Jesu magt over dæmonerne. Da Jesus befandt sig på jorden, beviste han ved dæmonuddrivelse at han var Messias, Guds salvede. Dette foregik uden noget særligt ritual, uden seance og uden nogen form for magi. Han befalede ganske enkelt dæmonerne at komme ud, og de adlød hans røst. Dæmonerne var tvunget til at anerkende hans myndighed, om end modstræbende (Mt 8:29-34; Mr 5:7-13; Lu 8:28-33), ligesom Satan anerkendte Jehovas myndighed da Jehova tillod ham at hjemsøge Job for at prøve ham, men forbød ham at tage Jobs liv. (Job 2:6, 7) Jesus forlangte heller ikke betaling for at uddrive dæmoner. — Mt 8:16, 28-32; Mr 1:34; 3:11, 12; Lu 4:41.

„Den der ikke er imod os, er for os“. Ved en lejlighed sagde apostelen Johannes til Jesus: „Lærer, vi så en som uddrev dæmoner ved at bruge dit navn, og vi søgte at hindre ham, da han jo ikke fulgtes med os.“ Manden var åbenbart i stand til at uddrive dæmoner, for Jesus svarede: „Der er ingen som vil gøre en kraftig gerning på grundlag af mit navn og som snart efter vil kunne håne mig.“ Jesus sagde derfor at de ikke måtte søge at hindre ham, „for den der ikke er imod os, er for os“. (Mr 9:38-40)