-
Hvorfor skal vi frygte Jehova?Vagttårnet (studieudgave) – 2023 | Juni
-
-
STUDIEARTIKEL 27
Hvorfor skal vi frygte Jehova?
“Det er dem der frygter Jehova, der har et nært venskab med ham.” – SL. 25:14, fdn.
SANG NR. 8 Jehova er vores tilflugt
FORMÅLa
1-2. Hvad er ifølge Salme 25:14 vigtigt hvis vi skal kunne have et nært venskab med Jehova?
HVILKE egenskaber synes du er vigtige hvis man skal bevare et godt venskab med en anden? Du vil måske nævne at man skal elske hinanden og støtte hinanden. Men du vil sikkert ikke nævne frygt som et vigtigt element i et godt venskab. Men i temaverset for den her artikel står der i grundteksten at man skal ‘frygte’ Jehova for at få et nært venskab med ham. – Læs Salme 25:14.
2 Uanset hvor længe vi har tjent Jehova, må vi alle blive ved med at arbejde på at have en sund frygt for ham. Men hvad vil det sige at frygte Gud? Hvordan kan vi lære at frygte Jehova? Og hvad kan vi lære af forvalteren Obadja, ypperstepræsten Jojada og kong Joash om det at frygte Gud?
HVAD VIL DET SIGE AT FRYGTE GUD?
3. Forklar hvordan frygt kan beskytte os.
3 Frygt kan være en sund følelse der kan få os til at handle klogt så vi ikke kommer til skade i forskellige situationer. Frygt for at falde ned fra en klippe kan få os til at holde os langt væk fra kanten. Frygt kan også få os til at løbe væk fra en farlig situation. Og frygt for at skade vores venskab med en vi elsker, kan afholde os fra at sige eller gøre noget ukærligt.
4. Hvilken form for frygt ønsker Satan at vi skal have for Jehova?
4 Satan ønsker at mennesker skal have en usund frygt for Jehova. Han spreder den tanke som Elifaz satte ord på – at Jehova er en hævngerrig og vred Gud der er umulig at gøre tilfreds. (Job 4:18, 19) Satan vil gerne have at vi bliver så bange for Jehova at vi holder op med at tjene ham. For at undgå den fælde må vi opdyrke den rigtige form for frygt.
5. Hvad vil det sige at frygte Gud?
5 En person der frygter Jehova på den rigtige måde, elsker ham og ønsker ikke at gøre noget der kunne ødelægge hans forhold til ham. Det var sådan en gudsfrygt Jesus havde. (Hebr. 5:7) Han havde ikke en sygelig frygt for Jehova. (Esa. 11:2, 3) Han elskede ham tværtimod højt og ville være lydig mod ham. (Joh. 14:21, 31) Ligesom Jesus har vi dyb respekt og ærefrygt for Jehova fordi han er kærlig, vis, retfærdig og magtfuld. Vi ved også at Jehova elsker os meget højt, og at han derfor bliver påvirket af hvordan vi reagerer på det han lærer os. Vi kan enten gøre Jehova ked af det eller glæde hans hjerte. – Sl. 78:41; Ordsp. 27:11.
VI SKAL LÆRE AT FRYGTE JEHOVA
6. Hvordan kan skaberværket lære os at frygte Gud? (Salme 34:11)
6 Vi er ikke født med en dyb respekt for Jehova. Vi skal lære at frygte ham. (Læs Salme 34:11). Det kan vi blandt andet gøre ved at se nærmere på skaberværket. Når vi ser hvordan de ting Jehova har skabt, afspejler hans visdom, magt og hans store kærlighed til os, kommer vi til at elske ham endnu mere og får en dybere respekt for ham. (Rom. 1:20) En søster der hedder Adrienne, siger: “Når jeg ser hvor vist Jehova har skabt alting, gør det stort indtryk på mig, og det hjælper mig til at forstå at han ved hvad der er bedst for mig.” Hun er kommet frem til den her konklusion: “Hvorfor skulle jeg gøre noget som helst der kunne skabe en barriere mellem mig og Jehova, den der har givet mig livet?” Kunne du i den her uge bruge noget tid på at tænke over noget af det Jehova har skabt? Ved at gøre det vil du komme til at elske ham endnu mere og få dybere respekt for ham. – Sl. 111:2, 3.
