Kan vi have gavn af gudsfrygt?

„Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.

1, 2. (a) Hvad bør vor tilbedelse af Gud være baseret på? (b) Hvad andet kræver Gud af os? (5 Mosebog 10:12)

SYNES du udtrykket „gudsfrygt“ lyder mærkeligt? Mange føler at hvis de elsker Gud, har de ingen grund til at frygte ham. Skal vi virkelig både elske ham og frygte ham? Og hvordan kan vi i så fald have gavn af gudsfrygten?

² Bibelen viser at vor tilbedelse af Gud og vor tjeneste for ham skal være baseret på kærlighed. Det pointerede Jesus da han befalede os at elske Jehova af hele vort hjerte og sind og af hele vor sjæl og styrke. (Markus 12:30) Men det understreges også i Bibelen at vi skal frygte Gud. I Prædikeren 12:13 siges der direkte: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ Er det inkonsekvent af Jehova at han både beder os om at frygte ham og om at elske ham?

3. Hvad må vi huske angående frygt?

³ Nej, og det vil vi forstå hvis vi husker på at der findes forskellige former for frygt. De fleste vil sikkert forbinde ordet frygt med en stærkt nedbrydende følelse der fratager os ethvert håb og gør os modløse. Men det er naturligvis ikke en sådan frygt Jehova ønsker at vi skal nære for ham! Vor himmelske Fader ønsker at vi skal henvende os til ham ligesom et barn henvender sig til sin fader, i tillid til faderens kærlighed men også med en sund frygt for at mishage ham. En sådan frygt vil hjælpe os til at være lydige mod vor himmelske Fader når vi fristes til at gøre noget forkert. Denne „gudsfrygt“ bør alle kristne nære. — Hebræerne 5:7; 11:7.

4. Hvilken form for frygt vil kærligheden fjerne?

⁴ Jehova er ikke en ufølsom dommer der straffer sine tjenere hver gang de kommer til kort. Nej, han elsker dem og ønsker at det skal gå dem godt. Hvis vi begår et fejltrin bør vor frygt for Jehova derfor ikke hindre os i at tale med ham om det. (1 Johannes 1:9; 2:1) Vor respektfulde frygt for Jehova er ikke en frygt for at blive afvist eller vraget. Som vi læser i Første Johannesbrev 4:18: „Der er ikke frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud, for frygten virker hæmmende.“ „Den fuldkomne kærlighed“ vil dog ikke fjerne den dybe respekt og sunde frygt vi bør nære for Jehova som vor Skaber og Livgiver. — Salme 25:14.

De gavnlige virkninger

5. (a) På hvilken måde kan man opnå visdom? (b) Hvad hjalp en narkoman til at ændre livsform?

⁵ Lad os nu se lidt på hvordan det kan være til gavn for os at frygte Jehova. Det hjælper os for eksempel til at opnå sand visdom. Verdens mennesker har prøvet på mange måder og har gjort sig store anstrengelser for at opnå denne visdom, men det er ikke lykkedes dem, for de har ignoreret et grundlæggende princip: „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse.“ (Salme 111:10; Ordsprogene 9:10) Denne frygt har hjulpet en tidligere narkoman til at handle víst. Han fortæller: „Efterhånden som jeg fik kundskab om Gud, opstod der også en frygt i mig for at såre eller mishage ham. Jeg vidste at han så til, og jeg længtes efter at være godkendt i hans øjne. Det fik mig til at tilintetgøre de stoffer jeg havde; jeg skyllede dem simpelt hen ud i toilettet.“ Denne mand aflagde sine dårlige vaner og viede sit liv til Jehova, og han virker nu som en ordets tjener i Johannesburg i Sydafrika.

