-
Vær vís — frygt Gud!Vagttårnet – 2006 | 1. august
-
-
Vær vís — frygt Gud!
„Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ — ORDSPROGENE 9:10.
1. Hvorfor har mange svært ved at forstå begrebet gudsfrygt?
DER var engang hvor det blev betragtet som en kompliment at blive kaldt gudfrygtig. I dag synes mange at gudsfrygt er et gammeldags begreb som de har svært ved at forholde sig til. ’Hvis Gud er kærlighed,’ siger de måske, ’hvorfor skulle jeg så frygte ham?’ For dem er frygt en negativ, ligefrem lammende, følelse. Sand gudsfrygt har imidlertid en meget bredere betydning og er, som vi skal se, ikke blot en følelse.
2, 3. Hvad indbefatter sand gudsfrygt?
2 I bibelsk sprogbrug er gudsfrygt et positivt begreb. (Esajas 11:3) Det er en dyb ærbødighed og respekt for Gud, et stærkt ønske om ikke at mishage ham. (Salme 115:11) Gudsfrygt indebærer at man anerkender og nøje følger Guds moralnormer, og at man gerne vil rette sit liv ind efter det Gud betragter som rigtigt eller forkert. Et opslagsværk peger på at en sådan sund frygt er et udtryk for „en grundlæggende indstilling over for Gud som fører til at man handler med visdom og undgår enhver form for ugudelighed og ondskab“. Meget rammende siger Guds ord: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse.“ — Ordsprogene 9:10.
3 Gudsfrygt er knyttet til en lang række af menneskelivets aspekter. At frygte Gud er ikke kun forbundet med visdom, men også med glæde, fred, velstand, et langt liv, håb, fortrøstning og tillid. (Salme 2:11; Ordsprogene 1:7; 10:27; 14:26; 22:4; 23:17, 18; Apostelgerninger 9:31) Det er nært knyttet til tro og kærlighed. Ja, det indbefatter i virkeligheden alt hvad der har at gøre med vores forhold til Gud og næsten. (5 Mosebog 10:12; Job 6:14; Hebræerne 11:7) Gudsfrygt indbefatter forvisningen om at vor himmelske Fader personligt tager sig af os og er parat til at tilgive os vores overtrædelser. (Salme 130:4) Kun de uforbederligt onde har grund til at nære rædsel for Gud.a — Hebræerne 10:26-31.
Vi må lære at frygte Jehova
4. Hvad kan hjælpe os til at „lære at frygte Jehova“?
4 Eftersom gudsfrygt er af grundlæggende betydning for at kunne træffe kloge beslutninger og få Guds velsignelse, hvordan kan vi da „lære at frygte Jehova“ på den rigtige måde? (5 Mosebog 17:19) Bibelen omtaler mange eksempler på gudfrygtige mænd og kvinder, eksempler som er nedskrevet „til vor belæring“. (Romerne 15:4) For at hjælpe os til at forstå hvad det virkelig vil sige at frygte Gud, vil vi nu se nærmere på et af disse eksempler, kong David af Israel.
5. Hvordan hjalp Davids arbejde som hyrde ham til at lære at frygte Jehova?
5 Jehova forkastede Israels første konge, Saul, fordi han frygtede folket og ikke Gud. (1 Samuel 15:24-26) David, derimod, ejede sand gudsfrygt. Det kom tydeligt til udtryk i hans liv og i hans nære forhold til Jehova. Som dreng vogtede David ofte sin fars småkvæg. (1 Samuel 16:11) De mange nætter David som hyrde tilbragte under stjernerne, må have hjulpet ham til at forstå frygten for Jehova. Skønt David kun var i stand til at se en lille del af universets uendelige omfang, nåede han til den rigtige slutning — Gud fortjener vores respekt og tilbedelse. „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede,“ skrev han senere, „hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ — Salme 8:3, 4.
