1-3. Hvad får stemningen blandt jøderne i Babylon til at forandre sig? (Se indledningsbilledet).

STEMNINGEN blandt jøderne i Babylon er fuldstændigt forandret! I omkring fem år har Ezekiel hamret løs på det panser af falske forhåbninger som de har dækket sig bag, uden at der er kommet så meget som en bule i det. Uanset hvilke profetiske handlinger han har udført, uanset hvilke illustrationer han har brugt, og hvilke budskaber han har forkyndt, har de deporterede jøder nægtet at tro at Jehova ville tillade at Jerusalem blev ødelagt. Selv da de hørte at byen var blevet belejret af den babyloniske hær, var de sikre på at indbyggerne kunne være trygge.

² Men nu, to år efter at belejringen er begyndt, er en flygtning fra Jerusalem lige kommet til Babylon med denne melding: “Byen er faldet!” Nyheden ryster de deporterede. De kan næsten ikke fatte det: Den elskede by, det hellige tempel, landet de holder så meget af – det er slut med det hele! Det håb de så længe har klynget sig til, afløses nu af fortvivlelse. – Ezek. 21:7; 33:21.

³ Men midt i den desperate situation får Ezekiel et syn der gør dybt indtryk på ham, et syn der giver håb. Hvilket budskab til de chokerede jøder i eksil indeholder synet? Hvad har synet at gøre med Guds folk i dag, og hvordan kan vi personligt blive opmuntret af det? Svarene får vi ved at se nærmere på hvad det var Jehova åbenbarede for Ezekiel.

“Profetér over disse knogler”, og ‘profetér til vinden’

4. Hvilke detaljer i synet gjorde især indtryk på Ezekiel?

⁴ Læs Ezekiel 37:1-10. I et syn blev Ezekiel sat ned på en dalslette der var fyldt med knogler. For at sikre sig at synet virkelig ville gøre indtryk på Ezekiel, bad Jehova ham om at “gå hele vejen rundt om” knoglerne som lå spredt ud over det hele. Mens Ezekiel gik rundt på dalsletten, var der to ting ved knoglerne der især slog ham: deres antal og deres tilstand. “Der lå virkelig mange,” bemærkede han. Og “de var helt udtørrede”.

5. Hvilke to befalinger gav Jehova Ezekiel, og hvad skete der da Ezekiel gjorde som han blev bedt om?

⁵ Derefter gav Jehova Ezekiel to befalinger der skulle sætte gang i en genoplivningsproces. Den første befaling var: “Profetér over disse knogler”, sig til dem at de skal “blive levende”. (Ezek. 37:4-6) Så snart Ezekiel begyndte at profetere, “lød der en raslen og skramlen, og knoglerne begyndte at sætte sig sammen”, og så kom der “sener og kød” på knoglerne, og “de blev dækket med hud”. (Ezek. 37:7, 8) Den anden befaling var: ‘Profetér til vinden’ og sig at den skal ‘puste på’ kroppene. Da Ezekiel så profeterede, ‘kom der ånde ind i dem, og de kom til live og rejste sig op på fødderne, en kæmpestor hær’. – Ezek. 37:9, 10.

“Vores knogler er helt udtørrede, og vores håb er slukket”

6. Hvad sagde Jehova for at hjælpe Ezekiel til at forstå synet?

⁶ Nu åbenbarede Jehova for Ezekiel hvordan synet skulle forstås. Han sagde: “Disse knogler er hele Israels hus.” Ja, efter at de deporterede israelitter havde hørt at Jerusalem var blevet ødelagt, følte de sig så godt som døde. Derfor jamrede de: “Vores knogler er helt udtørrede, og vores håb er slukket. Det er ude med os.” (Ezek. 37:11; Jer. 34:20) Men som reaktion på deres selvmedlidenhed åbenbarede Jehova at dette dystre syn af knogler i virkeligheden indeholdt et lyst budskab der kunne give Israel håb.

7. Hvad åbenbarede Jehova for Ezekiel, som beskrevet i Ezekiel 37:12-14, og hvad forsikrede det hans deporterede folk om?

