Hør! — Jehovas vægter taler

„Jeg har gjort dig til vægter for Israels hus, . . . og du skal advare dem fra mig.“ — EZEKIEL 3:17.

1. Hvorfor bør man høre efter når Jehovas „vægter“ taler?

JEHOVAS „vægter“ taler netop nu. Hører du efter hvad han siger? Hans budskab er fra Gud selv. Dit liv afhænger af om du viser værdsættelse af det og handler derefter. Inden længe ’skal nationerne vide at han er Jehova’, når han helliger sit navn ved at udslette denne onde tingenes ordning og frelse sit folk. Ønsker du at være blandt dem Jehova frelser? (Ezekiel 36:23; 39:7; 2 Peter 3:8-13) Den mulighed har du, men kun hvis du hører efter når Jehovas „vægter“ taler.

2. Hvilke følger fik det for Juda rige at indbyggerne undlod at lytte til Guds profeter?

² Det fik katastrofale følger for Juda rige i 607 f.v.t. at indbyggerne ikke havde lyttet til Guds profeter. Judas fjender betragtede med skadefryd hvordan babylonierne lagde landet øde. Men Jehovas navn blev på storslået vis herliggjort da han i 537 f.v.t. udvirkede at trofaste jøder kunne vende tilbage til deres hjemland.

3. Hvad indeholder Ezekiels bog?

³ Både denne ødelæggelse og genrejsningen blev forudsagt af Jehovas vægter, Ezekiel. Den bog i Bibelen der bærer hans navn og som han fuldførte i Babylonien omkring 591 f.v.t., omhandler (1) Ezekiels indsættelse som vægter; (2) profetiske billedhandlinger; (3) budskaber mod Israel; (4) domme over Jerusalem; (5) profetier mod andre folkeslag; (6) løfter om genoprettelse; (7) en profeti mod Gog fra Magog, og (8) et syn af Guds helligdom. Vi opfordrer dig til at læse bogen efterhånden som vi gennemgår den. På den måde vil du se hvordan den berører os i dag, og du vil høre når Jehovas „vægter“ taler.a

Guds vægter bemyndiges

4. (a) Hvad fik Ezekiel at se i et syn? (b) Hvem var ’de levende skabninger’ og hvilke egenskaber besad de?

⁴ Den 5. tammuz år 613 f.v.t. (i det femte år af kong Jojakin af Judas landflygtighed i Babylon) befandt den 30-årige præst Ezekiel sig sammen med andre jødiske fanger ved „floden Kebar“, en af Eufratflodens hovedkanaler. I et syn så han Jehovas himmelvogn, der blev ledsaget af „fire levende skabninger“. (Læs Ezekiel 1:4-10.) Hver ’levende skabning’, eller kerub, havde vinger og fire ansigter. (Ezekiel 10:1-20; 11:22) Disse ansigter skildrer at keruberne besidder de gudgivne egenskaber kærlighed (mennesket), retfærdighed (løven), magt (oksen) og visdom (ørnen). Hver kerub stod ved siden af et vældigt ’hjul inden i et andet hjul’, og Guds ånd eller virksomme kraft kunne bevæge hjulene i alle retninger. — Ezekiel 1:1-21.

5. Hvad skildrer himmelvognen, og hvilken virkning bør dette syn have på Jehovas folk?

⁵ Himmelvognens fører var Jehova selv, skildret i strålende herlighed. (Læs Ezekiel 1:22-28.) Denne vogn er et udmærket billede på Guds himmelske organisation af åndeskabninger. (Salme 18:10; 103:20, 21; Daniel 7:9, 10) Jehova fører denne vogn i den forstand at han hersker over sine åndeskabninger og bruger dem i overensstemmelse med sin hensigt. Skønt Føreren af vognen bevarede sin ro, skildret ved regnbuen der ledsagede ham, blev Ezekiel overvældet. Dette ærefrygtindgydende syn af Jehovas herlighed og hans magt som den øverste Organisator af de himmelske hærstyrker, bør i høj grad gøre os ydmyge og taknemmelige for det privilegium det er at tjene ham som en del af hans jordiske organisation.

6. (a) Hvad blev Ezekiel udnævnt til, og hvordan betragtede han sin tjeneste for Gud? (b) Hvilken slags mennesker skulle Ezekiel profetere for, og hvilken gavn har vi af at vide hvordan Gud tog sig af ham?

⁶ Skønt Ezekiel ved at blive kaldt „menneskesøn“ blev mindet om sin ringhed og menneskelige herkomst, blev han alligevel udnævnt til profet for Jehova. (Læs Ezekiel 2:1-5.) Han skulle gå til „oprørske nationer“, Israels rige og Juda rige. På Guds befaling spiste han først en bogrulle der indeholdt klagesange, men fordi han var taknemmelig over at være Guds profet, smagte den ham som honning. Dette svarer til at det smager de salvede kristne og deres medtjenere sødt at være vidner for Jehova. Ezekiel skulle profetere blandt mennesker med hårde pander og forhærdede hjerter, men Gud ville gøre hans ansigt lige så hårdt som deres ansigter og hans pande lige så hård som diamant. Han ville profetere frimodigt hvad enten de lyttede eller ej. Det er opmuntrende at vide at Gud, ligesom han opretholdt Ezekiel under vanskelige forhold, også vil hjælpe os til modigt at forkynde i al slags distrikt. — Ezekiel 2:6–3:11.

7. Hvilket ansvar medførte Ezekiels udnævnelse?

⁷ Da Ezekiel havde spist bogrullen frembragte det ’en forbitret ånd’ hos ham, en ånd der svarede til det budskab den indeholdt. ’Lamslået i syv dage’ boede han ved Tel-Abib for at fordøje budskabet. (Ezekiel 3:12-15) Vi må også flittigt studere og meditere for at kunne fatte dybe, åndelige sandheder. Ezekiel havde et budskab at forkynde og blev derfor udnævnt som Guds vægter. (Læs Ezekiel 3:16-21.) Den nyudnævnte vægter skulle advare israelitterne om at hvis de overtrådte loven, ville Gud eksekvere dødsdommen over dem.

8. Hvem tjener i dag som Jehovas „vægter“, og hvem er forenet med dem?

⁸ Hvis Ezekiel undlod at røgte sin opgave som vægter, ville Jehova kræve ham til ansvar for dem der mistede livet. Skønt de der ikke ønskede hans revselse, i billedlig forstand ville lægge reb omkring ham, ville han alligevel frimodigt forkynde Guds budskab. (Ezekiel 3:22-27) I dag nægter kristenheden at lytte til de salvede kristne og forsøger i stedet at pålægge dem begrænsninger. Men siden 1919 har disse salvede tjent som Jehovas „vægter“, og modigt forkyndt hans budskab i det der for denne verdensordning er „endens tid“. (Daniel 12:4) En stadig voksende „stor skare“, bestående af Jesu „andre får“, er forenet med dem i dette arbejde. (Åbenbaringen 7:9, 10; Johannes 10:16) ’Vægterskaren’ fortsætter med at forkynde Guds budskab. Alle der tilhører den salvede rest og ’den store skare’ vil regelmæssigt deltage i dette arbejde.

Profetiske billedhandlinger

9. (a) Hvilket eksempel satte Ezekiel for os? (b) Hvad foretog Ezekiel sig for at skildre den babyloniske belejring af Jerusalem, og hvad symboliserede de 390 dage og de 40 dage?

