-
Lær at finde glæde i frygten for JehovaVagttårnet – 1995 | 15. marts
-
-
Lær at finde glæde i frygten for Jehova
„Kom, I sønner, hør på mig; Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ — SALME 34:11.
1. Hvordan vil Guds rige fjerne frygt, og indebærer det at alle former for frygt fjernes?
OVERALT længes folk efter at blive befriet for frygt — frygten for kriminalitet, frygten for vold, frygten for arbejdsløshed, frygten for alvorlig sygdom. Det bliver en stor dag når vi under Guds riges styre bliver fri for alt dette. (Esajas 33:24; 65:21-23; Mika 4:4) Det er dog ikke al frygt der vil blive fjernet til den tid, og vi bør heller ikke i dag søge at blive fri for enhver form for frygt. Der findes både sund og usund frygt.
2. (a) Hvilken form for frygt er negativ, og hvilken er ønskværdig? (b) Hvad er gudsfrygt, og hvordan fremgår det af de anførte skriftsteder?
2 Frygt kan være en sindstilstand der virker som gift og lammer et menneskes evne til at tænke fornuftigt. Den kan tage alt mod og håb fra én. Det er en sådan frygt et menneske kan føle når det bliver truet af en fjende. (Jeremias 51:30) De der lægger overdreven vægt på at opnå visse indflydelsesrige menneskers godkendelse, kan også rammes af en sådan frygt. (Ordsprogene 29:25) Men der findes også en frygt der er nyttig, nemlig den frygt der forhindrer os i at gøre noget overilet så vi for eksempel kommer til skade. Gudsfrygt ligner denne, men omfatter mere. Den indbefatter ærefrygt for Jehova og dyb respekt for ham, forbundet med en sund frygt for at mishage ham. (Salme 89:7) Denne frygt for at mishage Gud udspringer af taknemmelighed for hans loyalitet og godhed. (Salme 5:7; Hoseas 3:5) Den skyldes naturligvis også bevidstheden om at Jehova er den øverste Dommer, den Almægtige, den der har magt til at lade dem der nægter at adlyde ham, straffe, endog med døden. — Romerne 14:10-12.
3. Hvilken forskel er der mellem frygten for Jehova og den frygt der er forbundet med visse hedenske guddomme?
3 Gudsfrygten er en sund, ikke en sygelig, form for frygt. Den motiverer en til at holde fast ved det der er ret og ikke gå på kompromis ved at gøre noget forkert. Den ligner ikke den frygt man i oldtidens Grækenland forbandt med guden Fobos (hvis navn vi kender fra begrebet ’fobi’). Han var kendt som den gud der indgød rædsel. Der er heller ikke tale om en skræk som den man forbinder med hindugudinden Kali, der ofte gengives som en blodtørstig skikkelse omgivet af lig og smykket med slanger og kranier. Nej, gudsfrygten frastøder ikke, den tiltrækker. Den er nært forbundet med kærlighed og værdsættelse. Gudsfrygt drager os derfor til Jehova. — 5 Mosebog 10:12, 13; Salme 2:11.
Hvorfor ikke alle ejer gudsfrygt
4. Hvor dybt er menneskeheden sunket ifølge apostelen Paulus’ ord, og hvad skyldes det?
4 Menneskeheden som et hele lader sig ikke lede af gudsfrygt. I Romerbrevet 3:9-18 kommer Paulus ind på hvor dybt menneskene er sunket i forhold til den oprindelige fuldkommenhed. Efter at have erklæret at alle er under synd, citerer Paulus fra Salmerne og siger: „Der er ingen retfærdig, end ikke én.“ (Se Salme 14:1.) For at beskrive det nærmere nævner han at menneskene har forsømt at søge Gud, at de mangler venlighed, benytter sig af banden og svigefuld tale og udgyder blod. Hvilken rammende beskrivelse af verden i dag! Kun de færreste interesserer sig for Gud og hans hensigter. Hvis der vises venlighed, er det ofte kun fordi man mener der kan opnås noget ved det. Løgn og sjofel tale høres overalt. Blodsudgydelser vises ikke blot i nyhedsreportager, men også i underholdning. Hvordan er det kommet dertil? Det er rigtigt at vi alle nedstammer fra synderen Adam, men når folk ligefrem gør det til deres livsform at opføre sig sådan som apostelen Paulus her beskriver, ligger der noget mere bag. Vi får forklaringen i vers 18, hvor der står: „Der er ikke gudsfrygt for deres øjne.“ — Se Salme 36:1.
