Tal det igennem

Uindfriede forventninger kan virkelig være til sorg. (Ordsprogene 13:12) Men der er noget du kan gøre. „Du kan overtale andre hvis du er klog og taler fornuftigt,“ siger et bibelsk ordsprog. (Ordsprogene 16:23, Contemporary English Version) Hvis du mener at din ægtefælle ikke indfrier en rimelig forventning, må du derfor drøfte sagen med ham eller hende.

Forsøg at finde det rette tidspunkt, den rette situation og de rette ord når du skal beskrive hvad der trykker dig. (Ordsprogene 25:11) Tal roligt og respektfuldt. Husk at hensigten ikke er at anklage din ægtefælle, men at fortælle ham eller hende hvad du føler og forventer. — Ordsprogene 15:1.

Men skulle det virkelig være nødvendigt? Ville din ægtefælle ikke af sig selv opdage dine behov hvis han eller hun var hensynsfuld? Måske ser din ægtefælle sagen under en anden synsvinkel, men vil gerne tage hensyn til dine behov hvis du beskriver dem. At du sætter ord på dine ønsker og behov, er ikke et tegn på at ægteskabet knager i fugerne, og det er heller ikke et udtryk for at din ægtefælle er ufølsom.

Tøv derfor ikke med at tage emnet op med din ægtefælle. I det førnævnte tilfælde kunne Camilla sige til Andreas: „Ærligt talt er det svært for mig at skulle lære så mange nye mennesker at kende. Vil du ikke godt hjælpe mig med det indtil jeg føler mig mere hjemme?“

Vær ’hurtig til at høre’

Se nu sagen under en anden synsvinkel. Sæt at det er dig der hører din ægtefælle sige at han eller hun er ked af at du ikke indfrier en rimelig forventning. Hvis det sker, så lyt til din ægtefælle! Hav ikke paraderne oppe. Vær i stedet ’hurtig til at høre, langsom til at tale, langsom til vrede’. (Jakob 1:19; Ordsprogene 18:13) Apostelen Paulus tilskyndede de kristne: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ — 1 Korinther 10:24.

Det kan du gøre ved at sætte dig selv i din ægtefælles sted. Bibelen siger: „I mænd skal . . . leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab,“ eller, som det gengives i J.B. Phillips’ oversættelse: „I ægtemænd bør prøve at forstå jeres hustruer som I lever sammen med.“ (1 Peter 3:7) Naturligvis bør hustruer gøre det samme over for deres mænd.

Husk at uanset hvor godt du og din ægtefælle passer sammen, ser I ikke ens på alt. (Se rammen „Samme landskab — forskellige synsvinkler“). Det er faktisk en fordel, for det er godt at se en sag fra en andens synspunkt. Du og din ægtefælle trådte ind i ægteskabet med hver sit helt personlige sæt forventninger der udsprang af faktorer som familie og kultur. Man kan altså udmærket have forskellige forventninger selvom man elsker hinanden højt.

For eksempel kender kristne ægtefæller sikkert Bibelens principper om ledelse. (Efeserne 5:22, 23) Men præcis hvordan skal der føres an i jeres familie, og hvad hører med til at underordne sig? Lader I jer begge lede af dette bibelske princip, og bestræber I jer virkelig for at efterleve det?

I har måske også forskellige meninger om andre aspekter af dagligdagen. Hvem tager sig af bestemte huslige opgaver? Hvor meget tid skal I tilbringe sammen med familien, og hvornår? Hvordan vil I som kristne ægtefæller vise at I søger Riget først? (Mattæus 6:33) Og hvad pengesager angår, er det let at stifte gæld, så det betaler sig at være økonomisk. Men hvad vil det helt nøjagtigt sige at være økonomisk? Det er nødvendigt og udbytterigt at drøfte disse emner åbent og respektfuldt.

Sådanne drøftelser kan gøre jeres ægteskab mere fredfyldt, også selvom indfrielsen af nogle forventninger lader vente på sig. Og I vil bedre kunne efterleve apostelen Paulus’ formaning: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“ — Kolossenserne 3:13.

[Ramme/illustration på side 10]

SAMME LANDSKAB — FORSKELLIGE SYNSVINKLER

„Forestil dig en klynge turister der står og nyder en smuk udsigt. Hele gruppen betragter det samme landskab, men alligevel ser hver enkelt person noget forskelligt. Hvorfor? Fordi alle ser landskabet fra forskellige vinkler. Der er ikke to af dem der står nøjagtig samme sted. Derudover fokuserer de sikkert på forskellige områder af landskabet. Hver enkelt har sin egen idé om hvad der er specielt fængslende. Sådan er det også i ægteskabet. Uanset om de er nok så ligesindede er der ikke to ægtefæller der har nøjagtig samme syn på tingene. . . . Kommunikation indbefatter at man anstrenger sig for at forene [forskellene] til et forhold hvor man er ét kød. Det kræver at man tager sig tid til at tale sammen.“ — Vagttårnet, 1. august 1993, side 4.