Et behov der bunder i hjertet

Ifølge rådgiverne Marcia Lasswell og Norman Lobsenz er det „at modtage og yde . . . [følelsesmæssig] støtte . . . en grundlæggende funktion i ægteskabet“. På grund af angrebene fra verden omkring os har denne støtte fra dem vi holder af, meget stor betydning. Får vi den ikke volder det os stor smerte, og „ved hjertesorg kommer en nedslået ånd“. (Ordsprogene 15:13) Mangel på støtte fra familien kan ødelægge vor selvtillid og vort gode humør.

„Hjertesorg“ på grund af at ægtefællen ikke er opmærksom på ens følelser, kan ofte give sig udslag i vrede. „Jeg kan blive noget så gal når han bare sidder der og siger at jeg er for følelsesbetonet,“ siger en gift kvinde. „Det ender altid med at jeg græder og har det elendigt.“ Paul giver udtryk for en lignende følelse: ’Jeg lagde mærke til at Joan aldrig mobiliserede nogen nævneværdig interesse når vi var alene, men så snart nogen ringede eller kom på besøg var hun helt overstrømmende over for dem, og overså mig fuldstændig. Jeg blev såret og samtidig vred fordi jeg følte mig udnyttet. Jeg forsørgede hende, og alligevel opførte hun sig som om hun foretrak andres selskab.’

Nogle ægtepar vælger at lide i stilhed, og bliver dygtige til at foregive at deres ægteskab går så godt som nogen sinde. Men det hjernen vælger at ignorere, går ud over legemet. Folk med uløste problemer i ægteskabet kan fortælle deres læge om kroniske smerter, hovedpine, fordøjelsesbesvær, depression, frigiditet og impotens. I mange tilfælde kulminerer den voksende fjendtlighed i at ægtefællerne går fra hinanden. Forskere har anslået at halvdelen af de førstegangsægteskaber der nu indgås i De forenede Stater, vil ende med skilsmisse.

Men hvad kan man gøre for at løse problemerne og opdyrke et fortroligt forhold til hinanden? Hemmeligheden består i at følge Bibelens principper. Gud, der har skabt hjertet og sindet, kender vore følelsesmæssige behov. Det er derfor i hans ord, Bibelen, vi finder den bedste vejledning. Som ægtepar må man ikke alene kende denne inspirerede vejledning, men oprigtigt forsøge at følge den. At følge Bibelens principper kan hjælpe ægtefællerne til at dække hinandens følelsesmæssige behov. — Efeserne 5:22-33.

„Jeg ved virkelig ikke hvad det er hun ønsker“

Det er ikke let at finde ud af hvilke følelsesmæssige behov ens ægtefælle har. Nogle tøver måske med at forklare præcis hvad de ønsker fordi de er bange for at blive afvist, såret eller skuffet — eller fordi de ikke selv kender deres følelsesmæssige behov. „Jeg ved virkelig ikke hvad det er hun ønsker,“ siger en mand. „Hun bliver ved med at sige at vi skal tale sammen, og når vi så gør det, kommer jeg altid til at sige det forkerte. . . . Det bekymrer mig, og så lader jeg helt være med at sige noget.“

Bibelen siger imidlertid at man bør vise dømmekraft i stedet for at tie stille som denne mand. „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det,“ siges der i Ordsprogene 24:3. Prøv at bedømme hvad der ligger bag din ægtefælles handlinger eller ord. Spørg dig selv: Hvorfor fortæller han eller hun mig det? Hvad er det han eller hun dybest set har brug for eller ønsker?

