Hjem for at forkynde sandheden

Et brændende ønske om at fortælle andre om Bibelens livgivende sandheder fik mange til at rejse tilbage til deres hjemland for at forkynde. De reagerede på samme måde som de der var kommet til Jerusalem fra mange lande i år 33, og som blev troende da den hellige ånd fik apostlene og deres medarbejdere til at tale på mange sprog om „Guds storslåede gerninger“. (Apg. 2:1-11) Ligesom disse troende i det første århundrede har talrige disciple i vor tid taget sandheden med tilbage til deres hjemland.

Italienere som havde lært sandheden at kende i Amerika, Belgien og Frankrig, flyttede tilbage til Italien og forkyndte ihærdigt budskabet om Riget dér hvor de bosatte sig. Kolportører fra den schweiziske kanton Ticino, hvor flertallet er italiensktalende, flyttede også til Italien for at fortsætte deres arbejde der. Selv om de ikke var så mange, havde de snart ved forenede anstrengelser besøgt næsten alle de større byer og mange af landsbyerne i Italien. De holdt ikke regnskab med hvor mange timer de brugte i arbejdet. De var overbeviste om at de forkyndte sandheder som Gud ønskede at folk skulle underrettes om, og arbejdede ofte fra tidlig morgen til sen aften for at nå at tale med så mange som muligt.

Grækere der var blevet bibelstudenter i det nærliggende Albanien og helt ovre i Amerika tænkte også på deres hjemland. De blev begejstrede da de erfarede at det er ubibelsk at tilbede ikoner (2 Mos. 20:4, 5; 1 Joh. 5:21), at syndere ikke bliver pint i et brændende helvede (Præd. 9:5, 10; Ez. 18:4; Åb. 21:8) og at Guds rige er menneskehedens eneste sande håb (Dan. 2:44; Matt. 6:9, 10). De var ivrige efter at fortælle deres landsmænd om disse sandheder — personligt eller i breve. Det førte til at der efterhånden opstod grupper af Jehovas vidner i Grækenland og på de græske øer.

Efter den første verdenskrig flyttede tusinder af polakker til Frankrig for at arbejde i kulminerne. De franske menigheder undlod ikke at forkynde for polakkerne fordi de talte et andet sprog. De fandt måder at forkynde for disse minearbejdere og deres familier på, og inden længe var der flere polakker som havde taget imod sandheden end der var franske forkyndere. Da 280 af dem i 1935 blev udvist af myndighederne og måtte rejse tilbage til Polen, blev budskabet om Riget endnu mere udbredt der. I 1935 var der 1090 forkyndere i Polen.

[Kort på side 428]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Da emigranter fra landene på dette kort lærte at det er Guds hensigt at velsigne menneskeheden, følte de sig tilskyndet til at rejse tilbage til deres hjemland med budskabet

NORD- OG SYDAMERIKA

ØSTRIG

BULGARIEN

CYPERN

TJEKKOSLOVAKIET

DANMARK

FINLAND

TYSKLAND

GRÆKENLAND

UNGARN

ITALIEN

HOLLAND

NORGE

POLEN

PORTUGAL

RUMÆNIEN

SPANIEN

SVERIGE

SCHWEIZ

TYRKIET

JUGOSLAVIEN