⁷ Læs Ezekiel 37:12-14. Gennem dette syn forsikrede Jehova jøderne i eksil om at han ville bringe dem til live igen, det vil sige føre dem tilbage til deres land og lade dem bosætte sig der. Og Jehova omtalte dem igen som “mit folk”. Hvor må det have virket opmuntrende på de fortvivlede jøder! Hvorfor kunne de være sikre på at løftet om genoprettelse ville gå i opfyldelse? Fordi det var Jehova selv der stod bag det. Han erklærede: “Det er mig, Jehova, der har talt og gennemført det.”

8. (a) Hvordan kan man sige at “hele Israels hus” befandt sig i en dødlignende tilstand? (b) Hvad antyder ordene i Ezekiel 37:9 om årsagen til Israels symbolske død? (Se fodnote).

⁸ Hvordan havde Israels nation set opfyldelsen af den dystre del af dette profetiske syn? Israels symbolske march mod døden var allerede begyndt i 740 f.v.t. da tistammeriget faldt og indbyggerne kom i eksil. Omkring 130 år senere, da Judas folk også blev deporteret, var “hele Israels hus” altså i fangenskab. (Ezek. 37:11) Billedligt talt var alle de deporterede lige så døde som knoglerne i Ezekiels syn.a Husk også at de knogler Ezekiel så, var “helt udtørrede”. Det viser at deres dødlignende tilstand havde varet i lang tid. For Israel og Juda under ét havde den varet over 200 år, fra 740 til 537 f.v.t. – Jer. 50:33.

9. Hvilke ligheder er der mellem det der skete med Israels folk i fortiden, og det der skete med “Guds Israel”?

⁹ Mange profetier om Israels genoprettelse, blandt andet dem Ezekiel udtalte, har en større opfyldelse. (Ap.G. 3:21) Ligesom Israels nation i fortiden symbolsk set blev “dræbt” og var død i lang tid, sådan blev “Guds Israel”, den salvede kristne menighed, dræbt i symbolsk forstand, og i lang tid var menigheden i et dødlignende fangenskab. (Gal. 6:16) Ja, faktisk varede det fangenskab den salvede menighed var i, så længe at dens åndelige tilstand kunne sammenlignes med knogler der var “helt udtørrede”. (Ezek. 37:2) Som forklaret i kapitel 9 begyndte den salvede kristne menigheds fangenskab i det andet århundrede e.v.t. og varede ved i mange hundrede år, præcis som Jesus havde peget på i sin lignelse om hveden og ukrudtet. – Matt. 13:24-30.

“Knoglerne begyndte at sætte sig sammen”

10. (a) Hvilken udvikling blandt Guds folk var forudsagt i Ezekiel 37:7, 8? (b) Hvordan blev troen hos de trofaste deporterede efterhånden genopbygget?

¹⁰ Jehova havde forudsagt at hans folk i fortiden ville gennemgå en genoplivningsproces. (Ezek. 37:7, 8) Hvilke faktorer kunne lidt efter lidt styrke de trofastes tro på og tillid til at de en dag ville vende tilbage til Israel? Noget der må have styrket dem, var de udtalelser tidligere profeter var kommet med. For eksempel havde Esajas forudsagt at en rest, “et helligt afkom”, ville vende tilbage til landet. (Esa. 6:13; Job 14:7-9) De mange profetier om genoprettelse som Ezekiel havde skrevet ned, var sikkert også med til at holde håbet i live. Det har desuden været opmuntrende for dem at trofaste mænd som Daniel var i Babylon. Og så skete det helt forbløffende i 539 f.v.t. at byen Babylon faldt – noget der også virkelig må have styrket de deporteredes håb om at vende tilbage til deres hjemland.

11, 12. (a) Hvordan gennemgik “Guds Israel” en genoplivningsproces? (Se også boksen “Den rene tilbedelse – genindført lidt efter lidt”). (b) Hvilket spørgsmål rejser udtalelsen i Ezekiel 37:10?

¹¹ Hvordan gennemgik “Guds Israel”, den salvede kristne menighed, en lignende genoplivningsproces? Mange hundrede år inde i det lange, dødlignende fangenskab lød der “en raslen og skramlen” da enkeltpersoner som elskede Gud, begyndte at kæmpe for den sande tilbedelse. En af dem var William Tyndale, der i det 16. århundrede oversatte Bibelen til engelsk. De romerskkatolske præster var vrede over at Bibelen nu kunne læses af almindelige mennesker, og Tyndale blev dræbt. Men alligevel fortsatte modige mænd med at oversætte Bibelen til endnu flere sprog, og den mørke verden blev langsomt oplyst af det åndelige lys.

