Burde jeg gå over til en anden tro?

FLYET var netop lettet fra Naha-lufthavnen på Okinawa med 101 passagerer om bord, da piloten pludselig opdagede at tre vejrtjenestefly havde kurs mod hans maskine. Han svingede omgående skarpt til bagbord — og forhindrede derved et sammenstød i luften der ville have kostet ham selv og hans passagerer livet. Episoden, der blev omtalt i en avis i det nordlige Japan, er et lærerigt eksempel på at en brat kursændring kan være nødvendig hvis man skal redde livet.

Mange mener imidlertid at sagen stiller sig helt anderledes når det drejer sig om at gå over til en anden tro. En stærk frygt, for eksempel for at give sig i kast med noget ukendt, kan spille ind. Fru Tachi fra Japan fortæller om dengang hun begyndte at studere Bibelen: „Mange af mine bekendte var betænkelige ved religion og dens mange aktiviteter der lægger hovedvægten på penge. Det eneste vi forbandt med religion var den lange række religiøse højtider og skikke vi havde set fra barnsben. Det åndelige indhold af hoji-højtiden [den tilbagevendende buddhistiske mindehøjtid for en afdød] skænkede vi ikke mange tanker; vi tænkte snarere på den som en lejlighed til at hygge sig sammen med slægtninge og venner. Jeg var skræmt ved tanken om at opgive alt dette, eller endnu værre, ved tanken om at blive forstødt af familien.“ Sådan er den fremherskende indstilling til religion sikkert også dér hvor du bor.

Og det er ikke det eneste folk frygter. Mange steder frygter de at blive ramt af en guddommelig hævnakt hvis de går over til en anden tro. Familien til en japansk kvinde der begyndte at studere Bibelen, påstod at de helbredsmæssige og familiemæssige problemer hun havde, skyldtes at hun havde „forsømt sine forfædre“ og pådraget sig deres vrede ved at interessere sig for en „fremmed tro“.

Også frygten for at mishage ægtefælle eller forældre kan holde nogle tilbage fra at skifte religion. I mange orientalske lande, hvor loyaliteten mod forældrene og familien tillægges overordentlig stor betydning, går man ud fra som noget selvfølgeligt at en nygift kone antager svigerfamiliens tro. Selv hvor manden og konen ikke er særlig religiøse, tillægges det afgørende betydning at man bevarer et godt forhold til familien og fortsat holder dens tro i hævd. Et ungt par afbrød deres bibelstudium efter at de ved et „familieråd“ var blevet lagt under stærkt pres. „Dybest set led vi af menneskefrygt,“ fortæller ægtemanden, der senere genoptog studiet. „Vi mente at vi burde efterkomme vore forældres ønsker, og vi ville ikke såre dem ved at gå over til en anden tro.“

Hermed er vi fremme ved endnu en grund til at mange viger tilbage for at gå over til en anden tro: De bryder sig ikke om at blive betragtet som anderledes. I ovennævnte tilfælde begrundede forældrene deres ønske om at det unge par indstillede deres bibelstudium, med at de ikke syntes om at deres børn blev betragtet som særlinge eller blev ’frosset ud’ af lokalsamfundet.

Mange påvirkes derfor af frygt når de skal tage stilling til spørgsmålet om at gå over til en anden tro. Følgelig ræsonnerer de: ’Mon det betyder så meget hvilket trossamfund man tilhører? Når alt kommer til alt er det vel bare forskellige veje der alle fører til Gud.’ I trosspørgsmål forholder det sig som med de tre berømte aber: De ser intet ondt, de hører intet ondt, og de siger intet ondt.

Men nogle er dog gået over til en anden tro. Hvorfor? For nogles vedkommende udelukkende fordi de fik stillet lægehjælp eller økonomiske fordele i udsigt, og uden at de på noget punkt har opgivet deres traditionelle religiøse forestillinger og skikke. Andre har imidlertid brudt fuldstændigt med deres hidtidige tro. Måske spørger du dig selv: ’Er der nogen overbevisende grund til at jeg skulle gå over til en anden tro? Hvorfor har nogle gjort det? Og i hvor stor udstrækning ville det påvirke min tilværelse hvis jeg gjorde det?’ Vi opfordrer dig til at tage den næste artikel med i dine overvejelser.

[Illustration på side 3]

Hvad får folk til at holde fast ved de traditionelle religiøse skikke?

Hvorfor nogle er gået over til en anden tro

SKAL man tage et så vidtgående skridt som det at gå over til en anden tro, må man afgjort have vægtige grunde. Fordelene må opveje eventuelle ulemper.

Ville du regne det for en vægtig grund at du kunne lære din Skaber bedre at kende og få et nærmere forhold til ham? Sådan har mange set på det. Skal vi opdyrke et nært forhold til en person, må vi kende vedkommende godt. For eksempel må et lille barn lære en fremmed godt at kende før det vil tage vedkommende i hånden, og på samme måde må vi lære Gud godt at kende før vi kan begynde at stole på ham. Sandt nok har de fleste trossamfund en central figur de tilbeder som Gud, men samtidig har de fleste en uklar forestilling om ham og ser ham som en utilnærmelig og ubekendt skikkelse. Hvordan kan vi da lære ham at kende?

