Gud inspirerede apostelen Paulus til at skrive følgende om Abel: „Ved den taler han endnu, skønt han er død.“ (Hebræerne 11:4) Hvad er det Abel taler „ved“? Det er ved sin tro. Abel var det første menneske nogen sinde som opdyrkede tro. Han lagde så stor tro for dagen at vi selv i dag kan lære af hans eksempel. Hvis vi lærer af Abels tro og søger at efterligne den, taler beretningen om ham til os på en meget levende og virkningsfuld måde.

Men hvad kan vi lære af Abel og hans tro når der står så lidt om ham i Bibelen? Lad os se.

HVAD DER HJALP ABEL TIL AT FÅ TRO

Under de to drenges opvækst har Adam sikkert lært dem at udføre arbejde der var nødvendigt for at familien kunne klare sig. Kain dyrkede jorden, og Abel vogtede får.

Men Abel gjorde noget der var endnu vigtigere. I årenes løb opdyrkede han en stærk tro, den smukke egenskab Paulus senere skrev om. Dette er bemærkelsesværdigt, for Abel havde ikke noget menneske han kunne bruge som forbillede. Hvordan fik han så tro på Jehova Gud? Lad os se på tre ting som kan have dannet grundlag for Abels tro.

Jehovas skaberværk.

Det er sandt at Jehova havde forbandet jorden så der var torne og tidsler som gjorde det besværligt at dyrke den. Alligevel frembragte jorden rigeligt med føde som Abels familie kunne leve af. Og der hvilede ingen forbandelse over dyrene; heller ikke over bjergene, søerne, floderne og havene eller over himmelen, skyerne, solen, månen og stjernerne. Overalt så Abel vidnesbyrd om at den der har skabt alting, Jehova Gud, er meget kærlig, vís og god. (Romerne 1:20) Når Abel grundede over skaberværket og Guds egenskaber, blev hans tro styrket.

Abels liv som hyrde gav ham rig mulighed for at grunde over åndelige spørgsmål, for som hyrde skulle han gå meget. Han måtte føre de skikkelige dyr over bjerge, gennem dale og over floder, mens han hele tiden var på udkig efter det grønneste græs, de bedste vandhuller og de bedst beskyttede hvilesteder. Af alle Guds skabninger så får ud til at være nogle af de mest hjælpeløse, som om de var skabt til at mennesker skulle lede og beskytte dem. Forstod Abel at han også havde brug for at blive ledet og beskyttet af en som er langt visere og mægtigere end noget menneske? Han gav uden tvivl udtryk for mange af den slags tanker i sine bønner, og som følge heraf fortsatte hans tro med at vokse.

Jehovas løfter.

Adam og Eva må have fortalt deres sønner om det der var gået forud for at de var blevet drevet ud af Edens Have. Abel havde derfor meget at fundere over.

Jehova sagde at jorden skulle være forbandet. Abel kunne tydeligt se de torne og tidsler som var en opfyldelse af disse ord. Jehova forudsagde også at graviditeter og fødsler ville indebære smerter for Eva. Abel har uden tvivl lagt mærke til dette efterhånden som hans søskende kom til verden. Jehova forudså at Eva ville føle et overdrevent behov for sin mands kærlighed og opmærksomhed, og at Adam ville herske over hende. Også dette sørgelige forhold var Abel vidne til. I alt dette kunne Abel se at Jehovas udtalelser var fuldstændig pålidelige. Derfor havde Abel nogle meget gode grunde til at tro på Guds løfte om et „afkom“ der en dag ville rette op på det der begyndte at gå galt i Eden. — 1 Mosebog 3:15-19.

Jehovas tjenere.

Abel havde ingen gode forbilleder blandt menneskene, men dengang var mennesker ikke de eneste fornuftbegavede skabninger på jorden. Da Adam og Eva blev udvist af Edens Have, sørgede Jehova for at hverken de eller deres efterkommere kunne få adgang til dette jordiske paradis. Til at vogte indgangen anbragte Jehova keruber — meget højtstående engle — og et flammende sværdblad som uophørligt vendte sig i alle retninger. — 1 Mosebog 3:24.

Forestil dig hvordan Abel som dreng har set disse keruber. Deres materialiserede skikkelser har sikkert udstrålet stor kraft og magt. Og det flammende sværd der hele tiden roterede, var også ærefrygtindgydende. Oplevede Abel nogen sinde i løbet af sin opvækst at disse keruber kedede sig eller forlod deres post? Nej. Dag og nat og år efter år blev disse fornuftbegavede, mægtige skabninger stående på deres tildelte plads. På den måde fandt Abel ud af at Jehova Gud havde retfærdige og trofaste tjenere. Hos disse keruber så Abel en form for loyalitet og lydighed over for Jehova som han ikke oplevede i sin egen familie. Englenes eksempel var uden tvivl med til at styrke hans tro.

Ved at meditere over alt det Jehova havde åbenbaret om sig selv gennem skaberværket, sine løfter og sine tjeneres eksempel, blev Abels tro stærkere og stærkere. Vi kan tydeligvis lære meget af Abels eksempel. Især for unge kan det være opmuntrende at vide at de kan få ægte tro på Jehova Gud uanset hvad andre i deres familie vælger at gøre. Skaberværkets undere, det at vi har hele Bibelen til vores rådighed, og det eksempel vi har i mange trofaste tjenere for Jehova, giver os et godt grundlag for at opbygge vores tro i dag.