„TIL ET VIDNESBYRD“

For at få fastslået at forbuddet i Moskva var ulovligt, indbragte vores advokater sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2004. (Se rammen „Hvorfor en russisk afgørelse tages op til fornyet prøvelse i Frankrig“ på side 6). Seks år senere, den 10. juni 2010, traf domstolen en enstemmig afgørelse der rensede Jehovas Vidner for alle anklager!e Domstolen behandlede alle anklagerne mod Jehovas Vidner og fandt dem fuldstændig ubegrundede. Den fastslog desuden at Rusland var juridisk forpligtet til „at sætte en stopper for den overtrædelse domstolen har konstateret, og så vidt muligt afhjælpe konsekvenserne“. — Se rammen „Domstolens afgørelse“ på side 8.

Menneskerettighedsdomstolens velformulerede afgørelse om at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter Jehovas Vidners aktiviteter, er ikke kun bindende for Rusland, men for alle Europarådets 47 medlemslande. Desuden vil denne dom blive læst med stor interesse af jurister, dommere, lovgivere og menneskerettighedseksperter verden over. Hvorfor? I forbindelse med den omfattende analyse af loven og kendsgerningerne som domstolen foretog for at nå frem til sin afgørelse, henviste den ikke alene til otte tidligere tilfælde hvor den selv har truffet afgørelser til fordel for Jehovas Vidner, men også til ni sejre Jehovas Vidner har vundet ved de højeste instanser i Argentina, Canada, Japan, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sydafrika og USA. Disse henvisninger samt domstolens kraftige afvisning af de beskyldninger anklageren i Moskva havde fremført, giver Jehovas Vidners verdensomspændende samfund et magtfuldt redskab som de kan benytte når de skal forsvare deres tro og aktiviteter.

[Ramme på side 8]

Domstolens afgørelse

Her er tre uddrag af Menneskerettighedsdomstolens afgørelse.

En af anklagerne lød på at Jehovas Vidner splitter familier. Domstolen var ikke enig. Den fastslog:

„Konflikten skyldes de ikkereligiøse familiemedlemmers vægring ved og manglende vilje til at acceptere og respektere deres religiøse slægtnings ret til at udøve sin tro.“ — Par. 111.

Domstolen fandt heller ingen beviser for anklagen om brug af hjernevaskmetoder. Den udtalte:

„Domstolen finder det påfaldende at de [russiske] domstole ikke kunne opgive et eneste navn på nogen hvis samvittighedsfrihed efter sigende var blevet krænket ved disse metoder.“ — Par. 129.

Ifølge en anden anklage var Jehovas Vidners vægring mod blodtransfusion til skade for deres tilhængeres helbred. Domstolen havde en anden opfattelse:

„Retten til at acceptere eller nægte en bestemt lægebehandling eller til at vælge en alternativ behandlingsform er helt i tråd med princippet om individets selvbestemmelsesret og autonomi. En habil voksen patient har for eksempel frihed til at vælge eller fravælge en operation eller behandling og har samme frihed i forbindelse med blodtransfusion.“ — Par. 136.