⁹ Ezekiel skulle dernæst ydmygt og frimodigt opføre nogle profetiske pantomimer. Derved satte han et eksempel der bør bevæge os til modigt og ydmygt at udføre vore gudgivne hverv. For at skildre den babyloniske belejring skulle han lægge sig ned med ansigtet vendt mod en teglsten hvori der var indridset et billede af Jerusalem. Ezekiel skulle først ligge i 390 dage på sin venstre side for at bære tistammeriget Israels brøde. Derefter skulle han ligge i 40 dage på sin højre side for at bære tostammeriget Judas synd. Hver dag stod for et år. De 390 år begyndte med oprettelsen af Israel i 997 f.v.t. og udløb med Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Judas 40-årige periode begyndte med Jeremias’ udnævnelse som Guds profet i 647 f.v.t. og sluttede da Juda blev lagt øde i 607 f.v.t. — Ezekiel 4:1-8; Jeremias 1:1-3.

10. Hvordan skildrede Ezekiel belejringens virkninger, og hvilken lære kan vi drage af at Gud opretholdt ham?

¹⁰ Dernæst opførte Ezekiel et tableau der skildrede belejringens virkninger. Den hungersnød der ville ramme Jerusalem blev skildret ved at han skulle leve af omkring et kvart kilo mad og en halv liter vand om dagen. Hans brød (en blanding der stred mod Lovens forskrifter: hvede, byg, hestebønner, linser, hirse og spelt bagt over gødning) var urent. (3 Mosebog 19:19) Denne handling viste at Jerusalems indbyggere ville komme til at lide store afsavn. Men hvor er det opmuntrende at vide at ligesom Jehova opretholdt Ezekiel under vanskelige forhold, vil han hjælpe os til at forblive trofaste og fuldføre vort forkynderhverv uanset hvilke prøvelser vi bliver udsat for! — Ezekiel 4:9-17.

11. (a) Hvilke handlinger beskrives i Ezekiel 5:1-4, og hvad betød de? (b) Hvilken virkning bør det have på os at Gud lod Ezekiels billedhandlinger gå i opfyldelse?

¹¹ Nu barberede Ezekiel sit hår og skæg af med et sværd. (Læs Ezekiel 5:1-4.) De der døde som følge af hungersnød og pest, blev skildret ved den tredjedel af profetens hår der blev brændt midt i Jerusalem. Krigsofrene blev skildret ved den tredjedel der blev slået med sværdet. De overlevende ville blive spredt blandt nationerne ligesom den tredjedel af hans hår der blev spredt for vinden. Men nogle af de landflygtige ville være som den smule hår der blev taget fra det hår der blev spredt, og som blev pakket ind i Ezekiels klædning, hvilket skulle symbolisere at de ville genoptage den sande tilbedelse i Juda efter at landet havde ligget øde i 70 år. (Ezekiel 5:5-17) Den kendsgerning at Jehova lod denne og de øvrige billedhandlinger gå i opfyldelse, bør hjælpe os til at stole på ham som den der lader profetier gå i opfyldelse. — Esajas 42:9; 55:11.

Ødelæggelse truer!

12. (a) Hvad viser Ezekiel 6:1-7 at de invaderende fjender ville gøre? (b) Hvori består det modbilledlige Jerusalem ifølge Ezekiels profeti, og hvad vil der ske med det?

¹² I 613 f.v.t. henvendte Ezekiel sig til landet for at vise hvad der ville ske med Judas afgudsdyrkende indbyggere. (Læs Ezekiel 6:1-7.) De invaderende fjender ville ødelægge og knuse offerhøjene, røgelsesstanderne og de altre der blev brugt til afgudsdyrkelse. Alene tanken om den ødelæggelse krigen, hungersnøden og pesten ville medføre, ville få folk til at råbe „ak“ og understrege dette ved at slå hænderne sammen og trampe med foden. Ligene af de åndeligt utugtige ville dække offerhøjene. Når kristenheden, det modbilledlige Jerusalem, oplever en lignende ødelæggelse, vil den vide at ulykken kommer fra Jehova. — Ezekiel 6:8-14.

13. Hvad var „staven“ i Jehovas hånd, og hvad skete der da den blev taget i anvendelse?

¹³ ’Enden kom over landets fire hjørner,’ Judas troløse religiøse ordning. En ’krans’ af ulykker ville omgive afgudsdyrkernes hoved når „staven“ i Guds hånd — Nebukadnezar og hans babyloniske horder — vendte sig mod Jehovas folk og hans tempel. De der tilhørte Judas „folkemængde“ af købere og sælgere ville enten blive dræbt eller ført i landflygtighed, og de der undgik døden ville lade hænderne synke af skræk. Når deres falske religiøse ordning blev styrtet i grus, ville de så at sige rage sig skaldede som et tegn på sorg. — Ezekiel 7:1-18.

14. Hvad kunne bestikkelse ikke føre til for Jerusalem, og hvilken betydning har det for kristenheden?

¹⁴ Jehova og hans eksekutionsstyrker lader sig ikke bestikke. (Læs Ezekiel 7:19.) Bestikkelse ville ikke kunne redde ’det skjulte sted’, det Allerhelligste, fra at blive vanhelliget når kaldæiske „røvere“ bemægtigede sig de hellige redskaber og efterlod templet i ruiner. Jehova ’bragte de stærkes stolthed til ophør’ da kong Zedekias blev taget til fange og fremtrædende medlemmer af det levitiske præsteskab blev dræbt. (2 Kongebog 25:4-7, 18-21) Nej, ingen syndere i det belejrede Jerusalem kunne undslippe ulykken ved hjælp af bestikkelse, når Gud ’dømte dem’ som nogle der havde brudt hans pagt. Under den forestående vanhelligelse af det kristenheden betragter som helligt, vil den heller ikke være i stand til at købe sig fri for Guds dom. Til den tid vil det være for sent at lytte til Jehovas „vægter“. — Ezekiel 7:20-27.

Vederstyggeligheder der sukkes over

15. Hvad så Ezekiel i Jerusalem, og hvilken virkning bør dette have på os?

¹⁵ Da Ezekiel den 5. elul i 612 f.v.t. så synet af Guds herlighed, ’tog noget ligesom en hånd ham ved en tot hår’ og førte ham ved inspirationens ånd til Jerusalem. Himmelvognen havde også flyttet sig hertil. Det som Ezekiel her fik at se bør få os til at vige tilbage ved den blotte tanke om at lytte til frafaldne. (Ordsprogene 11:9) Ved templet tilbad frafaldne israelitter et afgudsbillede (måske en hellig pæl) der æggede Gud til skinsyge. (2 Mosebog 20:2-6) Hvilke afskyelige ting Ezekiel så da han kom ind i den inderste forgård! (Læs Ezekiel 8:10, 11.) Hvor skændigt at 70 af Israels ældste ofrede røgelse til falske guder fremstillet ved usle billeder som var indristet på muren! — Ezekiel 8:1-12.

16. Hvad lader Ezekiels syn os forstå vedrørende virkningerne af frafald?

¹⁶ Ezekiels syn viser hvor åndeligt dræbende frafald er. Israelitiske kvinder var blevet besnakket til at sidde og græde over Tammuz, en babylonisk guddom der var frugtbarhedsgudinden Isjtars elsker. Og hvilken vederstyggelighed var det ikke at se 25 israelitiske mænd tilbede solen i templets inderste forgård! (5 Mosebog 4:15-19) Endvidere rakte de et obskønt skud, der måske var en fremstilling af det mandlige kønsorgan, frem mod Guds næse. Det var ikke så mærkeligt at Jehova ikke ville lytte til deres bønner. Det vil også være forgæves at kristenheden søger hans hjælp under ’den store trængsel’! — Ezekiel 8:13-18; Mattæus 24:21.