6. Hvordan kan „frygt for Jehova“ beskytte os mod onde ting, og hvad vil frygten lede os til?

⁶ Vil du gerne undgå det der er ondt? „Frygt for Jehova er at hade det onde.“ (Ordsprogene 8:13) Ja, denne afbalancerede frygt kan hjælpe dig til at undgå mange dårlige vaner som Gud fordømmer, for eksempel rygning, stofmisbrug, drukkenskab og kønslig umoralitet. Hvis du undgår dette vil du glæde Jehova, og samtidig beskytter du dig selv mod de sygdomme og lignende som de der øver disse ting udsætter sig selv for. (Romerne 1:26, 27; 12:1, 2; 1 Korinther 6:9, 10; 1 Thessaloniker 4:3-8) Gudsfrygt vil ikke blot hjælpe dig til at vogte dig for det der er ondt og fordærvet, men vil også lede dig til det der er rent og sundt, for „Jehovas frygt er ren“. — Salme 19:9.

7, 8. (a) Hvordan erfarede en ung pige at „frygt for Jehova“ fører til lykke? (b) På hvilke andre måder kan det gavne os at frygte Jehova?

⁷ De fleste mennesker ønsker at blive lykkelige. Men hvordan finder man lykken? Guds ord siger: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“ (Salme 112:1; 128:1) En ung pige har gjort nogle erfaringer som bekræfter sandheden i dette. Hun var blevet involveret i alle mulige former for uret kønslig omgang, foruden spiritisme og tyveri. På et tidspunkt begyndte hun at studere Bibelen, og snart indså hun at hun måtte lytte til Jehova og frygte ham. Hun siger: „Det at jeg har lært Jehova at kende er det bedste der nogen sinde er hændt mig. Jehova har hjulpet mig til at finde sandheden og lykken. Jeg føler at jeg skylder ham så meget fordi han har åbnet mine øjne og givet mig en chance for at tænke mig om og finde ham. Nu vil jeg gerne hjælpe andre til at finde den samme lykke.“

⁸ Jehova har også lovet at han vil belønne ’dem som frygter hans navn’. (Åbenbaringen 11:18) Der siges desuden i Ordsprogene 19:23 at „frygt for Jehova fører til liv, og mæt kan man hvile om natten; man hjemsøges ikke af ondt“. Ja, „frygt for Jehova“ kan skænke os alt hvad vi kan få behov for. Og forbindes gudsfrygten med ydmyghed bliver resultatet „rigdom og ære og liv“. — Ordsprogene 22:4; 10:27.

9. Hvorfor fører „frygt for Jehova“ til den eneste livsform som vidner om visdom? (Job 28:28; Mika 6:9)

⁹ Tilskynder dette os ikke til at frygte den sande Gud? Jo, der er ingen tvivl om at „frygt for Jehova“ virker tiltalende på os. Denne frygt resulterer i alt det der kan bringe os sand tilfredshed — noget de færreste i vor tid finder. Disse inspirerede ord indeholder en stærk tilskyndelse til os: „Selv om en synder handler ondt hundrede gange og fortsætter længe som han vil, ved jeg alligevel at det vil gå godt for dem der frygter den sande Gud, fordi de frygter ham. Men det vil ikke gå godt for den ugudelige, og han vil ikke forlænge rækken af sine dage, der er som skyggen, fordi han ikke frygter Gud.“ (Prædikeren 8:12, 13) Hvem af os ønsker ikke at det skal ’gå os godt’? Men kun de der frygter Jehova vil erfare dette. — Salme 145:19.

10. Nævn nogle andre vigtige forhold der bør tilskynde os til at frygte Gud.

¹⁰ Skulle dette ikke få os til at beslutte at nære dyb respekt, ja ærefrygt, for vor himmelske Fader, Jehova? Vi bør nære en sund frygt for at gøre noget der mishager ham. Vi er dybt taknemmelige for den loyale hengivenhed og godhed han har vist os. Alt hvad vi har, har vi fået af ham. (Åbenbaringen 4:11) Han er desuden den øverste Dommer, den Almægtige, og har magt til at udslette dem der er ulydige mod ham. „[Bliv] ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven,“ tilskyndede apostelen Paulus derfor. — Filipperne 2:12; Hoseas 3:5; Lukas 12:4, 5.

11. (a) Hvilken holdning bør kristne undgå her i de sidste dage? (b) Hvilken indstilling bør vi opdyrke?