7. Hvordan kan bøn hjælpe os til at opdyrke en sund frygt for Jehova?
7 En anden måde vi kan få dyb respekt for Jehova på, er ved at bede til ham ofte. Jo mere vi beder, jo mere virkelig bliver Jehova for os. Hver gang vi beder ham om styrke til at kunne klare en prøve, bliver vi mindet om hans ærefrygtindgydende kraft. Når vi takker ham for at han ofrede sin Søn for os, bliver vi mindet om hvor meget Jehova elsker os. Og når vi inderligt beder Jehova om at hjælpe os med et problem, bliver det tydeligt for os hvor vis han er. Den slags bønner giver os endnu større respekt for Jehova. Og de gør os fast besluttet på at undgå at gøre noget som helst der kunne skade vores venskab med ham.
8. Hvad kan vi gøre for at bevare vores gudsfrygt?
8 Vi kan bevare vores gudsfrygt ved at fokusere på hvad vi kan lære af både de gode og de dårlige eksempler vi læser om i Bibelen. Vi vil se på to trofaste tjenere for Jehova – kong Akabs forvalter Obadja og ypperstepræsten Jojada. Derefter vil vi se på hvad vi kan lære af kong Joash af Juda, der til at begynde med tjente Jehova trofast men senere forlod ham.
VÆR MODIG SOM OBADJA
9. Hvordan påvirkede gudsfrygt Obadjas personlighed? (1. Kongebog 18:3, 12)
9 Bibelen introducerer os for Obadja med de her ord: “Obadja var en mand der havde dyb ærefrygt for Jehova.” (Læs 1. Kongebog 18:3, 12). Hvordan påvirkede Obadjas gudsfrygt hans personlighed? Hans gudsfrygt fik ham blandt andet til at være ærlig og pålidelig, og derfor gav kongen ham ansvaret for hoffet. (Se også Nehemias 7:2). Obadjas gudsfrygt gjorde ham også meget modig, og det havde han virkelig brug for at være. Kongen på hans tid var den onde Akab, der “var værre i Jehovas øjne end alle [de konger] der var før ham”. (1. Kong. 16:30) Og Akabs hustru, Jezabel, der dyrkede Baal, hadede Jehova så meget at hun forsøgte at sætte en stopper for den sande tilbedelse i nordriget. Hun dræbte endda mange af Guds profeter. (1. Kong. 18:4) Der er ingen tvivl om at Obadja tjente Jehova i en meget svær tid.
10. Hvordan viste Obadja stort mod?
10 I hvilken situation viste Obadja et usædvanligt mod? Da Jezabel begyndte at jage Jehovas profeter for at slå dem ihjel, skjulte Obadja 100 af dem “i to huler, 50 i hver, og sørgede for at de fik brød og vand”. (1. Kong. 18:13, 14) Hvis han var blevet opdaget, havde det helt sikkert kostet ham livet. Obadja var jo bare et menneske og havde selvfølgelig ikke lyst til at dø. Men han elskede Jehova og hans tjenere mere end han elskede sit eget liv.
I et land hvor vores arbejde er forbudt, sørger en bror modigt for at hans brødre og søstre får den åndelige mad de har brug for (Se paragraf 11)b
11. Hvordan har Jehovas tjenere i nyere tid vist det samme mod som Obadja? (Se også billedet).
11 I dag bor mange af Jehovas tjenere i lande hvor vores arbejde er forbudt. Vores kære brødre og søstre viser de verdslige myndigheder respekt, men ligesom Obadja nægter de at stoppe med at tjene Jehova. (Matt. 22:21) De viser at de har ægte gudsfrygt, ved at adlyde Jehova mere end mennesker. (Ap.G. 5:29) De fortsætter med at forkynde den gode nyhed og mødes med hinanden i hemmelighed. (Matt. 10:16, 28) Noget andet der betyder meget for dem, er at deres brødre og søstre får den åndelige mad de har brug for. Tænk på hvad Henri gjorde. Han bor i et afrikansk land hvor vores arbejde på et tidspunkt var forbudt. Under forbuddet meldte Henri sig til at sørge for at hans brødre og søstre fik de bibelske publikationer de havde brug for. Han skrev: “Jeg er sky og genert af natur, så jeg er sikker på at det var min dybe respekt for Jehova der gav mig det mod jeg havde brug for.” Kan du forestille dig at du kunne vise det samme mod som Henri gjorde? Det vil du kunne hvis du opdyrker en sund frygt for Gud.