6. Hvilke følelser vakte det i David at iagttage Jehovas storhed?
6 Det gjorde med rette et stort indtryk på David at sammenligne sin egen lidenhed med de vidtstrakte stjernehimle. Det han så, skræmte ham ikke, men bevægede ham til at lovprise Jehova og sige: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Salme 19:1) Denne ærbødighed for Gud drog David nærmere til Jehova og fik ham til at ønske at lære hans fuldkomne veje at kende så han kunne følge dem. Forestil dig hvordan David må have følt det da han priste Jehova med ordene: „Du er stor og gør undere; du er Gud, du alene. Lær mig, Jehova, din vej. Jeg vil vandre i din sandhed. Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — Salme 86:10, 11.
7. Hvordan hjalp gudsfrygt David til at kæmpe imod Goliat?
7 Da filistrene trængte ind i Israel, hånede deres næsten tre meter høje tvekæmper, Goliat, israelitterne og sagde i realiteten: ’Udvælg en mand til at kæmpe imod mig mand til mand! Hvis han vinder, vil vi tjene jer.’ (1 Samuel 17:4-10) Saul og hele hans hær var skræmt fra vid og sans — men det var David ikke. Han vidste at det er Jehova man skal frygte, ikke et menneske, uanset hvor magtfuldt dette menneske er. „Jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn,“ sagde David til Goliat, „og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for kampen tilhører Jehova.“ Med sin slynge og en enkelt sten — og med Jehovas hjælp — slog David kæmpen ihjel. — 1 Samuel 17:45-47.
8. Hvad lærer vi af bibelske personer der frygtede Gud?
8 Vi står måske over for vanskeligheder eller fjender der er lige så frygtindgydende som dem David stod over for. Hvad kan hjælpe os? Det samme som hjalp David og andre trofaste i fortiden — gudsfrygt. Gudsfrygt kan overvinde menneskefrygt. Guds trofaste tjener Nehemias tilskyndede sine israelitiske landsmænd, som var under pres fra deres fjender, med ordene: „Frygt ikke for dem. Husk på Jehova, den store og frygtindgydende.“ (Nehemias 4:14) Med Jehovas hjælp lykkedes det David, Nehemias og andre trofaste tjenere for Gud at udføre deres gudgivne opgaver. Det kan også lykkes for os hvis vi frygter Gud.
Gudsfrygt hjælper os til at klare problemer
9. Under hvilke omstændigheder viste David at han frygtede Gud?
9 Efter at David havde dræbt Goliat, skænkede Jehova ham flere sejre. Men Saul blev skinsyg på David og prøvede at slå ham ihjel — først impulsivt, så med list og til sidst med en hel hær. Selvom Jehova havde lovet David at han ville blive konge, måtte David gennem flere år flygte, kæmpe for livet og vente på at Jehova gjorde ham til konge. Gennem alle disse trængsler viste David at han frygtede den sande Gud. — 1 Samuel 18:9, 11, 17; 24:2.
10. Hvordan viste David i en farefuld situation at han frygtede Gud?
10 Ved en lejlighed søgte David tilflugt hos Akisj, kongen i filisterbyen Gat, Goliats hjemby. (1 Samuel 21:10-15) Kongens tjenere anklagede David for at være en fjende af deres folk. Hvordan reagerede David i denne farlige situation? Han udøste sit hjerte for Jehova i bøn. (Salme 56:1-4, 11-13) Selvom David blev nødt til at spille sindssyg for at slippe væk, vidste han at det i virkeligheden var Jehova der havde udfriet ham ved at velsigne hans anstrengelser. Davids helhjertede tillid til Jehova vidnede om at han havde ægte gudsfrygt. — Salme 34:4-6, 9-11.
