• Er religionen ved at glide ud af billedet?
    Vågn op! – 1988 | 8. februar

    • Er religionen ved at glide ud af billedet?

      Af Vågn op!-​korrespondent i Holland

      MANGE mennesker i Europa stiller sig selv ovenstående spørgsmål, der forekom i en hovedartikel i det hollandske ugeblad De Tijd. Bladet rejste også andre spørgsmål, såsom: Er det sandt at det ene trossamfund efter det andet er ved at uddø i Europa? Hvad mener folk i almindelighed om religionens fremtid?

      Du har sikkert selv stillet spørgsmål vedrørende religionens nuværende tilstand. Selv i De Forenede Stater, hvor religion i traditionel forstand stadig har stor indflydelse, er dens troværdighed blevet rystet, både som følge af de skandaler der har fået tv-evangelister til at vakle og på grund af splittelserne inden for den katolske kirke. I løbet af de sidste to årtier har der desuden været et bemærkelsesværdigt fald i antallet af kirkegængere i mange katolske lande.

      Her i Holland kunne man for år tilbage have affyret en kanon i gaderne en søndag formiddag uden at ramme nogen — alle var i kirke! Nu kommer der kun meget få. Hvad er der sket?

      Kirker omdannet til butikker og restauranter

      I løbet af de sidste ti år har to af de største trossamfund i Holland, den katolske kirke og den reformerte kirke, mistet mange medlemmer og kirkegængere. Kun 19 procent af de troende kommer i en af disse kirker. Sammenlignet hermed kom der 85 procent i den katolske kirke i 1967!

      Det har resulteret i at mange kirker er blevet overflødige. Nogle er blevet revet ned, og nogle er blevet solgt til andre formål. Man skal derfor ikke blive forbavset hvis man går ind i en tidligere kirkebygning i Rotterdam eller Amsterdam og opdager at den nu er lavet om til et supermarked, en blomsterbutik, en tøjforretning, en restaurant, en cykelforretning, en sportshal eller et diskotek. Dette kommer som et chok for mange mennesker, og det voldsomme fald i medlemstallet har også haft sin virkning på præsterne og prædikanterne.

      Splittede menigheder og færre præster

      Ligesom mange kirkemedlemmer har forladt kirken, har mange præster og prædikanter forladt deres kald. Over en periode på fem år er antallet af katolske præster faldet med omkring 900. Samtidig er der ikke kommet mange nye til, da stadig færre har følt sig kaldet. De tilbageværende kirkefolk er ved at blive gamle. For eksempel er 89 procent af nonnerne i Holland over 50 år gamle.

      Præsterne føler desuden at de ikke længere er i stand til at klare de problemer der opstår i kirken. Nogle er kørt fuldstændig ned på grund af presset og har måttet søge psykiatrisk behandling. Dagbladet Apeldoornse Courant udtrykker deres dilemma på denne måde: „Når de drister sig til at være konservative i deres prædikener, volder de anstød hos de mere progressive medlemmer af menigheden. Stiller de sig derimod blandt de progressive, bliver de udsat for kritik fra de medlemmer der holder sig nær til Bibelen. Vover en præst eller prædikant at vælge den gyldne middelvej, risikerer han at hele menigheden afviser ham.“

      Disse forhold har selvfølgelig haft indflydelse på det hollandske samfund. Ifølge en undersøgelse der i 1985 blev foretaget af Hollands Samfundskulturelle Planlægningskontor, har det for første gang vist sig at over halvdelen af befolkningen betragter sig selv som ikkereligiøs.

      Splittelserne inden for kirkerne, der ofte skyldes politiske spørgsmål, har gjort mange skeptiske. Kirkens støtte til „frihedsbevægelser“ i forskellige sydamerikanske og afrikanske lande har medført alvorlige indre stridigheder. Der har tilmed været ført en landsdækkende reklamekampagne under mottoet: INGEN KIRKEPENGE TIL VÆBNET KONFLIKT.

      Hvordan betragter du denne udvikling? Tror du at kirkerne vil slippe uskadt gennem denne krise? For at finde svaret må vi se nærmere på de grundlæggende årsager til den nuværende splittelse inden for kirkerne.

      Hvorfor mister religionen fodfæste?

      Historikere, sociologer og teologer er grundigt uenige om årsagerne til den udvikling vi i dag oplever inden for kirkerne. Nogle anfører det materialistiske samfunds fornøjelsessyge og den voksende ligegyldighed blandt befolkningen som årsager. Det leder tanken hen på apostelen Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 3:1, 2, 4: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“

      Andre forsøger at forklare forholdene på baggrund af Europas historie. Dette kontinents historie er gennemvædet af blod og tårer, lige fra det 16. århundredes religionskrige til det 20. århundredes verdenskrige, som kirkerne var stærkt indblandet i. Alt dette har gjort mange stærkt mistænksomme over for enhver form for idealisme — det være sig filosofi eller teologi — da noget sådant ofte har været den egentlige årsag til krig, forfølgelse og vold.

      Mange føler også at der mangler en optimistisk holdning til fremtiden inden for vore dages kirker. Den vesttyske katolske teolog professor J. B. Metz fra universitetet i Münster har sagt: „Den vestlige verdens form for religiøsitet er helt igennem verdsliggjort. Der er tilsyneladende ikke det mindste spor af messianisme tilbage. Guds herredømme findes her ikke længere. Han spiller ikke mere nogen rolle inden for kirkerne, og heller ikke hvad angår vore dages teologiske, sociale og politiske spørgsmål.“

      Hertil kommer den indflydelse som verdenskrigene, der tog deres begyndelse i Europa i dette århundrede, har haft. Auschwitz har som symbol på koncentrationslejrene under den anden verdenskrig medført øget kritik af kirkerne. Mange har haft svært ved at kapere at pave Pius XII, som den katolske kirkes overhoved, praktisk talt forholdt sig tavs i kritiske perioder.

      På baggrund heraf har mange mistet tilliden til kirken og dens ledere. Hvad er dit syn på denne udvikling? Har den gjort dig ligegyldig, og ræsonnerer du som så mange andre, at forholdene ikke vil ændre sig i din levetid? Man kan dog ikke overse atomkrigstruslen eller faren for en økologisk krise, der uden tvivl får mange til at tænke: Hvilken fremtid venter der egentlig mig og mine børn? Har religionen noget at tilbyde hvad fremtiden angår?

      Hvilken fremtid har religionen i Europa?

      Mange mener at den jødisk-kristne tradition sandsynligvis i løbet af kort tid vil være et overstået kapitel. Nogle teologer er af den opfattelse at det europæiske samfund allerede er blevet afkristnet.