VÆR LOYAL LIGESOM YPPERSTEPRÆSTEN JOJADA
12. Hvordan viste ypperstepræsten Jojada og hans hustru at de var helt igennem loyale mod Jehova?
12 Ypperstepræsten Jojada frygtede Jehova, og den frygt fik ham til at være loyal og fremme den sande tilbedelse. Det blev tydeligt da Jezabels datter, Atalja, tilrev sig magten i Juda. Folket havde god grund til at være bange for Atalja. Hun var samvittighedsløs og så magtbegærlig at hun forsøgte at udrydde hele den kongelige slægtslinje – sine egne børnebørn! (2. Krøn. 22:10, 11) Et af børnene, Joash, overlevede fordi Jojadas hustru, Joshabat, reddede ham. Hun og hendes mand gemte drengen og tog sig af ham. Ved at gøre det var Jojada og Joshabat med til at bevare Davids kongelige slægtslinje. Jojada var loyal mod Jehova og lod sig ikke skræmme af Atalja. – Ordsp. 29:25.
13. I hvilken situation viste Jojada igen at han var loyal, da Joash var syv år gammel?
13 Da Joash var blevet syv år gammel, viste Jojada endnu en gang at han var loyal mod Jehova. Han udtænkte en plan. Hvis den lykkedes, ville Joash, den der var berettiget til at arve Davids trone, blive konge. Hvis den derimod mislykkedes, ville Jojada højst sandsynligt blive slået ihjel. Men Jehova velsignede planen. Med hjælp fra hundredførerne og levitterne gjorde Jojada Joash til konge og fik Atalja henrettet. (2. Krøn. 23:1-5, 11, 12, 15; 24:1) Jojada “oprettede så en pagt mellem Jehova og kongen og folket om at de fortsat skulle være Jehovas folk”. (2. Kong. 11:17) Han “anbragte også portvagterne ved portene til Jehovas hus for at ingen der på nogen måde var uren, skulle komme derind”. – 2. Krøn. 23:19.
14. Hvordan blev Jojada æret for at ære Jehova?
14 Jehova havde tidligere sagt: “Dem der ærer mig, vil jeg ære.” Og det løfte holdt han også over for Jojada. (1. Sam. 2:30) For eksempel sørgede Jehova for at de gode ting han havde gjort, blev nedskrevet så vi kan lære af det. (Rom. 15:4) Og da Jojada døde, blev han vist den helt særlige ære at blive begravet “i Davidsbyen sammen med kongerne, for han havde gjort meget godt i Israel i forbindelse med den sande Gud og hans hus”. – 2. Krøn. 24:15, 16.
Vores dybe respekt for Jehova kan få os til at efterligne Jojada og hjælpe vores brødre og søstre (Se paragraf 15)c
15. Hvad kan vi lære af beretningen om Jojada? (Se også billedet).
15 Beretningen om Jojada kan hjælpe os alle til at opdyrke gudsfrygt. Ældste kan efterligne Jojada ved altid at være opmærksomme på at beskytte menigheden. (Ap.G. 20:28) Ældre brødre og søstre kan lære det af Jojada at når de frygter Jehova og forbliver loyale mod ham, kan han bruge dem til at gennemføre sin vilje. De har stor værdi for ham. Unge kan lære af hvordan Jehova behandlede Jojada, og efterligne ham ved at behandle ældre brødre og søstre med værdighed og respekt, særligt dem der har tjent Jehova trofast i mange år. (Ordsp. 16:31) Og vi kan alle sammen lære af hundredførerne og levitterne der støttede Jojada. Lad os loyalt støtte “dem der fører an”, ved at være lydige mod dem. – Hebr. 13:17.
VÆR IKKE SOM KONG JOASH
16. Hvad viste at kong Joash var svag?
16 Det var godt for den unge kong Joash at være sammen med Jojada, og på grund af hans gode påvirkning ville Joash gerne glæde Jehova. (2. Kong. 12:2) Men da ypperstepræsten døde, begyndte Joash at lytte til frafaldne fyrster i Juda. Hvad blev resultatet? Kongen og folket “gav sig til at tilbede de hellige pæle og afgudsfigurerne”. (2. Krøn. 24:4, 17, 18) Det sårede Jehova dybt, og han “blev ved med at sende profeter til dem for at få dem til at vende tilbage til ham, ... men de ville ikke høre”. De lyttede ikke engang til Jojadas søn Zakarias, der ikke bare var Jehovas profet og præst men også Joash’ fætter. Kong Joash fik endda Zakarias slået ihjel selvom han skyldte hans familie alt. – 2. Krøn. 22:11; 24:19-22.