5. Hvordan kan det være at nogle mennesker ejer gudsfrygt, mens andre ikke gør det?
5 Men hvordan kan det da være at nogle ejer gudsfrygt, mens andre ikke gør det? Det er, kort fortalt, fordi nogle bevidst tillægger sig denne egenskab, mens andre ikke gør det. Ingen af os er født med gudsfrygt, men vi har alle anlæg for at opdyrke den. Frygten for Gud er noget vi må lære, og derefter må vi hver især opdyrke den hos os selv, hvis den skal blive en stærk drivkraft i vort liv.
En varm opfordring
6. Hvem kommer med den opfordring vi læser i Salme 34:11, og hvordan viser dette skriftsted at gudsfrygt er noget der må læres?
6 I Salme 34 får vi en varm opfordring til at lære at frygte Jehova. Salmen er skrevet af David. Og hvem var David et forbillede på? På Herren Jesus Kristus. Vers 20 i denne salme indeholder en profeti som apostelen Johannes møntede på Jesus. (Johannes 19:36) Det er Jesus der i vor tid fremsætter en lignende opfordring som den vi læser i vers 11: „Kom, I sønner, hør på mig; Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ Heraf fremgår det tydeligt at gudsfrygt er noget der kan læres, og Jesus Kristus er særdeles velkvalificeret til at undervise os.
7. Hvorfor kan vi især lære gudsfrygt af Jesus?
7 Jesus Kristus ved hvor vigtigt det er at eje gudsfrygt. I Hebræerbrevet 5:7 står der om ham: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.“ Men det var ikke først på marterpælen, stillet over for døden, at Jesus Kristus viste gudsfrygt. Guds søn omtales i Ordsprogene, kapitel 8, som den personificerede visdom. Og i Ordsprogene 9:10 står der: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ Gudsfrygt har altså været noget fundamentalt hos Guds søn længe før han kom til jorden.
8. Hvad lærer vi i Esajas 11:2, 3 om frygten for Jehova?
8 Om Jesus som den messianske Konge læser vi desuden i Esajas 11:2, 3: „Over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd; og han har sin glæde i frygten for Jehova.“ Er det ikke smukt udtrykt? Der er intet som helst ubehageligt ved frygten for Jehova. Det er en egenskab der er positiv og opbyggende, og som vil råde i hele det domæne Kristus vil herske over som konge. Han hersker allerede nu, og alle der ønsker at være hans undersåtter, oplærer han i frygten for Jehova. Hvordan?
9. Hvordan lærer Jesus Kristus os frygten for Jehova, og hvad ønsker han at vi skal lære om den?
9 Ved hjælp af vore menighedsmøder og stævner hjælper Jesus som menighedens Hoved og som den messianske Konge, os til klart at forstå hvad der ligger i gudsfrygt, og hvorfor den er så gavnlig. Han hjælper os til at uddybe vor værdsættelse af frygten for Jehova, så det kan blive en glæde for os at vise den, nøjagtig som det er for ham selv.
Vil du gøre det der skal til?
10. Hvad må vi gøre når vi overværer kristne møder, hvis vi skal forstå frygten for Jehova?
10 Det at vi læser Bibelen eller overværer møderne i rigssalen er selvfølgelig ikke i sig selv nogen garanti for at vi får større gudsfrygt. Det er værd at lægge mærke til hvad vi selv må gøre for virkelig at forstå frygten for Jehova. I Ordsprogene 2:1-5 står der: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ Når vi overværer møder må vi altså lægge mærke til det der kommer frem, gøre en alvorlig bestræbelse for at koncentrere os og huske hovedtankerne, grundigt overveje hvordan vore følelser for Jehova bør påvirke vor indstilling til den vejledning der gives, ja, åbne vort hjerte. Da vil vi forstå frygten for Jehova.
11. Hvad må vi ofte og af hjertet gøre for at opdyrke gudsfrygt?
11 Salme 86:11 peger på endnu en vigtig faktor, nemlig vort bønsforhold. „Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn,“ bad salmisten. Det var en bøn Jehova godkendte, for han lod den indgå som en del af Bibelen. For at kunne opdyrke gudsfrygt må vi også bede om Jehovas hjælp, og det vil gavne os at bede ofte og af hjertet. — Lukas 18:1-8.
