Frygt — gavnlig eller skadelig?

„Jeg tænker nogle gange på hvordan jeg helst vil dø. Jeg vil nødig skydes, men hvis det skulle ske, vil jeg håbe at jeg bliver ramt lige her midt i hovedet, så jeg dør med det samme.“

SÅDAN sagde en 14-årig pige til en journalist fra Los Angeles Times der interviewede en gruppe skoleelever. Anledningen var at nogle unge kort forinden havde begået drab — både på voksne og på jævnaldrende. Artiklen hed: „Frygtens verden.“

Man kan ikke undgå at lægge mærke til at mange lever i en verden af frygt. Frygt for hvad? Det er svært at pege på en enkeltårsag. Prøv at se om du kan finde nogle ting i rammen på denne side som skaber frygt hos dine venner eller hos folk hvor du bor. Rammen er fra Newsweek for 22. november 1993; den viser resultaterne af et rundspørge blandt 758 børn mellem 10 og 17 år, samt deres forældre.

Hvis disse unge blev interviewet i dag, kunne de måske nævne endnu flere grunde til frygt, deriblandt jordskælv. Efter det store jordskælv i Los Angeles i januar 1994 skrev Time: „Nogle af symptomerne på en posttraumatisk stresstilstand er pludselige og livagtige erindringer, mareridt, søvnløshed, og vrede over ikke at have styr på sin tilværelse.“ En forretningsmand der havde besluttet at flytte fra området sagde: „Ødelæggelsen er ingenting. Det er skrækken. Man går i seng i stueetagen med skoene på. Man sover ikke. Man sidder blot og venter på det hver eneste nat. Det er meget ubehageligt.“

„Katastrofer på stribe giver japanerne dårlige nerver“ var titlen på en reportage fra Tokyo den 11. april 1995. Den fortsatte: „Nervegasangrebet . . . var et særlig hårdt slag for den japanske psyke, eftersom det var en del af en hel række hændelser der tilsammen skabte fundamental usikkerhed for fremtiden. . . . Folk føler sig ikke længere trygge i de gader der før var kendt for at være sikre at færdes i både dag og nat.“ Og det er ikke kun de ældre der er bange. „Professor Ishikawa [fra Seijo-universitetet] siger at ængstelsen . . . er særlig udtalt blandt unge, som sjældent har nogen klar forestilling om hvilken fremtid der venter dem.“

Undersøgelser peger på at „et tilfælde af overvældende skræk kan forandre hjernens kemi og selv mange årtier efter gøre mennesker mere følsomme over for adrenalinudskillelser.“ Forskere søger at finde ud af hvordan hjernen opfatter en faretruende situation — hvordan vi vurderer detaljer og reagerer når vi bliver bange. Professor Joseph LeDoux skriver: „Vi håber at en bedre forståelse af nervebanernes funktion i forbindelse med at gøre et individ opmærksom på fare, vil hjælpe os til at kortlægge de generelle mekanismer der har at gøre med denne form for hukommelse.“

Men de fleste af os har nok ikke den store interesse i at kende det kemiske eller nervemæssige grundlag for frygt. Vi er sikkert mere interesserede i at få svar på spørgsmål som: Hvorfor bliver vi bange? Hvordan bør vi reagere? Kan frygten på nogen måde være gavnlig?

Du er formentlig ikke i tvivl om at frygt undertiden kan være gavnlig. Forestil dig for eksempel at du kommer hjem en mørk aften og ser at døren står på klem, selv om du låste den da du gik. Gennem vinduerne synes du at ane nogle skygger der bevæger sig. Du fornemmer straks at der er noget galt, og bliver helt stiv. Det kan være en tyv eller en anden ubuden gæst, der måske oven i købet er bevæbnet.

Den frygt man instinktivt føler i sådanne situationer kan beskytte en mod uforvarende at komme i en farlig situation. Frygt kan hjælpe en til at tage nogle forholdsregler eller at søge hjælp inden man udsættes for en eventuel fare. Der kan nævnes mange lignende eksempler: et skilt der advarer om højspænding, en radiomeddelelse om at et uvejr er på vej ind over det område hvor man bor, en gennemtrængende lyd fra bilens motor mens man kører på en trafikeret vej.

I nogle tilfælde kan angstfornemmelsen bestemt være gavnlig. Den kan hjælpe én til at søge beskyttelse eller at tage skridt til handling. Men det er også velkendt at en vedvarende eller intens følelse af angst ikke er gavnlig men skadelig. Den kan gøre én stakåndet, medføre hjertebanken, besvimelse, rysten, kvalme og manglende interesse for omverdenen.

