● No’omi klagede: „Den Almægtige har gjort det meget bittert for mig. Jeg havde fuldt op da jeg tog af sted, men Jehova bringer mig tomhændet tilbage. Hvorfor skulle I kalde mig No’omi, når Jehova har ydmyget mig og den Almægtige har voldt mig ulykke?“ — Rut 1:20, 21.

No’omi lod sig ikke lamme af sorgen da hun mistede sin mand og sine to sønner i Moab. Noget tyder dog på at hun for en tid følte sig bitter over det der var overgået hende og svigerdøtrene. No’omi sendte dem bort med ordene: „Det er meget bittert for mig på jeres vegne at Jehovas hånd har gjort udfald imod mig.“ Og da hun var nået til Betlehem, sagde hun igen: „Kald mig ikke No’omi [min liflighed]. Kald mig Mara [bitter], for den Almægtige har gjort det meget bittert for mig.“ — Rut 1:13, 20.

Bitterhed og sorg fik imidlertid ikke No’omi til at isolere sig — borte fra Jehova og hans folk. Mens hun var i Moab, hørte hun at „Jehova havde vendt sin opmærksomhed mod sit folk ved at give det brød“. (Rut 1:6) Hun indså at det bedste sted hun kunne være, var blandt Jehovas folk. Sammen med sin svigerdatter Rut vendte No’omi derfor tilbage til Juda. Her gav hun Rut kloge råd om hvordan hun skulle bære sig ad over for deres slægtning Boaz, som var hendes genløser.

Også i dag er loyale tjenere for Jehova som har mistet deres ægtefælle, blevet hjulpet til at klare det følelsesmæssige pres. Ligesom No’omi sørger de for at være optaget af åndelige gøremål. De holder sig travlt beskæftiget i den kristne menighed og læser i Guds ord hver dag.