„De fleste mennesker er ikke længere optaget af Gud. De tænker stadig mindre på ham i deres daglige gøremål og når de træffer deres beslutninger. . . . Gud er blevet udskiftet med andre værdier: penge og produktivitet. Det er muligt at han engang blev betragtet som den der gav al menneskelig virksomhed mening, men i dag er han blevet henvist til historiens glemte fangehul. . . . Gud er forsvundet fra menneskenes bevidsthed.“ — The Sources of Modern Atheism.

Reformationens eftervirkninger

3. Hvad medførte den protestantiske reformation blandt andet?

³ Som vi så i kapitel 13, medførte den protestantiske reformation i det 16. århundrede et markant omslag i folks holdning til både religiøse og verdslige autoriteter. Ensretning og underdanighed afløstes af selvhævdelse og ytringsfrihed. De fleste holdt sig rigtignok inden for den traditionelle religions rammer, men nogle fulgte en mere radikal linje og stillede sig tvivlende til de etablerede kirkesamfunds dogmer og grundlæggende læresætninger. Andre reagerede på den rolle religionen havde spillet i forbindelse med krigene, lidelserne og uretfærdighederne ned gennem historien, og stillede sig skeptisk til religion i al almindelighed.

4. (a) Hvordan bliver ateismens omfang i England og Frankrig i det 16. og 17. århundrede beskrevet i samtidige beretninger? (b) Hvad blev et af resultaterne af at pavens myndighed blev udfordret under reformationen?

⁴ Så tidligt som i 1572 blev der i en rapport om situationen i England sagt: „Riget er inddelt i tre partier: papisterne, ateisterne og protestanterne. Alle tre nyder den samme gunst: det første og det andet fordi de er mange og vi ikke vover at mishage dem.“ (Discourse on the Present State of England) En anden kilde anslog i 1623 antallet af „ateister“ i Paris til 50.000, selv om ordet blev brugt ret upræcist. Det er under alle omstændigheder tydeligt at reformationen i sit forsøg på at løsrive sig fra pavens myndighed også lokkede dem frem der udfordrede de etablerede religionssamfund i det hele taget. Som Will og Ariel Durant siger: „Europas tænkere — den europæiske ånds fortrop — diskuterede ikke længere pavens autoritet; de drøftede Guds eksistens.“ — Verdens Kulturhistorie — Fornuftepokens begyndelse.

Videnskabens og filosofiens angreb

5. Hvilke kræfter bidrog til at fremme en skeptisk holdning til Gud?

⁵ Foruden den indre splittelse i kristenheden var der andre kræfter i gang som svækkede den yderligere. Videnskab, filosofi, verdsliggørelse og materialisme bidrog alt sammen til at skabe tvivl og skepsis med hensyn til Gud og religion.

6. (a) Hvordan blev mange af kirkernes læresætninger berørt af de videnskabelige fremskridt? (b) Hvad gjorde de der anså sig selv for at følge med tiden?

⁶ De videnskabelige fremskridt satte spørgsmålstegn ved mange kirkelige dogmer som byggede på en fejlagtig fortolkning af Bibelen. De astronomiske opdagelser der blev gjort af mænd som Kopernikus og Galilei, udfordrede kirkens geocentriske lære, som gik ud på at jorden var universets centrum. Forståelsen af de naturlove der styrer den fysiske verden førte desuden til at man ikke længere behøvede at tilskrive Gud eller Forsynet sådanne „mystiske“ fænomener som lyn og torden eller tilsynekomsten af visse stjerner og kometer. Man fik også mistro til „mirakler“ og „Guds indgriben“ i menneskelige forhold. Gud og religion var pludselig blevet gammeldags for mange, og de der gerne ville følge med tiden var hurtige til at vende Gud ryggen og gøre videnskaben til deres hellige ko.

7. (a) Hvad var uden tvivl det hårdeste slag der blev rettet mod religionen? (b) Hvordan reagerede kirkerne på darwinismen?

⁷ Det hårdeste slag der blev rettet mod religionen var uden tvivl fremsættelsen af udviklingsteorien. I 1859 udgav den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-82) sin bog om arternes oprindelse og udfordrede dermed Bibelens lære om skabelsen. Hvordan reagerede kirkesamfundene? I begyndelsen blev teorien fordømt af præsteskabet i England og andre steder. Men snart døde modstanden ud. Det var som om Darwins spekulationer netop var den undskyldning mange tvivlende præster i det skjulte havde ventet på. Allerede mens Darwin levede „havde de mest tænksomme og velformulerede præster arbejdet sig frem til den slutning at evolution var fuldt ud foreneligt med en oplyst forståelse af Bibelen,“ siger The Encyclopedia of Religion. I stedet for at tage Bibelen i forsvar gav kristenheden efter for presset fra videnskabeligt hold og føjede sig efter det der var populært. Derved undergravede den troen på Gud. — 2 Timoteus 4:3, 4.

8. (a) Hvad satte det 19. århundredes religionskritikere spørgsmålstegn ved? (b) Nævn nogle populære teorier der blev fremsat. (c) Hvorfor var mange hurtige til at antage de antireligiøse ideer?

⁸ Som det 19. århundrede skred frem, blev religionens kritikere dristigere i deres angreb. De nøjedes ikke med at pege på hvordan kirkerne havde svigtet, men begyndte at drage selve religionens grundlag i tvivl. De stillede spørgsmål som: Hvad er Gud? Hvorfor behøver vi Gud? Hvordan har troen på Gud berørt samfundet? Mænd som Ludwig Feuerbach, Karl Marx, Sigmund Freud og Friedrich Nietzsche fremførte deres argumenter i filosofiske, psykologiske og sociologiske vendinger. Teorier som ’Gud er blot et produkt af menneskers fantasi’, ’religion er opium for folket’ og ’Gud er død’, lød nye og spændende i sammenligning med kirkernes kedelige og uforståelige dogmer og traditioner. Det var som om mange endelig havde fundet ud af hvordan de kunne formulere den tvivl og usikkerhed de inderst inde havde gået og tumlet med. De antog straks og villigt disse tanker som et nyt evangelium.

Det store kompromis

9. (a) Hvad gjorde kirkerne da de blev angrebet fra videnskabelig og filosofisk side? (b) Hvad førte kirkernes kompromis til?

⁹ Hvordan reagerede kirkerne selv på kritikken og angrebene fra videnskabelig og filosofisk side? I stedet for at stå fast for det Bibelen lærer, gav de efter for presset og gik endda på akkord med hensyn til så grundlæggende trosartikler som skabelsen og Bibelens ægthed. Resultatet? Kristenhedens kirker begyndte at miste deres troværdighed, og mange mennesker begyndte at miste troen. Da kirkerne opgav at forsvare sig, blev dørene slået på vid gab for en masseudvandring. Religion blev for mange reduceret til et sociologisk levn, noget der blot markerer de vigtigste begivenheder i deres liv — fødsel, ægteskab og død. Mange opgav faktisk at søge efter den sande Gud.

De siger at den videnskabelige udforskning af verden omkring os har bevist at livet ikke er blevet til som følge af intelligent skabelse, men ved blinde kræfters spil under en udviklingsproces. De hævder derfor at der ikke findes nogen Skaber og at spørgsmålet om Guds eksistens er overflødigt. Mange af dem tror desuden at Bibelen er forældet og ulogisk og ikke til at tro på. De har derfor ikke noget grundlag for at tro på Guds eksistens.