Hjertet er berørt
12. Hvorfor må vi være særlig opmærksomme på hjertet, og hvad omfatter det?
12 Der er også noget andet vi må lægge mærke til i Salme 86:11. Salmisten beder ikke blot om at han rent forstandsmæssigt må kunne fatte begrebet gudsfrygt. Han nævner også sit hjerte. Hvis vi skal opdyrke gudsfrygt må det symbolske hjerte være med i det. Det kræver noget særligt, eftersom det symbolske hjerte står for det indre menneske som det kommer til udtryk i alle vore handlinger, men også i vore tanker, holdninger og ønsker, vore motiver og mål.
13. (a) Hvad kan vise noget om hvorvidt hjertet er delt? (b) Hvilket mål bør vi arbejde hen imod, alt imens vi opdyrker gudsfrygt?
13 Bibelen advarer os om at hjertet kan være delt. Det kan være forræderisk. (Salme 12:2; Jeremias 17:9) Det kan tilskynde os til at deltage i sunde aktiviteter såsom menighedsmøder og tjeneste på arbejdsmarken; men det kan også elske visse sider af verdens levevis. Derved kan det måske hindre os i at lægge hele vor sjæl i arbejdet for Rigets interesser. Det bedrageriske hjerte kan samtidig søge at overbevise os om at vi trods alt er lige så aktive som så mange andre. I skolen eller på arbejdspladsen kan det måske få os til at ligge under for menneskefrygt, så vi tøver med at træde åbent frem som Jehovas vidner, og måske endda foretager os ting der ikke er passende for kristne. Men bagefter plager samvittigheden os. Sådan har vi ikke lyst til at være. Vi beder derfor ligesom salmisten da han bad til Jehova: „Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ Vi ønsker at hele vort indre menneske, det som skinner igennem i alt hvad vi gør, må vidne om at vi ’frygter den sande Gud og holder hans bud’. — Prædikeren 12:13.
14, 15. (a) Hvad lovede Jehova sit folk da han forudsagde at Israel ville blive udfriet fra fangenskabet i Babylon? (b) Hvad gjorde Jehova for at indgive sit folk gudsfrygt? (c) Hvorfor afveg Israel fra Jehovas veje?
14 Jehova lovede at han ville give sit folk et gudfrygtigt hjerte. Han forudsagde Israels genoprettelse og sagde som vi læser i Jeremias 32:37-39: „Jeg vil bringe dem tilbage til dette sted og lade dem bo trygt. Og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Og jeg vil give dem ét hjerte og én vej så de alle dage kan frygte mig, til bedste for dem selv og for deres sønner efter dem.“ I vers 40 bliver Guds løfte bekræftet: „Frygten for mig nedlægger jeg i deres hjerte så de ikke vender sig bort fra mig.“ I år 537 f.v.t. førte han dem tilbage til Jerusalem, sådan som han havde lovet. Men hvad så med resten af løftet — at han ville give dem ’ét hjerte så de alle dage kunne frygte ham’? Hvordan kan det være at Israels folk alligevel vendte sig bort fra Jehova efter at han havde ført det tilbage fra Babylon, så templet blev ødelagt i år 70 for aldrig at blive genopført?
15 Det var ikke fordi Jehova på nogen måde havde svigtet. Han havde gjort alt for at indgive israelitterne gudsfrygt i hjertet. Den barmhjertighed og kærlighed han viste ved at udfri dem fra Babylon og føre dem tilbage til deres hjemland, gav dem al mulig grund til at omfatte ham med dyb ærbødighed. Gud lod profeter som Haggaj, Zakarias og Malakias styrke dem med påmindelser, vejledning og irettesættelse; han sendte Ezra til dem for at undervise dem, han sendte landshøvdingen Nehemias, og han sendte sin egen søn. Til tider hørte de efter, blandt andet dengang Haggaj og Zakarias tilskyndede dem til at genopbygge templet, og dengang de på Ezras tid sendte deres fremmede hustruer bort. (Ezra 5:1, 2; 10:1-4) Men som regel adlød de ikke Jehova. De blev ikke ved med at høre efter eller at være modtagelige for vejledning; de holdt ikke deres hjerte åbent. Israelitterne undlod at opdyrke gudsfrygt, og derfor blev den ikke nogen stærk drivkraft i deres liv. — Malakias 1:6; Mattæus 15:7, 8.
