-
Tro – en egenskab der gør dig stærkVagttårnet (studieudgave) – 2019 | August
-
-
HVORDAN DU KAN STYRKE DIN TRO
Du kan få en tro der er lige så stærk som Davids, hvis du arbejder på at have den indstilling og få de vaner som bliver beskrevet i Salme 27. Eftersom tro bygger på nøjagtig kundskab, vil du opdage at jo mere du studerer Guds ord og de bibelske publikationer, jo nemmere bliver det for dig at opdyrke denne del af åndens frugt. (Sl. 1:2, 3) Tag dig tid til at meditere under dit studie. Meditation er den muldjord som taknemmeligheden vokser i. Når din taknemmelighed over for Jehova vokser, vil du få et større ønske om at give udtryk for din tro ved menighedens møder og i forkyndelsen. (Hebr. 10:23-25) Vi viser også vores tro ved at fortsætte med at “bede og ikke give op”. (Luk. 18:1-8) Ja, “bliv ved med at bede til Gud” i tillid til at ‘han har omsorg for dig’. (1. Thess. 5:17; 1. Pet. 5:7) Tro motiverer os til handlinger, og handlingerne styrker til gengæld vores tro. – Jak. 2:22.
-
-
Tro – en egenskab der gør dig stærkVagttårnet (studieudgave) – 2019 | August
-
-
“MED JERES HELLIGE TRO SOM FUNDAMENT”
En mand sagde engang til Jesus: “Jeg har tro! Hjælp mig der hvor jeg mangler tro!” (Mark. 9:24) Han havde allerede et vist mål af tro, men han erkendte beskedent at han havde brug for mere tro. Ligesom denne mand vil vi alle sammen komme i situationer hvor vi har brug for mere tro. Men vi kan ruste os allerede nu. Som vi har set, styrker vi vores tro ved at studere Guds ord og meditere over det vi læser. Det får vores taknemmelighed mod Jehova til at vokse. Vores tro bliver også stærkere når vi – sammen med vores trosfæller – tilbeder Jehova, offentligt fortæller om vores håb og bliver ved med at bede. Og når vi ‘bygger os selv op med vores hellige tro som fundament’, vil vi opnå det der er den største belønning, nemlig at ‘bevare os selv i Guds kærlighed’. – Jud. 20, 21.
-