Det varede ikke længe før en multietnisk gruppe på 30 begyndte at komme til møde i Salius hjem. „Dengang blev møderne holdt på serbisk, og vi fik vores litteratur fra Beograd,“ fortæller Saliu. „En dag troppede politiet uventet op. Brødre fra Beograd var lige netop kommet med litteratur til os, og vi sad og nød hinandens selskab. Da jeg fortalte politiet at de var mine brødre, kunne de slet ikke fatte hvordan serbere og albanere kunne være brødre.“

FORMET AF GUDS SYN PÅ TINGENE

„Serbere og albanere nærede et stærkt had til hinanden,“ siger en søster. „Det var noget vi lærte fra vi var små. Men selv efter at man har lært sandheden at kende, er det ikke let at ændre sådanne følelser. Mange af os har måttet foretage store forandringer for at få Guds syn på tingene. Alt imens jeg lærte at Jehova er kærlighed, var jeg tilbøjelig til at undgå en søster i menigheden blot fordi hun var serber. Da jeg fortsatte med at studere, blev jeg klar over at andre religioners læresætninger splitter folk, men at sandheden fra Jehovas ord forener.“ Har kraften fra Guds ord, der kan forandre mennesker, hjulpet denne søster til at iføre sig den nye kristne personlighed? Hun fortæller: „I dag er jeg glad for at være i menighed med mine serbiske brødre og søstre.“ — Kol. 3:7-11; Hebr. 4:12.

Sand kristen enhed træder tydeligt frem i denne religiøst splittede verden. Mens folk der var ledet af nationalisme, brændte huse ned og kastede med håndgranater, rejste vores brødre til Beograd i Serbien for at overvære et stævne i juli 1998. I bussen sad albanere, kroatere, makedoniere og romaer fredeligt sammen. Dashurie Gashi, som var på vej til stævnet for at blive døbt, fortæller: „Da soldaterne stoppede bussen, kunne vi se forbavselsen malet i deres ansigter. Her midt under de etniske uroligheder i disse lande var vi forenet som ét folk — Jehovas folk.“