Det ærefrygtindgydende skaberværk der omgiver os, og som røber stor skønhed, forstand og magt, giver os et fingerpeg. Mange står uforstående over for hvordan alt dette er blevet frembragt, men der findes en bog som forklarer det tydeligt. Denne bog er Bibelen. Den oplyser os om at ophavet til disse undere er en Skaber der har et navn og en personlighed. Efterhånden som vi omhyggeligt studerer Bibelen, tegnes der et tydeligt billede af Guds personlighed for os. Vi ser at han er kærlig og omsorgsfuld. „Gud er kærlighed,“ siger Bibelen. (1 Johannes 4:8) Vi tiltrækkes af hans uforlignelige personlighed, hvor kærlighed, visdom, retfærdighed og magt er til stede i fuldstændig balance. Dermed er vejen banet for et nært forhold.

Det var netop hvad Misae erfarede da hun blev draget til Jehova. Hun fortæller: ’Som barn lærte jeg at der fandtes mange guder. Der fandtes en gud for vandet, en for træerne, og en for huset. Jeg tvivlede på at de var til, men jeg troede på at der måtte findes én sand Gud. Min strenge buddhistisk-shintoistiske opdragelse bevirkede at jeg forestillede mig Gud som en man skulle frygte, som en der udmålte straf for ugerninger. Jeg nærede en stærk trang til at opsøge en kirke og lære om de kristnes Gud, men min buddhistiske baggrund holdt mig tilbage. Så kom en dame til mit hus og tilbød at studere Bibelen med mig. Ved hjælp af dette studium fandt jeg ud af at Gud har et navn, Jehova. Det var betagende for mig at finde ud af at han ikke er en frygtindgydende men en kærlig Gud, en der altid våger over os, ikke for at straffe, men for at bistå os. Jeg ville gerne tjene denne Gud, og derfor gik jeg over til en anden tro.’ Misae har nu i cirka 29 år haft et tilfredsstillende og glædebringende forhold til Gud.

Et forhold der giver frihed og håb

Mange har på mere end én måde haft gavn af at opdyrke et nært forhold til Gud. Efterhånden som deres forhold til andre er begyndt at svinde i betydning sammenlignet med forholdet til Gud, er de blevet frigjort fra trælbindende menneskefrygt og undertrykkende skikke der er blottet for ægte indhold og værdi. De er derved også blevet befriet for omkostningsbyrden ved de tomme traditioner og skikke der har gjort talrige familier håbløst forgældede. „At skælve for mennesker leder i snare,“ advarer Bibelen, og tilføjer: „Men den der stoler på Jehova beskyttes.“ — Ordsprogene 29:25.

Noget andet man bliver befriet for, er frygten for døden. Førnævnte Misae fortæller: „Da jeg var 22 år gammel, pådrog jeg mig tyfus. Mens jeg lå hen i en døs, kunne jeg på det mine venner og min familie sagde om mig, forstå at de gik ud fra at jeg døde. Men jeg var bange for at dø. Min eneste tanke var at jeg gerne ville leve, og til alt held blev jeg rask. Da jeg siden studerede Bibelen, blev jeg befriet for denne frygt for døden. Jeg lærte at død ganske enkelt er det modsatte af eksistens.“ Bibelen siger: „De døde ved slet ingen ting.“ (Prædikeren 9:5, 10) For døde er der et vidunderligt opstandelseshåb fordi Gud husker dem og vil oprejse dem. — Johannes 5:28, 29.

Mange andre der studerer Bibelen, har på lignende måde fundet at det de lærer, giver dem håb og ægte livsindhold. Et af formålene med at Bibelen er skrevet, er netop at vi „kan have håb“. (Romerne 15:4) Buddhismen lærer intet om en skaber eller gud. Ifølge den har ondskab og lidelser altid været til og vil fortsætte for evigt gennem endeløse genfødelseskredsløb. De fleste af den vestlige verdens kirker lærer at de gode kommer i himmelen, et ikke nærmere bestemt sted, og kan ikke rigtig give nogen forklaring på hvad man skal foretage sig der. I modsætning til disse religiøse anskuelser — der kun byder på et sparsomt håb eller livsindhold — lærer Bibelen at mennesket er blevet skabt til at tage sig af jorden og leve evigt på den. (1 Mosebog 2:15-17; Esajas 45:18) Vi kommer så til den erkendelse at vi ikke bør bruge livet på blot at samle os materielle ejendele og behage os selv, men på at tjene Gud og andre uselvisk. — Prædikeren 12:13; Mattæus 22:37-39.

