Romerne havde en lignende triade af guder som de kaldte parcerne.

Da romerne og grækerne var ivrige efter at kende deres ’skæbne’, lånte og videreudviklede de den babyloniske astrologi og spådomskunst. Romerne kaldte de begivenheder der blev brugt til at forudsige fremtiden, for portenta, eller tegn. De budskaber som kunne udledes af disse tegn, blev kaldt omina.

I deres forsøg på at kende fremtiden gjorde grækerne og romerne udstrakt brug af orakler og medier hvorigennem guderne mentes at meddele sig til menneskene. (Jævnfør Apostelgerninger 16:16-19.) Hvilken indvirkning fik denne opfattelse på folk? Filosoffen Bertrand Russell siger: „Frygten [tog] håbets plads. Livets mål blev snarere at undgå ulykke end at opnå noget positivt gode.“ Lignende tanker gav anledning til kontroverser i kristenheden.