Troen sættes på prøve

4, 5. (a) Hvordan havde Ezekias vist at han ville være uafhængig af Assyrien? (b) Hvilken militær aktion foretog Sankerib mod Juda, og hvilke skridt tog Ezekias for at afværge et øjeblikkeligt angreb på Jerusalem? (c) Hvilke forberedelser traf Ezekias for at kunne forsvare Jerusalem mod assyrerne?

⁴ Der ventede Jerusalem store prøvelser. Ezekias havde gjort oprør mod et forbund som hans troløse far, Akaz, havde sluttet med assyrerne. Han havde oven i købet slået filistrene, som var Assyriens allierede. (2 Kongebog 18:7, 8) Det vakte assyrerkongens vrede. Derfor siges der: „I kong Ezekias’ fjortende år drog Sankerib, Assyriens konge, op imod alle Judas befæstede byer og gav sig til at indtage dem.“ (Esajas 36:1) Måske i håb om at beskytte Jerusalem og afværge et øjeblikkeligt angreb af den ubarmhjertige assyriske hær gik Ezekias ind på at betale en enorm tribut til Sankerib, 300 talenter sølv og 30 talenter guld.a — 2 Kongebog 18:14.

⁵ Da der ikke var nok guld og sølv i det kongelige skatkammer til at betale med, skaffede Ezekias sig det resterende guld og sølv fra templet. Han huggede også templets guldbelagte døre af og sendte dem til Sankerib. Det stillede assyrerkongen tilfreds, men kun for en tid. (2 Kongebog 18:15, 16) Øjensynlig forstod Ezekias at assyrerne ikke ville lade Jerusalem være i fred i ret lang tid. Derfor måtte der træffes forberedelser. Folket tilstoppede de kilder og vandløb der kunne forsyne en invaderende assyrisk hær med vand. Ezekias udbyggede også Jerusalems fæstningsværker, og han samlede sig et våbenarsenal; blandt andet lavede han „kastespyd i mængde samt skjolde“. — 2 Krønikebog 32:4, 5.

6. Hvem satte Ezekias sin lid til?

⁶ Ezekias satte imidlertid ikke sin lid til en velgennemtænkt krigsstrategi eller til fæstningsværker, men til Hærstyrkers Jehova. Han opmuntrede sine befalingsmænd med ordene: „Vær modige og stærke. Vær ikke bange eller skrækslagne på grund af Assyriens konge og på grund af hele den folkemængde som er med ham; for der er flere med os end med ham. Med ham er en arm af kød, men med os er Jehova vor Gud til at hjælpe os og føre vore krige.“ I overensstemmelse hermed „støttede folket sig til kong Ezekias af Judas ord“. (2 Krønikebog 32:7, 8) Lad os nu prøve at forestille os de efterfølgende dramatiske begivenheder, som de er beskrevet i kapitlerne 36 til 39 i Esajas’ profeti.

Rabsjake fremfører sit ærinde

7. Hvem var Rabsjake, og hvorfor blev han sendt til Jerusalem?

⁷ Sankerib sender Rabsjake (ikke et navn, men en militær titel) sammen med to andre højtstående militærpersoner til Jerusalem for at kræve byens overgivelse. (2 Kongebog 18:17) Tre af Ezekias’ udsendinge møder dem uden for bymuren, Ezekias’ hushovmester Eljakim, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn. — Esajas 36:2, 3.

8. Hvordan prøver Rabsjake at svække Jerusalems modstandskraft?

⁸ Rabsjakes mål er ganske enkelt — at få Jerusalem til at overgive sig uden kamp. Først råber han — på hebraisk: „Hvad er det for en forhåbning du har sat din lid til? . . . Til hvem har du . . . sat din lid, siden du har gjort oprør mod mig?“ (Esajas 36:4, 5) Derefter spotter han de skrækslagne jøder og minder dem om at de er helt isolerede. Hvem kan de hente støtte hos? Den „knækkede rørkæp“, Ægypten? (Esajas 36:6) På dette tidspunkt ligner Ægypten virkelig en knækket rørkæp, for den tidligere verdensmagt er blevet midlertidigt besejret af Ætiopien, og den nuværende farao i Ægypten, kong Tirhaka, er ikke ægypter, men ætiopier, og hans nederlag over for Assyrien er nært forestående. (2 Kongebog 19:8, 9) Da Ægypten ikke kan frelse sig selv, er der ikke megen hjælp for Juda at hente dér.