¹¹ Der er intet her som antyder at vi kan opnå frelse hvis vi tillægger os en ligegyldig holdning, gør så lidt som muligt og blot håber at alt alligevel vil gå godt. Dette er ikke en passende indstilling for kristne der her i de sidste dage stræber efter at bevare et godt forhold til ham som kan se direkte ind i vort hjerte og som kender vore inderste tanker og hensigter. (Jeremias 17:10) Jehova vil kun godkende dem der nærer en passende respekt for ham. Han har sagt: „Til denne vil jeg se: til den nødstedte og den i ånden sønderknuste og den der skælver for mit ord.“ — Esajas 66:2.

Vi må lære at frygte Jehova

12. (a) I hvilke henseender var Israel begunstiget frem for alle andre folk? (b) Hvad forventede Jehova til gengæld?

¹² At betragte hvordan Jehova handlede med Israel kan yderligere understrege over for os hvor nødvendigt det er at frygte ham. Intet andet folk er blevet vist en sådan omsorg og opmærksomhed af universets Suveræn. (5 Mosebog 4:7, 8, 32-36; 1 Samuel 12:24) Israelitterne så med egne øjne hvordan Jehova lod det gå ægypterne der ikke frygtede ham og som derfor førte hans folk i trældom og undertrykte det. Hvad forventede Jehova til gengæld? „Kald folket sammen, mændene og kvinderne og småbørnene og den fastboende udlænding hos dig, som er inden for dine porte, for at de kan høre og for at de kan lære, og således frygte Jehova jeres Gud og tage vare på at følge alle denne lovs ord. Og deres sønner som ikke kender den skal høre efter, og de skal lære at frygte Jehova jeres Gud alle de dage I lever på den jord som I går over Jordan for at tage i besiddelse.“ — 5 Mosebog 31:12, 13; 14:23.

13. Hvad bør forældre først og fremmest være opmærksomme på i forbindelse med deres børn?

¹³ Ligesom israelitterne må Guds tjenere i nutiden „lære at frygte Jehova“. Dette pålægger os alle — især forældre — et stort ansvar. I forældre bør spørge jer selv: ’Hvordan kan jeg hjælpe mine børn til at få et hjerte som frygter Jehova?’ For når de en dag er vokset op og flytter hjemmefra, hvad kan så beskytte dem bedre åndeligt, mentalt og materielt end et gudfrygtigt hjerte? Jehova har selv understreget hvor stor betydning dette har, idet han indtrængende har sagt: „Hvis blot de ville have et hjerte som dette, så de frygter mig og holder alle mine bud, altid, for at det kan gå dem og deres sønner godt i al fremtid!“ — 5 Mosebog 5:29; 4:10.

14. Nævn en faktor som forældre bør huske på hvis de ønsker at oplære deres børn til at frygte Jehova, og forklar hvordan dette kan gøres i praksis.

¹⁴ Alle kristne forældre vil uden tvivl vedgå at det ikke er let at opdrage børn. Men Guds inspirerede ord henleder forældres opmærksomhed på flere vigtige faktorer der kan hjælpe dem. En af dem er at man skal begynde mens børnene er små. Hvor små? Da israelitterne mødtes for at modtage oplæring fra Jehova, var „småbørnene“ med. (5 Mosebog 29:10-13; 31:12, 13) De israelitiske kvinder har åbenbart haft deres spædbørn med ved sådanne lejligheder, eftersom Loven påbød at alle skulle være til stede. Lige „fra den spæde barndom af“ lærte deres sønner og døtre at være stille og lytte når folket blev undervist. (2 Timoteus 3:15) Tag derfor dine „småbørn“ med dig til møderne. Hjælp dem også til at deltage i forkyndelsen så snart de er gamle nok. Mange børn har lært at fremholde et blad eller en traktat endnu før de var begyndt at gå i skole. Ja, allerede mens børnene er små bør du begynde at lære dem at frygte Jehova.

15. Hvilken anden faktor gør sig gældende, og hvordan kan forældre handle i overensstemmelse med den?

¹⁵ En anden faktor er at man skal være konsekvent. Det kræver at vi altid holder os til Guds ord i den opdragelse, tugt og undervisning vi giver vore børn. Selv når det gælder adspredelse og underholdning bør vi være konsekvente og lade Bibelens principper afgøre hvad vi foretager os. (Efeserne 6:4) Alt dette kræver en indsats, som det tydeligt fremgår af Guds ord: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 4:9; 6:4-9; 11:18-21) Hvis forældrene er konsekvente i årene hvor børnene vokser op, er der en stor chance for at de vil få et hjerte der frygter Jehova.

