1, 2. (a) Hvordan adskiller vores håb sig fra det som folk i verden håber på? (b) Hvilke vigtige spørgsmål vil vi nu se nærmere på?

HVOR er det nogle fantastiske ting vi har håb om som kristne! Uanset om vi er salvede eller hører til de “andre får”, glæder vi os til den tid hvor Jehova vil gennemføre sin hensigt og hellige sit navn. (Joh. 10:16; Matt. 6:9, 10) Af alle de ting vi ser frem til, er det disse to ting der har størst betydning. Jehova har også givet os løfte om at vi kan blive belønnet med evigt liv, enten i himlen eller på jorden. (2 Pet. 3:13) Desuden har vi håb om at Jehova vil blive ved med at velsigne sit folk her i de sidste dage.

² Bibelen siger at tro er “den sikre forventning” om de ting vi håber på. Det betyder at de der har tro, er fuldstændigt overbeviste om at det Jehova har lovet, vil gå i opfyldelse. (Hebr. 11:1) Som en kontrast til det håber mange mennesker i verden på ting som de ikke kan være sikre på vil blive til virkelighed. For eksempel er der nogle der håber på at vinde den store gevinst i lotteriet, men de kan langtfra være sikre på at det vil ske. I denne artikel vil vi se på hvad vi kan gøre for at styrke vores tro på Guds løfter, og hvordan det gavner os at have en stærk tro på de ting vi håber på.

3. Hvorfor er vi overbeviste om at Guds løfter vil gå i opfyldelse?

³ Tro er ikke noget vi er født med, eller som kommer af sig selv. Den er derimod et resultat af at vi lader Guds ånd virke på vores hjerte. (Gal. 5:22) I Bibelen står der ikke noget om at Jehova har tro eller har brug for at have tro. Hans enorme visdom og magt gør at intet kan hindre ham i at gennemføre sin hensigt. Vores himmelske Far er så sikker på at han kan opfylde sine løfter, at han taler om dem som om de allerede er en realitet. Han siger: “De er blevet til virkelighed!” (Læs Åbenbaringen 21:3-6). Vores tro bygger på det faktum at Jehova er “den trofaste Gud”, der altid gør som han har lovet. – 5 Mos. 7:9.

LÆR AF FORTIDENS TROSHELTE

4. Hvilket håb havde Guds tjenere i fortiden?

⁴ I Hebræerbrevet, kapitel 11, nævnes navnene på 16 mænd og kvinder der havde en stærk tro. Der nævnes også mange andre som “fik godt vidnesbyrd ved deres tro”. (Hebr. 11:39) De havde alle en ‘sikker forventning’ om at Gud ville sørge for at der ville komme et “afkom” som skulle knuse Satans oprør og gennemføre Jehovas oprindelige hensigt – det afkom der senere viste sig at være Jesus Kristus. (1 Mos. 3:15; Gal. 3:16) Disse trofaste tjenere havde også en stærk tro på at Jehova ville give dem livet igen. De havde ikke håb om at få liv i himlen eftersom Jesus ikke havde åbnet vejen for det endnu. I stedet så de frem til at leve for evigt i et paradis på jorden. – Sl. 37:11; Es. 26:19; Hos. 13:14.

5, 6. Hvad så Abraham og hans familie frem til, og hvordan bevarede de en stærk tro? (Se indledningsbilledet).

⁵ I Hebræerne 11:13 står der: “I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen.” Ja, fortidens troshelte glædede sig til at leve i den nye verden og forestillede sig hvordan det ville blive. En af dem var Abraham. Om ham sagde Jesus: “Abraham ... glædede sig usigeligt til at se min dag, og han så den og frydede sig.” (Joh. 8:56) Sara, Isak, Jakob og mange andre så også frem til at leve under Guds rige, der i Hebræerbrevet kaldes for “byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud”. – Hebr. 11:8-11.

⁶ Hvordan bevarede Abraham og hans familie en stærk tro? De blev ved med at lære mere om Jehova. Ved forskellige lejligheder talte Gud til dem gennem åbenbaringer, men de har måske også lært om ham ved at tale med andre trofaste tjenere eller ved at læse i ældre, pålidelige skrifter. Abraham og hans familie glemte aldrig det de havde lært; de glædede sig over Guds løfter og normer og mediterede over dem. Deres sikre håb gjorde at de var villige til at udholde hvad som helst for at forblive loyale mod Gud.