9. Hvad får øjensynlig Rabsjake til at tro at Jehova vil svigte sit folk, men hvad er tværtimod tilfældet?

⁹ Rabsjake hævder at Jehova ikke vil kæmpe for sit folk fordi han er misfornøjet med det. Rabsjake siger: „Hvis du siger til mig: ’Det er Jehova vor Gud vi har sat vor lid til,’ er det så ikke ham hvis offerhøje og hvis altre Ezekias har fjernet?“ (Esajas 36:7) Jøderne har langtfra forkastet Jehova, men er tværtimod vendt om til ham ved at nedrive offerhøjene og altrene.

10. Hvorfor har det ingen betydning om Juda har mange eller få til at forsvare sig?

¹⁰ Derpå minder Rabsjake jøderne om at de i militær henseende er håbløst bagefter. Hånende fremsætter han følgende udfordring: „Lad mig give dig to tusind heste, hvis du på din side kan sætte ryttere på dem.“ (Esajas 36:8) Men har det i virkeligheden nogen betydning om Juda har få eller mange ryttere? Nej, for Judas frelse afhænger ikke af militær overlegenhed. Som Ordsprogene 21:31 siger: „Hesten holdes klar til krigens dag, men frelsen tilhører Jehova.“ Dernæst hævder Rabsjake at assyrerne og ikke jøderne har Jehovas velsignelse; ellers ville assyrerne aldrig have kunnet trænge så langt ind i Juda, siger han. — Esajas 36:9, 10.

11, 12. (a) Hvorfor bliver Rabsjake ved med at tale „jødernes sprog“, og hvordan prøver han at friste de jøder der hører ham? (b) Hvilken virkning kunne Rabsjakes ord have på jøderne?

¹¹ Ezekias’ udsendinge er bekymrede for den virkning Rabsjakes ord kan have på mændene oppe på bymuren, for de kan høre ham. De jødiske embedsmænd siger derfor: „Tal dog aramaisk til dine tjenere, for det forstår vi; men tal ikke til os på jødernes sprog mens folkene som er på muren hører det.“ (Esajas 36:11) Men Rabsjake agter ikke at tale aramaisk. Han vil så tvivl og frygt i jøderne så de overgiver sig og Jerusalem kan erobres uden kamp! (Esajas 36:12) Han fortsætter derfor med at tale „jødernes sprog“. Advarende siger han til Jerusalems indbyggere: „Lad ikke Ezekias bedrage jer, for han kan ikke udfri jer.“ Derefter prøver han at friste de jøder som hører på ham, ved at beskrive hvordan de vil få det under et assyrisk styre: „Overgiv jer til mig og kom ud til mig, og spis, hver af sin egen vinstok og hver af sit eget figentræ, og drik vand, hver af sin egen cisterne, indtil jeg kommer og tager jer med til et land ligesom jeres eget land, et land med korn og ny vin, et land med brød og vingårde.“ — Esajas 36:13-17.

¹² Jøderne vil ikke få nogen høst det år — den assyriske invasion har forhindret dem i at så deres korn. Udsigten til at spise saftige druer og drikke køligt vand må have været meget fristende for mændene på muren. Men Rabsjake er endnu ikke færdig med at prøve at tage modet fra dem.

13, 14. Hvorfor gælder det der overgik Samaria, ikke Juda — trods Rabsjakes argumenter?

¹³ Fra sit arsenal af verbale argumenter fremdrager Rabsjake endnu et våben. Han advarer jøderne mod at tro på Ezekias hvis han skulle sige: „Jehova vil udfri os.“ Rabsjake minder jøderne om at Samarias guder ikke har kunnet forhindre de ti stammer i at bukke under for assyrerne. Og hvad med de andre nationers guder som heller intet har kunnet stille op over for Assyrien? „Hvor er Hamats og Arpads guder?“ spørger han. „Hvor er Sefarvajims guder? Og har de udfriet Samaria af min hånd?“ — Esajas 36:18-20.

