HVAD VISER FOSSILMATERIALET?

Mange forskere peger på at fossilfund støtter tanken om at livet er opstået af en fælles stamform. De påstår for eksempel at fossilmaterialet kan dokumentere at fisk blev til padder, og krybdyr til pattedyr. Men hvad viser fossilerne i virkeligheden?

David M. Raup, en palæontolog der er tilhænger af evolutionslæren, siger: „Geologer på Darwins tid og i dag har i stedet for at finde vidnesbyrd om at livet har udviklet sig gradvis, fundet fossiler der optræder uregelmæssigt og i ryk — det vil sige at arterne viser sig meget pludseligt og kun ændrer sig ganske lidt eller slet ikke i den tid de optræder i fossilmaterialet, hvorefter de med ét forsvinder fra fossilmaterialet.“³²

I virkeligheden kan man ud fra langt størstedelen af fossilerne se at de forskellige livsformer ikke har ændret sig væsentligt gennem lange tidsperioder. Der findes ingen vidnesbyrd om at de har udviklet sig fra én livsform til en anden. De særegne kropsplaner optræder pludseligt. Nye kendetegn ved arterne viser sig også pludseligt. For eksempel kommer flagermus med sonar og ekkolokalisering frem i fossilmaterialet uden nogen indlysende forbindelse til en mere primitiv stamart.

Mere end halvdelen af alle dyrenes hovedgrupper synes at dukke op i løbet af relativt kort tid. I fossilmaterialet forekommer der pludselig mange nye livsformer der skiller sig ud, og derfor kalder palæontologer den periode for „den kambriske eksplosion“. Hvornår indtraf den kambriske periode?

Lad os antage at forskernes beregninger er rigtige. I så fald kan man sammenligne den tidsperiode Jorden har eksisteret i, med en tidslinje der har samme længde som en fodboldbane (1). I det størrelsesforhold skulle man gå cirka syv ottendedele af banens længde før man kom til den periode palæontologerne kalder kambrium (2). I løbet af en brøkdel af denne periode dukker føromtalte hovedgrupper af dyr pludseligt op i fossilmaterialet. Hvor pludseligt gør de det? Man tager et enkelt skridt, og alle de forskellige dyr viser sig inden for dette ene skridt.

De forskellige livsformer viser sig altså forholdsvis pludseligt, og det har fået nogle evolutionsforskere til at sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle version af Darwins teori. For eksempel har evolutionsbiologen Stuart Newman i et interview i 2008 peget på at der er brug for en evolutionsteori som kan forklare hvorfor nye livsformer opstod pludseligt. Han siger: „Jeg tror at betydningen af den darwinistiske mekanisme som man bruger til at forklare al evolutionsmæssig forandring, vil blive degraderet til blot at være én af flere mekanismer — og måske tilmed ikke den vigtigste når det drejer sig om at forstå makroevolution, udviklingen af de store forandringer hvad angår legemsbygning.“³³

PROBLEMER MED ’BEVISMATERIALET’

Hvordan forholder det sig med de fossiler der bliver brugt som eksempler på fisk der er ved at blive til padder, og krybdyr der er ved at blive til pattedyr? Kan man bruge dem som konkrete beviser for at der har fundet en udvikling sted? En nærmere undersøgelse afslører adskillige problemer.

For det første bliver det indbyrdes størrelsesforhold mellem de skabninger der placeres i rækken fra krybdyr til pattedyr, gengivet forkert i lærebøger. Nogle af dyrene i denne række var i virkeligheden enorme, mens andre var små; men de gengives i samme størrelse.

Et andet og mere alvorligt problem er at der mangler beviser for at dyrene på en eller anden måde er beslægtede. De fossileksemplarer som anbringes i rækkerne, er ofte adskilt af hvad forskere anslår at være millioner af år. Om de lange perioder der adskiller mange af disse fossiler, siger zoologen Henry Gee: „De tidsintervaller der adskiller fossilerne, er så enorme at vi ikke kan sige noget afgjort om hvorvidt de er indbyrdes beslægtede.“³⁴c

Biologen Malcolm S. Gordon siger om de fossiler af fisk og padder man har fundet, at de kun udgør et lille, „måske slet ikke repræsentativt, udsnit af biodiversiteten i disse grupper dengang“. Han siger videre: „Det er umuligt at vide noget om i hvilken udstrækning disse organismer spillede en rolle i den senere udvikling, hvis de overhovedet gjorde det, eller hvordan de eventuelt har været beslægtet.“³⁵d

HVAD VISER „FILMEN“ I VIRKELIGHEDEN?

En artikel i National Geographic i 2004 sammenligner fossilmaterialet med „en film om evolutionen, hvor 999 af hver 1000 billeder er klippet væk“.³⁶ Tænk over hvad en sådan sammenligning indebærer.

Forestil dig at du fandt 100 billeder af en spillefilm der oprindelig bestod af 100.000 billeder. Hvordan ville du da finde frem til handlingen i filmen? Du havde måske en forestilling om det, men hvad nu hvis kun 5 af de 100 billeder du havde fundet, kunne lægges i den rækkefølge der støttede det handlingsforløb du foretrak, mens de resterende 95 billeder fortalte en helt anden historie? Ville det være fornuftigt at hævde at din forudfattede forestilling om filmen var rigtig på baggrund af de fem billeder? Kunne det tænkes at du havde placeret de fem billeder i den rækkefølge fordi den passede med din teori? Ville det ikke være mere fornuftigt at lade de resterende 95 billeder påvirke din mening?

Hvordan passer denne illustration på forskernes syn på fossilmaterialet? I mange år anerkendte forskerne ikke at langt størstedelen af fossilerne — de 95 billeder af filmen — viste at arterne ændrer sig meget lidt i tidens løb. Hvorfor er der ingen der taler om så vigtige vidnesbyrd? Forfatteren Richard Morris siger: „Palæontologer havde tilsyneladende taget den ortodokse tanke om en gradvis evolutionær ændring til sig; og de holdt fast ved den selv da de fandt vidnesbyrd om det modsatte. De forsøgte at tolke fossilfund ud fra accepterede forestillinger om en evolution.“³⁷

Kunne det tænkes at evolutionister i dag fortsætter med at anbringe fossilerne i en bestemt rækkefølge, ikke fordi en sådan rækkefølge er velunderbygget af størstedelen af fossilerne og de genetiske vidnesbyrd, men fordi det passer med de tanker om en evolution som er almindeligt accepterede i dag?e