Somme tider ved manden måske ikke hvad han skal stille op med sin kones omskiftelige følelser. Men „en mand med dømmekraft er koldsindig“ og prøver at finde frem til det reelle problem. (Ordsprogene 17:27; 20:5) Kæmper hun med en tung følelsesmæssig byrde? (Jævnfør Prædikeren 7:7.) Når hun bliver vred over at du kommer sent hjem fra arbejde, er det så i virkeligheden et nødråb på grund af din ligegyldighed eller mangel på hengivenhed? Eller har du måske været tankeløs og såret hende på en eller anden måde? Vil det kræve en ekstra indsats — og tid — at få det hele til at glide igen? Ved at finde frem til det reelle behov har man imidlertid kun taget det første skridt til at løse problemet. — Ordsprogene 12:18; 18:19.

Opbyg et fortroligt forhold

Job gav udtryk for at hans ord ville styrke hans tilhørere. (Job 16:5) Sådan skulle det også være i ægteskabet. Oprigtig ros giver ægtefællen større selvtillid og styrker ægteskabet. „I mænd skal . . . leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab,“ siger Bibelen, „idet I viser dem ære [betragter dem som særlig dyrebare] som det svagere kar, det kvindelige.“ (1 Peter 3:7) Hvis manden viser sin kone at hun er dyrebar for ham, vil hendes vrede i mange tilfælde forsvinde som dug for solen.

I nogle lande er det ikke skik og brug at ægtefæller har så nært et forhold til hinanden. Men mænd der følger Bibelens principper i deres ægteskab vil sætte sig ud over de lokale traditioner og indse værdien af at komme deres kone nærmere i følelsesmæssig henseende. Hvis en kvinde ved at hun er elsket af sin mand vil det være lettere for hende at åbne sit hjerte for ham, og dette vil igen bidrage til lykken i ægteskabet.

„En der er god til at lytte,“ siges der i bogen The Individual, Marriage, and the Family (Individet, ægteskabet og familien), „ejer evnen til at give modparten en følelse af at han er noget særligt og at det han siger er interessant og betydningsfuldt.“ Ægtefæller der ønsker at opdyrke et fortroligt forhold til hinanden, bør derfor være opmærksomme på hvordan de lytter. En der lytter aktivt viser den talende fuld opmærksomhed og forsøger at forstå hvad der bliver sagt uden at afbryde, komme med indvendinger eller skifte emne. Kun hvis man lytter med indlevelse og opdyrker uselvisk, personlig interesse for det der ligger ægtefællen på sinde, kan man gøre sig håb om at bevare et nært, fortroligt forhold i ægteskabet. — Filipperne 2:3, 4.

Ægteskabsrådgivere anbefaler at man desuden følger disse forslag for at opdyrke større fortrolighed i ægteskabet: (1) Lær at betro dig til din ægtefælle i stedet for til en anden. (2) Sørg for at sætte nogen tid til side hver dag, eller i det mindste hver uge, hvor I uforstyrret kan fortælle hinanden hvad I føler og mener. (3) Fortæl også hinanden om de små, dagligdags hændelser. (4) Lad med jævne mellemrum jeres kærlighed komme til udtryk i små ting — ved at overraske med en lille gave, ved uopfordret at gøre et stykke arbejde den anden ikke bryder sig om, ved at lægge en kærlig hilsen i madkassen, eller ved at give ægtefællen et spontant knus.

Selv ægtefæller der har det godt sammen vil imidlertid nu og da blive uenige. Forslagene i ovenstående ramme er ment som en hjælp til at hindre sådanne små meningsforskelle i at udvikle sig til skilsmissegrunde.

Selv hvis der skulle opstå alvorlige uoverensstemmelser imellem jer, bør I være besluttede på at holde sammen. Et ægtepar hvis problemer havde ført til separation, blev forsonede efter sammen at have læst Bibelens vejledning om ægteskab i Kolossenserbrevet 3:18, 19 i den hensigt at følge den. Da de åbent talte om de følelser der havde ødelagt deres forhold, udbrød de begge: „Jamen, hvorfor har du ikke fortalt mig noget før at du så sådan på det?“ De lyttede til hinanden og forsøgte at forstå hinandens synspunkter. Nu, da de har været genforenede i næsten ti år, siger manden: „Vores ægteskab går bedre og bedre, takket være den vidunderlige vejledning i Jehova Guds ord. Vores lykke har været anstrengelserne værd.“