16. (a) Hvad er den tredje faktor, og hvorfor har den så stor betydning? (b) Hvilke spørgsmål kan forældre stille sig selv?

¹⁶ Forældre må også gøre alt hvad de kan for at vise deres børn at de selv, som forældre, „frygter Jehova“. (Salme 22:23) Dette kan de blandt andet gøre ved at anvende de teokratiske principper når de opdrager og tugter deres børn. Dette er den tredje faktor forældre bør tage i betragtning. Som far eller mor bør du spørge dig selv: ’Holder jeg regelmæssigt et bibelstudium med mine børn?’ ’Drager jeg fuld nytte af hjælpemidler som Min bibelhistoriebog og Vi lytter til den store Lærer når jeg underviser mine små børn?’ ’Bruger jeg bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom og artiklerne med temaet „Unge spørger“ i Vågn op! når det gælder de lidt større børn?’ ’Arrangerer jeg sund, gavnlig adspredelse og underholdning for mine børn?’ ’Har jeg accepteret vejledningen fra Jehovas organisation angående en højere uddannelse?’ ’Oplærer jeg mine børn i overensstemmelse med denne vejledning?’ ’Er de mål jeg har sat for mine børn nogle der vil hjælpe dem til at opdyrke gudsfrygt?’ — Hebræerne 5:7.

17. Hvem har gavn af det når børn lærer at frygte Jehova? Nævn et eksempel.

¹⁷ Hvis du gør alt hvad du kan for at oplære dine børn til at frygte Jehova vil det ikke kun være til gavn og glæde for dem, men også for dig. En søster der en aften var „kamptræt“, som hun siger, følte for eksempel at livet igen var værd at leve da hun havde hørt sin syvårige datter bede til Jehova. Hun fik tårer i øjnene og en klump i halsen mens hun lyttede til sin datters bøn: „Kære Jehova, tak for alle de gode ting du har gjort for mig i dag. Og tak for den mad du giver mig. Hjælp alle brødrene i fængsler og koncentrationslejre til at få mad, Jehova, og alle de tynde brødre og søstre i andre lande. Hjælp også dem til at få nok mad, Jehova. Og dem der er syge, hjælp dem til at få det bedre så de kan komme til møderne. Vil du ikke nok lade englene passe på mig mens jeg sover om natten, Jehova, og min mor og far, og min bror, og min bedstemor og bedstefar, og alle brødrene og søstrene i sandheden. I din søn Jesu navn, amen.“

18. Hvordan påvirker vi hinanden med hensyn til at frygte Jehova?

¹⁸ I forbindelse med det at frygte Jehova må vi huske at vi påvirker hinanden gennem det eksempel vi sætter. Forældre påvirker deres børn. Ældste og menighedstjenere påvirker deres menigheder. Rejsende tilsynsmænd påvirker dem de betjener. Det var uden tvivl derfor kongerne i Israel fik påbud om at læse i Guds lov alle deres levedage, for at de kunne „lære at frygte Jehova“. (5 Mosebog 17:18-20) Hvis kongen satte et godt eksempel ved at frygte Jehova, kunne det påvirke hele folket.

19. Hvad viser historien angående israelitterne?

¹⁹ Historien viser at israelitterne som folk betragtet mistede deres frygt for Jehova. De troede at det tjente som beskyttelse for dem at templet lå i Jerusalem, som om templet i sig selv kunne ’besværge al ulykke’, uanset om de adlød Guds love eller ej. (Jeremias 7:1-4; Mika 3:11, 12) Men deri tog de fejl. Både Jerusalem og templet blev tilintetgjort. Da israelitterne senere kom til at udgøre et folk igen, forsømte de endnu en gang at vise en passende frygt for Jehova. (Malakias 1:6) Vi kan lære meget af dette, hvilket vil fremgå af den følgende artikel.

