Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Forkæmpere for sandheden i en gudløs verden
    Vagttårnet – 1986 | 1. april
    • 8. Hvad går Darwins teori ud på?

      8 I 1859, da den i Bibelen omtalte „endens tid“ nærmede sig, udgav Charles Darwin sin bog Arternes Oprindelse: Ved naturlig Selektion eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen. (Daniel 12:4) Heri fremsatte han sine teorier om at de forskellige livsformer ikke er skabt, men at de har udviklet sig fra tidligere former ved „naturlig udvælgelse som følge af kampen for tilværelsen“. Til sidst skulle mennesket have udviklet sig fra en slags abe. Ifølge Darwin bygger det hele på at „de bedst egnede overlever“.

      9. (a) Hvilke bibelske sandheder som Jesus fremholdt, ville være uden mening hvis udviklingslæren var sand? (b) Hvordan har teorien om at „de bedst egnede overlever“ været til stor skade for menneskeheden?

      9 Denne teori er en klar benægtelse af Bibelens beretning om skabelsen og syndefaldet. Antager man den, bliver Jesu genløsningsoffer og Bibelens lære om Riget, opstandelsen, det evige liv og det jordiske paradis uden mening. Hvis udviklingsteorien er sand vil det også betyde at menneskeheden ikke har noget moralsk ansvar over for en skaber.a Med påstanden om at „de bedst egnede overlever“ var teorien uden tvivl med til at berede vejen for marxismen, fascismen og andre ideologier.b Udviklingslærens fortalere må lastes for en stor del af gudløsheden og ondskaben i verden i dag. — Salme 14:1-4.

      Fortalere for usandheden

      10. Hvordan gjorde gejstligheden sig i forbindelse med Darwin til fortalere for usandheden?

      10 Tog gejstligheden på Darwins tid til genmæle mod hans gudvanærende teori? En professor fra Cambridge-universitetet skriver overraskende nok: „I begyndelsen kom en stor del af modstanden mod Darwins teori fra videnskabelig side, på grund af bevismaterialet, og ikke fra teologisk side på grund af Skriften.“ En anden lærd doktor tilføjer: „Med kun enkelte undtagelser affandt de førende kristne tænkere i Storbritannien og Amerika sig forholdsvis nemt med darwinismen og evolutionslæren.“ Da Darwin døde i 1882, gav den anglikanske provst ved Westminster Abbey endda tilladelse til at han blev begravet sammen med de engelske konger dér! — Jævnfør Apostelgerninger 20:30; Andet Timoteusbrev 4:3.

      11. Hvad har nogle gejstlige sagt om Darwins ateistiske teori?

      11 Mange af kristenhedens gejstlige tror nu fuldt og fast på Darwins ateistiske teori. Ærkebiskoppen af York, den næstøverste i den engelske statskirke, anser teorien om biologisk udvikling for så velbegrundet at den er „det eneste tænkelige grundlag for den moderne biologi“. Ved et møde i Vatikanet for nylig er tolv lærde som repræsenterer den katolske kirkes øverste råd i videnskabelige spørgsmål, blevet enige om følgende erklæring: „Et omfattende bevismateriale har overbevist os om at der ikke kan rejses nogen alvorlig indvending mod at anvende evolutionsbegrebet på mennesket og andre primater.“ Og hertil føjer det katolske leksikon New Catholic Encyclopedia: „En generel evolution, også af det menneskelige legeme, synes at være den mest sandsynlige videnskabelige forklaring på oprindelsen.“ Men er det en videnskabelig forklaring? Støttes udviklingslæren af solide videnskabelige beviser? Selve dit liv afhænger af om du kender sandheden i denne sag. — Johannes 14:6; 16:13; 17:17.

  • Forkæmpere for sandheden i en gudløs verden
    Vagttårnet – 1986 | 1. april
    • 13. (a) Hvordan forklarer udviklingslærens tilhængere livets opståen? (b) Hvorfor er det latterligt at påstå at den levende celle har dannet sig selv ved et tilfælde?

      13 Hvordan forklarer udviklingslærens tilhængere selve livets opståen? De går nogle milliarder år tilbage og siger at havet som dengang dækkede jorden, kan være blevet til en ’organisk ursuppe’ som dog fortsat var uden liv. Derefter, forklarer de, ’blev der ved et højst usandsynligt tilfælde dannet et helt ekstraordinært molekyle’. Dette molekyle fremstillede kopier af sig selv, og ensartede molekyler klumpede sig sammen og dannede en levende celle. Har man hørt noget mere fantastisk? Forfatteren af denne beskrivelse siger da også i forordet til sin bog: „Denne bog bør næsten læses, som om det var science-fiction.“ Bladet National Geographic har skrevet at de instruktioner der er indprogrammeret i en enkelt lille bitte celle, hvis de blev skrevet ud, „ville fylde 1000 bind på hver 600 sider“. Hvor latterligt at påstå at den levende celle dannede sig selv ved et tilfælde i en ursuppe!

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del