I unge — bidrag til freden i familien

„JEG skriver for at bede jer om hjælp,“ begyndte et brev fra en ung pige. „Det er som om jeg altid er på kant med mine forældre. Jeg føler mig helt alene i verden, og jeg er tit meget ked af det. Hvis der ikke snart sker noget, tager jeg mit eget liv. . . . P.S. Sig ikke at jeg skal snakke med mine forældre. Der er ingen der lytter til mig.“

Du er måske ikke lige så fortvivlet som denne pige, men mange unge oplever lignende problemer i hjemmet. Tøj, frisure, daglige pligter, præstation i skolen, forhold til det modsatte køn, opførsel over for de øvrige familiemedlemmer og det tidspunkt forældrene forlanger at børnene skal være hjemme på er emner der ofte giver anledning til diskussion i familien.

Mange unge har imidlertid erfaret at man kan fremme freden i familien ved at følge Bibelens principper. Og det siger sig selv at det har sine fordele at holde fred med forældrene. (Se rammen på modsatte side.) Hvilke bibelske principper kan hjælpe en til dét?

’Ær og adlyd’

„Vær lydige mod jeres forældre . . . ’Ær din fader og moder [værdsæt dem, betragt dem som noget dyrebart] . . . For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden,’“ befaler Bibelen i Efeserbrevet 6:1-3. Er det ikke sandt at du bør ære dine forældre, der har skænket dig livet, sørget for dig da du var lille og hjælpeløs, og bragt store ofre for at kunne give dig husly, tøj og mad? Lydighed indbefatter at du må gøre hvad dine gudfrygtige forældre beder dig om — selv om det kan være svært. Det er lettere sagt end gjort! Men da dine forældre har langt større livserfaring end du, vil du lære meget af at følge deres råd, og det kan beskytte dig mod at gøre nogle bitre erfaringer.

At du adlyder dine forældre kan ganske vist medføre at du må finde dig i noget eller lære at gøre noget som du ikke bryder dig om, men dét kan være en glimrende oplæring i at klare det pres du udsættes for som voksen. Dr. Paul Gabriel, der er børnepsykiater, har bemærket at de børn der klarer sig godt er dem der „kan udholde frustration“. De lærer at acceptere det uundgåelige og at affinde sig med skuffelser uden at bryde sammen. Ifølge Bibelen kan det desuden virke udviklende på ens personlighed at udholde modgang. I Klagesangene 3:27 står der: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“

Men hvad så hvis du føler at dine forældre ikke lytter til dine synspunkter? Bibelen giver følgende råd: (1) Tal roligt i stedet for at skælde ud. (Ordsprogene 29:11) (2) Brug ’søde’ ord. Bed dem om at hjælpe dig og at tage hensyn til dig — forlang det ikke. (Ordsprogene 16:21) (3) Vær rimelig. Begrund dine synspunkter med vægtige argumenter, ikke med irrelevante bemærkninger som: „Det gør alle de andre.“ — Se Filipperbrevet 4:5.

’Tal lige fra hjertet’

Da Gregory var ung syntes han at hans moder gav ham for lidt følelsesmæssig støtte. De begrænsninger hun pålagde ham virkede urimelige. Tit anklagede hun ham for at gøre noget forkert — men hendes anklager var grebet ud af luften. Hendes holdning gjorde Gregory syg om hjertet og resulterede i daglige sammenstød. En kristen i Jehovas Vidners menighed som Gregory bad om hjælp, tilskyndede ham til at tale med sin moder „lige fra hjertet“. — Job 33:3, The Holy Bible in the Language of Today, William Beck.

„Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få hende til at forstå hvordan jeg havde det. Jeg trængte sådan til at hun viste mig forståelse og støttede mig rent følelsesmæssigt,“ siger Gregory. „Jeg prøvede at få hende til at indse at jeg ikke gjorde noget forkert og hvor såret jeg var over at hun ikke viste mig tillid. Som følge af vores samtale begyndte hun at kunne forstå mine følelser, og vi fik et bedre forhold til hinanden. Jeg gjorde også mit: Jeg adlød hende og passede på ikke at svigte hendes tillid til mig.“ Hvis det følelsesmæssige behov hos en ung ikke bliver dækket, resulterer det ofte i vrede. God kommunikation mellem forældre og børn kan derimod forbedre atmosfæren i hjemmet.

Man kan bedre sætte sig ind i situationen i Gregorys hjem når man tager i betragtning at hans moder var alene. Der bliver flere og flere familier med kun én voksen, og de plages af nogle ganske særlige problemer.

Eneforsørgere

I øjeblikket bor hvert femte barn i USA sammen med kun den ene af sine forældre, og en lignende situation hersker i andre lande. I 1984 havde næsten hver fjerde børnefamilie her i Danmark en enlig forsørger. En enlig moder i Peru fortæller om den vældige byrde hun må bære, blandt andet en lang arbejdstid og de huslige pligter. Men som hun siger: „Livet bliver endnu mere surt for mig når børnene ikke gør hvad jeg siger.“

Hvis din moder eller fader er alene bør du, som Bibelen siger, opdyrke medfølelse med ham eller hende. (1 Peter 3:8) Vær lydig. Vis dig som en god søn eller datter, ikke blot ved at hjælpe med de huslige pligter men også ved at støtte din fader eller moder rent følelsesmæssigt. Vær glad for at du har en der holder af dig og som er besluttet på at opdrage dig godt. Du vil blive et bedre menneske hvis du uforknyt tager de øgede udfordringer op som er forbundet med at leve i en familie med kun én voksen.a

Den fuldkomne familie findes naturligvis ikke. Men hvis du først og fremmest ser på de positive sider af din familie og viser værdsættelse af dem, vil du bidrage til freden i familien.

[Fodnote]

Fred i ’nysammensatte’ familier

• ’27-årig mand sigtet for drab på sin treårige stedsøn.’

• „17-årig holbækker myrdet af stedmoder.“

• ’16-årig stak stedfader ned med køkkenkniv.’

„DER kan herske meget spændte forhold i ’nysammensatte’ familier,“ siger dr. John Visher, der er medstifter af en amerikansk forening for nydannede familier — det vil sige familier hvori der er en stedfader eller en stedmoder. „Når folk går ind i et sådant forhold med urealistiske forventninger, vil de sandsynligvis begynde at beklage sig over at de udsættes for et betydeligt pres.“ På grund af det voksende antal skilsmisser er der sket en drastisk stigning i antallet af ’nysammensatte’ familier. Men desværre opløses 44 procent af disse familier inden for de første fem år! Tilbage bliver dog mange for hvem det er lykkedes at løse de særlige problemer der er forbundet med at få to familier til at blive til én. Når man forsøger at løse denne opgave er det af altafgørende betydning at man anvender følgende bibelske principper.

„Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den. Den der har tålmods ånd, er bedre end den der har hovmods ånd. Vær ikke hastig . . . til at ærgre dig.“ (Prædikeren 7:8, 9) Ja, det er meget vigtigt at man er tålmodig! De forhold der kan tages for givet i ’naturlige’ familier, må gradvis opbygges i en ’nysammensat’ familie. Familien begynder ikke helt af sig selv at fungere som sådan. Eksperter siger at det kan tage mellem fire og syv år at udvikle en følelse af fællesskab. I begyndelsen bør stedfaderen eller stedmoderen tage situationen afslappet. De bør ikke tage sig det for nær hvis stedbørnene i første omgang afviser deres forsøg på at blive gode venner med dem.