20. Opsummér hvorfor vi bør frygte Jehova.

²⁰ Lad os huske at vor frygt for Jehova ikke svækker vor kærlighed til ham men snarere styrker den. Hvis vi er lydige mod alle hans bud viser det ikke blot at vi frygter ham, men også at vi elsker ham. Begge disse følelser har stor betydning, og de er uløseligt sammenknyttet. Det er yderst vigtigt at forældre indgyder deres børn frygt for og kærlighed til Jehova! Gør de det, vil det være til stor glæde for både dem selv og deres børn. Måtte vi derfor nære den samme følelse som salmisten gav udtryk for i en bøn til Jehova: „Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — Salme 86:11.

Bevar din frygt for Jehova

„’Jeg er en stor konge,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.’“ — Malakias 1:14.

1, 2. (a) Hvilket magtfuldt budskab indeholder Malakias’ bog? (b) Hvad kan vi lære af de ord Jehovas budskab indledes med?

„ET BUDSKAB: Jehovas ord om Israel ved Malakias.“ (Malakias 1:1) Sådan lyder den korte men virkningsfulde indledning til Malakias’ bog. I Bibelen er et budskab som regel en fordømmelse af ondskab. Dette gælder også Malakias’ bog, der indeholder et direkte og magtfuldt budskab til Israels folk. Når vi nu ser nærmere på dette budskab vil det understrege for os hvor vigtigt det er at vi bevarer frygten for Jehova og kærligheden til ham.

² I bogens to første vers finder vi et glimrende eksempel på hvordan man giver vejledning. Jehova forsikrer sine tilhørere om at han ønsker at hjælpe dem: „’Jeg elsker jer,’ siger Jehova.“ De oprigtige i det syndige Israels folk har uden tvivl fundet at dette var en kærlig og opmuntrende indledning. Budskabet fortsætter: „Og I siger: ’Hvordan har du vist at du elsker os?’ ’Var Esau ikke Jakobs broder?’ lyder Jehovas udsagn. ’Men jeg elskede Jakob og hadede Esau, og til sidst lagde jeg hans bjergland øde og gav hans arvelod til ørkenens sjakaler.’“ — Malakias 1:2, 3.

3. Hvorfor elskede Jehova Jakob og hadede Esau?

³ Hvorfor elskede Jehova Jakob og senere Jakobs efterkommere, israelitterne? Fordi Jakob var gudfrygtig og respekterede sine gudfrygtige forældre. Esau var derimod selvisk og frygtede ikke Gud. Han respekterede heller ikke sine forældre, som havde den gudgivne, naturlige ret til at forvente at han var lydig. Det var med rette at Jehova elskede Jakob men hadede Esau. Dette er en advarsel for os. Vi må passe på ikke at miste frygten for Gud og blive materialistiske ligesom Esau, der kun søgte at tilfredsstille sine kødelige ønsker. — 1 Mosebog 26:34, 35; 27:41; Hebræerne 12:16.

4, 5. (a) Hvilken virkning havde henholdsvis Jakobs og Esaus adfærd på deres efterkommere? (b) Hvordan burde dette have berørt israelitterne?

⁴ Ligesom Jakobs adfærd viste sig at være en velsignelse for hans efterkommere, israelitterne, viste Esaus adfærd sig at være det modsatte for hans efterkommere, edomitterne. De havde ikke Jehovas velsignelse, men vakte hans had på grund af deres ondsindede modstand mod hans pagtsfolk. De blev besejret af Nebukadnezars hære og senere af araberne, og som forudsagt af Jehova blev de til sidst udslettet som folk betragtet. — Obadias 18.

⁵ Allerede før Malakias’ tid var Guds domme begyndt at ramme Edom. Hvordan burde dette have berørt israelitterne? Jehova sagde til dem: „Jeres egne øjne skal se det, og I vil sige: ’Måtte Jehova i sin storhed være ophøjet over Israels område.’“ (Malakias 1:5) I århundredernes løb havde israelitterne med egne øjne set hvilken kærlighed Jehova nærede til dem som folk betragtet.

