-
Hvordan skal det gå mig hvis jeg mangler min far eller mor?Vågn op! – 1990 | 8. juli
-
-
Desuden er det vigtigt at du ikke lader dig gå på af hvad folk siger eller ikke siger. Nogle undgår måske at bruge ord som „far“, „ægteskab“, „skilsmisse“ eller „død“ når du er i nærheden, af frygt for at gøre dig forlegen eller ked af det. Men du skal ikke snakke dem efter munden. Toni på fjorten nåede aldrig at lære sin biologiske far at kende. Han siger: „Når jeg opdager at nogen omkring mig nærmest bider sig i tungen for at undgå bestemte ord, sørger jeg bevidst for selv at bruge dem.“ Han tilføjer: „De skal vide at jeg ikke skammer mig over min situation.“
Se på fordelene
Det er også vigtigt ikke at dvæle ved hvordan det var engang eller hvordan det kunne have været. (Prædikeren 7:10) Hav øje for de positive sider ved din tilværelse. For eksempel har din mor sikkert udearbejde.a Derfor kan det være at du må hjælpe til på hjemmefronten. „Ved at påtage sig et ansvar i hjemmet,“ siger Melanie på sytten, „modnes man hurtigere end sine jævnaldrende som lever i familier med begge forældre, og som har mindre ansvar.“ Eksperterne mener det samme. Sociologen Robert S. Weiss fra Harvard-universitetet siger at børn fra hjem med aleneforældre „ofte er mere modne og selvstændige“ og har større „selvdisciplin“. Disse vigtige egenskaber har du måske lettere ved at erhverve dig i kraft af din familiebaggrund.
Det kan også være at du får mere at skulle have sagt i familien, idet aleneforældre ofte betror sig til deres børn. Men til tider må du måske minde din mor eller far om at du ikke er så gammel og at det er bedre at drøfte vigtige anliggender med nogen der har lidt større erfaring, for eksempel en kristen ældste. Der er meget andet som I kan drøfte sammen, deriblandt dine personlige problemer. På den måde vil du blive knyttet nærmere til din mor eller far, og det vil jage de negative følelser på flugt. Føromtalte Melanie siger: „Siden mine forældres skilsmisse har mor og jeg virkelig kunnet snakke sammen; vi er blevet meget nære venner.“
Ikke dermed sagt at du ikke vil komme ud for problemer. Men du kan lære af modgang. Bibelen siger: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“ (Klagesangene 3:27) Det åg, eller den byrde af problemer du må bære, skyldes måske at du lever i et hjem hvor der kun er den ene af dine forældre. Husk dog at du ikke er alene om at bære dette åg. Den trofaste kong David sagde: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ — Salme 27:10.
Interessant nok kan Guds hjælp komme gennem den af dine forældre du har tilbage. Hvis du tager imod hjælpen, kan du få en normal opvækst og et rigt kristent liv. Wayne, som nu er en kristen ældste, fortæller: „Jeg var otte år da far døde, og mor måtte tage et arbejde. Ofte kom hun træt og udkørt hjem. Men hun sørgede altid for at familiestudiet blev gennemført og at vi overværede møderne sammen. Når jeg ser tilbage, kan jeg kun takke Jehova for at jeg har haft en sådan selvopofrende mor.“b
-
-
Hvordan skal det gå mig hvis jeg mangler min far eller mor?Vågn op! – 1990 | 8. juli
-
-
Selv ikke kernefamilien er fri for problemer. I stedet for at betragte din familie som unormal skulle du hellere se den som en variation, der ikke nødvendigvis er dårlig men blot anderledes. Desuden er det vigtigt at du ikke lader dig gå på af hvad folk siger eller ikke siger. Nogle undgår måske at bruge ord som „far“, „ægteskab“, „skilsmisse“ eller „død“ når du er i nærheden, af frygt for at gøre dig forlegen eller ked af det. Men du skal ikke snakke dem efter munden. Toni på fjorten nåede aldrig at lære sin biologiske far at kende. Han siger: „Når jeg opdager at nogen omkring mig nærmest bider sig i tungen for at undgå bestemte ord, sørger jeg bevidst for selv at bruge dem.“ Han tilføjer: „De skal vide at jeg ikke skammer mig over min situation.“