Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Det rette motiv til at tro
    Vagttårnet – 2003 | 1. december
    • Det rette motiv til at tro

      DEN koreanske bog „31 grunde til at unge forlader kirken“ hævder at mange holder op med at gå i kirke fordi de ikke kan få tilfredsstillende svar på deres spørgsmål. De spørger for eksempel: ’Hvorfor lider selv mennesker der tror på Gud?’ og ’Hvorfor skal vi tro på alt hvad kirken lærer, når mange af dens lærepunkter er uforståelige og inkonsekvente?’

      I skuffelse over de svar præsten giver, er mange nået til den konklusion at der heller ingen svar er at hente i Bibelen. Når en præst kommer med udtalelser som ene og alene bygger på hans egen personlige mening, resulterer det ofte i at folk misforstår, og måske endog forkaster, Gud og Bibelen.

      Dette skete i Abels tilfælde. Han er opvokset i Sydafrika som lutheraner og fortæller: „Kirken lærer at når nogen dør, er det Gud der ’tager’ vedkommende hjem. Men jeg kunne ikke forstå hvordan en kærlig Gud kan ’tage’ forældre fra deres børn. Ude på landet hvor jeg voksede op, slagtede vi ikke en høne før kyllingerne var store. Hvis vi opdagede at en ko var drægtig, slagtede vi den ikke før kalven var født og vænnet fra. Jeg kunne ikke forstå hvorfor en kærlig Gud ikke viser mennesker det samme hensyn.“

      Aram fra Canada var lige så splittet. „Da jeg var 13, døde min far,“ fortæller han. „I begravelsestalen sagde en fremtrædende præst at Gud ønskede at min far skulle dø for at han kunne være tættere på Ham i himmelen. ’Gud tager de gode,’ sagde han, ’for han elsker de retfærdige.’ Jeg fattede ikke at Gud kunne være så selvisk.“

  • Det rette motiv til at tro
    Vagttårnet – 2003 | 1. december
    • [Ramme på side 6]

      Spørgsmål der kræver svar

      „Mens jeg som medicinstuderende arbejdede på et hospital, så jeg uskyldige mennesker lide på grund af sygdomme og ulykker. Jeg spurgte mig selv: ’Hvis der er en Gud, hvorfor får det så lov at ske? Er religion bare noget som skal give fred i sindet?’“ — En tidligere presbyterianer i Korea.

      „Jeg spekulerede ofte på om min far, som var alkoholiker, var kommet i himmelen eller i helvede. Jeg var skrækslagen ved tanken om døden og helvede. Jeg kunne ikke forstå hvordan en kærlig Gud kunne dømme nogen til evig ild.“ — En tidligere katolik fra Brasilien.

      „Hvilken fremtid er der for jorden og menneskeheden? Hvordan kan mennesker komme til at leve evigt? Hvordan skal der nogen sinde blive fred på jorden?“ — En tidligere katolik fra Tyskland.

      „Reinkarnationslæren gav mig ingen mening. Dyrene kan ikke tilbede Gud, så hvis man af en eller anden grund blev reinkarneret til et dyr for at sone sine synder, hvordan skulle man så gøre alt godt igen og komme videre derfra?“ — En tidligere hindu i Sydafrika.

      „Jeg er opvokset som konfutsianer og plejede at deltage i ceremonier der skulle sikre vores forfædres fred. Når jeg var med til at dække bordet med ofre og knæle foran det, spekulerede jeg på om de døde forfædre kom og spiste maden og kiggede på mens vi bøjede os for dem.“ — En tidligere konfutsianer i Korea.

      Alle disse fik svar på deres spørgsmål ved at undersøge Bibelen sammen med Jehovas Vidner.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del