Vore handlinger viser om vi frygter Gud

6. Hvad anklagede Jehova israelitterne for?

⁶ Budskabet fortsætter: „’En søn ærer sin fader, og en tjener sin herre. Hvis jeg er fader, hvor er da min ære? Og hvis jeg er herre, hvor er da frygten for mig?’ siger hærstyrkers Jehova til jer, I præster som viser foragt for mit navn.“ (Malakias 1:6; 2 Mosebog 4:22, 23; 5 Mosebog 32:6) Med faderlig omsorg havde Jehova tugtet israelitterne, sørget for dem og beskyttet dem. Hvad forventede han med rette til gengæld? At blive æret og frygtet. Men folket, præsterne indbefattet, var respektløse og viste foragt for Jehovas navn. De blev „troløse sønner“. — Jeremias 3:14, 22; 5 Mosebog 32:18-20; Esajas 1:2, 3.

7. Hvad mente israelitterne om denne anklage, og hvad svarede Jehova?

⁷ Israelitterne spurgte: „Hvordan har vi vist foragt for dit navn?“ Jehova svarede med vægt: „’Ved at frembære besmittet brød på mit alter.’ ’Og I siger: „Hvordan har vi besmittet dig?“’ ’Ved at I siger: „Jehovas bord er foragteligt.“ Og når I frembærer et blindt dyr som offer: „Det er ikke galt.“ Og når I frembærer et halt eller et sygt dyr: „Det er ikke galt.“’ ’Bring det engang hen til din landshøvding. Vil han bryde sig om dig, eller vil han tage venligt imod dig?’ siger hærstyrkers Jehova.“ — Malakias 1:6-8.

8. Hvad viste israelitterne gennem deres handlinger?

⁸ Man kan forestille sig en udspekuleret israelit der betragter sin hjord og udvælger et blindt eller et halt dyr at ofre til Jehova. Så kunne han lade som om han bragte et offer og samtidig beholde hjordens bedste dyr for sig selv. Det ville han ikke vove at gøre mod landshøvdingen! Men den indstilling viste israelitterne i forholdet til Jehova — som om han ikke kunne se deres svindel og bedrageri. Det var med rette at Jehova spurgte dem: ’Hvor er frygten for mig?’ De sagde måske nok at de frygtede Jehova, men deres handlinger viste noget andet. — 5 Mosebog 15:21.

9. Hvordan reagerede præsterne på at folket bragte usle ofre?

⁹ Hvordan reagerede præsterne på at folket bragte sådan nogle usle ofre? De sagde: „Det er ikke galt.“ De retfærdiggjorde israelitternes onde handlinger. Skønt de landflygtige der vendte tilbage fra Babylon i begyndelsen var nidkære for at genoprette den sande tilbedelse, blev de altså senere ligegyldige, stolte og selvretfærdige. De mistede frygten for Jehova. Deres tempeltjeneste blev derfor en hån mod Jehova, og når de fejrede højtiderne var det blot en formssag for dem. — Malakias 2:1-3; 3:8-10.

10. (a) Hvilke ofre ønsker Jehova i dag? (b) Hvilken betingelse må opfyldes for at vore ofre kan godkendes af Jehova?

¹⁰ ’Jamen, det gælder jo ikke os,’ vil du måske indvende. ’Vi bringer jo ikke længere dyr som ofre til Jehova.’ Nej, men der er en anden slags ofre vi bør bringe. Læg mærke til Paulus’ tilskyndelse: „Jeg [beder] jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ (Romerne 12:1) Det offer Jehova ønsker i dag er os! Det vil sige vore kræfter, aktiver og evner. Men vore ofre vil kun blive godkendt af ham hvis vi giver ham det bedste vi har. Det vil afgjort skade vort forhold til Jehova hvis vi tager det bedste selv og nøjes med at give ham det der er tilovers — det der kunne sammenlignes med et halt eller sygt dyr.

11. Hvad bør alle indviede tjenere for Jehova ransage?

¹¹ Nogle bringer måske Jehova et dårligt offer og siger: „Det er ikke galt,“ men vi ved hvordan Jehova ser på det. Lad os derfor omhyggeligt ransage det „slagtoffer“ vi bringer ham i form af vor „hellige tjeneste“, hvilket omfatter vor forkyndelse, vort personlige studium, vore bønner og vor mødedeltagelse. Er du sikker på at du giver Jehova det bedste du har i disse henseender? Eller er det andenrangsofre du skænker ham? Der er en fare for at vi bliver så optaget af underholdning eller afslapning i weekenderne at vi ikke har tid eller energi til at forkynde Rigets gode nyhed og overvære møderne. Hele vor livsform, vor daglige tilværelse, vore holdninger og motiver indbefattet, bør have tilknytning til de ofre vi bringer Jehova. Vi bør kun skænke ham det bedste!

