Et inspirerende eksempel

Der er naturligvis også positive ting at sige om nysgerrighed. Tænk for eksempel på den tyske naturvidenskabsmand og forskningsrejsende Alexander von Humboldt fra det 19. århundrede, manden som har givet navn til Humboldtstrømmen, der løber langs Sydamerikas vestkyst.

Humboldt sagde engang: „Fra min tidligste ungdom havde jeg et brændende ønske om at rejse til fjerntliggende egne hvor europæere sjældent havde været.“ Dette ønske opstod da han, som han selv udtrykte det, „følte en voldsom og dragende uro i sindet“, en trang til at udvide sin horisont. Da han var 29, rejste han til Mellem- og Sydamerika på en ekspedition som varede fem år. Han samlede alle optegnelserne fra sine rejser i et værk på 30 bind.

Alt fangede Humboldts interesse — temperaturen i havet, fiskene der levede i det, planterne han fandt på sin vej. Han besteg bjerge, udforskede floder og sejlede på havene, og hans iagttagelser lagde grunden til flere grene af den moderne videnskab. Det begyndte alt sammen med en intens nysgerrighed, og Humboldts umættelige videbegær fulgte ham hele livet. Som den amerikanske forfatter Ralph Waldo Emerson siger: „Humboldt var et af disse vidundermennesker . . . der fra tid til anden dukker op, som for at vise os det menneskelige sinds muligheder og den kraft og spændvidde der ligger i åndsevnerne.“

[Illustration på side 19]

Alexander von Humboldt