11. Hvordan kan vi, ligesom David, vise gudsfrygt når vi udsættes for prøvelser?
11 Ligesom David kan vi vise gudsfrygt ved at stole på Jehovas løfte om at han vil hjælpe os til at klare vores problemer. „Vælt din vej over på Jehova, ja, stol på ham, og han vil gribe ind,“ sagde David. (Salme 37:5) Det betyder ikke at vi blot lægger vores problemer over på Jehova uden selv at gøre hvad der står i vores magt for at løse dem, og så forventer at han klarer det hele for os. David nøjedes ikke med at bede Gud om hjælp. Han gjorde brug af de fysiske og intellektuelle evner som Jehova havde givet ham, og gjorde hvad han kunne for at løse sit problem. David vidste imidlertid at der ikke er nogen garanti for at menneskers bestræbelser i sig selv vil lykkes. Det må vi også være os bevidst. Når vi har gjort alt hvad der står i vores magt, må vi lade resten være op til Jehova. Ofte er der i virkeligheden intet andet vi kan gøre end at stole på ham. Det er dér gudsfrygten kommer ind i billedet på et meget personligt plan. Vi kan hente trøst i Davids inderlige ord: „De der frygter Jehova har hans fortrolighed.“ — Salme 25:14.
12. Hvorfor må vi tage vores bønner alvorligt, og hvilken indstilling må vi aldrig have?
12 Vi bør derfor tage vores bønner og vores forhold til Gud alvorligt. Når vi nærmer os Jehova, må vi „tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6; Jakob 1:5-8) Og når han hjælper os, må vi ’vise os taknemmelige’, som apostelen Paulus rådede os til. (Kolossenserne 3:15, 17) Vi må aldrig blive som dem en erfaren salvet kristen beskrev med ordene: „De tænker på Gud som en slags himmelsk tjener. Når de har brug for noget, ønsker de blot at knipse med fingrene for at få ham til at komme. Og når de har fået hvad de ønsker, kan han godt forsvinde.“ En sådan indstilling røber at man mangler gudsfrygt.
Når gudsfrygten lades ude af betragtning
13. Hvordan undlod David at vise respekt for Guds lov?
13 At erfare Jehovas hjælp i pressede situationer skærpede Davids frygt for Gud og styrkede hans tillid til ham. (Salme 31:22-24) Ved tre lejligheder undlod David imidlertid at vise gudsfrygt, og det fik alvorlige konsekvenser. Første gang var da han lod Jehovas pagts ark transportere til Jerusalem på en vogn i stedet for at lade den blive båret på skuldrene af levitterne, som Guds lov foreskrev. Da Uzza, der førte vognen, rakte ud efter arken for at støtte den, døde han på stedet for sin „uærbødighed“. Ja, Uzza begik en alvorlig synd, men i sidste instans skyldtes begivenhedernes tragiske udfald at David ikke havde vist den rette respekt for Guds lov. At frygte Gud vil sige at man gør tingene på den måde han anviser. — 2 Samuel 6:2-9; 4 Mosebog 4:15; 7:9.
14. Hvad førte det til at David holdt folketælling over Israel?
14 Senere blev David ægget af Satan til at holde folketælling over Israels våbenføre mænd. (1 Krønikebog 21:1) Ved at gøre det viste David at der var en brist i hans gudsfrygt, og det førte til at 70.000 israelitter døde. Skønt David angrede og erkendte sin synd over for Jehova, led han selv og det israelitiske folk under konsekvenserne af det han havde gjort. — 2 Samuel 24:1-16.
15. Hvad fik David til at begå kønslig umoralitet?
15 En anden midlertidig brist i Davids gudsfrygt førte til at han indledte et umoralsk forhold til Urias’ kone, Batseba. David vidste at ægteskabsbrud og endda det at begære en andens ægtefælle var forkert. (2 Mosebog 20:14, 17) Problemet begyndte da David fik øje på Batseba mens hun badede sig. Den rette gudsfrygt skulle have fået David til øjeblikkelig at vende blikket bort og tænke på noget andet. Det gjorde han ikke. Han blev åbenbart ved med at se på Batseba indtil lidenskaberne blev stærkere end hans frygt for Gud. (2 Samuel 11:1-4; Mattæus 5:28) David glemte at Jehova nøje fulgte med i alt hvad han foretog sig. — Salme 139:1-7.
