-
Store familier forenede i tjenesten for GudVagttårnet – 1999 | 15. februar
-
-
Uwadiegwu og hans kone har otte børn, men begge er pionerer, eller heltidsforkyndere. Uwadiegwu fortæller: „Vores familie har i mere end 20 år holdt et regelmæssigt familiestudium over Bibelen. Vi har lært vores børn om Guds ord fra de var spæde, ikke kun under familiestudiet, men også i forkyndelsen og ved andre lejligheder. Alle vores børn er forkyndere, og kun den yngste på seks år er endnu ikke døbt.“
-
-
Store familier forenede i tjenesten for GudVagttårnet – 1999 | 15. februar
-
-
Samarbejde vil også sige at man tildeler børnene visse åndelige ansvarsopgaver når de er klar til det. En far som er en kristen ældste og har 11 børn, står tidligt op om morgenen og leder bibelstudier med flere af børnene før han tager på arbejde. De større børn har efter deres dåb på skift hjulpet deres yngre brødre og søstre, blandt andet ved at være med til at undervise dem i Bibelen. Faderen fører tilsyn med dem og roser dem for deres indsats. Seks af børnene er døbt, og de andre arbejder hen imod at blive det.
God kommunikation, fælles mål
Det er vigtigt at en familie der er forenet i sandheden, kommunikerer godt og har nogle fælles åndelige mål. Gordon, en kristen ældste fra Nigeria, er far til syv børn i alderen fra 11 til 27 år. Seks af dem er pionerer ligesom forældrene. Den yngste, der for nylig er blevet døbt, deltager sammen med resten af familien regelmæssigt i arbejdet med at gøre disciple. De to voksne sønner er menighedstjenere.
Gordon har studeret Bibelen med hver enkelt af sine børn. Derudover har familien et udvidet bibelundervisningsprogram. Hver morgen drøfter de sammen et skriftsted fra Bibelen og forbereder sig til menighedens møder.
Et af de mål som alle familiens medlemmer har, er at læse alle artikler i Vagttårnet og Vågn op! For nylig har de føjet daglig bibellæsning til deres plan. Ved at tale om det de har læst, tilskynder de hinanden til at holde fast ved den gode vane.
Det ugentlige familiestudium er så indarbejdet at ingen behøver at blive mindet om det — de ser alle frem til det. I årenes løb har faderen tilpasset det man studerede, og længden af studiet til børnenes alder og behov. Familien har knyttet sig til andre trofaste tjenere for Gud, og det har haft en gavnlig virkning på børnene.
De foretager sig meget sammen som familie og sætter tid til side til adspredelse. Én aften om ugen er sat af til „familieaften“, hvor de leger gættelege, fortæller historier og anekdoter, spiller klaver eller blot slapper af. Indimellem tager de til stranden for at bade eller besøger andre steder de har lyst til.
Stol på Jehova
Det er ikke nogen let sag at sørge for en stor familie. „Det er en stor udfordring at være en god far for otte børn,“ har en kristen far sagt. „Det kræver at man kan give dem tilstrækkelig materiel og åndelig føde; jeg må arbejde hårdt for at tjene de fornødne penge til at sørge for dem. De større børn er nu teenagere, og alle otte går i skole. Jeg ved at den åndelige oplæring er af stor betydning, men nogle af børnene er stædige og ulydige. De gør mig ofte ked af det, men så tænker jeg på at jeg også selv af og til bedrøver Jehova, og at han tilgiver mig. Så jeg må tålmodigt fortsætte med at retlede mine børn indtil de igen kommer på rette spor.
Jeg forsøger at efterligne Jehovas tålmodighed, der får ham til at ønske at alle skal nå til en sindsændring. Jeg studerer med min familie, og nogle af børnene arbejder hen imod at blive døbt. Det er ikke sådan at jeg stoler på at jeg i egen kraft kan udvirke resultater; selv kan jeg kun gøre lidt. Jeg forsøger at komme stadig nærmere til Jehova i bøn og at følge det ordsprog som siger: ’Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.’ Jehova vil hjælpe mig til at fuldføre oplæringen af mine børn.“ — Ordsprogene 3:5, 6.
Giv aldrig op!
Nogle gange kan dét at opdrage børn synes at være en utaknemmelig opgave, men giv aldrig op! Hold ud! Hvis dine børn ikke i øjeblikket værdsætter eller reagerer positivt på dine bestræbelser, kan det være at de vil gøre det på et senere tidspunkt. Det tager tid for et barn at vokse frem til at blive en kristen der bærer åndens frugt. — Galaterne 5:22, 23.
Monica fra Kenya er ud af en børneflok på ti. Hun siger: „Mine forældre underviste os i sandheden fra Bibelen fra vi var helt små. Far læste de kristne publikationer med os hver uge. Hans arbejde gjorde at studiet ikke altid kunne holdes på samme ugedag. Nogle gange når han kom hjem fra arbejde, legede vi udenfor, og så sagde han at vi om fem minutter skulle komme ind til bibelstudium. Efter studiet bad han os stille spørgsmål eller opfordrede os til at snakke om de problemer vi måtte have.
Far sikrede sig at vi kom sammen med andre kristne børn. Han besøgte regelmæssigt skolen og spurgte lærerne om hvordan vi opførte os. Engang hørte han at mine tre ældre brødre havde været i slagsmål med nogle andre drenge, og at de til tider opførte sig uhøfligt. Far irettesatte dem for deres forkerte opførsel, men tog sig også tid til ud fra Bibelen at forklare hvorfor de måtte have en kristen opførsel.
-