Frygt — gavnlig eller skadelig?

„Jeg tænker nogle gange på hvordan jeg helst vil dø. Jeg vil nødig skydes, men hvis det skulle ske, vil jeg håbe at jeg bliver ramt lige her midt i hovedet, så jeg dør med det samme.“

SÅDAN sagde en 14-årig pige til en journalist fra Los Angeles Times der interviewede en gruppe skoleelever. Anledningen var at nogle unge kort forinden havde begået drab — både på voksne og på jævnaldrende. Artiklen hed: „Frygtens verden.“

Man kan ikke undgå at lægge mærke til at mange lever i en verden af frygt. Frygt for hvad? Det er svært at pege på en enkeltårsag. Prøv at se om du kan finde nogle ting i rammen på denne side som skaber frygt hos dine venner eller hos folk hvor du bor. Rammen er fra Newsweek for 22. november 1993; den viser resultaterne af et rundspørge blandt 758 børn mellem 10 og 17 år, samt deres forældre.

Hvis disse unge blev interviewet i dag, kunne de måske nævne endnu flere grunde til frygt, deriblandt jordskælv. Efter det store jordskælv i Los Angeles i januar 1994 skrev Time: „Nogle af symptomerne på en posttraumatisk stresstilstand er pludselige og livagtige erindringer, mareridt, søvnløshed, og vrede over ikke at have styr på sin tilværelse.“ En forretningsmand der havde besluttet at flytte fra området sagde: „Ødelæggelsen er ingenting. Det er skrækken. Man går i seng i stueetagen med skoene på. Man sover ikke. Man sidder blot og venter på det hver eneste nat. Det er meget ubehageligt.“

„Katastrofer på stribe giver japanerne dårlige nerver“ var titlen på en reportage fra Tokyo den 11. april 1995. Den fortsatte: „Nervegasangrebet . . . var et særlig hårdt slag for den japanske psyke, eftersom det var en del af en hel række hændelser der tilsammen skabte fundamental usikkerhed for fremtiden. . . . Folk føler sig ikke længere trygge i de gader der før var kendt for at være sikre at færdes i både dag og nat.“ Og det er ikke kun de ældre der er bange. „Professor Ishikawa [fra Seijo-universitetet] siger at ængstelsen . . . er særlig udtalt blandt unge, som sjældent har nogen klar forestilling om hvilken fremtid der venter dem.“

Undersøgelser peger på at „et tilfælde af overvældende skræk kan forandre hjernens kemi og selv mange årtier efter gøre mennesker mere følsomme over for adrenalinudskillelser.“ Forskere søger at finde ud af hvordan hjernen opfatter en faretruende situation — hvordan vi vurderer detaljer og reagerer når vi bliver bange. Professor Joseph LeDoux skriver: „Vi håber at en bedre forståelse af nervebanernes funktion i forbindelse med at gøre et individ opmærksom på fare, vil hjælpe os til at kortlægge de generelle mekanismer der har at gøre med denne form for hukommelse.“

Men de fleste af os har nok ikke den store interesse i at kende det kemiske eller nervemæssige grundlag for frygt. Vi er sikkert mere interesserede i at få svar på spørgsmål som: Hvorfor bliver vi bange? Hvordan bør vi reagere? Kan frygten på nogen måde være gavnlig?

Du er formentlig ikke i tvivl om at frygt undertiden kan være gavnlig. Forestil dig for eksempel at du kommer hjem en mørk aften og ser at døren står på klem, selv om du låste den da du gik. Gennem vinduerne synes du at ane nogle skygger der bevæger sig. Du fornemmer straks at der er noget galt, og bliver helt stiv. Det kan være en tyv eller en anden ubuden gæst, der måske oven i købet er bevæbnet.

Den frygt man instinktivt føler i sådanne situationer kan beskytte en mod uforvarende at komme i en farlig situation. Frygt kan hjælpe en til at tage nogle forholdsregler eller at søge hjælp inden man udsættes for en eventuel fare. Der kan nævnes mange lignende eksempler: et skilt der advarer om højspænding, en radiomeddelelse om at et uvejr er på vej ind over det område hvor man bor, en gennemtrængende lyd fra bilens motor mens man kører på en trafikeret vej.

I nogle tilfælde kan angstfornemmelsen bestemt være gavnlig. Den kan hjælpe én til at søge beskyttelse eller at tage skridt til handling. Men det er også velkendt at en vedvarende eller intens følelse af angst ikke er gavnlig men skadelig. Den kan gøre én stakåndet, medføre hjertebanken, besvimelse, rysten, kvalme og manglende interesse for omverdenen.

Bibelen forudsiger meget interessant at der i vor tid skulle ske frygtelige ting på jorden. Hvordan kan det være, og hvilken indvirkning bør det have på vores tilværelse og indstilling? Og hvordan kan man ud fra Bibelen hævde at en bestemt form for frygt kan være både god og gavnlig? Lad os se.

[Ramme på side 3]

Nogle børn og voksne er blevet spurgt om hvad der bekymrer dem og deres familie mest. De har svaret at de er bange for:

BØRN FORÆLDRE

56% At en i familien skal blive overfaldet 73%

53% At en af de voksne mister sit arbejde 60%

43% Ikke at have råd til at købe mad 47%

51% Ikke at have råd til at søge læge 61%

47% Ikke at have råd til tøj og husleje 50%

38% At familien skal gå i opløsning 33%

Kilde:

Newsweek for 22. november 1993