¹⁴ Rabsjake, som dyrker falske guder, forstår naturligvis ikke at der er stor forskel på det frafaldne Samaria og Ezekias’ Jerusalem. Samarias falske guder formåede ikke at frelse tistammeriget. (2 Kongebog 17:7, 17, 18) Jerusalem under Ezekias har derimod vendt de falske guder ryggen og tjener nu Jehova. Men de tre judæiske udsendinge gør ikke noget forsøg på at forklare Rabsjake dette. „De forholdt sig tavse og svarede ham ikke et ord, for kongens påbud lød: ’I må ikke svare ham.’“ (Esajas 36:21) Eljakim, Sjebna og Joa vender tilbage til Ezekias og aflægger en officiel rapport om Rabsjakes ord. — Esajas 36:22.

Ezekias træffer en beslutning

15. (a) Hvilken beslutning må Ezekias nu træffe? (b) Hvilken forsikring giver Jehova sit folk?

¹⁵ Kong Ezekias må nu træffe en beslutning. Skal Jerusalem overgive sig til assyrerne? Skal det slutte sig sammen med Ægypten? Eller skal det holde stand og kæmpe? Ezekias er under et stort pres. Han går ind i Jehovas tempel, mens Eljakim og Sjebna sammen med nogle af præsternes ældste bliver sendt hen for at rådspørge Jehova gennem profeten Esajas. (Esajas 37:1, 2) Klædt i sæk kommer kongens udsendinge til Esajas og siger: „Denne dag er en trængselens og retledningens og forsmædelsens dag . . . Måske vil Jehova din Gud høre Rabsjakes ord, ham som hans herre, Assyriens konge, har sendt for at smæde den levende Gud, og så vil Jehova din Gud kræve ham til regnskab for de ord som han har hørt.“ (Esajas 37:3-5) Ja, assyrerne har udfordret den levende Gud! Vil han reagere på de hånende ord? Gennem Esajas forsikrer Jehova jøderne: „Vær ikke bange på grund af de ord som du har hørt og som Assyriens konges unge mænd har spottet mig med. Se, jeg indgiver ham en ånd, og han skal høre en melding og vende tilbage til sit eget land; og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans eget land.“ — Esajas 37:6, 7.

16. Hvilket brev sender Sankerib?

¹⁶ I mellemtiden er Rabsjake blevet kaldt bort for at være ved Sankeribs side mens denne fører krig ved Libna. Sankerib vil senere tage sig af Jerusalem. (Esajas 37:8) Men selv om Rabsjake er borte, lettes presset ikke på Ezekias. Sankerib sender et trusselsbrev til Ezekias med en beskrivelse af hvad Jerusalems indbyggere kan forvente hvis de ikke overgiver sig: „Du har selv hørt hvad Assyriens konger har gjort ved alle landene idet han har viet dem til udslettelse; skulle du så blive udfriet? Har guderne for de nationer som mine forfædre ødelagde, udfriet dem . . .? Hvor er Hamats konge og Arpads konge og byen Sefarvajims konge — eller Henas og Ivvas?“ (Esajas 37:9-13) I realiteten siger assyreren at det vil være tåbeligt at gøre modstand — det vil blot gøre ondt værre!

17, 18. (a) Hvad er Ezekias’ motiv til at bede om Jehovas beskyttelse? (b) Hvilket svar giver Jehova assyrerkongen gennem Esajas?

¹⁷ Dybt foruroliget over de konsekvenser hans beslutning kan få, breder Ezekias Sankeribs brev ud foran Jehova i templet. (Esajas 37:14) I en inderlig bøn beder han Jehova om at høre assyrerens trusler, og han slutter med ordene: „Og nu, Jehova vor Gud, frels os af hans hånd, så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“ (Esajas 37:15-20) Det fremgår heraf at Ezekias’ bekymring ikke først og fremmest drejer sig om hans egen udfrielse, men om den forsmædelse der vil overgå Jehovas navn hvis assyrerne indtager Jerusalem.

