Hvad vi kan lære:

1:2. Det Esajas havde profeteret om cirka 200 år tidligere, gik i opfyldelse. (Esajas 44:28) Profetierne i Guds ord slår aldrig fejl.

1:3-6. Ligesom nogle israelitter var nødt til at forblive i Babylon, er det heller ikke alle Jehovas Vidner der har mulighed for at være heltidstjenere eller at tjene hvor der er et stort behov. Alligevel gør de hvad de kan for at støtte og opmuntre dem der er i stand til det, og de giver frivillige bidrag for at fremme forkyndelsen af Guds rige og arbejdet med at gøre disciple.

3:1-6. I den syvende måned i 537 f.v.t. (tisjri, svarende til september/oktober) frembar den hjemvendte trofaste rest deres første ofre. Babylonierne havde indtaget Jerusalem i den femte måned (ab, svarende til juli/august) i 607 f.v.t., og to måneder senere var byen fuldstændig ødelagt. (2 Kongebog 25:8-17, 22-26) Som forudsagt endte Jerusalems 70 års øde tilstand nøjagtig til tiden. (Jeremias 25:11; 29:10) Alt hvad Jehovas ord forudsiger, går i opfyldelse.

4:1-3. De trofaste hjemvendte afslog et tilbud der ville have betydet at de dannede et religiøst forbund med falske tilbedere. (2 Mosebog 20:5; 34:12) Jehovas Vidner i dag vil heller ikke deltage i noget økumenisk samarbejde.

5:1-7; 6:1-12. Jehova kan lede begivenhedernes gang til gavn for sit folk.

6:14, 22. Når vi med nidkærhed udfører det arbejde Jehova befaler, medfører det hans godkendelse og velsignelse.

6:21. Da de samaritanere der dengang boede i jødernes hjemland, og hjemvendte jøder som var bukket under for hedensk indflydelse, så hvordan Jehovas arbejde gik fremad, bevægede det dem til at foretage de nødvendige forandringer i deres liv. Bør det ikke animere os til ivrigt at deltage i det arbejde Gud har betroet os, deriblandt forkyndelsesarbejdet?

Hvad vi kan lære:

7:10. Eftersom Ezra flittigt studerede Guds ord og var dygtig til at undervise andre, kan vi lære meget af ham. Under bøn havde han i sit hjerte taget en fast beslutning om at rådspørge Jehovas lov. Når han rådførte sig med den, var han yderst opmærksom på det Jehova sagde. Ezra anvendte det han lærte, og underviste andre med stor nidkærhed.

7:13. Jehova ønsker villige tjenere.

7:27, 28; 8:21-23. Ezra gav al æren til Jehova, og inden han begyndte sin lange, farlige rejse til Jerusalem, bad han inderligt til ham. Han var villig til at sætte sin personlige sikkerhed på spil for at Guds navn kunne æres. På den måde er han et godt eksempel for os i dag.

9:2. Vi må tage påmindelsen om ’kun at gifte sig i Herren’ alvorligt. — 1 Korinther 7:39.

9:14, 15. Dårligt selskab kan føre til Guds mishag.

10:2-12, 44. De der havde taget fremmede hustruer, angrede ydmygt og rettede deres forkerte adfærd. Deres indstilling og handlemåde er værd at efterligne.

Jehova holder det han lover

Ezras Bog lærer os noget værdifuldt. Netop da tiden var inde, opfyldte Gud sit løfte om at udfri sit folk fra babylonisk fangenskab og genoprette den sande tilbedelse i Jerusalem. Er det ikke med til at styrke vores tro på Jehova og hans løfter?

Tænk på de eksempler Ezras Bog indeholder. Ezra og den rest som vendte tilbage for at have en andel i genoprettelsen af den sande tilbedelse i Jerusalem, er gode eksempler med hensyn til at vise gudhengivenhed. Bogen understreger også troen hos de gudfrygtige udlændinge og den ydmyge indstilling angrende overtrædere lagde for dagen. Ezras inspirerede ord er virkelig et klart vidnesbyrd om at „Guds ord er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.