De der virkelig frygter Gud

12. Hvilken vejledning gav Jehova israelitterne?

¹² „Og nu,“ siges der i profetien, „stem dog Gud mildere, så han kan vise os sin gunst.“ (Malakias 1:9) Jehova tilskynder israelitterne til at gøre det rette, vise gudsfrygt og bringe ham de ofre han fortjener at få. Vi må gøre det samme i dag. Kun ved at opfylde Jehovas krav kan vi opnå og bevare hans gunst.

13. (a) Hvilken snare kan vi falde i hvis vi ikke frygter Gud? (b) Hvordan lod præsterne sig lede af havesyge?

¹³ Hvis vi ikke frygter Gud kan vor tjeneste for ham gå hen og blive en rutinesag for os, eller noget vi gør for selvisk fordels skyld. Læg mærke til hvilke spørgsmål Jehova stillede Israels præster angående deres tjeneste i templet: „’Hvem er der vel iblandt jer som vil lukke dørene? Og I vil ikke tænde op på mit alter for ingenting. Jeg har ikke behag i jer,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og jeg bryder mig ikke om nogen offergave fra jeres hånd.’“ (Malakias 1:10) Præsterne udførte ganske vist deres pligter i templet. De lukkede dørene til helligdommen og de tændte op på altrene. Men de gjorde det ikke for ingenting. De forventede bestikkelse og „gaver“ fra de israelitter som kom til templet for at bringe ofre. Men Jehova havde ikke dengang behag i en tjeneste der udføres for selvisk fordels skyld, og det har han heller ikke i dag. Det er noget afskyeligt i hans øjne.

14. Hvorfor bør vi hele tiden være på vagt over for havesyge?

¹⁴ Behovet for at være på vagt over for selviskhed og havesyge er ikke mindre i vor tid. Igen og igen advarer Bibelen os mod havesyge, og den pointerer at de der ligger under for dette ikke har Jehovas godkendelse. (1 Korinther 6:10; Efeserne 5:5) Måtte vor kærlighed til Jehova og vor frygt for ham beskytte os mod nogen sinde at udføre vor tjeneste for selvisk fordels skyld. Hvis vi mærker at sådanne tendenser spirer i vort hjerte, må vi være hurtige til at rykke dem op med rode. Især ældste og menighedstjenere advares mod at være ’begærlige efter uærlig vinding’. (Titus 1:7; 1 Timoteus 3:8; 1 Peter 5:2) Nogle vil måske udelukkende opdyrke venskaber med brødre som kunne hjælpe dem materielt. Dette kan resultere i at sådanne velhavende brødre begunstiges uretfærdigt og at de ikke får den nødvendige vejledning. Vi må passe godt på at vi ikke bliver som Israels havesyge præster der modtog „gaver“ og bestikkelse af deres trosfæller.

15. (a) Hvordan fremgår det af Malakias’ ord at der overalt på jorden ville være nogle som frygtede Jehova? (b) Hvilke andre skriftsteder støtter denne opfattelse?

¹⁵ Hvis Jehova i dag stillede spørgsmålet: ’Hvor er frygten for mig?’, var der da nogle som kunne svare: ’Vi frygter dig’? Ja, bestemt. Hvem? Jehovas trofaste vidner, der findes overalt i verden. I Malakias 1:11 er denne internationale gruppe og det arbejde den udfører omtalt profetisk: „’Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned vil mit navn nemlig blive stort blandt nationerne, og alle steder vil man . . . frembære ofre til mit navn, ja, rene offergaver; for mit navn skal blive stort blandt nationerne,’ siger hærstyrkers Jehova.“ — Se også Salme 67:7; Esajas 33:5, 6; 41:5; 59:19; Jeremias 32:39, 40.