16. Hvis hjerte har Jehova fyldt med gudsfrygt?
16 Men Jehovas løfte om at han ville fylde sit folks hjerte med gudsfrygt faldt ikke til jorden. Han indgik en ny pagt med et åndeligt Israel, nemlig de kristne som han gav et himmelsk håb. (Jeremias 31:33; Galaterne 6:16) I 1919 førte han dem ud af fangenskabet under Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, og i deres hjerte har han givet gudsfrygten solidt rodfæste. Det har ført til rige velsignelser, både for dem selv og for ’den store skare’, der har håb om at leve på jorden som Rigets undersåtter. (Jeremias 32:39; Åbenbaringen 7:9) Frygten for Jehova er også blevet nedlagt i deres hjerter.
Hvordan vi får gudsfrygt i hjertet
17. Hvordan har Jehova lagt gudsfrygt i vore hjerter?
17 På hvilken måde har Jehova lagt denne gudsfrygt i vore hjerter? Ved sin ånds virke. Hvad har vi som er et udtryk for den hellige ånds virke? Vi har Bibelen, Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16, 17) Ved at Jehova peger på hvad han gjorde i fortiden og hvad han gør for sine tjenere i dag som en opfyldelse af sit profetiske ord, og ved at han har profeteret om det der vil ske, har han givet os alle et solidt grundlag for at opdyrke gudsfrygt. — Josua 24:2-15; Hebræerne 10:30, 31.
18, 19. Hvordan hjælper stævner og menighedsmøder os til at opdyrke gudsfrygt?
18 Det er værd at lægge mærke til de ord Jehova henvendte til Moses i Femte Mosebog 4:10: „Kald folket sammen foran mig, at jeg kan lade dem høre mine ord, så de kan lære at frygte mig alle de dage de lever på jorden og de kan lære deres sønner det.“ Også i dag har Jehova givet sit folk rigelig mulighed for at lære at frygte ham. Ved vore stævner og ved møderne i menigheden bliver vi mindet om alt det der vidner om Jehovas kærlighed og godhed. Det var det der skete da vi studerede bogen Det største menneske der har levet. Hvordan indvirkede dette studium på dig og på din holdning til Jehova? Da du så hvordan mange facetter af Faderens personlighed blev afspejlet hos Sønnen, blev du da ikke styrket i din beslutning om aldrig at mishage Gud? — Kolossenserne 1:15.
19 Ved vore møder studerer vi også beretninger om hvordan Jehova har udfriet sit folk i fortiden. (2 Samuel 7:23) Gennem vort studium af Åbenbaringen ved hjælp af bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! lærer vi om profetiske syner der allerede er gået i opfyldelse her i det 20. århundrede, og om de frygtindgydende begivenheder der vil indtræffe i fremtiden. Om alle disse ting som Gud har gjort, læser vi i Salme 66:5: „Kom og se hvad Gud har gjort. Frygtindgydende har han handlet med menneskesønnerne.“ Ja, når vi betragter Guds handlinger på rette måde, vil de indgive os en form for frygt — dyb ærefrygt eller ærbødighed for ham. Vi ser altså at Jehova Gud opfylder sit løfte: „Frygten for mig nedlægger jeg i deres hjerte så de ikke vender sig bort fra mig.“ — Jeremias 32:40.
20. Hvad kræver det af os at fylde hjertet med gudsfrygt?
20 Det er imidlertid indlysende at denne gudsfrygt ikke finder vej til vore hjerter uden at vi selv bestræber os for det. Dette sker ikke af sig selv. Jehova gør sin del. Vi må gøre vor del, ved at opdyrke gudsfrygt. (5 Mosebog 5:29) Dette forsømte det kødelige Israel at gøre. Men det åndelige Israel og dets medarbejdere sætter deres lid til Jehova, og oplever derfor allerede nu mange af de fordele det medfører at vise gudsfrygt. I den næste artikel vil vi betragte nogle af disse fordele.
-
-
Det gavnlige ved at frygte den sande GudVagttårnet – 1995 | 15. marts
-
-
Det gavnlige ved at frygte den sande Gud
„Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — ESAJAS 48:17.
