Hvad hævder mange forskere? Mange der tror på en evolution, vil fortælle dig at livet opstod for milliarder af år siden ved bredden af et tidevandsbassin eller dybt nede i havet. De mener at nogle stoffer spontant samlede sig i boblelignende strukturer på et sådant sted og dannede komplekse molekyler der begyndte at kopiere sig selv. Efter deres opfattelse er alt liv på Jorden tilfældigt opstået af en eller flere af disse oprindelige, ’simple celler’.

Men der er andre ansete forskere der ikke er enige med dem, skønt de også går ind for evolutionslæren. De har den teori at de første celler, eller i det mindste nogle af deres hovedbestanddele, kom til Jorden fra det ydre rum. Hvorfor har de det? Til trods for at forskere har gjort de største anstrengelser, har de ikke kunnet bevise at liv kan opstå af livløse molekyler. I 2008 gjorde professor i biologi Alexandre Meinesz opmærksom på dilemmaet. Han skrev at der i de sidste 50 år „ikke har været nogen empiriske vidnesbyrd der støtter den hypotese at livet er opstået spontant på Jorden af intet andet end en molekylær suppe, og at der ikke er nogen betydelig videnskabelig forskning der peger i den retning“.¹

Hvad viser kendsgerningerne? Svaret på spørgsmålet om hvor de små børn kommer fra, er veldokumenteret og skaber ikke strid. Liv opstår altid af i forvejen eksisterende liv. Men er det muligt, hvis vi går tilstrækkelig langt tilbage i tiden, at denne grundlæggende lov er blevet brudt? Kan livet virkelig være opstået spontant af livløst stof? Hvor stor er sandsynligheden for at det kunne ske?

Forskere har fundet frem til at en celle kun kan overleve hvis mindst tre typer af komplekse molekyler arbejder sammen — dna (deoxyribonukleinsyre), rna (ribonukleinsyre) og proteiner. I dag er der ikke mange forskere der hævder at en kompleks levende celle pludselig kan opstå ved et tilfælde af en blanding af livløse stoffer. Men hvor stor er sandsynligheden for at rna eller proteiner kunne dannes ved et tilfælde?a

Et eksperiment man første gang foretog i 1953, har fået mange forskere til at mene at livet kunne opstå ved et tilfælde. I det år lykkedes det Stanley L. Miller at frembringe nogle aminosyrer, de kemiske forbindelser proteinerne er opbygget af, ved at sende elektriske ladninger ind i en blanding af luftarter som skulle forestille Jordens atmosfære i urtiden. Siden da har man også fundet aminosyrer i en meteorit. Betyder disse opdagelser at alle livets grundlæggende byggesten let kunne være dannet ved et tilfælde?

„Blandt dem der har skrevet om emnet,“ siger Robert Shapiro, tidligere professor i kemi ved New York University, „har nogle formodet at alle livets byggesten med lethed kunne dannes ved eksperimenter der lignede Millers, og at de fandtes i meteoritter. Det er ikke tilfældet.“²b

Lad os se nærmere på rna-molekylet. Det er opbygget af mindre molekyler kaldet nukleotider. Et nukleotid adskiller sig fra et aminosyremolekyle, men er en smule mere komplekst. Robert Shapiro siger at „ingen har rapporteret om forekomster af nogen form for nukleotider som et resultat af eksperimenter med gnistudladninger eller fund i meteoritter“.³ Han siger videre at sandsynligheden for at et selvkopierende rna-molekyle vilkårligt skulle have samlet sig fra en suppe af kemiske byggesten, „er så forsvindende lille at hvis det skulle være sket bare én gang et eller andet sted i det synlige univers, ville det have været et rent lykketræf“.⁴

Hvordan forholder det sig med proteinmolekyler? De kan dannes af så få som 50 eller så mange som adskillige tusind aminosyrer der er bundet sammen i en helt bestemt rækkefølge. Et almindeligt, funktionsdygtigt protein i en ’simpel celle’ indeholder 200 aminosyrer. Selv i sådanne celler er der i tusindvis af forskellige slags proteiner. Chancen for at blot ét protein der kun indeholder 100 aminosyrer, nogen sinde skulle kunne dannes ved et tilfælde på Jorden, anslås at være cirka én ud af en million milliarder.

Forskeren Hubert P. Yockey, der selv er tilhænger af evolutionslæren, går endnu længere. Han siger: „Livet kan umuligt være opstået ved at proteinerne kom først.“⁵ Der skal rna til at danne proteiner, men der skal også bruges proteiner ved dannelsen af rna. Hvis vi nu antager at både proteiner og rna-molekyler opstod ved et tilfælde det samme sted og på samme tidspunkt — til trods for de ekstremt ringe odds — hvor sandsynligt er det så at de ville samarbejde og danne en livsform der var selvkopierende og selvopretholdende? „Sandsynligheden for at det skulle ske ved et tilfælde (i en vilkårlig blanding af proteiner og rna), synes at være forsvindende lille,“ siger ph.d. Carol Clelandc ved astrobiologisk institut under den amerikanske rumfartsorganisation (NASA). Hun siger videre: „Alligevel synes de fleste forskere at mene at hvis de bare kunne finde en forklaring på hvordan rna’et og proteinerne var blevet til uafhængigt af hinanden under naturlige forhold i urtiden, ville spørgsmålet om deres koordination falde på plads af sig selv.“ Hvad angår de nyeste teorier om hvordan disse byggesten kunne være opstået ved et tilfælde, siger hun: „Ingen af dem har givet os en særlig tilfredsstillende forklaring på hvordan det skete.“⁶