Bibelen forudsiger meget interessant at der i vor tid skulle ske frygtelige ting på jorden. Hvordan kan det være, og hvilken indvirkning bør det have på vores tilværelse og indstilling? Og hvordan kan man ud fra Bibelen hævde at en bestemt form for frygt kan være både god og gavnlig? Lad os se.

[Ramme på side 3]

Nogle børn og voksne er blevet spurgt om hvad der bekymrer dem og deres familie mest. De har svaret at de er bange for:

BØRN FORÆLDRE

56% At en i familien skal blive overfaldet 73%

53% At en af de voksne mister sit arbejde 60%

43% Ikke at have råd til at købe mad 47%

51% Ikke at have råd til at søge læge 61%

47% Ikke at have råd til tøj og husleje 50%

38% At familien skal gå i opløsning 33%

Kilde:

Newsweek for 22. november 1993

Frygt — udbredt nu men ikke for evigt!

DEN udbredte frygt overrasker ikke dem der studerer Guds ord. Gennem deres forkyndelse har Jehovas vidner bekendtgjort vidt og bredt at vi tydeligvis lever i en særlig tidsperiode af menneskehedens historie. Alle ved at den er kendetegnet af udbredt frygt. Men for længe siden pegede Jesus frem til vor tid da hans apostle spurgte ham om tegnet på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning eller ’verdens ende’. — Mattæus 24:3.

Her følger nogle af Jesu forudsigelser:

„Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød; og der vil komme frygtelige ting og fra himmelen store tegn.“ — Lukas 21:10, 11.

Lagde du mærke til at han talte om „frygtelige ting“? Senere i sit svar nævnte Jesus igen selve ordet frygt i en forbindelse der måske direkte berører dig og dine nærmeste. Men før vi ser nærmere på det, vil vi kort gennemgå nogle yderligere vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage. — 2 Timoteus 3:1.

Berettiget frygt for krig

Militære konflikter har lagt store områder af jorden øde. For eksempel er de oliekilder man efterlod i brand ved slutningen af Mellemøstkonflikten for nogle år siden, af bladet Geo blevet kaldt „den største miljøkatastrofe som mennesker nogen sinde har udløst“. Krige har kostet millioner af mennesker livet eller førligheden. Ud over de millioner af soldater og civile der døde i Første Verdenskrig, blev der dræbt 55 millioner i Anden Verdenskrig. Husk at Jesus, som en del af tegnet på at verdens ende er nær, sagde at „nation [skulle] rejse sig mod nation, og rige mod rige“.

Vi kan heller ikke overse de forsøg på folkedrab der er blevet gjort — bevidste forsøg på at udrydde hele racer eller folkeslag. Menneskehedens i forvejen enorme blodskyld er i det 20. århundrede blevet endnu større ved at millioner af armeniere, cambodjanere, jøder, rwandere, ukrainere og andre har måttet lade livet. Og drabene fortsætter i lande hvor religiøse ekstremister opflammer de etniske modsætninger. Ja, jorden tilsøles stadig af blod der udgydes i krig.

Når der føres krig i dag, kræves der ofre selv efter at kampene er ophørt — for eksempel når der er udlagt miner i flæng. Ifølge forskningsorganisationen Human Rights Watch er der „verden over omkring 100 millioner udlagte miner der truer civiles liv“. De ligger som en usynlig fare for uskyldige mænd, kvinder og børn længe efter at den krig de blev anvendt i er forbi. Efter sigende er der i over 60 lande hver måned tusinder der dræbes eller lemlæstes af sådanne miner. Hvorfor har man ikke systematisk fjernet de livsfarlige indretninger? Avisen The New York Times har skrevet: „Dag for dag udlægges der langt flere miner end der fjernes, så ulykkestallene er støt stigende.“

Samme avisartikel fra 1993 fortæller at salget af disse miner er blevet en forretning der „giver op til 200 millioner dollars i overskud om året“. Ved denne handel medvirker „omkring 100 firmaer og statslige instanser i 48 lande“, som har „eksporteret 340 forskellige typer“ miner. Nogle af dem er endda lavet så de ligner legetøj, sådan at børn vil få lyst til at samle dem op — hvor djævelsk! Tænk bevidst at udsætte børn for død og lemlæstelse! En avis bragte en lederartikel med overskriften „100 millioner helvedesmaskiner“; heri blev det nævnt at disse indretninger har „dræbt eller invalideret flere mennesker end kemiske våben, biologiske våben og kernevåben“.