17. Hvordan gik det for kong Joash?
17 Joash bevarede ikke en sund frygt for Jehova, og det endte dårligt for ham. Jehova havde sagt: “De der foragter mig, vil blive behandlet med foragt.” (1. Sam. 2:30) På et tidspunkt besejrede en lille aramæisk hær den ‘meget store hær’ Joash havde, og efterlod ham “hårdt såret”. Da aramæerne havde trukket sig tilbage, blev Joash snigmyrdet af sine egne tjenere fordi han havde dræbt Zakarias. Den onde konge blev ikke engang betragtet som værdig til at blive begravet “i kongegravene”. – 2. Krøn. 24:23-25; se “Barakias’ søn” i studienoten til Matthæus 23:35.
18. Hvordan kan vi ifølge Jeremias 17:7, 8 undgå at blive ligesom Joash?
18 Hvad kan vi lære af beretningen om Joash? Han var som et træ uden dybe rødder, der havde brug for en pæl at støtte sig til. Da støttepælen, Jojada, var væk og frafaldets vinde blæste, væltede Joash. Det er et tankevækkende eksempel på hvor vigtigt det er at man ikke kun er lydig mod Jehova så længe man har nogle gode venner eller familiemedlemmer at støtte sig til. Hvis vi skal blive ved med at være åndeligt stærke, må vi styrke vores kærlighed til Jehova og vores respekt for ham ved regelmæssigt at studere, meditere over det vi læser, og bede til ham. – Læs Jeremias 17:7, 8; Kol. 2:6, 7.
19. Hvad beder Jehova os om?
19 Jehova beder os i virkeligheden ikke om ret meget. Det han ønsker af os, bliver opsummeret i Prædikeren 12:13, hvor der står: “Frygt den sande Gud og hold hans bud, for det er alt hvad mennesket er forpligtet til at gøre.” Når vi frygter Gud, altså har dyb respekt for ham, vil vi kunne klare fremtidige prøver og stå fast, ligesom Obadja og Jojada. Og så vil intet kunne ødelægge vores venskab med Jehova.
-
-
Ærefrygt for Jehova er en beskyttelseVagttårnet (studieudgave) – 2023 | Juni
-
-
STUDIEARTIKEL 28
Ærefrygt for Jehova er en beskyttelse
“Den der lever et rent liv, viser at han har ærefrygt for Jehova.” – ORDSP. 14:2.
SANG NR. 122 Stå fast, giv aldrig op!
FORMÅLa
1-2. Hvordan minder vores situation i dag om Lots?
VI HAR det på samme måde som Lot når vi ser den lave moral i verden omkring os. Han “væmmedes ved de lovløse menneskers skamløse opførsel” fordi han vidste at Jehova hader den slags. (2. Pet. 2:7, 8) Lots gudsfrygt og kærlighed til Jehova fik ham til at opføre sig helt anderledes end folk omkring ham. I dag er vi også omgivet af mennesker der kun har lidt eller slet ingen respekt for Jehovas moralnormer. Men alligevel kan vi blive ved med at leve et rent liv hvis vi elsker Jehova og har en sund frygt for ham. – Ordsp. 14:2.
2 Noget der kan hjælpe os, er at følge de gode råd som Jehova kærligt har fået nedskrevet i Ordsprogenes Bog. Rådene kan hjælpe os alle, uanset om vi er mænd eller kvinder, unge eller gamle.
