Da de kommer til Betlehem får Rut No’omis tilladelse til at sanke aks under byghøsten. Boaz, der ejer den mark Rut sanker på, er en ældre jøde og nær slægtning af Ruts svigerfader, Elimelek, og han lægger mærke til Rut. Skønt Guds lov giver hende ret til at sanke aks beder hun ydmygt om tilladelse til at arbejde på marken. (3 Mos. 19:9, 10) Dette tilstås villigt, og Boaz siger at hun blot skal holde sig til hans unge piger og ikke sanke på andre marker. Han fortæller at han har hørt om hendes trofasthed mod No’omi og opmuntrer hende med ordene: „Måtte Jehova belønne din handlemåde, og måtte du få fuld løn af Jehova, Israels Gud, under hvis vinger du er kommet for at søge tilflugt.“ (Rut 2:12) Samme aften deler Rut gavmildt frugterne af sit arbejde med No’omi og forklarer at hendes held ved sankningen skyldes Boaz’ velvilje. No’omi ser i dette Jehovas hånd og siger: „Måtte han blive velsignet af Jehova, som ikke har svigtet sin loyale hengivenhed mod de levende og de døde. . . . Manden er nært beslægtet med os. Han er en af vore genløsere.“ (2:20) Ja, Boaz er en nær slægtning som efter Loven kan oprejse afkom for No’omi i den døde Elimeleks navn. Rut fortsætter med at sanke aks på Boaz’ marker indtil byg- og hvedehøsten er forbi.

6. Hvordan anmoder Rut om ægteskab ved en genløser, og hvordan reagerer Boaz?

⁶ Genløseren Boaz gifter sig med Rut (3:1–4:22). Da No’omi selv er for gammel til at få børn fortæller hun nu Rut hvordan hun skal bære sig ad for at træde i stedet for hende i et ægteskab med en genløser. Ved høsten var det skik at ejeren selv førte tilsyn med rensningen af kornet, der foregik om aftenen for at man kunne udnytte den friske brise der afløste dagens varme. Boaz sover altså på tærskepladsen, og det er der Rut finder ham. Hun går roligt hen til ham, løfter kappen op ved hans fødder og lægger sig ned. Da han vågner ved midnat giver hun sig til kende, og som skik og brug var når kvinder gjorde fordring på retten til svogerægteskab, beder hun ham brede sin kappeflig ud over hende.a Boaz erklærer: „Måtte du blive velsignet af Jehova, min datter,“ og roser hende fordi hun ikke er gået efter de unge mænd. Rut er ikke af den slags der kunne tænke på at foreslå en umoralsk forbindelse; tværtimod har hun ord for at være „en brav Kvinde“. (3:10, 11, Buhl) Som Boaz nu fortæller hende er der imidlertid en anden genløser der er nærmere beslægtet med hende end han selv; han vil rådføre sig med vedkommende næste dags morgen. Rut bliver liggende ved hans fødder til daggryet nærmer sig. Så giver han hende korn som en gave, og hun vender tilbage til No’omi, som ivrigt spørger om hvordan det er gået.

7. Hvordan bringer Boaz ægteskabet i stand, og hvilken velsignelse fører det til?

⁷ Boaz går tidligt til byporten for at finde genløseren. Med ti af byens ældste som vidner giver han denne nærmeste slægtning lejlighed til at benytte førsteretten til at købe alt hvad der har tilhørt Elimelek. Vil han gøre dette? Hans umiddelbare svar er ja, da det ser ud til at han kan øge sin velstand. Da han imidlertid hører at det fordres at han indgår svogerægteskab med Rut, bliver han ængstelig for sin egen arvelod, og giver derefter juridisk sit afslag til kende ved at tage sin sandal af. I den bibelske beretning forbliver han navnløs; han omtales blot som „NN“. Med de samme mænd som vidner køber Boaz så Rut til hustru. Gør han det af selviske grunde? Nej, han gør det „således at den afdødes navn ikke bortskæres“. (4:1, 10) Alle de tilstedeværende beder Jehova velsigne denne kærlige ordning, og velsignelsen viser sig i sandhed at blive overvældende. Rut føder Boaz en søn i hans alderdom, og No’omi bliver barnets plejemoder. Han bliver kaldt No’omis søn og får navnet Obed. — 4:17.

Alle hovedpersonerne i dette spændende drama viste en bemærkelsesværdig tro på Jehova, og de „fik godt vidnesbyrd ved deres tro“. (Hebr. 11:39) De er gode eksempler for os der lever i dag. No’omi nærede en stærk tillid til Jehovas loyale hengivenhed. (Rut 1:8; 2:20) Rut forlod villigt sit hjemland for at fortsætte tilbedelsen af Jehova; hun beviste at hun var trofast, ydmyg og flittig. Det var Boaz’ klare forståelse af Jehovas lov, hans ydmyge villighed til at gøre Jehovas vilje og hans kærlighed til den trofaste No’omi og den flittige Rut, der bevægede ham til at indgå ægteskab som genløser.