Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bør man lade sit liv styre af skæbnen?
    Vagttårnet – 1990 | 15. august
    • DEN eneste af de anførte personer som ikke troede på skæbnen var Jesus Kristus. Hvad troede han da på?

      Biografier fra det første århundrede (skrevet af bibelskribenterne Mattæus, Markus, Lukas og Johannes) viser at Jesus var af den overbevisning at det enkelte menneske har indflydelse på sin fremtid og på det der sker med dem.

      For eksempel sagde Jesus at Gud vil „give noget godt til dem der beder ham“ og at „det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst“. Da Jerusalems indbyggere overhørte de advarsler der ville have reddet deres liv, sagde Jesus ikke at deres reaktion skyldtes skæbnen. Nej, han sagde: „Men I ville ikke.“ — Mattæus 7:7-11; 23:37, 38; 24:13.

      Jesu holdning skinner også igennem i det han sagde om en dødsulykke der fandt sted i Jerusalem: „De atten som tårnet i Siloam faldt ned over, så det dræbte dem, mener I at de viste sig at være større skyldnere end alle andre mennesker som bor i Jerusalem? Nej, siger jeg jer.“ (Lukas 13:4, 5) Læg mærke til at Jesus ikke tilskrev skæbnen disse 18 menneskers død. Han sagde heller ikke at de havde været mere onde end andre. I modsætning til datidens farisæere, der søgte at få skæbnetroen til at forliges med troen på at mennesket har en fri vilje, lærte Jesus at det enkelte menneske har indflydelse på sin egen fremtid.

      Jesu apostle lærte ligeledes at alle har mulighed for at opnå frelse. Apostelen Paulus skrev: „[Du] har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse.“ Og apostelen Peter skrev: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse.“ (2 Timoteus 3:15; 1 Peter 2:2; se også Apostelgerninger 10:34, 35; 17:26, 27.)

  • Bør man lade sit liv styre af skæbnen?
    Vagttårnet – 1990 | 15. august
    • En artikel i Nederlands Theologisch Tijdschrift bemærker at et sådant fatalistisk synspunkt „forudsætter et billede af Gud som, i det mindste for kristne, er uacceptabelt“. Hvorfor? Fordi det er i modstrid med det billede som de inspirerede bibelskribenter tegner af Gud. Læg for eksempel mærke til følgende citater fra Salmernes Bog: „Du er ikke en Gud der har behag i ugudelighed.“ „Den der elsker vold, ham hader Hans sjæl.“ „Fra undertrykkelse og vold vil han [Guds udnævnte messianske Konge] genløse deres sjæl.“ (Salme 5:4; 11:5; 72:14) De fatalistiske ræsonnementer er helt uforenelige med Guds egenskaber.

  • Bør man lade sit liv styre af skæbnen?
    Vagttårnet – 1990 | 15. august
    • Hvad er det der gør passivitet så farlig? At den ofte får én til at give op på forhånd, hvilket er lammende. Det kan hindre en fatalist i selv at tage et initiativ eller endog i at tage imod Guds tilbud: „Hej, alle I tørstige! Kom, her er vand. . . . Bøj jeres øre og kom til mig. Hør, og jeres sjæl vil blive i live.“ (Esajas 55:1-3) Hvis skæbnetroen hindrer nogen i at ’komme’ og ’høre’, vil de gå glip af muligheden for at „blive i live“ for evigt i det kommende genoprettede paradis på jorden. Det vil være en høj pris at betale.

      Hvor står du? Hvis du er vokset op i et samfund hvor skæbnetroen danner grundlag for folks tankegang, kan det være at du selv uden videre har antaget denne tro. Men måske har det vi her har behandlet, hjulpet dig til at se at livet nu og i fremtiden i stor udstrækning formes af dine egne handlinger.

      Som vi har set viser både den sunde fornuft, kendsgerningerne og, frem for alt, Bibelen, at man ikke må bukke under for følelsen af at man af skæbnen er bestemt til at lide nederlag. Jesus sagde tværtimod at man skulle ’kæmpe energisk for at komme ind gennem den snævre dør’. (Lukas 13:24) Det græske ord for at ’kæmpe energisk’ er agōniʹzomai. En bibelkommentar forklarer betydningen af det således: „Ordet er hentet fra de græske sportslege. I væddekampene . . . kæmpede eller anstrengte man sig til det yderste, lagde alle sine kræfter i, for at vinde sejrsprisen.“ I stedet for at vi skulle bøje os viljeløst for et nederlag i livet, opfordrer Jesus os altså til at stræbe efter intet mindre end sejr!

      Gør dig derfor fri af enhver form for fatalistisk passivitet. Følg tilskyndelsen i Guds ord og tag del i det løb der gælder livet, og lad ikke troen på en skæbne holde dig tilbage. (Se Første Korintherbrev 9:24-27.) Beslut dig uden tøven til at tage imod den inspirerede indbydelse: „[Vælg] livet for at du kan blive i live, du og dit afkom.“ Hvordan vælger du livet? „Ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham.“ Ved at gøre dette vil du sejre, for Jehova vil vise sig at være „dit liv og rækken af dine dage“. — 5 Mosebog 30:19, 20.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del