GUDSFRYGT HJÆLPER EN TIL AT TRÆFFE KLOGE BESLUTNINGER
På arbejdspladsen må vi passe på med ikke at blive nære venner med nogen der ikke elsker og respekterer Jehova, og tænke os grundigt om når vi bliver inviteret med til et eller andet (Se paragraf 3)
3. Hvorfor skal vi beskytte vores hjerte ifølge Ordsprogene 17:3? (Se også billedet).
3 En vigtig grund til at vi må beskytte vores hjerte, er at Jehova undersøger hjerter. Det betyder at han ser bag om det andre ser – han ser hvad der bor inden i os. (Læs Ordsprogene 17:3). Jehova elsker os når vi fylder vores sind med den livgivende visdom han stiller til rådighed. (Joh. 4:14) Det vil hjælpe os til ikke at blive forgiftet af den dårlige moral og de løgne der kommer fra Satan og hans verden. (1. Joh. 5:18, 19) Jo nærmere vi kommer til Jehova, jo mere vil vi elske og respektere ham. Vi ønsker selvfølgelig ikke at såre vores Far, og derfor vil vi hade selv tanken om at synde. Når vi føler os fristet til at gøre noget forkert, kan vi spørge os selv: ‘Hvordan skulle jeg bevidst kunne gøre noget der ville såre en der elsker mig så højt?’ – 1. Joh. 4:9, 10.
4. Hvad hjalp en søster til ikke at gøre noget forkert?
4 Marta, en søster i Kroatien, følte sig fristet til at gøre noget seksuelt umoralsk. Hun skriver: “Det var meget svært for mig at tænke klart og at undertrykke lysten til at gøre noget forkert. Men min dybe respekt for Jehova beskyttede mig.”b Hvordan gjorde den det? Marta fortæller at hun mediterede over hvilke konsekvenser det ville have hvis hun gjorde noget dumt. Vi kan gøre det samme. Den værste konsekvens ville være at vi gjorde Jehova ked af det og mistede muligheden for at tilbede ham for evigt. – 1. Mos. 6:5, 6.
5. Hvad kan vi lære af det Leo fortæller?
5 Hvis vi har dyb respekt for Jehova, vil vi passe på med ikke at blive venner med nogen der gør noget forkert. Det var noget Leo, der bor i Congo, måtte lære. Fire år efter at han var blevet døbt, fik han nogle dårlige venner. Han tænkte at så længe han ikke selv gjorde noget forkert, syndede han ikke mod Jehova. Men han blev påvirket af sine dårlige venner, og inden der var gået ret lang tid, begyndte han at drikke for meget og at gøre noget seksuelt umoralsk. Men så begyndte han at tænke på det han havde lært af sine forældre, og på hvor glad han var dengang han tjente Jehova. Det gjorde at han kom til fornuft. Han fik hjælp af de ældste og kom tilbage til Jehova. I dag har han fået glæden tilbage og tjener som ældste og specialpioner.
6. Hvilke “kvinder” vil vi nu se på?
6 Lad os nu dykke ned i Ordsprogene, kapitel 9, der handler om begreberne visdom og tåbelighed, personificeret ved to kvinder. (Se også Romerne 5:14; Galaterne 4:24). Satans verden er fyldt med umoralsk sex og pornografi, så det er vigtigt at vi bliver ved med at opdyrke gudsfrygt og holde os langt væk fra det forkerte. (Ordsp. 16:6; Ef. 4:19) Kapitlet her kan hjælpe os alle, uanset om vi er kvinder eller mænd. Begge kvinderne giver en invitation til de uerfarne, dem “der mangler sund fornuft”. De siger i virkeligheden begge to: ‘Kom ind i mit hus og spis et måltid mad.’ (Ordsp. 9:1, 5, 6, 13, 16, 17) Men der er stor forskel på konsekvenserne, afhængigt af hvilken invitation man tager imod.
AFVIS INVITATIONEN FRA ‘DEN TÅBELIGE KVINDE’
Invitationen fra ‘den tåbelige kvinde’ kan føre til tragiske konsekvenser (Se paragraf 7)
7. Hvad sker der ifølge Ordsprogene 9:13-18 hvis man tager imod den tåbelige kvindes invitation? (Se også billedet).
7 Lad os se nærmere på invitationen fra ‘den tåbelige kvinde’. (Læs Ordsprogene 9:13-18). Hun råber højt til dem der mangler sund fornuft, og siger: ‘Kom ind hos mig’, og spis sammen med mig. Hvad sker der med dem der tager imod invitationen? “Alle der er gået derind, er døde.” Måske kommer du til at tænke på et lignende billede der bliver brugt tidligere i Ordsprogenes Bog. Der bliver vi advaret mod ‘den fordærvede og umoralske kvinde’. Advarslen lyder: “At gå ind i hendes hus er som at gå i døden.” (Ordsp. 2:11-19) Og i Ordsprogene 5:3-10 beskrives endnu en umoralsk kvinde, hvis “fødder styrer mod døden”.