Mærket til overlevelse

17. Hvilke syv mænd så Ezekiel i synet, og hvad var deres opgave?

¹⁷ Det næste Ezekiel får at se er syv mænd. Den ene havde et skrivesæt og var klædt i linned, og de seks andre bar slagvåben. (Læs Ezekiel 9:1-7.) De „seks mænd“ repræsenterede Jehovas himmelske eksekutionsstyrker (skønt han kunne gøre brug af jordiske redskaber). De der blev mærket i panden af ’manden klædt i linned’ ville erfare Guds barmhjertighed fordi de ikke brød sig om de vederstyggeligheder der fandt sted i templet. Det var her de „seks mænd“ begyndte deres eksekution ved at henrette de 70 afgudsdyrkende ældste, kvinderne der græd over Tammuz, og de 25 soltilbedere. Disse og andre der var illoyale over for Gud blev slået ihjel af babylonierne i 607 f.v.t.

18. (a) Hvem er ’manden klædt i linned’ i dag? (b) Hvori består „mærket“, hvem har modtaget det, og hvad vil det medføre at bære det?

¹⁸ ’Manden klædt i linned’ symboliserer ’resten’ af de salvede kristne. De går fra hus til hus for at sætte et symbolsk mærke i panden på dem der bliver en del af ’den store skare’ og Kristi „andre får“. „Mærket“ er et vidnesbyrd om at de symbolske får har indviet sig, ladet sig døbe og iført sig en kristuslignende personlighed. De „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder“ der øves i kristenheden, og er gået ud fra Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 18:4, 5) „Mærket“ vil gøre det klart for Guds eksekutionsstyrker at de skal skånes i ’den store trængsel’. De kan bevare deres „mærke“ ved at arbejde sammen med de salvede om at mærke andre. Hvis du har modtaget „mærket“, opfordrer vi dig til nidkært at tage del i dette mærkningsarbejde. — Ezekiel 9:8-11.

En ødelæggelse med ild

19. Hvad udstrør nutidens ’linnedklædte mand’ over kristenheden?

¹⁹ Den linnedklædte mand gik nu ind mellem himmelvognens hjul for at hente noget glødende kul. Dette kul blev strøet ud over Jerusalem, hvilket varslede at dens ødelæggelse ville være et udtryk for Guds brændende vrede. (Ezekiel 10:1-8; Klagesangene 2:2-4; 4:11) På Ezekiels tid blev Jehovas vrede udgydt ved hjælp af babylonierne. (2 Krønikebog 36:15-21; Jeremias 25:9-11) Men hvordan forholder det sig i dag? Den linnedklædte mands nutidige modbillede spreder Guds brændende budskab i hele kristenheden som en advarsel om at den inden længe vil blive ramt af Guds vrede sammen med den øvrige del af Babylon den Store. De der nægter at lytte til Jehovas „vægter“ vil naturligvis ikke kunne gøre sig håb om at overleve. — Esajas 61:1, 2; Åbenbaringen 18:8-10, 20.

20. (a) Hvordan bør den harmoni der hersker mellem himmelvognens hjul og keruberne berøre os? (b) Hvad foretog nogle fyrster sig, og hvad sammenlignede de fejlagtigt Jerusalem med?

²⁰ Nu rettes opmærksomheden igen mod himmelvognen, Guds himmelske organisation. Når vi betragter den harmoni der hersker mellem vognens hjul og keruberne, bør det få os til at samarbejde helt og fuldt med Guds jordiske organisation. Vi bør vise den loyalitet ved at værne den mod troløse mænd. (Ezekiel 10:9-22) Der fandtes sådanne mænd på Ezekiels tid, for han så 25 verdslige fyrster der med Ægyptens hjælp pønsede på at gøre oprør mod Guds eksekutionsstyrker. De sammenlignede Jerusalem med en gryde hvor de selv var som kødet der befandt sig i sikkerhed inden for byens mure. Men hvor tog de fejl! Babylonierne udgjorde de ’fremmede’ der med „sværdet“ skulle slå nogle af intrigemagerne ihjel, mens andre ville blive taget til fange når Gud krævede jøderne til regnskab for at de havde brudt hans pagt. (Ezekiel 11:1-13; 2 Mosebog 19:1-8; 24:1-7; Jeremias 52:24-27) Fordi kristenheden hævder at stå i et pagtsforhold til Gud men i stedet sætter sin lid til verdslige forbindelser, vil den gå til grunde når Jehovas eksekutionsstyrker angriber.

21. Hvad skete der efter at Juda havde ligget øde i 70 år, og hvilken udvikling svarende hertil har berørt den salvede rest?

²¹ Skønt nogle israelitter var blevet ’spredt i landene’, for eksempel i 617 f.v.t., var Gud „en helligdom“ eller et tilflugtssted for de angrende landflygtige. (Ezekiel 11:14-16) Men hvad mere ville der ske? (Læs Ezekiel 11:17-21.) Efter de 70 år hvor Juda skulle ligge øde, blev en rest ført tilbage til „Israels jord“, der nu var blevet renset. På tilsvarende måde blev den salvede rest i 1919 udfriet fra det babyloniske fangenskab, og under Guds ånds ledelse var det åndelige Israels „jord“ blevet renset. Derfor nyder de der er blevet ’mærket’ til overlevelse, i dag Guds gunst sammen med den genrejste rest af åndelige israelitter. Hvis du bliver ved med at lytte til Guds „vægter“, vil du kunne være blandt dem der overlever når Jehova trækker sit sværd.

[Fodnote]

Jehova trækker sit sværd!

„Alt kød skal vide at det er mig, Jehova, som har trukket mit sværd ud af dets skede.“ — EZEKIEL 21:5.

1. Hvem lod Jehova sit „sværd“ komme over i Juda og Israel?

JEHOVAS sværd indgyder hans fjender frygt — og dét med rette. Men vidste de der øvede ondt i Juda og Israel hvad der skete da han svang sit sværd over dem? Ja, Jehova lod dem vide at det var ham der havde trukket sit symbolske sværd ud af dets skede. — Ezra 9:6-9; Nehemias 1:8; 9:26-30.

2. Hvad sagde Jehova om sit „sværd“, og hvilke spørgsmål rejser dette?

² Gennem sin profet og vægter, Ezekiel, sagde Gud: „Alt kød skal vide at det er mig, Jehova, som har trukket mit sværd ud af dets skede.“ (Ezekiel 21:5) Gjaldt disse ord kun i fortiden, eller har de også betydning for os?

Forudsigelser af Jerusalems dom

3. Hvad fortalte Ezekiel de landflygtige i Babylon, og hvilken parallel er der til dette i nutiden?

³ Jehovas vogn flyttede sig igen, og også Ezekiel skiftede opholdssted. Det var som om Guds vognlignende himmelske organisation havde flyttet sig til en observationspost over Oliebjerget. På dette bjerg forudsagde Jesus senere den ødelæggelse der kom over Jerusalem i år 70 e.v.t., og som pegede frem til kristenhedens ødelæggelse. (Markus 13:1-20) I synet var Ezekiel blevet ført bort fra floden Kebar, men ved Guds ånd blev han nu ført tilbage til sit hus i landflygtigheden i Babylon. Han fortalte nu de andre landflygtige ’om alt det Jehova havde ladet ham se’. På samme måde forkynder Guds salvede „vægter“ og dens medarbejdere i dag alt hvad himmelvognens Fører har åbenbaret dem. — Ezekiel 11:22-25.

