Familieordningen har stor betydning. I et leksikon som The World Book Encyclopedia (1973) står der:

„Familien er den ældste menneskelige institution. På mange måder er den også den vigtigste. Den er samfundets grundenhed. Hele kulturer er enten fortsat eller forsvundet, afhængigt af om familielivet har været stærkt eller svagt.“

HISTORIEN BEKRÆFTER FAMILIEORDNINGENS VÆRDI

6. Hvordan understreger forholdene i oldtidens Grækenland og Rom familieordningens betydning?

⁶ Historien lærer os en lektie der fortjener alvorlig overvejelse. I andet bind af sin verdenshistorie The Story of Civilization beskriver Will Durant familiens sammenbrud i oldtidens Grækenland, og han siger: „Den egentlige årsag til Roms sejr over Grækenland var at den græske kultur gik i opløsning indefra.“ Derefter viser han at Romerrigets styrke lå i de enkelte familiers styrke, og at da familieordningen også her brød sammen på grund af umoralitet, gik hele riget i forfald.

7. Hvorfor havde nogle i Romerriget et godt og stabilt familieliv mens andre havde alvorlige problemer?

⁷ Historien bekræfter i virkeligheden det gamle ord om at „det [ikke] står til en mand der vandrer, at styre sine skridt“. Men den viser også at der findes en højere visdom end menneskers, en bedre kilde til vejledning med hensyn til at opnå et godt og stabilt familieliv. Historikeren fortæller at da Romerriget forfaldt, „var jødernes familieliv forbilledligt, og de små kristne samfund foruroligede den nydelsessyge hedenske verden med deres fromhed og ærbarhed“. (The Story of Civilization, bind III, s. 366) Hvorfor var disse familier anderledes? De havde en anden kilde til vejledning, nemlig Bibelen, Guds ord. I den grad de rettede sig efter Bibelens vejledning havde de et godt og sundt familieliv. Dette resultat gav den fordærvede romerske verden skyldfølelse.

8. Hvorfor fortjener Bibelen vor opmærksomhed når det drejer sig om at løse familieproblemer? (Salme 119:100-105)

⁸ De gamle ord eller udtalelser vi har citeret her i kapitlet, stammer også fra Bibelen. Det er i denne bog vi finder Jesu Kristi ord om at der er mere lykke ved at give end ved at modtage, den inspirerede apostel Paulus’ udtalelse om at man høster det man sår, og Guds erklæring ved profeten Jeremias om at det ikke står til en mand at styre sine skridt. (Apostelgerninger 20:35; Galaterne 6:7; Jeremias 10:23) Disse bibelske grundsætninger har vist sig at være sande. Og Jesus sagde at „visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger“. (Mattæus 11:19) Hvis Bibelens vejledning virkelig kan være med til at løse familieproblemer, fortjener den afgjort vor respekt og opmærksomhed.

9, 10. (a) Hvorfor er nyttige forslag og naturlig hengivenhed ikke nok til at sikre et lykkeligt familieliv? (b) Hvad mere er der brug for? (Åbenbaringen 4:11)

⁹ Der er bøger og blade i tusindvis som handler om ægteskab og familieliv. De fleste af dem indeholder i det mindste nogle nyttige oplysninger. Alligevel bliver familielivet ved med at forfalde. Der kræves noget mere end oplysning, noget der kan give familien den nødvendige styrke til at modstå det pres alle familier nu er udsat for. Naturlig hengivenhed mellem mand og hustru og mellem forældre og børn giver styrke. Men selv dette har i mange tilfælde vist sig at være utilstrækkeligt til at holde familien sammen i kritiske tider. Hvad mere kræves der?

¹⁰ Der kræves ikke alene hengivenhed og ansvarsfølelse over for ægtefællen, børnene eller forældrene. Ud over dette kræves der en endnu stærkere ansvarsfølelse over for den der i Bibelen kaldes „Faderen, hvem enhver slægt [eller familie] i himmelen og på jorden skylder sit navn“. Det er ægteskabets og familielivets Indstifter, menneskets Skaber, Jehova Gud. — Efeserne 3:14, 15.