16. Hvad ligger der i at Jehovas navn skulle blive stort „fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned“, og hvordan opfyldes dette skriftsted?

¹⁶ Malakias giver her en rammende beskrivelse af det store arbejde der udføres i vor tid, nu da den gode nyhed forkyndes overalt på jorden. (Mattæus 24:14; Åbenbaringen 14:6, 7) „Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned“ vil i geografisk forstand sige fra øst til vest. Uanset hvor på jorden vi leder i dag, vil vi finde nogle som frygter Jehova og gør hans vilje. Uden ophold prises Jehova af sine gudfrygtige tjenere, og som han har forudsagt bliver hans navn forkyndt overalt på jorden af dem som frygter ham. — 2 Mosebog 9:16; 1 Krønikebog 16:23, 24; Salme 113:3.

Bevar frygten for Gud

17. Hvad kan resultatet blive hvis man mister respekten og frygten for Jehova?

¹⁷ Gudsdyrkelsen og forkyndelsen vil blive en byrde for dem som mister respekten og frygten for Jehova. Jehova sagde til israelitterne: „I vanhelliger mig når I siger: ’Jehovas bord er besmittet, og dets frugt — maden på det — er foragtelig.’ Og I siger: ’Se! Hvor trættende!’“ (Malakias 1:12, 13) Det samme kan ske i vor tid. De der mister frygten for Jehova kan begynde at betragte møderne, forkyndelsen og andre dele af den kristne tjeneste som en trættende pligt.

18. Hvad er der sket for nogle af Guds tjenere i vore dage?

¹⁸ Læg mærke til hvordan de der har denne indstilling blev beskrevet i Vagttaarnet for 1. marts 1937: „For de utro er den Forret at tjene Gud ved at bringe Rigets Frugter ud til andre, som Herren har befalet, blevet en trættende Ceremoni eller Formsag, der ikke giver dem Lejlighed til at tage sig ud i andre Menneskers Øjne. At bære Rigets Budskab rundt fra Hus til Hus i Bogform er for ydmygende for disse, der er saa betydningsfulde i deres egne Øjne. De finder ingen Glæde derved . . . Derfor har de sagt og siger stadig: ’Dette med at sprede Bøger er ikke andet end Bogsalg; hvor er det et trættende Slid!’“ Selv i dag er der her og der nogle som finder at forkyndelsen er en plage og møderne en byrde. Sådan kan det gå hvis man mister frygten for Jehova og dermed også kærligheden til ham.

19. Hvordan kan vi fortsat vise at vi værdsætter det Jehova gør for os?

¹⁹ Hvis vi bevarer frygten for Jehova vil vi til stadighed være ydmyge i forholdet til ham, og vi vil altid værdsætte det han gør for os. Uanset om vi har overværet et lille møde i et privat hjem eller et stort stævne med titusinder af deltagere, vil vi takke Jehova for samværet med vore kristne brødre. Vi vil vise vor taknemmelighed ved at være til stede og ved at anspore vore brødre og søstre til „kærlighed og gode gerninger“ gennem opbyggende samtaler og gennem vore kommentarer under møderne. (Hebræerne 10:24, 25) Når vi har den forret at have indlæg på møderne bør vi ikke udsætte forberedelsen af dem til sidste øjeblik. Vi bør aldrig betragte sådanne opgaver som ligegyldige, dagligdags foreteelser. De er hellige privilegier, og vor indstilling til dem afspejler i hvor høj grad vi respekterer og frygter Jehova.

20. (a) Hvad må vi aldrig glemme? (b) Hvilken slutning må vi drage?

²⁰ Det fører til sørgelige resultater at miste frygten for Gud. De der gør det værdsætter ikke det ufortjente privilegium at de kan have et forhold til universets Suveræn. „’Jeg er en stor konge,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.’“ (Malakias 1:14; Åbenbaringen 15:4) Måtte vi aldrig glemme det. Måtte vi alle have samme indstilling som salmisten der sagde: „Jeg har fællesskab med alle der frygter dig.“ (Salme 119:63) Efter at have drøftet dette emne må vi drage den samme slutning som Salomon: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ — Prædikeren 12:13, 14.