4. Hvordan reagerede de landflygtige jøder på Ezekiels symbolske handlinger?

⁴ Ved symbolske handlinger viste Ezekiel de landflygtige jøder at en national katastrofe var nært forestående. (Læs Ezekiel 12:1-7.) Profeten bar „en oppakning med henblik på landflygtighed“ for at tilkendegive hvor lidt de tilfangetagne ville kunne bære på deres skuldre. Snart skulle der herske rædsel i det belejrede Jerusalem. Mange tog ikke disse advarsler alvorligt, men Ezekiel skulle sige til folket: „Tiden vil ikke længere blive skudt ud.“ Også i dag har mange kun foragt tilovers for Guds advarsler og profetier, men vi kan gøre meget for at indgyde sandhedssøgende mennesker tillid til dem. — Ezekiel 12:8-28.

5. Hvilke fordømmelser var på deres plads eftersom „Jehovas dag“ var nært forestående?

⁵ De der ikke ville lytte til Jehovas vægter måtte underrettes om at de ville få Guds „sværd“ at føle. De der var ansvarlige for de forkerte opfattelser der herskede vedrørende Jerusalems og Judas sikkerhed blev derfor fordømt. De falske profeter blev sammenlignet med ødelæggende ræve, og det blev påvist at løgnere pudsede folkets vaklende mure (dets nytteløse forehavender) med hvidtekalk. Også de falske profetinder blev fordømt. „Jehovas dag“ var nært forestående, og han havde vendt sig imod dem der havde ’skilt sig fra Gud’ (’viet sig til ikke at følge Gud’, som det hedder i en bibelkommentar). Hvis vi har indviet os til Jehova bør vi aldrig holde op med at yde ham hellig tjeneste. — Ezekiel 13:1–14:11.

6. Kunne et menneske frelse Judas egensindige indbyggere, og hvad kan vi lære af dette?

⁶ Hvem kunne frelse Judas egensindige indbyggere? End ikke de retfærdige mænd Noa, Daniel og Job kunne udfri dem når Gud lod sine domme komme over landet. Hvis vi ønsker at blive frelst må vi derfor selv skuldre det ansvar vi har over for Gud, og gøre hans vilje. — Ezekiel 14:12-23; Romerne 14:12.

7. Hvad blev Juda sammenlignet med, men hvad ville Gud alligevel oprette med de trofaste?

⁷ På grund af sine troløse indbyggere blev Juda sammenlignet med et vildt vintræ der ikke bar god frugt og kun var egnet til brændsel. (Ezekiel 15:1-8) Det blev også sammenlignet med et hittebarn Gud havde frelst fra Ægypten og plejet til det blev en voksen kvinde. Jehova tog hende som sin hustru, men hun vendte sig til falske guder og ville blive udslettet på grund af sin åndelige utroskab. Men med de trofaste ville Gud oprette „en varig pagt“ — den nye pagt med det åndelige Israel. — Ezekiel 16:1-63; Jeremias 31:31-34; Galaterne 6:16.

8. (a) Hvad blev Ægypten og Babylon sammenlignet med? (b) Hvordan bør det berøre os at Zedekias brød sin ed?

⁸ Babylons og Ægyptens herskere blev sammenlignet med store ørne. En af dem brækkede toppen af et cedertræ ved at fjerne kong Jojakin og indsætte Zedekias i stedet. Zedekias svor troskab mod Nebukadnezar men brød sin ed, idet han søgte militærhjælp hos Ægyptens hersker, den anden store ørn. Hvis Zedekias påkaldte Jehovas navn i forbindelse med sin ed, var det til forsmædelse for Jehova at han brød den. Bare tanken om at bringe forsmædelse over Gud bør tilskynde os til altid at holde ord. Det er en stor forret at bære Guds navn som Jehovas vidner! — Ezekiel 17:1-21.

9, 10. (a) Hvilken profeti er nedskrevet i Ezekiel 17:22-24, og hvad kræver det at få gavn af dens opfyldelse? (b) Hvem bærer ansvaret for konsekvenserne af vore handlinger?

⁹ Herefter følger en opmuntrende messiasprofeti. (Læs Ezekiel 17:22-24.) Den messianske konge, Jesus Kristus, kaldes her „en spæd kvist“. Når Jehova havde plantet den på det himmelske Zions bjerg, ville den blive „en majestætisk ceder“, der som jordens hersker ydede skygge og beskyttelse. (Åbenbaringen 14:1) Dette er til stor opmuntring for os.

¹⁰ Hvis vi skal have gavn af messiasprofetiernes opfyldelse, må vi imidlertid bevare et godt forhold til Jehova. De der var i landflygtighed sammen med Ezekiel troede åbenbart at de havde et godt forhold til Gud, og gav derfor deres forfædre skylden for deres lidelser. Men profeten påpegede at den enkelte bærer ansvaret for konsekvenserne af sine handlinger. (Ezekiel 18:1-29; jævnfør Jeremias 31:28-30.) Derpå følger en appel. (Læs Ezekiel 18:30-32.) Ja, Jehova er barmhjertig mod dem der angrer; han finder ikke behag i nogens død. Derfor siger han: ’Omvend jer og lev.’ — Jævnfør Andet Petersbrev 3:9.

11. Hvad blev Judas herskere sammenlignet med, og hvad ville der ske med landet når det blev ramt af Jehovas „sværd“?

¹¹ I en klagesang over Judas fald blev landets herskere sammenlignet med unge løver. Kong Jehoahaz døde i landflygtighed i Ægypten, Jojakim blev taget til fange af Nebukadnezar, og Jojakin blev forvist til Babylon. Nebukadnezar indsatte dernæst Zedekias på Judas trone, men han gjorde oprør. Som en løve i bur blev Zedekias til sidst ført til Babylon som fange. I overensstemmelse med den profetiske klagesang blev Juda i 607 f.v.t. som et udgået vintræ, „og så var der ingen stærk stav på det, intet herskerscepter“. Landet var blevet ramt af Jehovas „sværd“. — Ezekiel 19:1-14; Jeremias 39:1-7.

12. (a) Hvad gjorde Ezekiels samtidige sig skyldige i, ligesom deres forfædre? (b) Hvorfor spurgte folket om Ezekiel ikke talte i lignelser, og hvordan virker dette som en advarsel for os?

¹² „Mænd fra Israels ældste“ kom til Ezekiel, og han fremholdt Guds budskab for dem. Han påpegede at Jehova havde udfriet israelitterne fra Ægypten og givet dem sin lov, men de forkastede den og dyrkede i stedet afguder. Eftersom Ezekiels samtidige begik de samme synder, ville Gud indlede et retsopgør med dem. Men de spurgte: „Taler han ikke i lignelser?“ — åbenbart fordi de var skeptiske, ikke fordi de ikke forstod hvad Ezekiel mente. De skulle snart erfare at profetens budskab absolut ikke blot var en lignelse. Dette bør virke som en advarsel for os, så vi aldrig tvivler på om Bibelens profetier vil gå i opfyldelse. — Ezekiel 20:1-49.

Jehova, krigeren

13. Hvad er Guds „sværd“, og hvad ville „alt kød“ få at vide når dette sværd blev trukket?

¹³ I det syvende år af landflygtigheden (den 10. ab i år 611 f.v.t.) var der mindre end to og et halvt år til at „krigen på Jehovas dag“ brød ud mod Juda og Jerusalem. (Ezekiel 13:5; 20:1) Læg mærke til hvad krigeren Jehova da sagde gennem Ezekiel. (Læs Ezekiel 21:1-5.) Guds „sværd“ er det jordiske redskab han gør brug af, men kan også omfatte hans himmelske, vognlignende organisation. „Retfærdige“ og „ugudelige“ indbyggere i Juda og Israel, samt de nationer der nærede uvilje mod Guds folk, ville falde for Guds „sværd“. På den måde ville „alt kød“ få at vide at det var Jehova der førte krigen.

