„JEG følte mig stærkt presset til at beherske mine følelser,“ fortæller Mike med tanke på sin faders død. Han mente at det ville være mandigt af ham at beherske sig, men senere indså han at han tog fejl. Så da Mikes ven mistede sin bedstefader var han ikke i tvivl om hvilket råd han skulle give. Han fortæller: „For et par år siden ville jeg have klappet ham på skulderen og sagt: ’Tag det som en mand.’ Nu lagde jeg blot hånden på hans arm og sagde: ’Undertryk ikke dine følelser. Det vil hjælpe dig til at komme over det. Hvis du gerne vil have at jeg går, så går jeg. Hvis du gerne vil have at jeg bliver, så gør jeg dét. Men vær ikke bange for at vise dine følelser.’“

Både Mike og MaryAnne giver altså dette råd: Giv dig selv lov til at sørge! Og de har ret. Hvorfor? Fordi sorgen er nødvendig for at følelserne kan få afløb. At give luft for sine følelser kan lette det pres man er udsat for. Hvis de naturlige udtryk for følelser er kædet sammen med forståelse og nøjagtig viden, vil de sætte én i stand til at se sine følelser i det rette perspektiv.

En ung kvinde fortæller hvordan hendes veninde hjalp hende da hendes moder døde. Hun fortæller: „Min veninde var der altid. Hun græd sammen med mig. Hun talte med mig. Jeg kunne helt åbent fortælle hende om mine følelser, og det betød meget for mig. Jeg behøvede ikke at være flov over at græde.“ (Se Romerbrevet 12:15.) Man behøver altså ikke at skamme sig over at man græder. Som vi har set findes der mange eksempler i Bibelen på at trofaste mænd og kvinder — deriblandt Jesus Kristus — åbent græd af sorg uden at det tilsyneladende gjorde dem flove. — 1 Mosebog 50:1; 2 Samuel 1:11, 12; Johannes 11:33, 35.

Måske oplever du at dine følelser i et stykke tid er noget uforudsigelige. Man kan helt uventet begynde at græde. En enke oplevede at det at købe ind (noget hun ofte havde gjort sammen med sin mand) kunne få hende til at briste i gråd, især når hun af gammel vane rakte ud efter ting som hendes mand havde syntes særlig godt om. Vær tålmodig med dig selv. Føl ikke at du skal holde tårerne tilbage. De er en naturlig og nødvendig del af sorgprocessen.

’Men der er så meget jeg ville ønske at jeg havde sagt eller gjort,’ siger du måske. Det er måske sandt nok, men hvem af os kan sige at vi har været den fuldkomne fader, moder, søn eller datter? Bibelen minder os om følgende sandhed: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand.“ (Jakob 3:2; Romerne 5:12) Vi må derfor acceptere den kendsgerning at vi ikke er fuldkomne. Det ændrer intet at gå og tænke på alt det man kunne have gjort, men det kan betyde at man er længere tid om at komme over dødsfaldet.

Hvis du mener at du har grund til at føle dig skyldbetynget, og det ikke blot er noget du forestiller dig, så tænk over det der mere end noget andet kan dæmpe din skyldfølelse — Guds tilgivelse. Bibelen giver os denne forsikring: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå? For hos dig er tilgivelsen.“ (Salme 130:3, 4) Vi kan ikke gå tilbage i tiden og ændre noget. Men vi kan bede Gud om tilgivelse for de fejl vi har begået. Hvordan kan det hjælpe os? Jo, hvis Gud har lovet at han vil tilgive os og ’viske tavlen ren’, bør vi da ikke også kunne tilgive os selv? — Ordsprogene 28:13; 1 Johannes 1:9.