1. Hvilke ulykker kunne være undgået hvis menneskene havde vist gudsfrygt?
HVIS Adam havde opdyrket gudsfrygt, kunne det have afholdt ham fra at begå den synd der førte til hans evige død og til årtusinder med ulykke for hans efterkommere. Hvis fortidens Israel havde lyttet til Jehovas vejledning om at frygte og elske ham, ville nationen ikke være blevet ført i fangenskab i Babylon, og israelitterne ville heller ikke have forkastet Guds søn og gjort sig skyldige i at han blev slået ihjel. Hvis verden i dag frygtede Gud, ville der ikke findes korruption inden for politik eller i forretningsverdenen. Der ville heller ikke være kriminalitet eller krig. — Ordsprogene 3:7.
2. Hvorfor bør vi opdyrke frygt for Jehova, trods forholdene i verden omkring os?
2 Uanset hvad verden omkring os gør, vil vi som enkeltpersoner, som familier og som menigheder af Jehovas tjenere have gavn af at opdyrke frygt for den sande Gud. Det fremgår af den påmindelse Moses gav israelitterne: „Hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud . . . til dit bedste?“ (5 Mosebog 10:12, 13) Hvilke fordele medfører det at frygte Jehova, den sande Gud?
Visdom — mere værd end guld
3. (a) Hvad er det bedste vi kan opnå? (b) Hvad betyder ordene i Salme 111:10?
3 Den største fordel er at man opnår sand visdom. I Salme 111:10 hedder det: „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse.“ Hvad vil det sige? Visdom er evnen til at bringe kundskaben i anvendelse til at løse problemer, afværge farer og nå visse mål. Den omfatter sund dømmekraft. Begyndelsen til eller grundlaget for denne visdom er frygten for Jehova. Hvorfor? Fordi hele skaberværket er frembragt af ham. Det er afhængigt af ham. Han gav menneskene en fri vilje, men han gav dem ikke evnen til med held at styre deres egne skridt uden hans ledelse. (Josua 24:15; Jeremias 10:23) Kun hvis vi forstår disse fundamentale sandheder om livet og lever i overensstemmelse hermed, kan vi opnå varig lykke. Hvis vor kundskab om Jehova giver os en fast overbevisning om at Guds vilje med sikkerhed vil blive gennemført og at han som lovet vil og kan belønne de trofaste, da vil gudsfrygten motivere os til at handle klogt. — Ordsprogene 3:21-26; Hebræerne 11:6.
4, 5. (a) Hvorfor gav en ung mands universitetsuddannelse ham ikke sand visdom? (b) Hvordan fandt denne mand og hans hustru senere sand visdom, og hvordan ændrede det deres liv?
4 Lad os belyse det med et eksempel. For en del år siden var der en ung mand der studerede ved Saskatchewans Universitet i Canada. Han modtog blandt andet undervisning i biologi, og dermed også i udviklingslæren. Efter sin afgangseksamen valgte den unge mand at gøre atomfysik til sit speciale, og han fik tildelt et legat så han kunne fortsætte sit studium ved Torontos Universitet. Under sin videre uddannelse så han hvilken fantastisk orden og harmoni der præger atomernes opbygning. Men han fik ingen svar på spørgsmål som: Hvem har udtænkt dette? Hvornår? Og hvorfor? Når han ikke kunne få disse spørgsmål besvaret, hvordan kunne han da gøre fornuftig brug af sin viden i en verden som dengang var i krig? Hvad kunne han lade sig lede af? Nationalisme? Eller blot ønsket om personlig vinding? Det han manglede var sand visdom.
5 Kort efter sin eksamen gik den unge mand og hans kone i gang med at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Nu begyndte de, ud fra Guds eget ord, at få de svar de havde savnet. De lærte Skaberen, Jehova Gud, at kende. Mens de studerede om Moses ved Det Røde Hav og om Daniel og hans venner i Babylon, lærte de hvor vigtigt det er at frygte Gud frem for mennesker. (2 Mosebog 14:10-31; Daniel 3:8-30) En sådan gudsfrygt, sammen med sand kærlighed til Jehova, begyndte at fylde de to unge. Snart var deres liv helt forandret. Endelig havde den unge mand lært den Skaber at kende hvis værk han havde gransket under sit biologistudium, og hvis visdom han havde set i det fysiske stof. Denne Skaber havde en hensigt som han begyndte at forstå. I stedet for at bruge sin viden til frembringelse af nye våben til masseødelæggelse, ville den unge mand og hans kone hellere hjælpe andre til at få kærlighed til Gud og næsten. De meldte sig som heltidsforkyndere. Senere kom de på Vagttårnets Bibelskole Gilead og blev sendt ud som missionærer.