14. (a) Hvad henleder Jehovas salvede vidner folks opmærksomhed på, i lighed med Ezekiel? (b) Hvad viser at kristenhedens herskere ikke vil undslippe Guds „sværd“?

¹⁴ Ligesom Ezekiel henleder Jehovas salvede vidner i dag opmærksomheden på det „sværd“ som Jehova vil svinge mod tilhængerne af kristenheden, hvis domæne er det modbilledlige „Israels jord“. Snart vil „alt kød fra syd til nord“, alle der øver falsk religion, få dette „sværd“ at føle. Ezekiels selvsikre samtidige havde ingen grund til at glæde sig i den tro at Jehovas „sværd“ ikke ville komme imod dem for at „udføre en slagtning“. Dette „sværd“ forkastede det kongelige scepter som tilhørte Juda rige, ligesom det forkastede ethvert andet „træ“ eller scepter. Heraf fremgår det at kristenhedens herskere ikke vil blive skånet af det redskab hvormed Gud eksekverer sin dom. — Ezekiel 21:6-17.

15. Hvilken episode i forbindelse med Nebukadnezar viser at ingen kan holde Jehovas „sværd“ tilbage?

¹⁵ Ezekiels profeti viser videre at ingen, heller ikke dæmonerne, kan holde Jehovas „sværd“ tilbage. (Læs Ezekiel 21:18-22.) Kong Nebukadnezar tyede til dæmonisk spådomskunst, men Jehova ville sørge for at den babyloniske hersker under alle omstændigheder marcherede mod Jerusalem, ikke mod den mindre befæstede ammonitiske hovedstad, Rabba. Ved en slags lodtrækning trak Nebukadnezar en pil mærket Jerusalem op af en beholder. Han rådspurgte terafimstatuetterne (sandsynligvis små afguder i menneskeskikkelse), og han søgte tegn i leveren fra et slagtet dyr. Men på trods af at han benyttede sig af spådomskunst ville han vælge vejen mod Judas hovedstad og belejre den. Nebukadnezar havde ganske vist sluttet pagt med kong Zedekias, men fordi Zedekias og andre jøder havde brudt deres ed, ville de blive ’grebet med hånden’ og ført til Babylon som fanger. — Ezekiel 21:23, 24.

16. (a) Hvad skete der som en opfyldelse af Ezekiel 21:25-27? (b) Hvornår begyndte hedningetiderne, og med hvilken begivenhed sluttede de?

¹⁶ Ved sit oprør tilføjede Zedekias sig selv et dødbringende sår. (Læs Ezekiel 21:25-27.) Da Judas konge blev afsat, blev den kongelige turban og kronen fjernet. (2 Kongebog 25:1-7) Judas „høje“ rige blev ’gjort lavt’ da det blev ødelagt i 607 f.v.t. De hedenske riger var „det lave“ der blev ’gjort højt’, idet de fik herredømme over jorden uden indblanding fra et gudsrige på jorden. (5 Mosebog 28:13, 15, 36, 43, 44) Sådan begyndte „nationernes fastsatte tider“ — hedningetiderne — der sluttede i 1914, da Gud skænkede kongedømmet til Jesus Kristus, som ’havde retten til det’. (Lukas 21:20-24; Salme 110:1, 2; Daniel 4:15-28; 7:13, 14) Eftersom Jesus sidder på tronen i himmelen, kan hedenske nationer ikke nedtræde det fortidens Jerusalem var et billede på, nemlig det rige der tilhørte Davids retmæssige arving. — Hebræerne 12:22.

17. Hvilken løgn udtalte de ammonitiske profeter?

¹⁷ Ammonitiske profeter hævdede at Ammons hovedstad, Rabba, ville undslippe ødelæggelsen ved kong Nebukadnezars sværd, men dette var en løgn, for hele Ammons land ville blive lagt øde. Gud har besluttet at nationerne i vor tid vil blive udslettet efter kristenheden, ligesom Rabba blev ødelagt efter Jerusalem. — Ezekiel 21:28-32; Åbenbaringen 16:14-16.

Jerusalem anklages

18. På grund af hvilke synder fordømte Ezekiel Jerusalem, og hvordan bør dette berøre os?

¹⁸ Ezekiel talte igen Jehovas ord og fordømte Jerusalem fordi man havde glemt Gud og begået synder som blodsudgydelse, afgudsdyrkelse, skamløshed og bedrag. Byens blodskyldige høvdinger misbrugte deres magt i et sådant omfang at de begik justitsmord, og bagvaskere slap af med deres fjender ved at rejse falske anklager mod dem. På grund af disse synder ville Jerusalems indbyggere blive spredt. Vor viden om dette bør styrke os i beslutningen om at undgå skamløshed, magtmisbrug, bagvaskelse og andre alvorlige synder. — Ezekiel 22:1-16.

19. På hvilken måde ville Judas indbyggere blive smeltet, og hvorfor havde de fortjent at blive udslettet?

¹⁹ Jehova ville også smelte Judas indbyggere i en ovn, ikke for at lutre dem, men på grund af sin brændende vrede. (Ezekiel 22:17-22) De sammensvorne profeter, de lovløse præster, de begærlige fyrster og det uretfærdige folk blev alle fordømt og havde alle fortjent denne dom. Da ikke én iblandt dem ville stå op for retfærdighed, ville Gud udslette dem med sin vredes ild. — Ezekiel 22:23-31.

En velfortjent straf

20. Over hvilke symbolske kvinder skulle Guds vrede udgydes, og hvem var de et billede på?

²⁰ Udgydelsen af Guds vrede skildres dernæst som en straf der eksekveres over to symbolske kvinder som havde gjort sig skyldige i åndeligt ægteskabsbrud. Den ene var Ohola, tistammeriget Israel med hovedstaden Samaria. Hun var „den ældste“ fordi hun bestod af de fleste af Israels stammer, blandt andet dem der udgik fra Jakobs to ældste sønner, Ruben og Simeon. Hendes søster var Oholiba, tostammeriget Juda med hovedstaden Jerusalem. Ohola betyder „hendes telt“. Oholiba betyder „mit telt er i hende“, et passende navn eftersom Guds telt eller tempel lå i Juda. — Ezekiel 23:1-4.

21. Hvori søgte Ohola tryghed, og hvordan er dette til advarsel for os?

²¹ Ohola (Israel) blev udslettet da hun blev omstyrtet af assyrerne i 740 f.v.t. Hvad havde hun da gjort? (Læs Ezekiel 23:5-7.) Ohola havde troløst søgt tryghed i politiske alliancer, men dette resulterede i at hun antog sine allieredes afgudsdyrkelse og ’besmittede sig med deres uhumske guder’. Vi bør tage Oholas åndelige ægteskabsbrud som en advarsel, så vi aldrig indgår verdslige forbindelser der kan ødelægge vor tro. — Jakob 4:4; 1 Johannes 2:15-17.