16. Hvilke konsekvenser måtte David udholde på grund af sin synd?
16 Davids umoralske forhold til Batseba førte til undfangelsen af en søn. Kort efter sendte Jehova sin profet Natan til David for at afsløre hans synd. Da David var kommet til fornuft, genvandt han sin gudsfrygt og angrede. Han tryglede Jehova om ikke at kaste ham bort eller tage sin hellige ånd fra ham. (Salme 51:7, 11) Jehova tilgav David og mildnede straffen, men Han skånede ikke David for de dårlige konsekvenser af hans handlinger. Davids søn døde, og fra dette tidspunkt blev hans familie ramt af sorger og tragedier. Det var en høj pris at betale for at glemme sin gudsfrygt! — 2 Samuel 12:10-14; 13:10-14; 15:14.
17. Nævn et eksempel på hvor stor en hjertesorg syndige handlinger kan føre med sig.
17 I dag kan det også få alvorlige og langvarige konsekvenser hvis man forsømmer at vise gudsfrygt i moralske spørgsmål. Forestil dig den smerte en ung kvinde følte da hun fandt ud af at hendes kristne mand havde været hende utro mens han var på job i udlandet. Chok og sorg fik hende til at bryde helt sammen. Hvor lang tid vil det mon tage for hendes mand at genvinde hendes tillid og respekt? Sådanne tragiske konsekvenser kan undgås hvis man virkelig frygter Gud. — 1 Korinther 6:18.
Frygt for Gud afholder os fra at synde
18. Hvad er Satans mål, og hvilken metode bruger han?
18 Satan har umådelig travlt med at undergrave verdens moralnormer, og han ønsker især at fordærve sande kristne. For at gøre dette udnytter han den mest direkte vej til hjertet og sindet — den som går via sanserne, specielt syns- og høresansen. (Efeserne 4:17-19) Hvordan reagerer du når du støder på umoralske billeder, ord eller personer?
19. Hvordan hjalp gudsfrygt en kristen ældste til at modstå en fristelse?
19 Lad os se på hvordan det gik en kristen ældste og familiefar, Andréb, der er læge i Europa. Når André havde nattevagt på hospitalet, skete det gentagne gange at kvindelige kolleger havde sat små breve med hjerter fast til hans hovedpude hvori de opfordrede ham til at gå i seng med dem. André afviste standhaftigt deres tilnærmelser; og desuden sørgede han for at slippe væk fra det dårlige miljø ved at finde arbejde et andet sted. André lagde visdom for dagen ved at frygte Gud, og det blev han velsignet for. I dag bruger han en del af sin tid på Jehovas Vidners afdelingskontor i sit hjemland.
20, 21. (a) Hvordan kan gudsfrygt hjælpe os til ikke at synde? (b) Hvad vil den næste artikel komme ind på?
20 At dvæle ved forkerte tanker kan føre til en sindstilstand hvor man er villig til at give afkald på sit dyrebare forhold til Jehova i bytte for noget man slet ikke har ret til. (Jakob 1:14, 15) Hvis vi derimod frygter Jehova, vil vi holde os borte fra — ja, endda flygte fra — folk, steder, aktiviteter og underholdning der kunne få os til at slække på vores moralske agtpågivenhed. (Ordsprogene 22:3) Uanset hvor pinligt det måtte være, eller hvilke ofre det måtte koste, er det alt sammen af underordnet betydning i sammenligning med at miste Guds gunst. (Mattæus 5:29, 30) At frygte Gud indebærer at vi aldrig med overlæg beskæftiger os med noget umoralsk, derunder nogen som helst form for pornografi, men i stedet lader øjnene „vige fra at se på det der er uden værdi“. Hvis vi gør det, kan vi have tillid til at Jehova vil ’bevare os i live’ og sørge for alt hvad vi virkelig har behov for. — Salme 84:11; 119:37 .
21 Ja, at lade sig lede af sand gudsfrygt er altid víst. Samtidig fører det til ægte glæde. (Salme 34:9) Det vil tydeligt fremgå af den næste artikel.