¹⁸ Jehova besvarer Ezekias’ bøn gennem Esajas. Jerusalem kommer ikke til at overgive sig til assyrerne, men skal holde stand. Dristigt fremfører Esajas Jehovas budskab til Sankerib som talte han til ham selv: „Jomfruen, Zions datter, ringeagter dig, gør nar af dig. Bag dig ryster Jerusalems datter [spottende] på hovedet.“ (Esajas 37:21, 22) Derefter fortsætter Jehova, idet han i realiteten siger: ’Hvem er du at du tillader dig at spotte Israels Hellige? Jeg kender dine gerninger. Du nærer store ambitioner, og du praler meget. Du har sat din lid til din militære styrke og har erobret store områder. Men du er ikke uovervindelig. Jeg vil knuse dine planer. Jeg vil sejre over dig. Derefter vil jeg gøre mod dig som du har gjort mod andre. Jeg vil sætte en krog i din næse og føre dig tilbage til Assyrien!’ — Esajas 37:23-29.

„Dette er tegnet for dig“

19. Hvilket tegn får Ezekias af Jehova, og hvad betyder det?

¹⁹ Hvilken garanti får Ezekias for at Esajas’ profeti vil gå i opfyldelse? Jehova svarer: „Dette er tegnet for dig: Der bliver i dette år spist af det der vokser op fra spildte kerner, og i det andet år af korn der skyder op af sig selv; men i det tredje år skal I så og høste, og plante vingårde og spise deres frugt.“ (Esajas 37:30) Jehova vil sørge for føde til de indesluttede jøder. Selv om de ikke har kunnet så på grund af den assyriske besættelse, vil de kunne sanke og spise det der er vokset op af sig selv efter sidste års høst. Det følgende år, som er et sabbatsår, må markerne ligge uopdyrkede hen trods den fortvivlede situation. (2 Mosebog 23:11) Jehova lover at hvis folket adlyder ham, vil der vokse nok korn op til at de kan leve af det. Derefter vil de i det følgende år kunne så som sædvanlig og høste frugterne af deres arbejde.

20. Hvad vil det sige at de der undslipper det assyriske angreb, vil „slå rod forneden og bære frugt foroven“?

²⁰ Jehova sammenligner nu sit folk med en plante der ikke let rykkes op: „De undslupne af Judas hus . . . skal igen slå rod forneden og bære frugt foroven.“ (Esajas 37:31, 32) Ja, de der stoler på Jehova, har intet at frygte. De og deres afkom vil forblive rodfæstede i landet.

21, 22. (a) Hvordan lyder profetien om Sankerib? (b) Hvordan og hvornår opfyldes Jehovas ord om Sankerib?

²¹ Hvad med assyrerkongens trussel mod Jerusalem? Jehova svarer: „Han kommer ikke ind i denne by eller skyder en pil derind, og han møder den ikke med skjold eller opkaster belejringsvold imod den. Ad den vej han kom, vender han tilbage, og i denne by kommer han ikke ind.“ (Esajas 37:33, 34) Det kommer slet ikke til kamp mellem Assyrien og Jerusalem. Til alles overraskelse bliver det assyrerne og ikke jøderne der bliver overvundet uden kamp.

²² Tro mod sit ord sendte Jehova en engel der slog de bedste af Sankeribs soldater ihjel — 185.000 mand. Dette skete øjensynlig ved Libna. Sankerib selv vågnede op om morgenen og fandt alle anførerne, hærcheferne og de vældige krigere i sin hær døde. Beskæmmet vendte han tilbage til Nineve, men trods sit eklatante nederlag blev han stædigt ved med at dyrke sin falske gud Nisrok. Nogle år senere, da han engang tilbad i Nisroks tempel, blev han snigmyrdet af to af sine sønner. Endnu en gang havde den livløse Nisrok vist sig ude af stand til at frelse. — Esajas 37:35-38.

[Billede på side 383]

Kong Ezekias stoler på Jehova da han står over for det mægtige Assyrerrige

[Helsides billede på side 384]

[Billede på side 389]

Kongen sender udsendinge til Esajas for at rådspørge Jehova

[Billede på side 390]

Ezekias beder om at Jehovas navn må blive ophøjet ved at Assyrien lider nederlag

[Billede på side 393]

Jehovas engel slår 185.000 assyrere ihjel