6. Hvis vi har visdom der bygger på frygten for Jehova, hvad vil vi da undgå, og hvad vil vi i stedet gøre?
6 Vi kan selvfølgelig ikke alle sammen blive missionærer. Men vi kan alle få glæde af den visdom der bygger på frygten for Jehova. Hvis vi tilegner os denne visdom, vil vi ikke være ivrige efter at tilegne os denne verdens filosofi, som alligevel ikke er meget andet end gætteværk. Vi vil i stedet foretage et grundigt studium af Bibelen, der er inspireret af livets Kilde, Jehova Gud, ham der kan give os evigt liv. (Salme 36:9; Kolossenserne 2:8) I stedet for at blive slaver af en handelsverden der selv vakler på randen af en afgrund, vil vi følge Jehovas råd om at være tilfredse med føde og klæder og lade forholdet til ham være det vigtigste i vort liv. (1 Timoteus 6:8-12) Og i stedet for at lægge planer som om vor fremtid afhang af at vi gør karriere og bliver solidt etablerede i denne verden, vil vi tro på Jehovas ord om at denne verden og dens begær vil forsvinde, men at den der gør Guds vilje forbliver for evigt. — 1 Johannes 2:17.
7. (a) Hvordan hjælper Ordsprogene 16:16 os til at anlægge et ligevægtigt syn på værdier? (b) Hvilken belønning vil det medføre at centrere vort liv om det at gøre Guds vilje?
7 I Ordsprogene 16:16 står der meget rigtigt: „At skaffe sig visdom [den visdom der begynder med frygt for Jehova] er langt bedre end guld, og at skaffe sig forstand er at foretrække frem for sølv.“ En sådan visdom og forstandighed vil få os til at centrere vort liv om at gøre Guds vilje. Hvilket arbejde har Gud befalet sine vidner at udføre i denne periode i menneskets historie? At forkynde om hans rige og hjælpe retsindige mennesker til at blive sande disciple af Jesus Kristus. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Når vi udfører dette arbejde vil vi erfare sand tilfredshed og megen lykke. Det er derfor med god grund Bibelen siger: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom.“ — Ordsprogene 3:13.
Beskytter mod en uret adfærd
8. (a) Hvilken anden fordel har det at vise gudsfrygt? (b) Hvilke dårlige ting er vi beskyttede imod? (c) Hvordan bliver gudsfrygten en stærk motiverende kraft?
8 Endnu et gavnligt aspekt ved gudsfrygten er at den beskytter os mod at handle forkert. De der ejer dyb respekt for Gud, afgør ikke selv hvad der er godt og hvad der er ondt. Hvis Gud siger at noget er godt, betragter de det ikke som ondt. Og hvis Gud siger at noget er ondt, betragter de det ikke som godt. (Salme 37:1, 27; Esajas 5:20, 21) Hvis gudsfrygten desuden er blevet ens indre drivkraft, vil man ikke lade sig nøje med blot at vide hvad der er godt eller ondt i Jehovas øjne. Man vil elske det Jehova elsker, og hade det han hader. Som følge heraf vil man rette sig efter Guds normer. Som der står i Ordsprogene 16:6: „Ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt.“ En sådan gudsfrygt bliver en stærk indre kraft der sætter én i stand til at klare noget man ikke ville kunne have gjort i egen kraft.
9. Hvordan fik et stærkt ønske om ikke at mishage Gud indflydelse på den beslutning en kvinde fra Mexico traf, og med hvilket resultat?
9 Selv om et menneske først lige er begyndt at opdyrke gudsfrygt, kan det styrke ham eller hende til at undlade at gøre noget som vedkommende ville fortryde resten af livet. Som eksempel kan nævnes en gravid kvinde i Mexico der mødte et af Jehovas vidner og stillede hende nogle spørgsmål angående abort. Forkynderen læste nogle skriftsteder, og sagde så: „Livet har altså stor værdi i Skaberens øjne, også et ufødt barns liv.“ (2 Mosebog 21:22, 23; Salme 139:13-16) Undersøgelser havde imidlertid vist at barnet måske ville være vanskabt. Men efter at have set hvad Guds ord sagde, besluttede kvinden alligevel at føde barnet. Hendes læge nægtede at tage imod hende igen, og hendes mand truede med at forlade hende, men hun stod fast. Da tiden kom fødte hun en pige — en sund, køn og velskabt lille pige. Fuld af taknemmelighed opsøgte hun Jehovas vidner igen og begyndte at studere Guds ord sammen med dem. Inden der var gået et år blev hun og hendes mand døbt. Ved et områdestævne nogle få år senere mødte de til deres store glæde den søster der første gang havde talt med hustruen, og de kunne nu glædestrålende præsentere hende for deres søde fireårige datter. Ja, den rette respekt for Gud, og et stærkt ønske om aldrig at mishage ham, kan blive en stærk, positiv faktor i ens liv.
