Men 24 år senere skrev evolutionisten Michael Ruse: „Et stigende antal biologer . . . argumenterer for at enhver evolutionsteori baseret på darwinistiske principper — især de teorier der fremholder naturlig udvælgelse som nøglen til evolutionære forandringer — er helt igennem vildledende.“

Bladet Time har erklæret at der er „mange solide fakta“ der støtter evolutionsteorien, men indrømmer dog at den er en kompliceret historie med „mange huller og en del modstridende teorier om hvordan man skal finde frem til de manglende beviser“. Nej, sagen er ikke afsluttet; nogle af de mest overbeviste tilhængere af udviklingslæren kræver nu en tilbundsgående efterkontrol af oprindelsen til organisk liv.

De vidneudsagn der skal støtte udviklingslæren — især hvad angår livets begyndelse — er altså ikke samstemmende. Videnskabsmanden T. H. Janabi siger at de der fremmer udviklingslæren „har udviklet og forkastet mange fejlagtige teorier gennem årene, og forskerne har endnu ikke været enige om én bestemt teori“.

Der findes imidlertid højtuddannede mænd og kvinder som ikke er tilhængere af evolutionsteorien. Francis Hitching skriver i sin bog The Neck of the Giraffe: „Jeg fandt at mange videnskabsmænd havde deres tvivl, og nogle af dem gik så vidt som til at hævde at den darwinistiske udviklingsteori havde vist sig ikke at være en ægte videnskabelig teori overhovedet.“

Chandra Wickramasinghe, en meget anset britisk forsker, indtager samme holdning. „Der er ingen beviser for nogen af de grundlæggende læresætninger i den darwinistiske evolutionsteori,“ siger han. „Det var en social magtfaktor der erobrede verden i 1860, og jeg mener at det har været en katastrofe for videnskaben lige siden.“

T. H. Janabi har undersøgt de argumenter evolutionisterne fremsætter. „Jeg fandt at situationen er noget anderledes end vi bliver forledt til at tro,“ siger han. „Bevismaterialet er for sparsomt og for ubetydeligt til at støtte en så kompleks teori som den om livets oprindelse.“