Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w93 1/10 s. 3-4
  • Nøglen til et lykkeligt familieliv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nøglen til et lykkeligt familieliv
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Et alvorligt ansvar
  • Hvordan man sørger for dem
  • Opbyg en åndeligt stærk familie
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
  • Underviser du dine børn?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Vore børn er en dyrebar arv
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
  • Hvordan vi følger Guds ord i familien
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
w93 1/10 s. 3-4

Nøglen til et lykkeligt familieliv

„FAMILIEENHEDEN er i forfald,“ udtalte en amerikansk præsidentkandidat sidste år. Ja, det er sørgeligt at være vidne til familiens sammenbrud. „Hvis der var sket lige så store forandringer i økonomien eller industrien i samme periode, ville vi måbe af forbløffelse,“ siges der i tidsskriftet Fortune. Selv familier der forsøger at følge Bibelens principper løber ofte ind i alvorlige vanskeligheder.

For et par år siden fik en fader til seks børn under teenagealderen følgende at vide af en velmenende medkristen: „Du kan forvente at fire af dine børn vil søge ud i verden.“ Faderen troede imidlertid ikke at dette ville overgå et eneste af hans børn. Han forklarede hvorfor.

„Vore børn tilhører ikke os,“ sagde han. „De er betroet min hustru og mig af Jehova Gud, som en ’arv’ eller en gave fra ham. Og han har sagt at hvis vi opdrager dem rigtigt, ’vil de ikke vige fra vejen’. Vi har derfor altid forsøgt at tage os af dem som tilhørte de Jehova.“ — Salme 127:3; Ordsprogene 22:6.

Faderen pegede her på en nøgle til et lykkeligt familieliv — forældrene bør sørge for deres børn som var de Guds ejendom. Hermed være ikke sagt at børn i alle tilfælde vil adlyde, men forældrene har ansvaret for de børn som Gud har betroet dem.

Et alvorligt ansvar

Du bør tage dette ansvar dybt alvorligt, og ikke være skødesløs eller ligeglad med børneopdragelsen. Du må arbejde på opgaven idet du erkender at du skal stå Gud til ansvar for hvordan du forvalter hans arv eller gave til dig. Der er ingen grund til at eksperimentere med forskellige opdragelsesmetoder. Forældre har tilstrækkelig vejledning i Guds ord, Bibelen, en vejledning som de nøje bør følge.

Jehova Gud giver følgende formaning: „Du skal indprente din søn [mine ord] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op. Og du skal binde dem som et tegn på din hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem dine øjne, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.“ Bibelen tilskynder også: „I fædre, . . . bliv ved med at opdrage [jeres børn] i Jehovas tugt og formaning.“ — 5 Mosebog 6:7-9; Efeserne 6:4.

Når man skal opdrage børn må man vise dem opmærksomhed hver eneste dag, ja, man må uforbeholdent give dem sin tid og især sin kærlighed og dybe interesse. Forældre som opfylder disse grundlæggende behov hos deres børn, gør dét som ifølge Gud er nødvendigt for at opnå et lykkeligt familieliv.

Synes du at det er at kræve for meget? Det svarer mange forældre bekræftende på ved deres handlinger. Men disse gaver fra Gud — dine børn — har krav på særlig opmærksomhed.

Hvordan man sørger for dem

Det er klogt at tage ved lære af nogle som har klaret deres børneopdragelse godt. I en tidsskriftartikel med overskriften „Forbløffende familier“ blev der nævnt fire faktorer som er af betydning i børneopdragelsen: „[1] Samtale ved måltiderne som stimulerer intellektet, [2] læsning af gode bøger, [3] inspiration fra kreative forbilleder, [4] følelsen af at der er en familietradition at holde i hævd.“ — U.S.News & World Report, 12. december 1988.

Husk med hensyn til „samtale ved middagsbordet“ at Gud befaler forældre at undervise deres børn når de ’sidder i deres hus’. Er jeres familie regelmæssigt samlet omkring bordet ved måltiderne, så I daglig har mulighed for at nyde hinandens samvær og tale sammen? Dette har betydning for børnene og vil blive husket af dem, og det vil give dem en følelse af tryghed og stabilitet. En dreng på seks år siger at han elsker måltiderne, „for dér behøver man ikke være bekymret for nogen af de andre“, eftersom alle er sammen.

Hvordan er kvaliteten af jeres samtaler ved bordet? Handler de hyppigt om indholdet af gode bøger, deriblandt Bibelen og bibelske publikationer der omhandler vor tjeneste for Gud eller spørgsmål i forbindelse med skaberværket? Ud over opbyggende samtaler ved spisebordet kan forældre bibringe deres børn kærlighed til Jehova og hans retfærdige love ved at have en fast studieplan.

„At indtage de daglige måltider sammen var ikke noget problem,“ forklarer den fader til seks børn som blev citeret før. „Det kom helt af sig selv, og det var med til at forene os. Men det var svært at få gennemført et regelmæssigt bibelstudium.“ På grund af udmattelse efter en hård dags arbejde faldt denne fader nogle gange i søvn under studiet. Men han opgav aldrig at lede et regelmæssigt bibelstudium med sine børn, og han talte regelmæssigt med dem hver især og lyttede tålmodigt til dem.

Ud over at sørge for indholdsrige samtaler ved bordet og for opbyggende læsestof, er det også vigtigt at give sine børn nogle gode eksempler til efterfølgelse. Hvis det skal gå ens børn godt som voksne, må de komme sammen med nogle der efterligner det største menneske som har levet, nemlig Jesus Kristus.

Hvad så med „følelsen af at der er en familietradition at holde i hævd“? Børnene må forstå at familien har nogle normer som de forventes at leve op til — at nogle former for adfærd, tale, påklædning, manerer og så videre ikke accepteres i familien. Det må påpeges at det er en alvorlig sag at se stort på familiens normer, noget som ville gøre deres forældre meget kede af det. Dette skete for eksempel for den gamle patriark Jakob, da hans sønners skammelige opførsel gjorde ham „til en stank for landets indbyggere“. — 1 Mosebog 34:30.

Føromtalte fader med seks børn som han betragtede som Guds ejendom, lagde stor vægt på „familietraditionen“. Han ræsonnerede ofte med sine børn for at vise dem at familiens normer for påklædning, soignering og det at holde sig adskilt fra verden var i overensstemmelse med Skaberens, Jehova Guds, ånd og ledelse. Den tid, kærlighed og dybe interesse der er blevet ofret på dem — idet de blev oplært i den vej de skulle gå — har været medvirkende til at ingen af de seks børn er veget fra den vej der blev anvist dem. — Ordsprogene 22:6.

På verdensplan er der tusinder af sådanne stærke familier. De er til ære for Skaberen og til velsignelse for uselviske, kærlige forældre! Som årene går sætter børnene mere og mere pris på det forældrene har gjort. Man kan lære meget af den efterfølgende beretning, der handler om en kvinde som er opdraget af gudfrygtige forældre.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del