8. Hvilket valg skal vi alle sammen træffe?
8 De der hører den tåbelige kvindes invitation, står over for et valg: Vil de sige ja tak eller afvise den? Vi kommer alle sammen i situationer hvor vi må træffe det valg. Hvis nogen prøver at lokke os til at gøre noget umoralsk eller vi pludselig ser nogle pornografiske billeder, hvad vil vi så gøre?
9-10. Nævn nogle af grundene til at vi skal undgå seksuel umoral.
9 Der er meget gode grunde til at undgå alt hvad der har med seksuel umoral at gøre. Den tåbelige kvinde siger: “Vand man stjæler, smager sødt.” Hvad står det stjålne vand for? Bibelen sammenligner sex mellem en gift mand og kvinde med forfriskende vand. (Ordsp. 5:15-18) Inden for ægteskabet er det intime samliv noget man kan glæde sig over. Det er noget helt andet med “vand man stjæler”. Her kan der være tale om seksuel umoral. Den slags foregår ofte i hemmelighed, ligesom en tyv ofte stjæler i det skjulte. Det stjålne vand smager måske især sødt hvis man føler at man slipper afsted med det man gør. Men det er selvbedrag! Jehova ser alt. Der er ikke noget “sødt” ved at miste hans venskab. Det er det mest bitre man kan komme ud for. (1. Kor. 6:9, 10) Men der er også andre ting der gør det bittert.
10 Nogle af de tragiske konsekvenser af seksuel umoral kan være en følelse af skam, en følelse af at man ikke er noget værd, uønskede graviditeter og ødelagte familier. Det er tydeligt at det vil være klogt ikke at sætte sine ben i den tåbelige kvindes “hus” og at spise hendes mad. De der går ind til hende, mister ikke kun deres venskab med Jehova men risikerer også at blive ramt af sygdomme der fører til en tidlig død. (Ordsp. 7:23, 26) Vers 18 i kapitel 9 siger: “Hendes gæster ligger i Gravens dyb.” Men når hendes invitation fører til en sådan tragedie, hvorfor er der så så mange der tager imod den? – Ordsp. 9:13-18.
11. Hvorfor er det utroligt skadeligt at se pornografi?
11 Noget der får mange til at tage imod hendes invitation, er at de begynder at se pornografi. Nogle tror at det er helt uskadeligt. Men det er det ikke. Tværtimod! Pornografi får mange til at miste respekten for sig selv og andre, og hvis først man er begyndt at se det, kan det være meget svært at holde op igen. Umoralske billeder prenter sig på nethinden og kan være svære at komme af med igen. Og pornografi er på ingen måde med til at slå forkerte ønsker ihjel; tværtimod får det dem til at blusse op. (Kol. 3:5; Jak. 1:14, 15) Mange af dem der ser pornografi, ender med at begå seksuelt umoralske handlinger.
12. Hvad skal vi gøre hvis der dukker billeder op der skaber forkerte tanker?
12 Hvad gør man hvis der pludselig og uventet dukker et pornografisk billede op på ens telefon eller et andet sted? Det er vigtigt at man reagerer hurtigt og fjerner det. Noget der kan hjælpe en til at gøre det, er at huske at det mest dyrebare vi har, er vores venskab med Jehova. Selv billeder der egentlig ikke bliver betragtet som pornografiske, kan give os forkerte tanker. Hvorfor er det vigtigt at undgå dem? Fordi vi ikke engang ønsker at tænke på at gøre noget forkert. (Matt. 5:28, 29) En ældste i Thailand der hedder David, siger: “Selvom et billede måske ikke ligefrem er pornografisk, tænker jeg på hvordan det vil berøre Jehova hvis jeg bliver ved med at kigge på det. Det hjælper mig til at handle klogt.”
13. Hvad kan hjælpe os til at handle klogt?
13 Hvis vi frygter at komme til at såre Jehova, vil det hjælpe os til at handle klogt. Gudsfrygt, eller respekt for Jehova, “er begyndelsen til visdom”. (Ordsp. 9:10) Det fremgår tydeligt af den første del af Ordsprogene, kapitel 9, hvor den anden kvinde, “den sande visdom”, taler.