7. Hvordan hjælper Jehova os til at styrke vores tro, og hvad må vi gøre?

⁷ Hvordan har Jehova hjulpet os til at bevare en stærk tro? Han har kærligt sørget for at vi har fået Bibelen, der indeholder hans løfter for fremtiden og forklarer hvordan vi kan blive lykkelige. Hvis det skal gå os godt, må vi gøre hvad vi kan for at læse i Bibelen hver dag. (Sl. 1:1-3; læs Apostelgerninger 17:11). Jehova har også sørget for at vi får åndelig “mad i rette tid” gennem “den trofaste og kloge træl”. (Matt. 24:45) Ligesom Guds tjenere i fortiden må vi blive ved med at lære mere om Guds løfter og normer, meditere over dem og leve i harmoni med dem. Det vil hjælpe os til at bevare et sikkert håb og forblive loyale mod Jehova.

8. Hvordan kan bøn styrke vores tro?

⁸ Noget andet der hjalp fortidens troshelte til at bevare en stærk tro, var bøn. Deres tro blev styrket når de oplevede hvordan Jehova besvarede deres bønner. (Neh. 1:4, 11; Sl. 34:4, 15, 17; Dan. 9:19-21) Når vi ser at Jehova besvarer vores bønner og giver os lige den hjælp vi har behov for, styrker det også vores tro. (Læs 1 Johannes 5:14, 15). Vi må desuden blive ved med at bede Jehova om at give os af sin hellige ånd, for tro er en del af åndens frugt. – Luk. 11:9, 13.

9. Hvad må vores bønner indbefatte?

⁹ Vores bønner skal dog ikke kun handle om vores behov. Eftersom der ikke er nogen ende på alle de gode ting Jehova har gjort, må vi takke og prise ham hver eneste dag. (Sl. 40:5) Vi må også have vores trosfæller rundt omkring på jorden i tanke. For eksempel må vi huske at bede for “dem der er i lænker”, og de brødre der ‘fører an iblandt os’. Når vi ser hvordan Jehova besvarer vores forenede bønner, får vi en stærkere tro og et nærmere forhold til ham. – Hebr. 13:3, 7.

DE GIK IKKE PÅ KOMPROMIS

10. Hvad hjalp Guds tjenere til at holde ud og ikke gå på kompromis?

¹⁰ I Hebræerbrevet, kapitel 11, skrev Paulus også: “Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse; men andre mænd blev torteret, idet de ikke tog imod udfrielse ved en løsesum, for at de kunne opnå en bedre opstandelse.” (Hebr. 11:35) Mange af Guds tjenere udholdt svære prøver og forblev loyale fordi de havde en stærk tro på opstandelsen. De vidste at Jehova i fremtiden ville give dem livet igen så de kunne bo for evigt på jorden. Tænk for eksempel på Nabot og Zekarja, der blev stenet til døde fordi de adlød Jehova. (1 Kong. 21:3, 15; 2 Krøn. 24:20, 21) Tænk også på Daniel, der blev kastet i en løvekule, og hans venner, der blev smidt i en gloende varm ildovn. De havde mulighed for at ‘tage imod udfrielse ved en løsesum’ ved at gå på kompromis, men de ville hellere dø end svigte Jehova. Disse mænd var overbeviste om at Jehova ville give dem hellig ånd og hjælpe dem til at holde ud. – Dan. 3:16-18, 20, 28; 6:13, 16, 21-23; Hebr. 11:33, 34.

11. Hvilke prøver udholdt nogle af profeterne på grund af deres tro?

¹¹ Mange profeter, deriblandt Mikaja og Jeremias, “fik deres prøve i form af latterliggørelse ... og fængsel”. Andre, som for eksempel Elias, “flakkede om i ørkener og bjerge og jordens huler og grotter”. Men de holdt alle ud fordi de havde tro – “den sikre forventning om ting der håbes på”. – Hebr. 11:1, 36-38; 1 Kong. 18:13; 22:24-27; Jer. 20:1, 2; 28:10, 11; 32:2.