10. Hvilken uret adfærd vil man kunne ophøre med hvis man ejer gudsfrygt?
10 Gudsfrygt kan hjælpe os til at undgå en uret adfærd på mange områder. (2 Korinther 7:1) Når denne egenskab opdyrkes på rette måde, kan den styrke et menneske til at ophøre med skjulte synder som kun vedkommende selv og Jehova kender til. Den kan også motivere folk til at befri sig for alkoholisme eller stofmisbrug. En tidligere stofmisbruger fra Sydafrika fortæller: „Efterhånden som jeg fik kundskab om Gud, opstod der også en frygt i mig for at såre eller mishage ham. Jeg vidste at han kunne betragte mig, og jeg havde et stærkt ønske om at være godkendt i hans øjne. Det fik mig til at skille mig af med de stoffer jeg havde; jeg skyllede dem simpelt hen ud i toilettet.“ Gudsfrygten har hjulpet tusinder af andre på lignende måder. — Ordsprogene 5:21; 15:3.
Beskytter mod menneskefrygt
11. Hvilken udbredt snare vil gudsfrygten være i stand til at beskytte os imod?
11 En sund frygt for Gud beskytter os også mod at frygte mennesker. De fleste lider i mere eller mindre grad af menneskefrygt. Selv Jesu Kristi apostle forlod ham og flygtede da han blev pågrebet af soldater i Getsemane Have. Senere, i ypperstepræstens gård, mistede Peter ligevægten, og grebet af frygt nægtede han at han var en af Jesu disciple, ja, endog at han kendte ham. (Markus 14:48-50, 66-72; Johannes 18:15-27) Men apostlene blev hjulpet til at genvinde deres åndelige ligevægt. I kong Jojakims dage blev Sjemajas søn Urija så bange at han opgav sin tjeneste som profet for Jehova og flygtede ud af landet — blot for senere at blive taget til fange og dræbt. — Jeremias 26:20-23.
12. (a) Hvordan vil vi ifølge Ordsprogene 29:25 kunne blive beskyttet mod menneskefrygt? (b) Hvordan opdyrker man tillid til Gud?
12 Hvad kan hjælpe os til at overvinde menneskefrygt? I Ordsprogene 29:25 siges der: „At skælve for mennesker leder i snare, men den der stoler på Jehova beskyttes.“ Det vil altså hjælpe en at stole på Jehova. En sådan tillid bygger på kundskab og erfaring. Når vi studerer hans ord ser vi vidnesbyrd om det rette ved Jehovas veje. Vi lærer om begivenheder der viser at han er pålidelig, og at det han har lovet vil blive opfyldt, blandt andet hans løfte om at oprejse de døde. Vi lærer også om hans kærlighed og almagt. Når vi så handler i overensstemmelse med denne kundskab, og gør det Jehova byder og med fasthed afviser det han advarer os imod, begynder vi selv at erfare hans kærlige omsorg og hans pålidelighed. Vi oplever hvordan hans kraft bringes i anvendelse for at hans vilje kan blive udført. Vor tillid til ham vokser, og dermed også vor kærlighed og vort oprigtige ønske om at undgå at mishage ham. En sådan tillid bygger på en solid grundvold. Den tjener som et bolværk mod menneskefrygten.