Hvorfor har disse fakta betydning? Tænk på de store udfordringer forskere står over for hvis de mener at livet er opstået ved et tilfælde. De har fundet nogle aminosyrer der også forekommer i levende celler. I laboratorier har de gennem nøje opstillede og tilrettelagte eksperimenter fremstillet andre, mere komplekse molekyler. De håber at de en dag vil kunne fremstille alle de dele der skal bruges til konstruktion af en ’simpel celle’. Man kan sammenligne det med at en forsker tager nogle naturligt forekommende grundstoffer, omdanner dem til stål, plastic, silikone og kabler og konstruerer en robot. Derefter programmerer han robotten til at kunne bygge kopier af sig selv. Hvad beviser han ved at gøre det? I bedste fald at der skal intelligens til at bygge en kompliceret maskine.

Hvis det skulle lykkes forskerne at konstruere en celle, ville det være en utrolig bedrift — men ville de derved have bevist at cellen kan dannes ved et tilfælde? Ville de ikke nærmere have bevist det modsatte?

Hvad mener du? Alle videnskabelige fakta man kender til dato, viser at liv kun kan opstå af allerede eksisterende liv. Forestillingen om at selv en ’simpel celle’ kunne opstå af livløst stof ved et tilfælde, må siges at kræve en meget stærk tro.

Er du i betragtning af disse fakta villig til at basere din opfattelse på så usikkert et grundlag? Inden du svarer, vil vi opfordre dig til at se nærmere på hvordan en celle er opbygget. Det vil hjælpe dig til at vurdere om de teorier nogle forskere fremfører om livets oprindelse, er fornuftige — eller lige så fantasifulde som de historier nogle forældre finder på når de skal forklare hvor de små børn kommer fra.

Hvad hævder mange forskere? Alle levende celler kan inddeles i to hovedgrupper — de celler der har en cellekerne, og de der ingen har. Menneske-, dyre- og planteceller har en cellekerne. Men det har bakterieceller ikke. Celler med en kerne kaldes eukaryoter, og celler uden kaldes prokaryoter. De sidstnævnte er relativt mindre komplekse i forhold til eukaryote celler. Derfor tror mange at dyre- og planteceller må have udviklet sig fra bakterieceller.

Mange siger at simple prokaryote celler for millioner af år siden slugte nogle andre celler uden at fordøje dem. Ifølge teorien udtænkte den fornuftløse „natur“ en måde hvorpå den ikke blot radikalt kunne ændre de slugte cellers funktion, men også beholde de tilpassede celler inde i „værtscellen“ når den delte sig.⁹a

Hvad viser kendsgerningerne? De fremskridt der er sket inden for mikrobiologien, har gjort det muligt at se ind i det forbløffende indre af den simpleste prokaryote celle man kender. Ifølge en teori fremsat af forskere der er tilhængere af evolutionslæren, skal de første levende celler have lignet disse prokaryote celler.¹⁰

Hvis evolutionslæren er sand, bør den kunne give en troværdig forklaring på hvordan den første ’simple celle’ blev dannet ved et tilfælde. Hvis livet derimod er blevet skabt, bør selv de mindste skabningers design bære præg af at være genialt udtænkt. Hvad med at tage på en rundvisning i den prokaryote celle? Spørg dig selv på turen om en sådan celle kunne være opstået ved et tilfælde.

CELLENS BESKYTTENDE MUR

Hvis du skal kunne bevæge dig rundt i en celle, må du blive flere hundrede gange mindre end det punktum der afslutter denne sætning. En sej, fleksibel membran der har samme funktion som en murstensmur omkring en fabrik, hindrer dig i at trænge ind i cellen. Der skal mere end 10.000 lag af denne membran til for at nå tykkelsen af et stykke papir. Men en cellemembran er langt mere avanceret end en murstensmur. Hvordan det?

Membranen beskytter sin celles indhold i et potentielt fjendtligt miljø ligesom muren omkring en fabrik. Membranen er dog ikke uigennemtrængelig; den gør det muligt for cellen at „trække vejret“, idet bittesmå molekyler, som for eksempel iltmolekyler, kan bevæge sig ind og ud. Men membranen hindrer mere komplekse og potentielt farlige molekyler i at trænge ind uden cellens tilladelse. Membranen hindrer også gavnlige molekyler i at forlade cellen. Hvordan klarer den alt det?

Tænk igen på en fabrik. Der kan være sikkerhedsvagter som fører kontrol med hvilke produkter der kommer ind og ud gennem portene i fabrikkens mur. Indlejret i sig har cellemembranen på lignende måde særlige proteinmolekyler der fungerer som porte og sikkerhedsvagter.

