Skal tro bygge på fornuft?

„Alt for mange der betragter sig som troende, bekender sig blot til en tro for at blive fri for at skulle tænke selv,“ skriver dekanen ved et teologisk fakultet i USA. „De ønsker ganske enkelt at godtage alt kritikløst,“ tilføjer han.

DERMED siger han i virkeligheden at flertallet af dem der bekender sig til en religiøs opfattelse, ikke tænker dybere over hvorfor de tror som de gør, eller over om der findes grundlag for deres tro. Det er derfor ikke mærkeligt at religion er blevet noget som mange nødig vil tale om.

Den praksis at gøre brug af religiøse billeder og at gentage udenadlærte bønner fremmer desværre heller ikke logisk tænkning. Manges kendskab til religion begrænser sig til sådanne skikke tillige med imponerende arkitektur, kunstfærdigt udsmykkede kirkeruder og stemningsfuld musik. Nogle kirkesamfund hævder at deres tro er funderet på Bibelen, men deres budskab ’tro på Jesus og bliv frelst’ tilskynder ikke til seriøst bibelstudium. Andre er gået over til at forkynde et socialt eller politisk evangelium. Hvad er der kommet ud af dette?

Om situationen i Nordamerika siger en religionsskribent: „Kristendommen . . . er ved at blive overfladisk, [og] tilhængernes religiøse oplæring er meget dårlig.“ På baggrund af en opinionsundersøgelse gik man så vidt som til at beskrive USA som „en nation af analfabeter på bibelområdet“. Denne beskrivelse kunne også med rette møntes på andre såkaldt kristne lande. Mange af de ikkekristne religioner undlader ligeledes at tilskynde medlemmerne til logisk og konstruktivt at overveje deres tro. I stedet lægger de hovedvægten på ensformig messen, rituelle bønner og forskellige former for meditation forbundet med mystik.

Men de selv samme mennesker som ikke bekymrer sig så meget om hvorvidt deres religiøse opfattelse er rigtig og logisk, overvejer i hverdagen ofte mindre vidtrækkende anliggender meget omhyggeligt. Er det ikke selvmodsigende at nogle foretager tilbundsgående undersøgelser blot for at købe en bil — som alligevel en dag skal skrottes — men siger om deres religion: ’Var den god nok til mine forældre, er den også god nok til mig’?

Hvis vi er oprigtigt interesserede i at behage Gud, bør vi så ikke alvorligt undersøge om vores tro på ham er velfunderet? Apostelen Paulus sagde om visse religiøse mennesker på hans tid at de havde „nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. (Romerne 10:2) Man kan sammenligne dem med en maler der er ansat til at male et hus, men som anvender de forkerte farver fordi han ikke har lyttet til ejerens anvisninger. Maleren er måske nok tilfreds med sit arbejde, men kan ejeren acceptere det?

Hvordan behager det Gud at blive tilbedt? Bibelen siger: „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (1 Timoteus 2:3, 4) Nogle mener måske at det er umuligt at finde denne nøjagtige kundskab blandt de mange religioner der findes i dag. Men hvis det er Guds vilje at folk skal komme til nøjagtig kundskab om sandheden, vil han da holde den skjult for dem? Nej, det ville være uretfærdigt. Bibelen siger desuden om Gud: „Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig.“ — 1 Krønikebog 28:9.

Hvordan gør Gud sig kendt for dem der oprigtigt søger ham? Det vil vi se på i næste artikel.

Søg Gud med dit hjerte og sind

Sand kristendom tilskynder til at man inddrager både hjerte og sind for at opbygge en tro der behager Gud.

JESUS KRISTUS, der var kristendommens grundlægger, sagde at vi skal elske Gud af ’hele vort sind’, hele vor forstand, tillige med ’hele vort hjerte’ og ’hele vor sjæl’. (Mattæus 22:37) Ja, vi bør i høj grad bruge vores forstand når det drejer sig om vores tilbedelse.

Når Jesus opfordrede sine tilhørere til at overveje hans ord, sagde han ofte: „Hvad mener I?“ (Mattæus 18:12; 21:28; 22:42) Apostelen Peter skrev til sine medkristne for ’at vække deres klare tænkeevne’. (2 Peter 3:1) Apostelen Paulus, som var den tids mest berejste missionær, tilskyndede de kristne til at yde en ’fornuftmæssig’ tjeneste og at „forvisse [sig] om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Romerne 12:1, 2) Kun ved at bruge deres fornuft og foretage en omhyggelig undersøgelse kan kristne få en tro der behager Gud, og som kan hjælpe dem til at klare de prøvelser de kommer ud for i deres liv. — Hebræerne 11:1, 6.

Når de kristne i det første århundrede søgte at hjælpe andre til at opbygge en sådan tro, ’ræsonnerede de med dem ud fra Skrifterne idet de forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste’ det de sagde. (Apostelgerninger 17:1-3) De der var oprigtigt interesserede, reagerede positivt på denne fornuftprægede fremgangsmåde. For eksempel siges der at mange i den makedonske by Berøa „tog imod ordet [fra Gud] med den største iver“, og de „undersøgte daglig Skrifterne om disse ting [det Paulus og hans medarbejdere havde fortalt] forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11) Her nævnes især to ting der er værd at lægge mærke til. Jøderne i Berøa var ivrige efter at lytte til Guds ord; dernæst godtog de ikke blindt det de havde hørt, men forvissede sig om at det var i overensstemmelse med Skrifterne. Den kristne missionær Lukas roste dem ydmygt for det, idet han kaldte dem „ædelsindede“. Genspejler din holdning til åndelige anliggender samme ædle sind?

ET SAMARBEJDE MELLEM SINDET OG HJERTET

Som tidligere nævnt omfatter sand tilbedelse at både sindet og hjertet inddrages. (Markus 12:30) Genkald dig illustrationen i den foregående artikel om maleren der var ansat til at male et hus, men som anvendte de forkerte farver. Hvis han havde lyttet ordentligt til de anvisninger han fik, kunne han have lagt hjerte og sjæl i arbejdet i fuld tillid til at det havde ejerens godkendelse. På samme måde forholder det sig med vores tilbedelse.

„De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed,“ sagde Jesus. (Johannes 4:23) I tråd med det skrev apostelen Paulus: „Det er også grunden til at vi . . . ikke er holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham.“ (Kolossenserne 1:9, 10) „Den nøjagtige kundskab“ hjælper oprigtige kristne til at have hjerte og sjæl med i tilbedelsen og være tillidsfulde fordi de „tilbeder det [de] kender“. — Johannes 4:22.

Netop af disse grunde døber Jehovas Vidner ikke spædbørn og heller ikke nyinteresserede som ikke omhyggeligt har studeret Skrifterne. Jesu befaling til disciplene lød: „Gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Først efter at have fået nøjagtig kundskab om Guds vilje kan de der er i færd med oprigtigt at undersøge Bibelen, træffe en velovervejet beslutning om hvorvidt de vil tilbede Gud. Bestræber du dig på at tilegne dig en sådan nøjagtig kundskab?