Eftersom Jehovas Vidner bygger på Bibelen i lære, adfærd og menighedsorganisation, og eftersom de tror at Bibelen er Guds ord, er de af den overbevisning at det er sandheden de har. Dette standpunkt skyldes ikke indbildskhed, men en fast overbevisning om at Bibelen er den eneste norm for sand tro. De er ikke selvoptagne, men lader med glæde andre få del i deres tro.

Hvordan er Jehovas Vidner kommet til den forståelse de har af Bibelen?

En væsentlig faktor er at de virkelig tror at Bibelen er Guds ord og at den er skrevet til belæring for os. (2 Tim. 3:16, 17; Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11) De tyr derfor ikke til filosofiske argumenter for at omgå dens klare sandheder eller for at retfærdiggøre en levevis som ikke stemmer med dens moralnormer.

Når det drejer sig om at forstå Bibelens symbolske sprog, lader de Bibelen forklare sig selv, i stedet for at fremsætte deres egne teorier. (1 Kor. 2:13) De symbolske udtryks betydning fremgår som regel af andre steder i Bibelen. (Se for eksempel Åbenbaringen 21:1, og læs derefter Esajas 57:20 for at se hvad ordet ’hav’ betyder. Hvem „Lammet“ i Åbenbaringen 14:1 er, fremgår af Johannes 1:29 og Første Petersbrev 1:19.)

Hvad profetiernes opfyldelse angår, er de vågne for begivenheder som svarer til hvad der er forudsagt, sådan som Jesus opfordrede dem til. (Luk. 21:29-31; jævnfør Andet Petersbrev 1:16-19.) De henviser samvittighedsfuldt til sådanne begivenheder og gør opmærksom på hvad Bibelen siger de betyder.

Jesus sagde at han ville have en ’trofast og klog træl’ (hans salvede disciple som gruppe betragtet) på jorden, og gennem den ville han sørge for åndelig føde til dem der udgjorde troens husstand. (Matt. 24:45-47) Jehovas Vidner anerkender og følger denne ordning. Ligesom det første århundredes kristne gjorde, henvender de sig til ’trælleskarens’ styrende råd når vanskelige spørgsmål skal afklares, og spørgsmålene bliver ikke afklaret ved menneskelig visdom, men ved at rådet henter indsigt fra Guds ord og mærker sig hvordan han har handlet med sine tjenere, samt ved hjælp af Guds ånd, som man oprigtigt beder om. — Apg. 15:1-29; 16:4, 5.