22. Hvad gør kristenheden, i lighed med Ohola og Oholiba, og hvordan vil det gå den?

²² Oholiba (Juda) der syndede i endnu større omfang end sin søster, blev udslettet af babylonierne i 607 f.v.t. Hendes børn faldt for sværdet eller blev ført bort som fanger, og selv blev hun vanæret blandt nationerne. Ligesom Ohola og Oholiba begår kristenheden åndeligt ægteskabsbrud, en synd mod den Gud den foregiver at tilbede. De mange protestantiske trossamfund har besmittet sig endnu mere med verdens kommercielle og politiske magter end deres storesøster, katolicismen. Jehova vil derfor sørge for at hele kristenheden bliver udslettet. Så vil alle vide at han er den suveræne Herre Jehova. Vi vil blive styrket i vor beslutning om at afvise upassende forbindelser med verden hvis vi husker at kristenhedens forbundsfæller snart vil vende sig imod den og eksekvere Guds dom over den, eftersom den udgør den fremtrædende del af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. — Ezekiel 23:8-49; Åbenbaringen 17:1-6, 15-18.

Hyklerne er lamslåede

23. Hvordan blev Jerusalem skildret i Guds budskab til Ezekiel i slutningen af december 609 f.v.t., og hvad skulle der ske med byen?

²³ Netop den dag i slutningen af december da Nebukadnezar indledte sin halvandet år lange belejring af Jerusalem (den 10. tebet, 609 f.v.t.), gav Gud Ezekiel endnu et budskab i billeder. Heri blev det belejrede Jerusalem skildret som en gryde hvori byens indbyggere skulle „koges“. Moralske urenheder havde bevirket at denne symbolske gryde var begyndt at ’ruste’. „Stykke for stykke“ skulle synderne føres ud af Jerusalem, og byens ve ville ikke være slut før den var blevet tilintetgjort. Jehova havde dømt Jerusalem efter dens onde gerninger, og den måtte udslettes, ligesom kristenheden vil blive det. — Ezekiel 24:1-14.

24. (a) Hvorfor viste Ezekiel intet tegn på sorg da hans hustru døde? (b) Hvordan vil kristenheden reagere og hvad må den erkende når den rammes af Jehovas „sværd“?

²⁴ Nu skulle Ezekiel gøre noget usædvanligt. (Læs Ezekiel 24:15-18.) Hvorfor måtte profeten ikke vise sorg når hans hustru døde? For at tilkendegive hvor lamslåede jøderne ville blive når Jerusalem, dens indbyggere og templet blev udslettet. Ezekiel havde allerede sagt tilstrækkeligt om dette og ville ikke fremholde Guds budskab igen før han hørte om Jerusalems fald. På samme måde vil kristenheden og dens hykleriske tilhængere være lamslåede når de rammes af undergangen, og efter at ’den store trængsel’ er begyndt vil den salvede vægterskare allerede have sagt tilstrækkeligt om deres udslettelse. (Mattæus 24:21) Men når Guds „sværd“ rammer kristenheden vil hverken disse lamslåede ’kristne’ eller andre være i tvivl om at ’han er Jehova’. — Ezekiel 24:19-27.

„De skal vide at jeg er Jehova“

„Jeg vil ikke mere lade mit navn blive vanhelliget; og nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ — EZEKIEL 39:7.

1, 2. Hvordan ved vi at Jehova ikke for evigt vil finde sig i at hans navn vanhelliges?

JEHOVAS hellige navn blev vanhelliget af fortidens israelitter, hvilket tydeligt fremgår af Ezekiels bog. Men også kristenhedens tilhængere vanhelliger navnet på den Gud de foregiver at tilbede.

² Vil universets Suveræn for evigt finde sig i at hans navn vanhelliges? Nej, for han har sagt: „Jeg vil ikke mere lade mit navn blive vanhelliget; og nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ (Ezekiel 39:7; se også 38:23.) Hvad indebærer dette? Og hvad kan vi lære af de sidste kapitler i Ezekiels bog?

Profetier mod andre

3. (a) Hvordan reagerede andre nationer på Judas lidelser? (b) Hvorfor blev Tyrus’ „konge“ udryddet, og hvordan bør dette berøre os?

³ Efter at Jerusalem var blevet ødelagt blev Ammon fordømt fordi det havde frydet sig over Judas lidelser, mens Moab blev fordømt fordi det havde spottet Juda. Edom blev anklaget for ondsindethed, og filistrene fik en „forbitret retledning“ fra Gud på grund af deres hævngerrighed. (Ezekiel 25:1-17; Ordsprogene 24:17, 18) Fordi byen Tyrus havde jublet over Jerusalems ulykke, ville den falde for Nebukadnezar eller Nebukadrezar (denne stavemåde er nærmere den babyloniske). (Ezekiel 26:1-21) Byen var som et synkefærdigt skib. (Ezekiel 27:1-36) Tyrus’ „konge“ (åbenbart dens herskerslægt) blev udryddet på grund af dens stolte ånd, der lignede Satans. (Ezekiel 28:1-26) Vi må passe på ikke at vise et syndigt hovmod der kunne få os til at vanhellige Jehovas navn! — Salme 138:6; Ordsprogene 21:4.

4. Hvordan ville det gå Farao og Ægypten?

⁴ Ezekiel forudsagde at Ægypten skulle ligge øde i 40 år. Landets velstand skulle være Nebukadrezars betaling for den militære bistand han ydede i forbindelse med eksekveringen af Jehovas dom over Tyrus. (Ezekiel 29:1-21) Når Gud sørgede for at ægypterne blev spredt, ’skulle de vide at han er Jehova’. (Ezekiel 30:1-26) Som et billede på Ægypten blev den hovmodige Farao sammenlignet med en høj ceder der ville blive hugget om. (Ezekiel 31:1-18) Til sidst istemte Ezekiel en klagesang om Farao og om Ægypten der skulle fare ned til Sheol. — Ezekiel 32:1-32.

Vægterens pligt

5. (a) Hvad skal der til for at en åndelig vægter kan blive godkendt af Gud? (b) Hvad vil det sige at ’vandre efter livets forskrifter’?

⁵ Ezekiel blev mindet om sin pligt som vægter. (Ezekiel 33:1-7) Det siger sig selv at Jehova kun kan godkende en åndelig vægter der gør sin pligt og advarer de ugudelige. (Læs Ezekiel 33:8, 9.) Ligesom Ezekiel fremholder den salvede ’vægterskare’ frimodigt Guds advarsler. Da Gud ikke finder behag i de ugudeliges død, vil han ikke tilregne dem de synder de førhen har begået hvis de lytter til advarslerne og begynder at ’vandre efter livets forskrifter’. På Ezekiels tid ville dette sige at man overholdt Loven, men i nutiden vil det sige at man tager imod Kristi sonoffer og bliver en discipel af ham. (1 Peter 2:21) Der er intet uretfærdigt ved Guds måde at straffe eller belønne på, og om vi bliver bevaret gennem ’den store trængsel’ afhænger af om vi retter os efter hans forskrifter. — Ezekiel 33:10-20; Mattæus 24:21.

6. Hvordan er mange i dag ligesom de landflygtige jøder på Ezekiels tid?

⁶ Nær udgangen af 607 f.v.t. bragte en flygtning bud om Jerusalems ødelæggelse, og Ezekiel fremholdt igen Jehovas budskab. (Ezekiel 33:21-29) Hvordan reagerede de landflygtige? (Læs Ezekiel 33:30-33.) De opfattede blot Ezekiel som ’en der sang kærlighedssange’. I dag reagerer mange ligesom dem. Når de salvede og deres medarbejdere går fra hus til hus, nyder disse mennesker at høre budskabet om Riget, men de tager det ikke alvorligt. I deres ører er det blot som en køn ’kærlighedssang’. De indvier sig ikke til Jehova, og kan ikke forvente at overleve ’den store trængsel’.

