-
„Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl?“Vagttårnet – 2013 | 15. juli
-
-
12 Hvornår satte Jesus den trofaste træl over sine tjenestefolk? For at finde svaret må vi tilbage til 1914, det år da høsttiden begyndte. Som vi har været inde på, var der på det tidspunkt mange grupper der hævdede at være kristne. Fra hvilken gruppe ville Jesus udvælge og udnævne den trofaste træl? Det spørgsmål blev besvaret efter at han og hans Far var kommet og havde inspiceret templet, den åndelige tilbedelsesordning, hvilket skete fra 1914 til begyndelsen af 1919.c (Mal. 3:1) De fandt en lille gruppe loyale Bibelstudenter der viste at deres hjerte var for Jehova og hans ord. Ganske vist havde de i nogen grad brug for at blive renset, men de lod sig ydmygt lutre i en kort periode hvor de blev prøvet. (Mal. 3:2-4) Disse trofaste Bibelstudenter var ægte kristen hvede. I 1919, en tid med åndelig genoplivelse, udvalgte Jesus nogle kvalificerede salvede brødre blandt dem til at være den trofaste og kloge træl, og han satte dem over sine tjenestefolk.
-