„Ved overmod gives kun kamp, men hos dem der rådslår er der visdom.“ (Ordsprogene 13:10) Stædighed og overmod — hos børnene eller hos de voksne — resulterer i konflikter. Man bør sørge for at samles regelmæssigt for at ’rådslå’ og gennemdrøfte problemer og at lære at give udtryk for sine følelser på en hensynsfuld måde. Jo bedre man lærer sine „nye“ familiemedlemmer at kende gennem åben kommunikation, jo nærmere et forhold vil man få til dem.

„Den der har indsigt i en sag vil finde det gode, og lykkelig er den der stoler på Jehova.“ (Ordsprogene 16:20) Hvis man har indsigt vil man kunne se bag om det der falder i øjnene og forstå hvad årsagen er til en bestemt holdning eller adfærd. (Se interviewet på modsatte side.) Indsigt kan hjælpe en til at lægge mærke til andres gode sider.

Under en voldsom diskussion brød en stedmoder for eksempel ind og foreslog: „Lad os nu alle nævne en ting som vi ikke bryder os om hos de andre, og lige efter nævne noget som vi virkelig godt kan lide.“ Senere skrev hun: „Vi var forbløffede over alle de gode træk vi havde bemærket hos hinanden.“ Diskussionen endte i glædestårer og omfavnelser. En halvvoksen dreng ved navn Jeff var imod at hans moder giftede sig igen, men da han opnåede „indsigt“ ændrede han holdning. „Efter nogle få måneder gik det op for mig at denne mand gjorde min moder lykkelig,“ siger Jeff. „Og alt andet er jo ligegyldigt.“

Om man vælger at følge disse principper eller ikke, afhænger i virkeligheden af ens åndelige modenhed. Nøglen til et fredeligt forhold i enhver familie er at alle familiens medlemmer „stoler på Jehova“ og ønsker at være ham til behag.

Få den ’nysammensatte’ familie til at fungere

— Et interview med lederen af Stepfamily Foundation

Jeannette Lofas, der er leder af Stepfamily Foundation og medforfatter til bogen Living in Step (Livet i en ’nysammensat’ familie), har studeret de særlige problemer der gør sig gældende i sådanne familier. I det følgende interview med en Vågn op!–korrespondent fortæller hun hvordan de kan løses.

Sp. Jeannette Lofas, hvorfor er det så svært at være stedfader eller stedmoder?

Sv. I begyndelsen må en stedfader eller stedmoder ofte kæmpe med det traditionelle dårlige ry — senere gør han eller hun sig måske fortjent til det. De fleste stedfædre og stedmødre håber at høste samme anerkendelse som biologiske forældre, men det lykkes dem som regel ikke. Bevidst eller ubevidst forsøger de så godt som altid at vise deres værd, og i mange tilfælde vil stedbørnene afvise al denne spillen fader eller moder fordi de føler at de ellers vil svigte den af de biologiske forældre som ikke længere er hos dem. De biologiske forældre indtager en særlig plads som ikke kan overtages af andre. I begyndelsen må en stedfader eller stedmoder sandsynligvis finde sig i en del. Det går ikke altid efter devisen: ’Hvis du elsker mig, vil du også elske mine børn.’

Sp. Hvorfor er stedbørn ofte fjendtlige?

Sv. En skilsmisse tager hårdt på børn. Det er svært for dem at acceptere at mor er rejst eller at far ikke længere er der til at vise dem opmærksomhed. Børnene vil ofte overføre disse negative følelser på stedfaderen eller stedmoderen. Dette kaldes forskydning. Som stedfader eller stedmoder kan man altså let blive gjort til syndebuk. Lige pludselig bliver børnene måske direkte uforskammede over for en.

Sp. Hvordan kan man hjælpe børn til at overvinde disse negative følelser?