13. Hvordan kan gudsfrygt hjælpe os på arbejdspladsen, i hjemmet og i skolen?
13 Vor tillid til Jehova vil, sammen med vor gudsfrygt, hjælpe os til at gøre det rette selv om en arbejdsgiver måske truer os med fyring hvis ikke vi vil være med til uærlige forretningsmetoder. (Jævnfør Mika 6:11, 12.) Gudsfrygten hjælper også mange tusind kristne til at holde ud i den sande tilbedelse trods modstand fra ikketroende slægtninge. Den giver også unge der går i skole mod til at stå frem som Jehovas vidner, og den styrker dem til at klare den hån der kommer fra klassekammerater som spotter Bibelens normer. En teenager har sagt: „Det er egentlig lige meget hvad ens kammerater synes. Det der betyder noget er hvad Jehova synes.“
14. Hvordan er Jehovas tjenere i stand til at sejre, selv når de trues på livet?
14 Det er den samme overbevisning der giver sande kristne styrke til omhyggeligt at holde sig til Jehovas veje, selv når de trues på livet. De ved at de kun kan forvente at blive forfulgt i denne verden. De ved at apostlene blev pisket og at Jesus Kristus selv blev slået og dræbt af onde mennesker. (Markus 14:65; 15:15-39; Apostelgerninger 5:40; jævnfør Daniel 3:16-18.) Men Jehovas tjenere har fuld tillid til at han kan styrke dem til at holde ud; at de med Guds hjælp vil komme til at stå fuldstændig sejrrige; at Jehova med sikkerhed vil belønne dem der er trofaste, om nødvendigt ved at give dem livet igen i hans nye verden. Kærlighed til Gud forenet med gudsfrygt motiverer dem til at undgå at gøre noget der vil mishage ham.
15. Af hvilken grund kunne Jehovas vidner bevare deres uangribelighed i nazisternes koncentrationslejre?
15 Denne motivation satte Jehovas vidner i stand til at udholde rædslerne i de nazistiske koncentrationslejre i 1930’erne og 40’erne. De tog Jesu vejledning i Lukas 12:4, 5 til hjerte: „Endvidere siger jeg jer, mine venner: Frygt ikke for dem som dræber legemet og derefter ikke evner at gøre mere. Men jeg vil vise jer hvem I skal frygte: Frygt ham der efter at have dræbt, har myndighed til at kaste i Gehenna. Ja, jeg siger jer, frygt ham.“ I overensstemmelse med disse ord har Gustav Auschner, der sad i koncentrationslejren Sachsenhausen, skrevet: ’SS skød August Dickmann og sagde at vi alle ville blive skudt hvis ikke vi ville underskrive et stykke papir og derved afsværge vores tro. Ingen af os underskrev. Vores frygt for at mishage Jehova var større end frygten for deres kugler.’ Menneskefrygt fører til at man går på kompromis, men gudsfrygt får en til at holde fast ved det der er ret.
Bevaret i live
16. Hvad satte Noa i stand til i årevis at blive på den rette kurs indtil Vandfloden, og hvad medførte det for ham og hans familie?
16 Noa gennemlevede de sidste dage op til Vandfloden. Jehova havde besluttet at udrydde den daværende onde verden på grund af menneskenes ondskab. Men indtil det skete befandt Noa sig i en verden fyldt med vold, grov umoralitet og ligegyldighed over for det der var Guds vilje. Til trods for at Noa var en forkynder af retfærdighed, „gav [de] ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Mattæus 24:39) Noa lod sig ikke afskrække af den opgave Gud gav ham. Han gjorde „ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (1 Mosebog 6:22) Hvad var det der fik Noa til år efter år at blive på den rette kurs lige indtil Vandfloden? Hebræerbrevet 11:7 giver os svaret: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark.“ Som følge heraf blev han og hans hustru samt hans sønner og deres hustruer bevaret i live gennem Vandfloden.
17. (a) Hvad bør vi gøre, uanset hvad andre gør? (b) Hvorfor er de der frygter Jehova virkelig lykkelige?
17 Vi lever i en tid der på mange måder minder om Noas dage. (Lukas 17:26, 27) Også i dag lyder der en advarsel. Åbenbaringen 14:6, 7 siger at en engel flyver midt på himmelen og opfordrer folk af hver nation og stamme og hvert tungemål til at ’frygte Gud og give ham ære’. Vi vil tilskynde dig til at følge denne opfordring uanset hvordan verden omkring dig reagerer, og til at indbyde andre til at gøre det samme. Ligesom Noa bør du handle i tro og vise gudsfrygt. Det vil kunne føre til at du selv og mange andre bevarer livet. Når vi betragter de fordele det medfører at frygte den sande Gud, kan vi kun tilslutte os den inspirerede salmist der sang: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova og som virkelig har lyst til hans bud.“ — Salme 112:1.
-