[Ramme/illustration på side 36, 37]

Klassisk, men omdiskuteret

Stanley Millers eksperiment i 1953 fremføres ofte som bevis på at livet kunne være opstået spontant i fortiden. Hans forklarings holdbarhed hviler imidlertid på den antagelse at Jordens uratmosfære var „reducerende“. Det vil sige at den kun må have indeholdt en ganske lille mængde fri (ikke kemisk bundet) ilt. Hvorfor?

The Mystery of Life’s Origin: Reassessing Current Theories peger på at hvis der var megen fri ilt til stede, ’kunne ingen af aminosyrerne dannes, og hvis de alligevel ved et tilfælde blev dannet, ville de hurtigt nedbrydes’.a Hvor holdbare var Millers formodninger om den såkaldt primitive atmosfære?

I en afhandling som Miller udgav to år efter sit eksperiment, skrev han: „Disse idéer er naturligvis spekulation, for vi ved ikke om Jorden havde en reducerende atmosfære da den blev dannet. . . . Man har endnu ikke fundet nogen direkte vidnesbyrd.“ — Journal of the American Chemical Society, 12. maj 1955.

Har man fundet sådanne vidnesbyrd siden? Omkring 25 år senere skrev videnskabsjournalisten Robert C. Cowen: „Forskerne er nødt til at overveje nogle af deres antagelser på ny. . . . Der er stort set ikke fremkommet nogen vidnesbyrd til støtte for hypotesen om en brintrig, stærkt reducerende atmosfære, men nogle vidnesbyrd taler imod den.“ — Technology Review, april 1981.

Hvordan er det gået siden da? I 1991 skrev John Horgan i Scientific American: „I løbet af de sidste cirka ti år er tvivlen vokset med hensyn til Urey og Millers antagelser angående atmosfæren. Laboratorieeksperimenter og computerrekonstruktioner af atmosfæren . . . tyder på at ultraviolet stråling fra Solen, der i dag hindres af ozon i atmosfæren, ville have ødelagt brintbaserede molekyler i atmosfæren. . . . En sådan atmosfære [kuldioxid og nitrogen] ville ikke være befordrende for en syntese af aminosyrer og andre forstadier til livet.“

Hvorfor hævder mange da stadig at Jordens uratmosfære var reducerende, altså indeholdt meget lidt ilt? I Molecular Evolution and the Origin of Life svarer Sidney W. Fox og Klaus Dose: Atmosfæren må have været iltfattig, først og fremmest fordi „laboratorieeksperimenter viser at kemisk evolution . . . i stor udstrækning ville blive hæmmet af ilt“, og fordi forbindelser som aminosyrer „ikke er stabile gennem geologiske tider hvis der er ilt til stede“.

Er dette ikke et cirkelbevis? Man siger at uratmosfæren var reducerende fordi livet ikke kunne opstå spontant under andre forhold. Men det kan ikke siges med sikkerhed at den var reducerende.

En anden vigtig detalje: Hvis gasblandingen repræsenterer atmosfæren, den elektriske gnist er lynene, og det kogende vand står for havet, hvad eller hvem er den forsker der tilrettelægger og gennemfører eksperimentet, så et billede på?

[Fodnote]

Forskeren Stanley L. Miller, som arbejdede i Harold Ureys laboratorium, tog brint, ammoniak, metan og vanddampe (idet han antog at dette var uratmosfærens bestanddele), forseglede disse stoffer i en kolbe med kogende vand i bunden (som skulle repræsentere havet) og sendte elektriske gnister (som lyn) gennem dampene. Inden for en uge var der spor af et rødligt stof som, da Miller analyserede det, viste sig at være rigt på aminosyrer — grundbestanddelen i proteiner. Dette eksperiment er blevet beskrevet i lærebøger og opslagsværker som om det forklarer hvordan livet på Jorden er opstået. Men er det tilfældet?

Faktisk er der i dag rejst alvorlig tvivl om værdien af Millers eksperiment. (Se „Klassisk, men omdiskuteret“, side 36-37.)

I årene siden da er denne optimisme imidlertid forduftet. Der er gået flere årtier, og livet har stadig ikke afsløret sine hemmeligheder. Omkring 40 år efter sit berømte eksperiment udtalte professor Miller til Scientific American: „Problemet med livets oprindelse har vist sig at være langt vanskeligere end jeg og de fleste andre havde troet.“

Efter at Miller og andre havde syntetiseret aminosyrer, satte forskere sig for at fremstille proteiner og DNA, der begge er en betingelse for livet på Jorden. Hvad var resultatet efter tusinder af eksperimenter under såkaldt præbiotiske forhold? I The Mystery of Life’s Origin: Reassessing Current Theories siges der: „Der er en formidabel kontrast mellem den betydelige succes man har haft med at syntetisere aminosyrer, og den konsekvente fiasko man har haft med at syntetisere protein og DNA.“ De sidstnævnte bestræbelser betegnes som ’en ubetinget fiasko’.

[Ramme på side 35]

„[Den mindste bakterie] ligner mennesker langt mere end Stanley Millers kemikalieblanding, for den har allerede disse [biokemiske] egenskaber. Springet fra bakterie til menneske er derfor mindre end springet fra en blanding af aminosyrer til en bakterie.“ — Professor i biologi Lynn Margulis