Sv. Først og fremmest må både forældrene og børnene forstå at sådanne følelser er en normal del af den dynamik eller det adfærdsmønster der opstår i ’nysammensatte’ familier. Hvis man bebrejder børnene eller stedfaderen/stedmoderen i stedet for at give selve adfærdsmønsteret skylden, skaber man store problemer for sig selv og for resten af familien. Man må hjælpe børnene til at forstå at det, i begyndelsen, er ganske normalt at være ude af balance, vred og skuffet. Blot det at hjælpe børnene til at indse hvad årsagen er til deres følelser og at lade dem vide at man forstår dem, er et skridt i den rigtige retning. Den biologiske fader eller moder bør overbevise børnene om at de altid vil indtage en særstilling og derfor ikke behøver at være bange for at stedfaderen eller stedmoderen vil tilrane sig deres position eller ’område’.

Sp. Kan stedfaderen/stedmoderen på nogen måde opdrage stedbørnene?

Sv. Ja, ved at fastsætte nogle ’husregler’ lige fra begyndelsen. Hvis man elsker børnene vil man sætte nogle grænser for dem og ikke lade dem ’vokse vildt’. Der må naturligvis være en god balance mellem disciplin og kærlighed, ligesom i enhver anden familie. I en ’nysammensat’ familie kan det imidlertid være svært for børnene at forstå at der ligger kærlighed bag opdragelsen. Familiens medlemmer knyttes ikke sammen af ’blodets bånd’ eller af fælles minder. En stedfader eller stedmoder kan derfor let komme til at overreagere, og stedbørnene vil måske protestere mod at blive opdraget af ’en fremmed’. En stedfader bør befæste sin myndighed ved at gå foran, og ikke ved at kommandere.

Sp. Hvad kan forårsage alvorlige problemer i forbindelse med afstraffelse?

Sv. At faderen og moderen viser at de er uenige mens børnene er til stede. For et barn er noget af det værste der kan ske at de voksne i dets liv er uenige. Sker det, har barnet ikke nogen at vende sig til. Det virker nedbrydende hvis en familie ikke har nogen „firmapolitik“. Forældrene bør for alt i verden diskutere under fire øjne hvilke normer der skal gælde i hjemmet og hvad konsekvensen er hvis disse normer ikke respekteres — og de bør være enige i dette spørgsmål. Derefter må de understrege dette over for børnene. En stedfader udtrykker det på denne måde: „Det er helt ideelt når moderen siger: ’Han er min mand, og han er jeres stedfader. Vi opdrager jer i fællesskab.’“

Sp. Hvor stor betydning har parrets indbyrdes forhold?

Sv. Det er parrets indbyrdes forhold der har allerstørst betydning, og det skal være stærkt; ellers kan familien ikke fungere. Det er simpelt hen nødvendigt at forældrene opbygger et stærkt forhold til hinanden. Dette skaber en sammenhængende familie. Findes dette stærke forhold ikke, vil forældrene ikke blot udsende uklare signaler til børnene, men børnene vil også kunne drive en kile ind mellem forældrene. Gå ud sammen som par. Glæd jer over børnene som par, så det ikke bliver den ene af parterne der kommer til at tage hele slæbet.

Sp. Er det en hjælp at have nogle religiøse normer?

Sv. Ja, absolut. De hjælper en til at sætte sig ud over de små forurettelser man uvilkårligt vil tilføje hinanden. For eksempel kan en mand fra tid til anden komme til at favorisere sit biologiske barn. Hans kone skummer af raseri. Vil hun nu overvinde sin vrede fordi hun indser at sagen i virkeligheden ikke har så stor betydning, eller vil hun ’blive hængende’ i problemet? Han har begået en fejl. Og hvad så? Sket er sket. Hvordan kommer vi videre? Hvis hun har nogle religiøse værdinormer vil de hjælpe hende til at tænke: ’Hvad er Guds vilje? At vi får familien til at fungere. Hvad kan vi gøre nu for at nå det mål? Vi må oprigtigt forsøge at følge Guds vilje. Så vil det lykkes os.’