[Fodnoter]
a Se artiklen „Hvad siger Bibelen? Kan man frygte en kærlig Gud?“ i Vågn op! for 8. januar 1998. Udgivet af Jehovas Vidner.
b Navnet er ændret.
-
-
Frygt Jehova og vær lykkelig!Vagttårnet – 2006 | 1. august
-
-
Frygt Jehova og vær lykkelig!
„Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“ — SALME 112:1.
1, 2. Hvilke goder er der forbundet med at frygte Jehova?
LYKKEN kommer ikke let og ubesværet. Sand lykke afhænger af at man træffer de rette valg, gør de rigtige ting og holder sig fra de forkerte. Skaberen, Jehova, har givet os sit ord, Bibelen, for at lære os hvordan vi opnår den bedst tænkelige livsform. Ved at søge og følge Jehovas ledelse, og derved vise gudsfrygt, kan vi opnå sand tilfredshed og lykke. — Salme 23:1; Ordsprogene 14:26.
2 I denne artikel vil vi se bibelske og nutidige eksempler på hvordan sand gudsfrygt giver os styrke til at modstå det forkerte og mod til at gøre det rigtige. Vi vil se at egenskaben gudsfrygt kan gøre os glade og lykkelige fordi den får os til at korrigere en forkert adfærd, ligesom David måtte. Vi vil også se at frygten for Jehova er en dyrebar arv som forældre kan give videre til deres børn. Ja, Guds ord forsikrer os: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“ — Salme 112:1.
De genfandt lykken
3. Hvad hjalp David til at komme på fode igen efter at han havde syndet?
3 Som foregående artikel nævnte, forsømte David at vise gudsfrygt ved tre betydningsfulde lejligheder, og det medførte at han syndede. Hans måde at reagere på da han blev tugtet af Jehova, viste imidlertid at han inderst inde var et gudfrygtigt menneske. Hans ærefrygt og respekt for Gud fik ham til at indrømme sin skyld, korrigere sin adfærd og genoprette sit gode forhold til Jehova. Skønt hans fejltrin medførte lidelser for ham selv og andre, var Jehova fortsat med ham og velsignede ham fordi han viste ægte sindsændring. Kristne som i dag begår en alvorlig synd, kan utvivlsomt hente trøst og opmuntring i Davids eksempel.
4. Hvordan kan gudsfrygt hjælpe en til at genfinde lykken?
4 Lad os for eksempel se på hvordan det gik Sonja.a Hun var heltidsforkynder, men havnede i dårligt selskab, blev involveret i en ukristen adfærd og måtte udelukkes af den kristne menighed. Da hun kom til fornuft, gjorde hun hvad der var nødvendigt for at rette op på sit forhold til Jehova, og efter et stykke tid blev hun genoptaget i menigheden. Under hele dette forløb opgav Sonja på intet tidspunkt sit ønske om at tjene Jehova. Efter nogen tid begyndte hun igen i pionertjenesten. Senere giftede hun sig med en moden kristen ældste, som hun glæder sig over at arbejde sammen med i menigheden. Sonja er bedrøvet over at hun midlertidigt veg bort fra den kristne sti, men hun er lykkelig for at hendes gudsfrygt hjalp hende til at komme tilbage.
Hellere lide ondt end synde
5, 6. Forklar hvordan og hvorfor David to gange skånede Sauls liv.
5 Det er naturligvis langt bedre hvis frygten for Gud hjælper en til helt at undgå alvorlig synd. Det erfarede David. Engang da Saul forfulgte David med tre tusind mand, gik Saul ind i en hule — præcis den samme hule som David og hans mænd havde skjult sig i. Davids mænd opfordrede ham til at slå Saul ihjel. Havde Jehova ikke givet Davids dødsfjende i hans hånd? Lydløst listede David hen til Saul og skar en flig af hans klædning. Men fordi David frygtede Gud, plagede selv denne forholdsvis harmløse handling hans samvittighed. David spredte sine ophidsede mænd med ordene: „Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at handle sådan mod min herre, mod Jehovas salvede, at række min hånd ud imod ham; for han er Jehovas salvede.“b — 1 Samuel 24:1-7.