Jehovas „rigtige hyrde“

7. Hvilke gerninger som Jehova har gjort i nutiden, kan sammenlignes med det han gjorde for sine symbolske får på Ezekiels tid?

⁷ I et budskab til Ezekiel efter Jerusalems fald fordømte Jehova dem der vanhelligede hans navn, Israels herskende „hyrder“. Ordene i dette budskab passer også udmærket på kristenhedens ledere. (Læs Ezekiel 34:1-6.) I modsætning til „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus, udnytter kristenhedens politiske herskere „fårene“ og er blevet materielt rige på deres bekostning. (Johannes 10:9-15) Men ligesom Gud udfriede sine får ved at fratage de selviske hyrder deres myndighed da Juda blev lagt øde, sådan vil han også udfri sine får ved at berøve kristenhedens herskere deres myndighed under ’den store trængsel’. (Åbenbaringen 16:14-16; 19:11-21) Jehova viste sin kærlighed til sine symbolske får da han i 537 f.v.t. udfriede dem fra Babylon, ligesom han viste kærlighed da han i 1919 e.v.t. ved hjælp af den større Kyros, Jesus Kristus, udfriede resten af det åndelige Israel fra trældommen under Babylon den Store. — Ezekiel 34:7-14.

8. Hvad vil Jehova gøre hvis et ’fedt får’ undertrykker hjorden, og hvordan skal kristne underhyrder behandle fårene?

⁸ Gud viser sine „får“ kærlig omsorg. (Læs Ezekiel 34:15, 16.) Hvis et ’fedt får’ skulle undertrykke Guds hjord i dag vil Jehova udstøde det, og i ’den store trængsel’ vil det blive udslettet. I 1914 satte Jehova sin „rigtige hyrde“, Jesus Kristus, over den salvede rest. Siden 1935 har han ledet indsamlingen af „en stor skare“ af „andre får“, der nu tjener sammen med Jehovas „græsgangs hjord“, hans salvede tjenere. Ligesom Gud og Kristus bør kristne underhyrder behandle alle disse får skånsomt. — Ezekiel 34:17-31; Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16; Salme 23:1-4; Apostelgerninger 20:28-30.

En „Edens have“!

9. Hvad gjorde Jehova eftersom han havde besluttet at Judas og Israels land skulle holde sabbat?

⁹ Lad os vende tilbage til Judas og Israels land der lå øde hen. Eftersom Gud havde besluttet at det skulle holde sabbat ved at være ubeboet i 70 år, forhindrede han Edom og andre folkeslag i at bosætte sig i området. (2 Krønikebog 36:19-21; Daniel 9:2) Som forudsagt lå Edom og Seirs bjergland også hen som en ødemark, idet babylonierne underlagde sig disse områder i 602-601 f.v.t. — Ezekiel 35:1–36:5; Jeremias 25:15-26.

10. Hvilken udvikling i vor tid skildredes ved at en rest vendte tilbage til Juda i 537 f.v.t.?

¹⁰ At en rest skulle vende tilbage til Juda i 537 f.v.t. viser frem til en spændende udvikling i vor tid. I 1919 begyndte „Israels bjerge“, Jehovas salvede vidners åndelige domæne, at blive befolket med en åndeligt genoplivet rest. (Ezekiel 36:6-15) Gud rensede den for religiøs urenhed og gav den „en ny ånd“, der satte den i stand til at bære hans hellige ånds frugt. (Galaterne 5:22, 23) Og for at Jehovas navn ikke skulle blive vanhelliget af nationerne fordi han tugtede sit folk, har han til overmål velsignet denne rest. — Ezekiel 36:16-32.

11. Hvad har Gud gjort med det åndelige domæne der tilhører den salvede rest, i overensstemmelse med Ezekiel 36:33-36?

¹¹ Efter at en rest var vendt tilbage til Juda blev det øde land forvandlet til en frugtbar „Edens have“. (Læs Ezekiel 36:33-36.) På samme måde har Jehova siden 1919 forvandlet det domæne der tilhører den salvede rest, og som engang lå øde hen, til et frugtbart åndeligt paradis som ’den store skare’ nu har del i. Da dette åndelige paradis er befolket med hellige mennesker bør enhver indviet kristen bestræbe sig for at holde det rent. — Ezekiel 36:37, 38.

Enheden genoprettes

12. Hvordan illustreres genoplivningen af fortidens jødiske nation i Ezekiel 37:1-14, og hvilken nutidig parallel har dette?

¹² Mens jøderne var i fangenskab i Babylon, var de praktisk talt en død nation, som knogler på en slette. (Ezekiel 37:1-4) Men hvad var det næste Ezekiel fik at se? (Læs Ezekiel 37:5-10.) Disse knogler blev iklædt sener, kød og hud og fik indblæst livsånde. (Ezekiel 37:11-14) Gud gav den jødiske nation en opstandelse da 42.360 fra alle Israels stammer benyttede muligheden for atter at bebo Juda, genopbygge Jerusalem og templet, og genindføre den sande tilbedelse i deres hjemland. Over 7500 ikkeisraelitter valgte at drage med dem. (Ezra 1:1-4; 2:64, 65) I 1918 var den forfulgte rest af de åndelige israelitter som disse tørre knogler — døde hvad deres offentlige vidnegerning angik. Men i 1919 genoplivede Jehova dem som forkyndere af Riget. (Åbenbaringen 11:7-12) Denne parallel bør styrke vor tillid til at de salvede og deres medarbejdere udgør den jordiske organisation Jehova benytter som sit redskab i dag. — Se 1975 Yearbook of Jehovah’s Witnesses, side 87-125. (Bragt på dansk i Vågn op! i udgaverne fra 22. november 1975 til 8. februar 1976.)

13. Hvordan skildres genoprettelsen af den organisationsmæssige enhed inden for Jehovas fortidige folk i Ezekiel 37:15-20, og hvilken parallel er der til dette?

¹³ Hvordan skildredes genoprettelsen af den organisationsmæssige enhed inden for Jehovas folk i fortiden? (Læs Ezekiel 37:15-20.) Der findes en nutidig parallel til sammenføjningen af de to stykker træ (hvoraf det ene stod for tostammeriget Juda og det andet for tistammeriget Israel). Under den første verdenskrig forsøgte visse ærgerrige personer at ødelægge Guds tjeneres enhed, men i 1919 blev de trofaste af de salvede forenet under Kristus, deres „konge“ og „hyrde“. Desuden er de der tilhører ’den store skare’ nu forenet med den salvede rest, i lighed med de over 7500 ikkeisraelitter der drog med til Juda. Vi er glade for at kunne være i dette åndelige paradis og tjene Jehova i enhed under kongen, Kristus! — Ezekiel 37:21-28.

Gog angriber!

14. Hvem er Gog fra Magog, og hvad vil han gøre? (Ezekiel 38:1-17)

¹⁴ Derefter blev en dramatisk begivenhed forudsagt. I håb om at vanhellige Guds navn og udslette hans folk, vil Gog fra Magog gå til angreb på resten af det åndelige Israel, der repræsenterer Guds „kvinde“, hans himmelske organisation. (Åbenbaringen 12:1-17) Gog er „denne verdens hersker“, Satan Djævelen. Han fik dette navn da han var blevet nedstyrtet fra himmelen efter Rigets fødsel i 1914. (Johannes 12:31) „Magogs land“ er det område Gog og hans dæmoner er begrænset til i jordens nærhed. Efter at antireligiøse kræfter har udslettet kristenheden og den øvrige del af Babylon den Store, vil Jehova lede Gog mod den tilsyneladende forsvarsløse rest af det åndelige Israel og dens medarbejdere. — Ezekiel 38:1-17; Åbenbaringen 17:12-14.

