10. Hvad fik Peter til at fornægte Jesus?

¹⁰ Apostelen Peter var en af Jesu nærmeste venner, og han var ikke bange for at erklære at Jesus var Messias. (Matt. 16:16) Da nogle af disciplene forlod Jesus fordi de ikke forstod meningen med det han sagde, forblev Peter loyal. (Joh. 6:66-69) Og da fjender kom for at arrestere Jesus, trak Peter sit sværd for at forsvare sin Herre. (Joh. 18:10, 11) Men senere bukkede han under for menneskefrygt og nægtede endda overhovedet at kende Jesus. I et kort øjeblik var den ellers så modige apostel fanget i menneskefrygtens snare, og det gjorde ham helt handlingslammet. — Matt. 26:74, 75.

Peter havde både nøjagtig kundskab og kærlighed til Gud, men nogle gange var han for selvsikker, blev frygtsom og bukkede under for pres. Før Jesus blev arresteret, havde Peter skråsikkert sagt: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald, så vil jeg dog ikke.“ (Mark. 14:29) Apostelen ville have været bedre forberedt på de prøver der ville komme, hvis han havde sat sin lid til Jehova, ligesom salmisten der tillidsfuldt sang: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Sl. 118:6) Den sidste aften i sit jordiske liv tog Jesus Peter og to andre apostle med sig ind i Getsemane Have. I stedet for at holde sig vågne faldt Peter og de to andre i søvn. Jesus vækkede dem og sagde: „Bliv ved med at holde jer vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ (Mark. 14:38) Men Peter faldt i søvn igen, og senere bukkede han under for pres og menneskefrygt.