¹² Senere, da Charles T. Russell og hans medarbejdere ivrigt søgte efter og genopdagede de bibelske sandheder, var det som om der kom “sener og kød” på knoglerne. Zion’s Watch Tower og andre publikationer hjalp oprigtigt søgende mennesker til at få øje på de åndelige sandheder og slutte sig til Guds salvede tjenere. Tidligt i 1900-tallet kom der endnu mere kraft i Guds salvede folk da der kom redskaber som “Skabelsens Fotodrama” og bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed. Kort efter var tiden inde til at Gud ville hjælpe sit folk til at ‘rejse sig op på fødderne’. (Ezek. 37:10) Hvornår og hvordan skete det? Begivenheder der fandt sted i fortidens Babylon, kan hjælpe os til at besvare det spørgsmål.

“De kom til live og rejste sig op på fødderne”

13. (a) Hvordan begyndte ordene i Ezekiel 37:10, 14 at blive opfyldt i 537 f.v.t.? (b) Hvilke bibelvers viser at nogle fra tistammeriget vendte tilbage til Israel?

¹³ Fra 537 f.v.t. oplevede jøderne i Babylon at synet blev opfyldt. Hvordan? Jehova gav dem livet igen og fik dem til at ‘rejse sig op på fødderne’ ved at han befriede dem fra fangenskabet og lod dem vende tilbage til Israel. Der var 42.360 jøder og omkring 7.000 ikkejøder der rejste fra Babylon for at genopbygge Jerusalem og templet og slå sig ned på Israels jord. (Ezra 1:1-4; 2:64, 65; Ezek. 37:14) Omkring 70 år senere vendte cirka 1.750 deporterede tilbage til Jerusalem sammen med Ezra. (Ezra 8:1-20) I alt var der altså over 44.000 jøder der vendte tilbage – virkelig “en kæmpestor hær”. (Ezek. 37:10) Guds ord viser også at nogle fra tistammeriget, hvis forfædre var blevet deporteret af assyrerne i det ottende århundrede f.v.t., vendte tilbage til Israel for at hjælpe til med genopbygningen af templet. – 1. Krøn. 9:3; Ezra 6:17; Jer. 33:7; Ezek. 36:10.

14. (a) Hvordan hjælper ordene i Ezekiel 37:24 os til at fastslå hvornår profetien ville få sin vigtigste opfyldelse? (b) Hvad skete der i 1919? (Se også boksen “‘Tørre knogler’ og ‘to vidner’ – hvad er forbindelsen?”)

¹⁴ Hvilken større opfyldelse fik denne del af Ezekiels genoprettelsesprofeti? Som Jehova havde åbenbaret for Ezekiel i en beslægtet profeti, ville den vigtigste opfyldelse af denne profeti ske noget tid efter at den større David, Jesus Kristus, var begyndt at herske som Konge.b (Ezek. 37:24) Og i 1919 var det tydeligt at Jehova fyldte sit folk med sin ånd. Resultatet blev at folket “kom til live” og blev befriet fra fangenskabet i Babylon den Store. (Esa. 66:8) Efter det lod Jehova sine tjenere bo i deres “land”, det vil sige det åndelige paradis. Men hvordan er Jehovas folk i nutiden blevet “en kæmpestor hær”?

15, 16. (a) Hvordan kan man sige at Jehovas folk i nutiden er blevet en “kæmpestor hær”? (b) Hvordan hjælper denne profeti af Ezekiel os til at klare livets prøvelser? (Se boksen “Hjælp til at komme på fode igen”).

¹⁵ Ikke længe efter at Kristus havde udnævnt den trofaste træl i 1919, begyndte Guds tjenere at se opfyldelsen af det som Zakarias, en profet der tjente blandt de tilbagevendte jøder, havde forudsagt: “Mange folkeslag og mægtige nationer vil komme for at søge Hærstyrkers Gud, Jehova.” Profeten skildrede dem der søgte Jehova, som “ti mænd fra alle sproggrupper blandt nationerne”. De ville gribe godt fat i ‘en jøde’, det åndelige Israel, og sige: “Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.” – Zak. 8:20-23.