6 Ved en senere lejlighed slog Saul og hans mænd lejr for natten, og han og alle hans mænd ’faldt i en dyb søvn fra Jehova’. David og hans dristige nevø Abisjaj sneg sig ind i midten af lejren og stod nu med den sovende Saul for deres fødder. Abisjaj ville rydde Saul af vejen her og nu, én gang for alle. Men David holdt ham tilbage med ordene: „Hvem rækker sin hånd ud mod Jehovas salvede og forbliver ustraffet?“ — 1 Samuel 26:9, 12.
7. Hvad afholdt David fra at synde?
7 Hvorfor slog David ikke Saul ihjel da han to gange havde mulighed for det? Fordi hans frygt for Jehova var større end hans frygt for Saul. Eftersom David havde ægte gudsfrygt, var han parat til om nødvendigt at lide ondt frem for at synde. (Hebræerne 11:25) Han havde fuldstændig tillid til at Jehova tog sig af sit folk og af ham personligt. David vidste at det ville føre til lykke og mange velsignelser at adlyde Gud og stole på ham, mens det ville føre til hans mishag at ignorere ham. (Salme 65:4) Han vidste også at Gud ville opfylde sit løfte om at gøre ham til konge, og at Gud til sin tid og på sin egen måde ville fjerne Saul. — 1 Samuel 26:10.
At frygte Gud gør os lykkelige
8. Hvordan er Davids handlemåde i pressede situationer et godt eksempel for os?
8 Som kristne kan vi forvente at blive latterliggjort, forfulgt og udsat for andre trængsler. (Mattæus 24:9; 2 Peter 3:3) Fra tid til anden kommer vi måske endda ud for vanskeligheder der har med vores trosfæller at gøre. Men vi ved at Jehova ser alt, hører vores bønner og vil rette op på tingene på det helt rigtige tidspunkt, i harmoni med sin vilje. (Romerne 12:17-21; Hebræerne 4:16) Derfor frygter vi Gud frem for vores modstandere og ser hen til ham efter udfrielse. Ligesom David undlader vi at hævne os, og vi tilsidesætter heller ikke retfærdige principper for at blive fri for at lide ondt. I sidste ende vil det føre til glæde og lykke. Hvordan det?
9. Giv et eksempel på hvordan det at frygte Gud kan gøre én lykkelig trods forfølgelse.
9 En broder der i mange år har været missionær i Afrika, fortæller: „Jeg kommer til at tænke på en kvinde og hendes teenagedatter der på grund af deres kristne neutralitet nægtede at købe partikort. De blev brutalt overfaldet af en gruppe mænd og derefter beordret til at tage hjem. Undervejs prøvede moderen at trøste sin grædende datter, der havde svært ved at forstå hvorfor de var blevet udsat for en sådan behandling. På det tidspunkt var de langtfra glade, men de havde en ren samvittighed. Senere var de lykkelige for at de havde adlydt Gud. Hvis de havde købt partikortene, ville mændene have været ovenud henrykte. De ville have givet dem sodavand og danset rundt om dem hele vejen hjem. Pigen og hendes mor ville derimod have været de mest ulykkelige mennesker i verden fordi de vidste at de var gået på kompromis.“ Alt det havde deres gudsfrygt skånet dem for.
10, 11. Hvilke gode resultater førte det med sig at en kvinde frygtede Gud?
10 Det fører også til lykke at frygte Gud når ens respekt for livets hellighed sættes på prøve. Da Mary var gravid med sit tredje barn, opfordrede lægen hende til at få en abort. „Din tilstand er kritisk,“ sagde han. „Der kan når som helst opstå komplikationer, og så kan du være død i løbet af 24 timer. Hvis det sker, dør barnet også. Der er under ingen omstændigheder garanti for at barnet vil blive normalt.“ Mary havde studeret Bibelen med Jehovas Vidner, men var endnu ikke døbt. „Ikke desto mindre,“ fortæller Mary, „havde jeg bestemt mig for at tjene Jehova, og jeg var besluttet på at forblive lydig mod ham lige meget hvad der skete.“ — 2 Mosebog 21:22, 23.