12. Hvem udholdt den største trosprøve af alle, og hvad hjalp ham til at holde ud?

¹² Jesus Kristus er den der har udholdt den største trosprøve af alle. Hvad hjalp ham til at forblive loyal? Paulus skrev at Jesus “for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone”. (Hebr. 12:2) Derefter opfordrede Paulus kristne til at tænke grundigt over Jesu eksempel. (Læs Hebræerne 12:3). Ligesom det var tilfældet med Jesus, døde mange kristne i det første århundrede fordi de nægtede at gå på kompromis. En af disse martyrer var Antipas. (Åb. 2:13) Disse kristne havde håb om at blive oprejst til liv som åndeskabninger i himlen – noget der overgår den “bedre opstandelse” som fortidens troshelte så frem til. (Hebr. 11:35) På et tidspunkt efter at Jesus var blevet konge i 1914, blev de salvede kristne der allerede var døde, oprejst til liv i himlen, hvor de sammen med ham skal regere over menneskeheden. – Åb. 20:4.

LÆR AF NUTIDENS TROSHELTE

13, 14. Hvilke prøver kom Rudolf Graichen ud for, og hvad hjalp ham til at holde ud?

¹³ Millioner af tjenere for Gud i nutiden efterligner Jesus ved at fokusere på håbet og ikke lade prøver svække deres tro. Som eksempel kunne nævnes Rudolf Graichen, der blev født i Tyskland i 1925. I hans barndomshjem hang der billeder med motiver fra Bibelen. Han fortæller: “Et af billederne viste ulven og lammet fredeligt sammen, foruden leoparden og kiddet og kalven og løven, og det var en lille dreng som førte dem. Disse billeder gjorde et dybt indtryk på mig.” (Es. 11:6-9) På trods af mange års brutal forfølgelse, først af nazisternes Gestapo og senere af Stasi i det kommunistiske Østtyskland, bevarede Rudolf en stærk tro på at jorden en dag ville blive til et paradis.

¹⁴ Det var dog ikke de eneste alvorlige prøver Rudolf kom ud for. Hans mor døde af tyfus i koncentrationslejren Ravensbrück, og hans far skrev under på et dokument hvori han afsværgede sin tro som et af Jehovas Vidner. Efter at Rudolf kom ud af fængslet, fik han til opgave at tjene som kredstilsynsmand og gennemgik senere Gileadskolen. Hans nye distrikt blev Chile, hvor han igen kom til at tjene som kredstilsynsmand. Der blev han gift med Patsy, der også var missionær. Men da de havde været gift et år, mistede de tragisk nok deres lille pige. Senere døde hans elskede kone i en alder af bare 43 år. Trods alle disse prøver blev Rudolf ved med at tjene Jehova trofast. Selvom han var kommet op i årene og hans helbred ikke var det bedste, tjente han stadig som pioner og ældste da hans livsberetning blev bragt i Vagttårnet for 1. august 1997, side 20-25.^[1]

15. Nævn nogle eksempler på trosfæller der tjener Jehova med glæde selvom de bliver forfulgt.

¹⁵ Vi har mange brødre og søstre der glæder sig i håbet til trods for at de oplever hård forfølgelse. Flere hundrede af vores trosfæller sidder fængslet i Eritrea, Singapore og Sydkorea, i de fleste tilfælde fordi de adlyder Jesu befaling om ikke at ‘gribe til sværd’. (Matt. 26:52) Blandt disse er Isaac, Negede og Paulos, der har siddet i en fangelejr i Eritrea i mere end 20 år! De er blevet udsat for grov mishandling og er blevet frarøvet muligheden for at hjælpe deres aldrende forældre og at gifte sig, men det har ikke fået dem til at gå på kompromis. Når man ser billedet af dem på jw.org, kan man ikke lade være med at lægge mærke til den positive indstilling de udstråler. Disse brødre har bevaret en stærk tro og er forblevet loyale mod Jehova. Selv fangevogterne har fået respekt for dem.

