Hvordan det kan påvirke faderen

Blandt afrikanske folkeslag opfattedes betalingen af brudekøbesummen tidligere som beviset for mandens evne til at forsørge en familie. Nogle af hans nære slægtninge besøgte pigens forældre for rent formelt at aftale brudekøbesummens størrelse. Men i vore dage er dette langtfra altid blot en proformahandling, for ofte gør pigens fader alt hvad han kan for at opnå så høj en brudekøbesum som muligt. Der bliver forlangt lige fra cirka 85 kroner, sådan som loven i visse egne af Nigeria foreskriver, til 10.000 kroner eller mere. Nogle forventer endda penge eller gaver allerede før frierens forældre kommer på besøg første gang. Nogle steder, for eksempel i Zaire, skal der yderligere noget til for at „åbne faderens mund“, så han bliver villig til at forhandle om brudekøbesummen for sin datter. Selv efter at en bestemt sum er betalt, er der nogle som kræver yderligere betalinger og gaver.

Sådanne skikke kan fremme folks havesyge. Herom siger Bibelen: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt.“ (1 Timoteus 6:10) I havesyge gør nogle sig til rene udsugere, og pådrager sig derved Guds mishag. Bibelen siger at ingen „havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige“. — Efeserne 5:5; jævnfør Ordsprogene 20:21; Første Korintherbrev 5:11; 6:10.

Der er dog intet forkert i at den kommende svigersøn betaler pigens forældre en brudekøbesum for at bøde på tabet af deres datter og for at vise sin påskønnelse af at de har opdraget og undervist hende. Nogle forældre forsøger imidlertid at få dækket alle de udgifter de i tidens løb har afholdt på deres døtre som skal giftes og som nu ikke længere kan tage sig af deres mindre søskende. For sådanne forældre bliver døtrene nærmest reduceret til en handelsvare som man forsøger at få den højest mulige pris for. Imidlertid har alle forældre pligt til at give deres børn en god opvækst, og de burde sætte en ære i at opfylde denne forpligtelse og ikke søge at få så meget som muligt igen ved at kræve en ublu brudekøbesum. Bibelen råder ikke forældre til at tænke på hvor store materielle fordele deres børn kan indbringe dem, men siger tværtimod: „Børnene bør jo ikke spare sammen til forældrene, men forældrene til børnene.“ — 2 Korinther 12:14.

Nogle kristne fædre har i deres forlangende slet ikke taget hensyn til den unge friers økonomiske formåen. Ja, der har været tilfælde hvor fædre har afslået rimelige tilbud fra kristne brødre fordi verdslige mænd har tilbudt mere! Nogle overlader endda sagen til verdslige slægtninge, som måske kræver en urimelig brudekøbesum. Og fordi forhandlingerne trækker ud, fristes de unge mennesker måske til at begå utugt. Dette sker jævnlig blandt verdslige unge. Ofte bruger fortvivlede unge par en graviditet som et middel til at tvinge pigens forældre til at affinde sig med hvad frieren kan betale.

Sådan bør kristne imidlertid ikke handle, for Guds ord forbyder utugt, og de der gør sig skyldige i utugt kan blive udstødt af menigheden. (1 Korinther 6:9; Hebræerne 13:4) En fader kan ikke kendes helt fri for skyld hvis hans urimelige forlangender bidrager til at føre datteren ud i umoralitet, og dette kan skade hans omdømme i menigheden betydeligt. Det samme gælder hvis han tager imod tilbud fra en verdslig mand som ønsker at ægte hans indviede kristne datter. Dette er uteokratisk og vil i alle tilfælde gøre faderen uegnet til at besidde særlige privilegier i menigheden. Kristne forældre bør ønske at deres børn forbliver stærke i den kristne menighed og bør støtte dem så de kan bevare en ren adfærd. De skal ønske at deres døtre bliver lykkeligt gift, og „kun i Herren“, altså med mænd som også elsker Jehova og har dyb respekt for hans love og principper. — 1 Korinther 7:39.

Det er ukristent at forsøge at tjene penge på sine børn ved at forlange mere i brudekøbesum end hvad der er ret og rimeligt. En kristen fader må passe på ikke at blive havesyg og selvisk da dette kan nedbryde hans åndelige sundhed og gøre ham uegnet til visse privilegier i menigheden. — 1 Korinther 6:9, 10.

Glædeligvis har mange kristne fædre været mådeholdne med hvor meget de har forlangt i brudekøbesum, og dette røber en god indstilling. Nogle har endda valgt slet ikke at forlange en brudekøbesum, for helt at undgå de åndelige problemer denne skik kan bringe.

Hvordan det kan påvirke bruden og brudgommen

Nogle døtre har imidlertid plaget deres forældre om at få et meget kostbart og overdådigt bryllup, og dette har i en række tilfælde haft indflydelse på hvor meget forældrene har krævet i brudekøbesum. Andre forventer at deres forældre giver dem dyrt udstyr til deres nye hjem. For at klare alle disse udgifter føler nogle fædre måske at det er nødvendigt at forhøje brudekøbesummen.

Dette tvinger igen brudgommen til at begynde sit ægteskab med en kæmpegæld som følge af et alt for bekosteligt bryllup og nogle alt for dyre møbler. Guds ord siger imidlertid: „Visdommen ovenfra er først og fremmest . . . rimelig.“ Unge par bør lade deres „rimelighed blive kendt for alle mennesker“ ved at holde et bryllup der ikke påfører nogen af parterne en tung økonomisk byrde. — Jakob 3:17; Filipperne 4:5.

Omvendt har der også været tilfælde hvor fædre har returneret brudekøbesummen og tvunget deres datter til at forlade ægtemanden.