Nogle af disse proteiner (1) har et hul igennem sig der kun tillader bestemte typer molekyler at passere ind og ud af cellen. Andre proteiner har en åbning på den ene side af cellemembranen (2) og er lukkede på den anden side. På disse proteiner er der et sammenkoblingssted (3) der i sin form passer til et bestemt molekyle. Når molekylet kobler sig på, åbnes den anden ende af proteinet, og lasten frigøres gennem membranen (4). Alt dette sker på overfladen af selv de simpleste celler.

INDE I FABRIKKEN

Forestil dig at du har fået lov til at komme forbi „sikkerhedsvagten“ og nu er inde i cellen. Den prokaryote celles indre er fyldt med en væske som er rig på næringsstoffer, salte og andre stoffer. Cellen anvender disse råmaterialer til fremstilling af de produkter den skal bruge. Men det er ikke en vilkårlig proces. Nej, ligesom en effektivt styret fabrik koordinerer cellen tusinder af kemiske reaktioner så de foregår i en specifik rækkefølge og efter en nøje tilrettelagt tidsplan.

En celle bruger meget tid på at fremstille proteiner. Hvordan bærer den sig ad? Det første du vil se, er at cellen producerer omkring 20 forskellige grundlæggende byggesten kaldet aminosyrer. Disse byggesten bliver leveret til ribosomerne (5), som kan sammenlignes med automatiserede maskiner der forbinder aminosyrerne med hinanden i en præcis rækkefølge så de danner et bestemt protein. På samme måde som en fabriks arbejdsgang styres af et centralt computerprogram, styres mange af cellens funktioner af et „computerprogram“, eller en kode, kendt under navnet dna (6). Ribosomet modtager fra dna’et en kopi af de detaljerede instruktioner som forklarer hvilket protein det skal bygge, og hvordan (7).

Det der sker under dannelsen af proteinet, er intet mindre end forbløffende! Hvert eneste protein foldes til en unik tredimensionel form (8). Det er denne form der bestemmer hvilket særligt job proteinet skal udføre.b Forestil dig en produktionslinje hvor delene til en motor bliver samlet. Alle dele skal være konstrueret helt nøjagtigt for at motoren kan fungere. Det samme gælder et protein. Hvis det ikke er konstrueret nøjagtigt og foldet så det danner den helt rigtige form, kan det ikke udføre sin opgave ordentligt, men ligefrem skade cellen.

Hvordan finder proteinet vej fra det sted hvor det blev fremstillet, til det sted hvor der er brug for det? Hvert af de proteiner cellen producerer, har en indbygget ’modtageradresse’ der sikrer at det bliver leveret hvor der er brug for det. Selvom der hvert minut bygges og leveres tusinder af proteiner, kommer de alle frem til det rigtige bestemmelsessted.

Hvorfor har disse fakta betydning? De komplekse molekyler i selv de mest primitive levende organismer kan ikke reproducere sig selv uden hjælp. Uden for cellen vil de blive nedbrudt. Inde i cellen kan de ikke reproducere sig selv uden at få hjælp fra andre komplekse molekyler. For eksempel skal der enzymer til for at danne det særlige, energibærende molekyle kaldet adenosintrifosfat (ATP), men der kræves energi fra ATP for at danne enzymer. Tilsvarende kræves der dna (dette molekyle vil blive behandlet i afsnit 3) for at der kan dannes enzymer, men der skal også enzymer til for at danne dna. Der findes også andre proteiner der kun kan fremstilles af en celle, men en celle kan kun dannes ved hjælp af proteiner.c

Mikrobiologen Radu Popa tilslutter sig ikke Bibelens skabelsesberetning. I 2004 stillede han dog dette spørgsmål: „Hvordan kan naturen danne liv når det er mislykkedes for os under fuldt ud kontrollerede forhold ved eksperimenter?“¹³ Han sagde også: „De mekanismer der kræves for at en levende celle kan fungere, er så komplicerede at det synes umuligt at de skulle være opstået på samme tid ved et tilfælde.“¹⁴

Hvad mener du? Tilhængere af evolutionsteorien forsøger at gøre rede for hvordan livet er opstået på Jorden uden at der nødvendigvis er en gud indblandet. Men jo mere forskerne finder ud af om livet, jo mindre sandsynligt forekommer det at livet skulle være opstået ved et tilfælde. For at slippe uden om dette dilemma vil nogle forskere der går ind for en evolution, gerne adskille evolutionsteorien fra spørgsmålet om livets oprindelse. Men synes du det giver mening?

Evolutionsteorien bygger på den forestilling at livet i begyndelsen blev til som følge af en lang række heldige sammentræf. Derefter skal en anden række blinde sammentræf have frembragt den mangfoldighed og kompleksitet der kendetegner alt levende. Men hvis grundlaget for denne teori mangler, hvilken indvirkning får det så på de andre teorier der bygger på denne antagelse? Ligesom en skyskraber der er opført uden noget egentligt fundament, vil styrte sammen, vil en teori der ikke kan forklare hvordan livet er opstået, falde fra hinanden.