TAG IMOD INVITATIONEN FRA “DEN SANDE VISDOM”
14. Hvilken invitation læser vi om i Ordsprogene 9:1-6?
14 Læs Ordsprogene 9:1-6. Her læser vi om en invitation fra Jehova, vores Skaber og den der er kilden til sand visdom. (Ordsp. 2:6; Rom. 16:27) Der bruges et billede med et stort hus der har syv søjler. Det illustrerer at Jehova er gavmild og inviterer alle der har lyst til det, til at få gavn af hans visdom.
15. Hvilken invitation giver Jehova os?
15 Jehova er meget gavmild. Eksemplet med kvinden der står for den sande visdom, i Ordsprogene, kapitel 9, viser at Jehova ønsker at give os mange gode ting. Beretningen fortæller os at denne symbolske kvinde har slagtet kødet, blandet sin vin og dækket bord i sit hus. (Ordsp. 9:2, fdn.) Og ifølge vers 4 og 5 siger hun, den personificerede visdom, til den der mangler sund fornuft: “Kom, spis mit brød.” Hvorfor er det klogt af os at gå ind i den sande visdoms hus og spise det måltid hun har tilberedt? Fordi Jehova ønsker at hans børn skal være vise og føle sig trygge. Han ønsker ikke at vi skal lære tingene på den hårde måde – gennem bitre erfaringer som vil følge os resten af livet. Det er derfor han “gemmer et forråd af praktisk visdom til de retfærdige”. (Ordsp. 2:7) En sund frygt for Jehova vil få os til at gøre det der glæder ham. Vi lytter til hans vise råd, og når vi følger dem, bliver vi lykkelige. – Jak. 1:25.
16. Hvordan hjalp gudsfrygt Alain til at træffe en klog beslutning, og hvad førte det til?
16 Alain, der er ældste og skolelærer, fortæller hvordan gudsfrygt hjalp ham til at træffe en klog beslutning: “Mange af mine kolleger så pornografiske film fordi de betragtede dem som en form for seksualundervisning.” Men Alain var dybt uenig med dem. “Fordi jeg elsker og respekterer Jehova, nægtede jeg kategorisk at se filmene, og jeg forklarede mine kolleger hvorfor.” Alain fulgte det her råd fra den sande visdom: “Gå lige frem ad fornuftens vej.” (Ordsp. 9:6) Nogle af Alains lærerkolleger blev så imponeret over Alains faste standpunkt at de begyndte at studere Bibelen og nu kommer til møderne.
Når man tager imod invitationen fra “den sande visdom”, fører det til et godt liv nu og for evigt (Se paragraf 17-18)
17-18. Hvad kan de der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, glæde sig over nu, og hvad kan de se frem til? (Se også billedet).
17 Ved hjælp af de to symbolske kvinder har Jehova vist os hvordan vi kan få en god fremtid. De der tager imod invitationen fra den højrøstede, tåbelige kvinde, er optaget af det der smager “sødt”, ting der gøres i hemmelighed. De lever bare i nuet og er ligeglade med fremtiden. De ender “i Gravens dyb”. – Ordsp. 9:13, 17, 18.
18 De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil det gå helt anderledes! De kan glæde sig over et festmåltid af smukt serverede åndelige retter der hjælper dem til at holde sig nær til Jehova. (Esa. 65:13) Gennem profeten Esajas siger Jehova: “Lyt opmærksomt til mig, så vil I få noget godt at spise, I vil få fede retter som I kan nyde.” (Esa. 55:1, 2) Vi lærer at elske det Jehova elsker, og at hade det han hader. (Sl. 97:10) Og samtidig har vi den glæde at kunne invitere andre til at få gavn af den sande visdom. Vi er som de tjenere der råber fra de høje steder i byen: “Lad enhver der er uerfaren, komme til mig.” Det er ikke kun noget der gavner her og nu. De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil kunne leve for evigt fordi de ‘går lige frem ad fornuftens vej’. – Ordsp. 9:3, 4, 6.
19. Hvad skal vi ifølge Prædikeren 12:13, 14 være besluttet på? (Se også boksen “Fordelene ved gudsfrygt”).
19 Læs Prædikeren 12:13, 14. Vores gudsfrygt, eller dybe respekt for Jehova, vil beskytte os og hjælpe os til at holde os moralsk rene og nært knyttet til Jehova her i de sidste dage. Vores gudsfrygt vil også motivere os til at forkynde og invitere så mange som muligt til at få gavn af den sande visdom.
-