11 Under sin graviditet blev Mary ved med flittigt at studere Bibelen og tage sig af sin familie. Til sidst fødte Mary en velskabt dreng. „Fødselen var lidt sværere end mine to første fødsler, men der opstod ingen store komplikationer,“ fortæller Mary. Gudsfrygt hjalp Mary til at bevare en god samvittighed, og snart blev hun døbt. Da drengen voksede op, lærte også han at frygte Jehova, og i dag tjener han på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer.
’Styrk dig hos Jehova’
12. Hvordan styrkede Davids gudsfrygt ham?
12 Davids frygt for Jehova udvirkede mere end blot at afholde ham fra at gøre noget forkert. Hans gudsfrygt styrkede ham til at handle beslutsomt og klogt i vanskelige situationer. I et år og fire måneder skjulte David og hans mænd sig for Saul i filistrenes område, i byen Ziklag. (1 Samuel 27:5-7) Engang da mændene var borte fra byen, kom nogle amalekitiske røverbander og bortførte mændenes hustruer og børn, stjal deres småkvæg og brændte byen af. Da David og hans mænd vendte tilbage og så hvad der var sket, græd de. Sorgen blev hurtigt til bitterhed, og Davids mænd talte om at stene ham. Selvom David var bedrøvet, fortvivlede han ikke. (Ordsprogene 24:10) Hans gudsfrygt fik ham til at vende sig til Jehova, og han „styrkede sig . . . hos Jehova“. Med Guds hjælp indhentede David og hans mænd amalekitterne og fik alt tilbage. — 1 Samuel 30:1-20.
13, 14. Hvordan hjalp gudsfrygt en kristen til at træffe gode afgørelser?
13 Guds tjenere i dag kommer også ud for situationer der kræver tillid til Jehova og mod til at handle beslutsomt. Tag for eksempel Kristina. Som barn studerede hun Bibelen med Jehovas Vidner. Men hun ville gerne være koncertpianist og blev meget dygtig. Desuden var hun genert ved at forkynde og var derfor bange for at tage det ansvar på sig som dåben ville medføre. Kristina fortsatte med at studere Bibelen og begyndte efterhånden at mærke kraften i Guds ord. Hun lærte hvad det vil sige at frygte Gud, og hun forstod at Jehova forventer at hans tjenere elsker ham af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke. (Markus 12:30) Det fik hende til at indvi sig til Jehova og lade sig døbe.
14 Kristina bad Jehova om hjælp til at gøre åndelige fremskridt. „Jeg vidste at livet som koncertpianist indebærer at man hele tiden skal være på farten og opfylde kontrakter om at spille hen ved 400 koncerter om året,“ forklarer Kristina. „Jeg ombestemte mig derfor og valgte at blive lærer så jeg kunne forsørge mig selv og være i heltidstjenesten.“ På dette tidspunkt var Kristinas debutkoncert allerede sat på plakaten i landets mest berømte koncertsal. „Min debutkoncert blev samtidig min afskedskoncert,“ fortæller hun. Kristina har siden giftet sig med en kristen ældste, og sammen tjener de nu på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer. Hun er lykkelig for at Jehova gav hende styrken til at træffe de rigtige valg, og for at hun nu kan bruge sin tid og energi i tjenesten for ham.