15. Hvad vil der ske når Gog går til angreb på Jehovas vidner?

¹⁵ Hvad vil der ske når Gog går til angreb på Jehovas vidner? (Læs Ezekiel 38:18-23.) Jehova vil komme sit folk til undsætning! Hans våben vil være skybrud og oversvømmelse, store haglsten, voldsom ild og hærgende pest. I forvirringen blandt Gogs horder vil den ene rette sit sværd mod den anden. Men før Gud udsletter dem ’skal de vide at han er Jehova’.

16. (a) Hvad vil der ske med „Magogs land“? (b) Hvordan bør vor viden om Gogs skæbne berøre os?

¹⁶ Når Satan og hans dæmoner er kastet i afgrunden vil „Magogs land“, deres fornedrede opholdssted i jordens nærhed, være forsvundet for altid. (Åbenbaringen 20:1-3) Gogs krigsmateriel vil være så omfattende at det vil tage nogen tid at skaffe det af vejen. Fugle og vilde dyr vil gøre sig til gode med de ubegravede lig af Gogs horder. Hvordan bør vor viden om dette berøre os? Jo, bevidstheden om at Gogs angreb er nært forestående og at Jehova vil frelse sit folk, bør styrke vor tro og få os til at fryde os over at disse begivenheder vil resultere i at Guds navn, der så længe er blevet vanhelliget, vil blive ophøjet. — Ezekiel 39:1-29.

Jehovas tempel

17. (a) Hvilket syn fik Ezekiel i 593 f.v.t.? (b) Hvad er tempelsynet en garanti for?

¹⁷ I 593 f.v.t., det 14. år efter ødelæggelsen af templet i Jerusalem, fik Ezekiel et syn af et nyt tempel for tilbedelsen af Jehova. Den engel der førte Ezekiel rundt målte templet op, og det viste sig at være af gigantisk størrelse. (Ezekiel 40:1–48:35) Dette tempel symboliserede „det sande telt, som Jehova . . . har opstillet“, og det er en af „de billedlige gengivelser af det der er i himlene“. I år 33 e.v.t. gik Jesus Kristus ind i dette tempels Allerhelligste, „selve himmelen“, for at frembære værdien af sit sonoffer for Gud. (Hebræerne 8:2; 9:23, 24) Dette tempelsyn er en garanti for at den sande tilbedelse vil overleve Gogs angreb. Det er beroligende at vide for dem der sætter Jehovas navn højt!

18. Hvad fortælles der om det tempel Ezekiel så?

¹⁸ Templet blev beskrevet meget nøje i synet. Der var for eksempel seks porte i dets ydre og indre mure. (Ezekiel 40:6-35) I den ydre forgård var der tredive spiserum (der sandsynligvis var beregnet til spisning af fællesskabsofre). (40:17) Brændofferalteret stod i den indre forgård. (43:13-17) I templets første rum stod der et alter af træ; åbenbart et røgelsesalter. (41:21, 22) Det Allerhelligste målte 20 kvadratalen, og muren rundt om templet målte 500 stokke (1600 meter) på hver side. Hvilket prægtigt hus, fyldt med Guds herlighed! — Ezekiel 41:4; 42:16-20; 43:1-7.

19. Hvilken tilskyndelse til os ligger der i de detaljerede oplysninger om templet og det at de der tjente dér skulle leve op til Guds normer?

¹⁹ De mange detaljerede oplysninger om templet, ofrene og højtiderne bør indprente os hvor vigtigt det er at vi nøje følger de anvisninger vi får fra Guds organisation, og at vi bør gøre alt hvad vi kan for at ophøje Jehova og tilbedelsen af ham. (Ezekiel 45:13-25; 46:12-20) De der tjente ved templet skulle opfylde Guds høje normer, og de skulle belære folket om „forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt“. (Ezekiel 44:15, 16, 23) Dette bør tilskynde os til at være hellige, som Jehovas folk. — Efeserne 1:3, 4.

20. (a) Hvad er det vand der strømmede frem fra templet et billede på? (b) Hvilken virkning vil dette symbolske vand have?

²⁰ Fra templet flød en strøm af vand som gjorde Det Døde Havs salte vand sundt eller ferskt, så det begyndte at vrimle med fisk. (Ezekiel 47:1-11) Dette vand symboliserer Guds foranstaltninger til evigt liv, deriblandt Jesu offer, og der er rigeligt af det til dem der har overlevet Gogs angreb og andre, deriblandt de opstandne. (Johannes 5:28, 29; 1 Johannes 2:2; Åbenbaringen 22:1, 2) Det Døde Hav er et billede på det element menneskene har måttet leve i — dødens fordømmelse som følge af deres nedarvede synd og ufuldkommenhed, foruden Satans herredømme. Som de mange fisk i Det Døde Havs ferske vand vil den genløste menneskehed trives under de helbredende omstændigheder der vil findes når det messianske herredømme er indført.

21. Hvad vil den lydige menneskehed opnå i den nye verden, som det fremgår af Ezekiel 47:12?

²¹ Også træerne der vokser langs strømmen er til lægedom. (Læs Ezekiel 47:12.) I den nye verden vil den lydige menneskehed kunne glæde sig over et fuldkomment fysisk og åndeligt helbred, for løvet på frugttræerne i synet har vedvarende helbredende egenskaber. De der kender Jehova og tjener ham, vil høste rige velsignelser!

De skal vide at han er Jehova!

22. Hvad viser at Gud vil tildele mennesker et sted at bo i Paradiset?

²² Ved at samarbejde med Jehovas organisation allerede nu kan vi udvikle egenskaber der vil gøre det lettere for os at samarbejde når Gud tildeler mennesker et sted at bo i et paradis på jorden. At Gud vil gøre dette fremgår af det Ezekiel så i sit syn: Israels tolv stammer fik tildelt områder nord og syd for et administrationsområde. Dette tredelte „bidrag“ af land omfattede et afsnit til de ikke-præstelige levitter og et præsteligt område hvori det tempel Ezekiel havde set i synet, lå. Midt i den sydligste del lå en by med en arbejdsstyrke bestående af folk fra alle Israels tolv stammer, under en kollektiv ’høvding’, der er et billede på dem Messias udpeger til at tjene som fyrster på ’den nye jord’. — Ezekiel 47:13–48:34; 2 Peter 3:13; Salme 45:16.

23. Hvad må vi gøre nu hvis vi ønsker at være en del af den genløste menneskehed der vil opnå liv i Paradiset?

²³ Siddende på tronen i sin himmelske helligdom vil Gud velsigne den symbolske by Ezekiel så. (Læs Ezekiel 48:35.) Dette jordiske administrationscenter vil få navnet Jehova-shammah, der betyder „Jehova er der“. Hvis du fortsat viser at du elsker Gud højere end alt andet, kan du blive en del af den genløste menneskehed der vil opnå liv i Paradiset. Til den tid vil ingen befinde sig i åndeligt mørke — enhver vil vide at Jehova er den eneste levende og sande Gud. (Habakkuk 2:14) Pas på at du ikke tvinges til at lære Guds navn at kende på samme måde som de ugudelige når de udryddes. Vis at du tror, og at du håber at være blandt de overlevende når Jehova lader disse ord gå i opfyldelse: „Nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ — Ezekiel 36:23.