16. Hvorfor er det vigtigt at vi har en stærk tro?

¹⁶ Langt de fleste af Jehovas tjenere har ikke været udsat for direkte forfølgelse, men det betyder ikke at deres tro ikke er blevet prøvet. Mange må leve i fattigdom eller har oplevet borgerkrig eller naturkatastrofer. Andre har ligesom Moses og patriarkerne givet afkald på en høj position i verden eller et komfortabelt liv og må modstå fristelsen til at blive grebet af materialisme. Hvad har hjulpet alle disse kristne til fortsat at tjene Jehova med glæde? Deres dybe kærlighed til ham og deres stærke tro på hans løfter. De er fuldstændigt overbeviste om at Jehova vil belønne sine trofaste tjenere med evigt liv i en ny verden hvor uretfærdighed vil høre fortiden til. – Læs Salme 37:5, 7, 9, 29.

17. Hvad må du gøre for at bevare en stærk tro, og hvad vil den næste artikel komme ind på?

¹⁷ I denne artikel har vi fået understreget at tro er “den sikre forventning om ting der håbes på”. Hvis vi skal have en sådan tro, må vi blive ved med at meditere over Jehovas løfter og holde os nær til ham i bøn. Så vil vi kunne udholde en hvilken som helst prøve vi måtte komme ud for.

1. Hvordan betragter vi vores tro?

TRO er noget meget værdifuldt, og det er ikke noget alle har. (2 Thess. 3:2) Men Jehova har givet alle dem der tjener ham, “et mål af tro”. (Rom. 12:3; Gal. 5:22) Er vi ikke dybt taknemmelige for at Jehova har givet os tro?

2, 3. (a) Hvad har vi mulighed for hvis vi har tro? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu se nærmere på?

² Jehova ofrede sin søn, Jesus Kristus, for at alle som tror på Jesus, kan få tilgivelse for deres synder. Det gør det muligt for mennesker at få et nært forhold til Jehova og opnå evigt liv. (Joh. 6:44, 65; Rom. 6:23) Har vi på nogen måde gjort os fortjent til denne storslåede gave? Nej, som syndere fortjener vi i virkeligheden kun at dø. (Sl. 103:10) Men Jehova kunne se at vi også havde noget godt i os, og i sin ufortjente godhed åbnede han vores hjerte så vi kunne forstå den gode nyhed. Vi begyndte at tro på Jesus og efterligne ham og fik håb om at komme til at leve evigt. – Læs 1 Johannes 4:9, 10.

³ Men hvad er tro? Er det blot en form for viden om hvad Gud vil gøre i fremtiden? Og endnu vigtigere: Hvordan kan vi vise at vi har tro?

“MED HJERTET TROR MAN”

4. Hvilken virkning har tro på os?

⁴ Tro er ikke bare en viden om hvad Guds hensigt er. Det er en stærk drivkraft der får os til at leve i harmoni med denne hensigt. Hvis vi virkelig tror på den gode nyhed, vil vi også fortælle andre om den. Apostlen Paulus skrev: “Hvis du offentligt bekender det ‘ord i din egen mund’, at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst. For med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.” – Rom. 10:9, 10; 2 Kor. 4:13.

5. Hvor stor betydning har tro, og hvad kræver det at have en stærk tro? Forklar med en illustration.

⁵ Om vi kommer til at leve evigt i Guds nye verden, afhænger tydeligvis af at vi har tro og sørger for at holde vores tro stærk. Troen kan sammenlignes med en plante. Hvis man gerne vil have at en plante skal trives og vokse, må man blive ved med at vande den. Uden vand vil en ellers sund plante til sidst visne og dø. Sådan er det også med vores tro. Hvis vi forsømmer den, vil den visne og dø. (Luk. 22:32; Hebr. 3:12) Gør vi derimod hvad vi kan for at pleje den, vil den ‘vokse’, og vi vil være “sunde i troen”. – 2 Thess. 1:3; Tit. 2:2.

BIBELENS DEFINITION AF TRO

6. Hvordan defineres tro i Hebræerne 11:1?

⁶ Bibelen definerer hvad tro er, i Hebræerne 11:1. (Læs). For det første er tro “den sikre forventning om ting der håbes på”. De ting vi ‘håber på’, indbefatter alt det Gud har lovet at gøre i fremtiden, blandt andet det at han vil fjerne al ondskab og skabe en ny verden. For det andet er tro “det klare bevis på virkeligheder som ikke ses”. Selvom vi ikke kan se det, ved vi at Jehova, Jesus Kristus, englene og Guds rige eksisterer. (Hebr. 11:3) Hvordan viser vi at vi virkelig tror på Guds løfter og på de usynlige ting der omtales i Guds ord? Gennem det vi siger og gør.