En dyrebar arv
15. Hvad ønskede David at give videre til sine børn, og hvordan gjorde han det?
15 „Kom, I sønner, hør på mig,“ skrev David. „Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ (Salme 34:11) David bestræbte sig for at give sine børn en dyrebar arv — den ægte, afbalancerede og sunde gudsfrygt. I ord og gerning viste David at Jehova ikke er en krævende og frygtindgydende Gud der er parat til at slå ned på enhver overtrædelse, men derimod en kærlig, omsorgsfuld og tilgivende Fader for sine jordiske børn. „Hvem holder regnskab med fejltrin?“ spurgte David og tilføjede: „Frikend mig for synder som jeg ikke er mig bevidst.“ Med disse ord gav David udtryk for sin tillid til at Jehova ikke konstant vogter på vores fejltrin. David var sikker på at hvis han gjorde sit bedste, ville hans ord og tanker være antagelige for Jehova. — Salme 19:12, 14, Byington.
16, 17. Hvordan kan forældre lære deres børn frygten for Jehova?
16 David er et godt eksempel for forældre i dag. Ralph, der sammen med sin bror tjener på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer, fortæller: „Vores forældre opdrog os på en måde der gjorde det til en fornøjelse at være i sandheden. Da vi var børn, talte de med os om menighedens aktiviteter, og vi blev lige så begejstrede for sandheden som de var. De overbeviste os om at vi kunne gøre nytte i tjenesten for Jehova. I adskillige år boede vores familie i et land hvor der var et stort behov for forkyndere af Riget, og her var vi med til at oprette nye menigheder.“
17 Ralph fortsætter: „Det der holdt os på den rette vej, var ikke en samling stive regler, men at Jehova var virkelig for vores forældre. De opfattede Jehova som en god og kærlig Gud. De bestræbte sig for at lære ham bedre at kende og at gøre det der glædede ham, og vi tog ved lære af deres ægte gudsfrygt og kærlighed til Gud. Vores forældre fik os aldrig til at føle at Jehova ikke elskede os, heller ikke når vi gjorde noget galt; og de afreagerede ikke ved at pålægge os urimelige begrænsninger. I de fleste tilfælde satte de sig ned sammen med os for at tale tingene igennem — mor nogle gange med tårer i øjnene — i et forsøg på at nå vores hjerte. Og det virkede. Gennem deres ord og gerninger lærte vi gudsfrygt at kende som noget smukt, og vi fornemmede at det er en glæde at være et af Jehovas Vidner, ikke en byrde.“ — 1 Johannes 5:3.
18. Hvad opnår vi ved at frygte den sande Gud?
18 Ved slutningen af sit liv sagde David: „Når den der hersker over mennesker er retfærdig, idet han hersker med gudsfrygt, så er det som morgenens lys, når solen står op.“ (2 Samuel 23:1, 3, 4) Davids søn og efterfølger, Salomon, forstod åbenbart meningen med disse ord, for han anmodede Jehova om at give ham „et lydigt hjerte“ og evnen til at „skelne mellem godt og ondt“. (1 Kongebog 3:9) Salomon erkendte at det er forbundet med visdom at frygte Jehova, og at man bliver lykkelig når man gør det. Senere opsummerede han Prædikerens Bog med ordene: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ (Prædikeren 12:13, 14) Hvis vi følger dette råd, vil vi erfare at „lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova“ ikke kun er visdom og lykke, men også „rigdom og ære og liv“. — Ordsprogene 22:4.
19. Hvad vil sætte os i stand til at forstå „frygten for Jehova“?
19 Ud fra bibelske og nutidige eksempler kan vi se at den rette form for gudsfrygt er en positiv drivkraft for Jehovas sande tilbedere. En sådan frygt kan ikke alene forhindre os i at gøre noget der mishager vor himmelske Fader; den kan også give os mod til at se vores modstandere i øjnene og udholde de trængsler vi måtte blive udsat for. Lad os derfor alle, unge såvel som gamle, flittigt studere Guds ord, grunde over det vi lærer, og komme nær til Jehova ved at bede regelmæssigt og inderligt til ham. Ved at gøre dette vil vi ikke blot finde „kundskab om Gud“, men også forstå „frygten for Jehova“. — Ordsprogene 2:1-5.
[Fodnoter]
a Navnene er ændret.
b Dette kan have været en af de oplevelser der bevægede David til at skrive Salme 57 og 142.
-