-
Han „vandrede med den sande Gud“Vagttårnet – 2013 | 1. april
-
-
Forestil dig hvordan det har været at opdrage børn i sådan en verden. Det var den situation Noa var i. Han havde fundet sig en god kone, og efter at han var blevet 500 år, fødte hun ham tre sønner — Sem, Kam og Jafet.a Noa og hans kone måtte beskytte deres drenge mod det fordærvede og farlige miljø de var omgivet af. Mange små drenge ser op til „vældige krigere“ og „navnkundige“, eller berømte, mænd, og det var lige dét nefilim var. Noa og hans kone kunne nok ikke helt forhindre at deres børn hørte om disse kæmpers bedrifter, men de kunne sørge for at undervise dem i sandheden om Jehova Gud, som hader al ondskab. De måtte hjælpe deres sønner til at forstå at Jehova følte sig såret over menneskenes voldelige og rebelske opførsel. — 1 Mosebog 6:6.
Forældre i dag har ikke svært ved forstå Noas og hans kones situation. Vores verden er også gennemsyret af vold og oprørskhed, og sådanne elementer indgår i meget af den underholdning der produceres til børn. Fornuftige forældre gør alt hvad de kan for at beskytte deres børn mod en sådan påvirkning. Det gør de ved at fortælle dem om fredens Gud, Jehova, som en dag vil fjerne al vold. (Salme 11:5; 37:10, 11) Selv i en ond verden kan man lære sine børn at gøre det rette. Det lykkedes for Noa og hans kone. Deres sønner voksede op og blev gode og retskafne mænd, og de giftede sig med kvinder som også var villige til at sætte den sande Gud, Jehova, først i livet.
-
-
Han „vandrede med den sande Gud“Vagttårnet – 2013 | 1. april
-
-
Efterhånden som årene gik og arken tog form, må Noa virkelig have værdsat den store støtte han fik fra sin familie. Men der var et andet aspekt i forbindelse med arbejdet som måske var en endnu større udfordring end det at bygge arken. Bibelen fortæller os at Noa var „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Han førte altså modigt an med hensyn til at advare de onde, ugudelige mennesker om den forestående ødelæggelse. Hvordan reagerede de? Jesus talte senere om Noas dage og sagde at folk dengang ’ikke gav agt’. Han sagde at de var så optaget af det daglige liv — at spise, drikke og gifte sig — at de ikke lyttede til Noa. (Mattæus 24:37-39) Mange har helt sikkert gjort nar af ham og hans familie; nogle har måske truet ham og været voldelige mod ham.
Trods alle vidnesbyrdene om at Noa blev velsignet af Gud, latterliggjorde folk ham og ignorerede hans budskab
Noa og hans familie gav dog ikke op. De fortsatte trofast med den vigtigste opgave i deres liv, at bygge arken, selvom datidens verden anså arbejdet for at være ligegyldigt og tåbeligt og en stor fejltagelse. Kristne familier i dag kan lære meget af Noas og hans families tro. Vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“ for denne verdensordning. (2 Timoteus 3:1) Jesus drog en parallel mellem vores tid og den tid da Noa byggede arken. Når folk i dag reagerer på budskabet om Guds rige med ligegyldighed, hån eller ligefrem fjendtlighed, er det godt at huske på Noa. Vi er ikke de første der er blevet udsat for sådanne prøvelser.
-