¹⁶ I dag udgør det åndelige Israel (den salvede rest) “en kæmpestor hær” når denne gruppe ses i sammenhæng med de “ti mænd” (de andre får). Samlet er de en milliontallig hær. (Ezek. 37:10) Som soldater i Kristus’ stadigt voksende hær går vi lige i hælene på vores Konge, Jesus, frem mod de velsignelser der ligger foran os. – Sl. 37:29; Ezek. 37:24; Flp. 2:25; 1. Thess. 4:16, 17.

17. Hvad vil næste kapitel handle om?

¹⁷ Med denne genindførelse af ren tilbedelse fik Guds folk et vigtigt ansvar. Hvad var det? Svaret får vi ved at gå tilbage og se på en opgave Ezekiel fik af Jehova allerede før Jerusalem blev ødelagt. Det vil næste kapitel handle om.

• 

  “En raslen og skramlen”

  William Tyndale og andre oversatte Bibelen til engelsk og andre sprog

• 

  “Sener og kød”

  Charles T. Russell og hans medarbejdere genfandt sandhederne i Bibelen

• 

  “De kom til live og rejste sig op på fødderne”

  Efter at Jehovas folk “kom til live” i 1919, blev forkyndelsen intensiveret

I 1919 blev to beslægtede profetier opfyldt: Den ene handlede om “tørre knogler”, og den anden om “to vidner”. Synet af “tørre knogler” forudsagde en meget lang periode der viste sig at vare flere hundrede år, og som endte med at den store gruppe af Guds folk kom til live. (Ezek. 37:2-4; Åb. 11:1-3, 7-13) Profetien om de “to vidner” beskrev en kort periode, der blev opfyldt fra slutningen af 1914 til begyndelsen af 1919 og sluttede med at en lille gruppe af Guds tjenere kom til live. Begge profetier skildrede en symbolsk opstandelse, og begge profetier fik en nutidig opfyldelse i 1919 da Jehova lod sine salvede tjenere ‘rejse sig op på fødderne’ og forlade deres fangenskab i Babylon den Store og samlede dem ind i den genoprettede menighed. – Ezek. 37:10.

Men læg mærke til at opfyldelsen af de to profetier adskiller sig på et vigtigt punkt. Profetien om de “tørre knogler” forudsagde at alle medlemmer af den salvede rest ville komme til live. Men profetien om de “to vidner” var en forudsigelse af at nogle af medlemmerne af Guds salvede rest ville komme til live, nemlig dem der førte an i organisationen og blev udnævnt som “den trofaste og kloge træl”. – Matt. 24:45; Åb. 11:6.a

“Dalsletten ... fuld af knogler” – Ezek. 37:1

1. EFTER 100 e.v.t.

   Fra det andet århundrede e.v.t. og frem, da den salvede kristne menighed symbolsk lå død, var “dalsletten” fuld af “knogler”

2. TIDLIGT I 1919

   1919: De “tørre knogler” kom til live da Jehova lod alle de salvede forlade Babylon den Store og indsamlede dem i den genoprettede menighed

   

Indimellem kan vi føle os så overvældet af stress og prøvelser at vi mister kræfterne og næsten ikke kan fortsætte. Men i sådanne perioder kan det styrke os at reflektere over den levende beskrivelse vi finder i Ezekiels syn om genoprettelse. Hvorfor? Vi kan lære af denne profeti at den Gud der har kraft til at puste liv i døde knogler, helt sikkert også kan give os den kraft vi behøver for at overvinde hindringer – selv nogle der menneskeligt set virker uoverstigelige. – Læs Salme 18:29; Flp. 4:13.

Mange hundrede år før Ezekiels tid erklærede profeten Moses at Jehova ikke kun kan men også ønsker at bruge sin styrke til at hjælpe sit folk. Moses skrev: “Gud er en tilflugt fra gammel tid, hans evige arme holder dig oppe.” (5. Mos. 33:27) Ja, vi kan være sikre på at hvis vi søger nær til Jehova når livet er svært, vil han omsorgsfuldt holde sine arme under os, blidt løfte os op og hjælpe os på fode igen. – Ezek. 37:10.