7. Hvordan hjælper Noas eksempel os til at forstå hvad det vil sige at have tro? (Se indledningsbilledet).

⁷ I Hebræerne 11:7 fremhæves Noas tro som et godt eksempel. Der står: “Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand.” Noa viste at han havde tro, da han byggede den enorme ark. Folk omkring ham har nok spurgt ham hvorfor han dog byggede sådan en overdimensioneret kasse. Lod han være med at svare dem, eller bad han dem passe sig selv? Nej, hans tro har helt sikkert fået ham til modigt at advare folk om den kommende dom. Måske har han gentaget over for andre hvad Jehova havde sagt til ham: “Alt køds endeligt står mig klart, for jorden er fuld af vold på grund af dem. ... Jeg bringer vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft i sig. Alt hvad der er på jorden vil udånde.” Noa var også “en forkynder af retfærdighed”, så han har uden tvivl forklaret folk at den eneste måde de kunne redde livet på, var ved at følge Guds befaling om at “gå ind i arken”. – 1 Mos. 6:13, 17, 18; 2 Pet. 2:5.

8. Hvordan forklarede Jakob hvad tro indbefatter?

⁸ Jakobs Brev er sandsynligvis skrevet kort tid efter at Paulus under inspiration nedskrev definitionen af tro. Jakob forklarede ligesom Paulus at ægte tro ikke bare handler om at tro på noget, men også om at gøre noget. “Vis mig din tro uden gerningerne,” skrev Jakob, “og jeg skal vise dig min tro af mine gerninger.” (Jak. 2:18) Derefter forklarede han at der er stor forskel på at vide at noget er sandt, og at vise det i handling. Dæmonerne tror for eksempel på at Gud findes, men deres handlinger viser at de ikke har sand tro. De modarbejder direkte Gud og hans hensigt. (Jak. 2:19, 20) Som en modsætning til dem henviste Jakob til Abraham og spurgte: “Blev ikke Abraham, vor fader, erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at han havde anbragt sin søn Isak som offer på alteret? Du ser at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved hans gerninger blev troen gjort fuldkommen.” Til sidst understregede han sammenhængen mellem tro og handling med ordene: “Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.” – Jak. 2:21-23, 26.

9, 10. Hvordan hjælper Johannes os til at forstå vigtigheden af at vise vores tro i handling?

⁹ Mere end 30 år senere skrev apostlen Johannes et evangelium og tre breve. Ligesom de andre bibelskribenter havde Johannes en klar forståelse af hvad ægte tro er. Faktisk brugte han det græske udsagnsord der oversættes med ‘at tro’, flere gange end nogen anden bibelskribent.

¹⁰ Johannes skrev for eksempel: “Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.” (Joh. 3:36) Hvis man har ægte tro på Jesus, vil man altså følge hans anvisninger. Ud fra de beretninger Johannes nedskrev, kan vi se at Jesus fremhævede vigtigheden af at have tro og vise den i handling. – Joh. 3:16; 6:29, 40; 11:25, 26; 14:1, 12.

11. Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for at kende sandheden?

¹¹ Gennem sin hellige ånd har Jehova hjulpet os til at forstå sandheden og få tro på den gode nyhed. (Læs Lukas 10:21). Hvordan kan vi vise taknemmelighed for alt det Jehova har gjort for os? Vi må hele tiden takke ham for at han har draget os til sig gennem sin søn, som er “vor tros hovedformidler og fuldender”. (Hebr. 12:2) Og vi må blive ved med at styrke vores tro gennem bøn og studium af Guds ord. – Ef. 6:18; 1 Pet. 2:2.

12. Hvordan bør vores tro komme til udtryk?

¹² Hvordan viser vi i handling at vi har en stærk tro på Jehovas løfter? For eksempel bliver vi ved med at forkynde budskabet om Guds rige og hjælpe mennesker til at blive Jesu disciple. Vi forsøger også at “gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen”. (Gal. 6:10) Vi gør desuden alt hvad vi kan, for at aflægge “den gamle personlighed” og de handlinger der hører til den, og for at undgå de ting der kunne skade vores forhold til Jehova. – Kol. 3:5, 8-10.