Hvordan man finder den sande tro og de sande venner

Nogle har følt sig drevet til at gå over til en anden tro af andre grunde, for eksempel et stærkt ønske om at finde den sande tro. Andre bestrider at der findes en absolut sandhed, og derfor ’søger de ikke’, som Bibelen siger. — Salme 10:4.

Men nogle søger virkelig. Sakae, som bor i det centrale Japan, gik i 25 år fra den ene buddhistiske sekt til den anden for at finde sandheden, men blev aldrig tilfreds. Hver gang hun fik en ansvarspost betroet i en organisation, oplevede hun noget hun tog anstød af, for eksempel kommercialisme, umoralitet eller udbytning. Hun rejste endog til Indien for at finde buddhismens rødder på de historiske steder hvor Buddha levede og underviste. Men den ringe interesse man viste for buddhismen i dette hinduiske land skuffede hende dybt. Gennem de drøftelser hun siden hen førte med Jehovas vidner fik hun at vide at ikke alle trosretninger stammer fra Gud, men fra hans fjende, Satan Djævelen. — 1 Korinther 10:20.

Denne oplysning rystede Sakae, men fik hende også til at tænke sig om og foretage en tilbundsgående undersøgelse. Hun læste bogen Hvad Har Religion Betydet for Folkene?a og andre bibelske publikationer. Det gik efterhånden op for hende at mens buddhismen, sådan som den bliver praktiseret i Japan, har undergået mange forandringer i årenes løb, er Bibelen forblevet uforandret gennem tusinder af år. Hendes søgen lønnede sig til sidst. Hun fandt den sandhed hun havde ledt efter. Hendes glæde var lige så stor som den manden i Jesu billedtale nærede da han fandt en skat skjult i en mark: „I sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.“ — Mattæus 13:44.

De der har fundet den sande tro ønsker at hjælpe dem der stadig leder efter den. (1 Peter 3:8) Faktisk har det i talrige tilfælde været deres oprigtige interesse og ægte kærlighed der har fået andre til at studere Bibelen. „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden,“ sagde Jesus. (Johannes 13:35) Hvor finder vi en sådan kærlig atmosfære i dag? Kazuhiko Nagoya, der er spalteskribent i Tokyo-avisen Daily Yomiuri, har skrevet følgende om den varme velkomst han fik da han besøgte en af Jehovas Vidners mødesale: „Deres måde at smile på virkede som om de genkendte mig fra et tidligere møde og var glade for at se mig igen.“ Men det var ikke årsagen. „Jeg studerede deres ansigter grundigt og fandt ud af at de var helt fremmede for mig.“ Om sit indtryk siger Nagoya: „Jeg følte mig meget lykkelig. Sådan smiler disse mennesker til enhver fremmed som de opdager ved et af deres møder.“

Denne oprigtige interesse og kærlighed skyldes ikke blot at de tilstedeværende kender hinanden godt fordi de regelmæssigt kommer sammen. Den er en følge af at de studerer Bibelen og anvender dens principper i dagligdagen, og den kan opleves overalt i verden. Mange der blev indbudt til at overvære Jehovas Vidners områdestævne „Bevar din uangribelighed“ i 1985-86 i fremmede lande, blev dybt rørt over den kærlighed og gæstfrihed deres værter viste dem. Et ungt par fra Japan som overværede stævnet i Filippinerne siger: „Da vi i fællesskab istemte den afsluttende sang, hver på sit sprog, var vi dybt bevægede. For første gang mærkede vi hvad det vil sige at tilhøre et ægte, internationalt brodersamfund.“

Mange vil også kunne fortælle dig om de store forandringer det har betydet i deres tilværelse at de har studeret Bibelen og anvender dens principper. Folk der tidligere var så forskellige som får og ulve, samles nu i fordragelighed som kristne. (Esajas 11:6) Nogle har været lunefulde og uvenlige, opfarende eller frygtsomme. Andre har lidt af depressioner. Andre igen har været indadvendte og selvoptagne. Mange har haft dårlige vaner at overvinde. Men en ihærdig indsats forenet med et stærkt ønske om at behage Gud har sat dem i stand til at gøre gennemgribende forandringer.

Hvordan stiller du dig til spørgsmålet nu? Taler en eller flere af de nævnte grunde til at gå over til en anden tro i særlig grad til dig? I så fald tilskynder vi dig til at studere Bibelen grundigt. Den viser at al falsk religion er på vej til et sammenstød med Bibelens Gud. Ligesom piloten der blev omtalt i den foregående artikel er du måske nødt til at foretage en brat kursændring for at redde dit og din families liv. „Bred og rummelig er den vej der fører til undergangen,“ sagde Jesus, „og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet.“ (Mattæus 7:13, 14) Ja, hvis du vandrer ad ’den brede og rummelige vej’, har du al mulig grund til at gå over til en anden tro!

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Min buddhistisk-shintoistiske opdragelse gjorde Gud frygtindgydende i min bevidsthed

[Illustration på side 7]

’Snæver og trang er den vej der fører til livet