TROEN PÅ GUD ER EN DEL AF VORES GRUNDVOLD

13. Hvor vigtigt er det at have tro på Gud, og hvad sammenlignes tro med i Bibelen?

¹³ “Uden tro er det umuligt at have hans velbehag,” siges der i Bibelen, “for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.” (Hebr. 11:6) Troen på Gud er en del af den “grundvold” vi har brug for hvis vi ønsker at være sande kristne. (Hebr. 6:1) Ifølge Bibelen må vi dog bygge oven på denne grundvold ved at føje nogle vigtige egenskaber til vores tro. På den måde vil vi kunne ‘bevare os selv i Guds kærlighed’. – Jud. 20, 21; læs 2 Peter 1:5-7.

14, 15. Hvorfor må vi have kærlighed og ikke kun tro?

¹⁴ De der under inspiration skrev De Kristne Græske Skrifter, fremhævede vigtigheden af tro ved at omtale denne egenskab flere hundrede gange. Ingen anden egenskab nævnes oftere. Betyder det at tro er den vigtigste egenskab vi må have som kristne?

¹⁵ Paulus sammenholdt tro med kærlighed da han skrev: “Hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.” (1 Kor. 13:2) Jesus sagde at “det største bud i loven” var at man skulle elske Gud. (Matt. 22:35-40) Kærlighed hjælper os til at opdyrke mange andre egenskaber der glæder Jehova. For eksempel siger Bibelen at kærligheden “tror alt”. Kærlighed vil altså hjælpe os til at have tro på det Gud fortæller os i sit ord. – 1 Kor. 13:4, 7.

16, 17. Hvordan fremhæver Bibelen at det er vigtigt både at have tro og kærlighed? Hvilken egenskab er størst, og hvorfor?

¹⁶ Eftersom tro og kærlighed begge er af afgørende betydning, bliver de ofte nævnt sammen i Bibelen. Paulus tilskyndede for eksempel sine brødre til at “have troens og kærlighedens brystharnisk på”. (1 Thess. 5:8) Peter skrev om Jesus: “Skønt I aldrig har set ham, elsker I ham. Skønt I ikke ser ham nu, tror I dog på ham.” (1 Pet. 1:8) I sit brev spurgte Jakob sine salvede brødre: “Har Gud ikke valgt dem som er fattige hvad verden angår, til at være rige i tro og arvinger til det rige som han har lovet dem der elsker ham?” (Jak. 2:5) Og Johannes skrev: “Dette er [Guds] bud, at vi skal tro på hans søns Jesu Kristi navn og elske hinanden.” – 1 Joh. 3:23.

¹⁷ Tro er essentielt for kristne, men visse aspekter af den vil falde bort i den nye verden når Guds løfter er gået i opfyldelse og vores håb er blevet indfriet. Vores kærlighed, både til Jehova og vores medmennesker, vil derimod blive ved med at vokse. Det stemmer med Paulus’ ord: “Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.” – 1 Kor. 13:13.

JEHOVA HAR VELSIGNET VORES TRO

18, 19. Hvad har Guds tjeneres tro ført til, og hvem fortjener æren for det?

¹⁸ Jehovas tjenere i dag har aktivt vist at de tror på at Guds rige hersker. Som et resultat af det er der nu mere end otte millioner mennesker der lever i enhed i et globalt åndeligt paradis, hvor de egenskaber der er en del af åndens frugt, er fremherskende. (Gal. 5:22, 23) Tro og kærlighed kan virkelig udrette store ting!

¹⁹ Denne enhed har dog kun været mulig fordi Jehova har velsignet os. Ja, det er ham der fortjener al ære og pris. (Es. 55:13) Hvor er det en fantastisk gave fra Gud at vi kan blive “frelst ved tro”. (Ef. 2:8) Det åndelige paradis vil blive ved med at vokse indtil hele jorden er fyldt med fuldkomne, retfærdige og lykkelige mennesker der vil prise Jehovas navn for evigt. Så lad os blive ved med at vise at vi har tro på Jehovas løfter!