Og så er landminerne naturligvis ikke den eneste dødbringende vare der kan købes på markederne. Pengegriske våbenhandlere verden over bliver multimillionærer ved denne handel. Det Amerikanske Center for Oplysninger om Forsvaret har i sin publikation The Defense Monitor rapporteret: „I de sidste ti år har [et af verdens førende lande] eksporteret våben til en værdi af 135 milliarder dollars.“ Den samme stærke nation har „givet samtykke til salg af våben samt militær opbygning og træning for hele 63 milliarder dollars, til 142 lande“. Dermed bliver der sået en sæd der vil føre til yderligere krige og lidelser. I The Defense Monitor stod der også at „krigene alene i 1990 engagerede 5 millioner mennesker i væbnede styrker, kostede over 50 milliarder dollars, og dræbte en kvart million mennesker, hvoraf de fleste var civile“. Og du kan sikkert komme i tanker om talrige andre krige der har raset i årene siden da og bragt frygt og død over endnu flere millioner.

Yderligere ødelæggelse af jorden og livet på den

Professor Barry Commoner siger advarende: „Jeg tror at forureningen af jorden, hvis den får lov til at fortsætte uhindret, til sidst vil gøre vor klode uegnet som menneskebolig.“ Han siger videre at problemet ikke er uvidenhed, men slet og ret begærlighed. Tror du at en retfærdig og kærlig Gud vil tillade at dette fortsætter i det uendelige, med en stigende frygt for forurening til følge? Misbruget af jorden er så alvorligt at regnskabet nødvendigvis må gøres op med de ansvarlige og Gud må gribe ind for at genopbygge kloden. Jesus nævnte blandt andet dette i sit svar til apostlene angående ’verdens ende’.

Før vi kommer ind på hvordan Jehova vil kræve de ansvarlige til regnskab, lad os da se nærmere på hvordan menneskene har båret sig ad. Det er forstemmende at tænke på blot nogle få af de ting menneskene har gjort sig skyldige i: syreregnen, den hensynsløse skovhugst, den uansvarlige dumpning af radioaktivt affald, giftige kemikalier og ubehandlet spildevand, nedbrydningen af det beskyttende ozonlag og den skødesløse brug af ukrudtsmidler og insektgifte.

Ønsket om profit betyder at jorden også på andre måder tilsmudses. Hver dag ender i tonsvis af affaldsstoffer i floder og have, i luften og jorden. Videnskabsfolk strør endda affald ud i himmelrummet, når de så at sige ’ikke rydder op efter sig’. Jorden er ved at blive omringet af rumaffald. Hvis det ikke var fordi Gud havde skabt jorden sådan at den for en stor del kan rense sig selv, ville vi sikkert for længe siden være blevet kvalt i vort eget affald.

Mange mennesker forurener endda sig selv. Tag for eksempel brugen af tobak og narkotika. I USA er misbruget af forskellige stoffer blevet kaldt „landets største sundhedsproblem“. Det koster landet 238 milliarder dollars om året, og heraf bruges de 34 på „sundhedspleje der ellers ville have været unødvendig“. Hvad tror du ikke tobaksforbruget koster i penge og menneskeliv her i Danmark?

Den løse moral og de afvigende former for livsstil mange hengiver sig til som deres ret, har ført til en forfærdende høst i form af seksuelt overførte sygdomme der koster mange livet i en ung alder. Dødsannoncerne i storbyernes aviser fortæller om flere og flere der dør mens de endnu er i 30- eller 40-årsalderen. Hvorfor? I mange tilfælde er de blevet ofre for deres egne ødelæggende vaner. Denne sørgelige stigning i antallet af seksuelt overførte sygdomme og andre lidelser stemmer også med Jesu profeti om at der ’det ene sted efter det andet skulle være tilfælde af pest’.

Den værste form for forurening er imidlertid den der foregår i menneskenes sind, deres tankegang, eller ånd. Hvis man tager et tilbageblik over de former for forurening vi indtil nu har nævnt, kan man da ikke sige at de fleste af dem skyldes et forurenet sind? Tænk også på hvor mange mord, voldtægter, overfald og andre tilfælde af vold der øves af mennesker med en sygelig tankegang. Mange erkender ligeledes at de millioner af aborter der hvert år foretages, er et tegn på mental og åndelig forurening.

Denne form for mental forurening ses allerede hos unge. Ringeagt for myndighed, det være sig forældres eller andres, medvirker til at familielivet går i opløsning og almindelig lov og orden tilsidesættes. Denne mangel på en sund respekt for myndighed kan føres direkte tilbage til unges manglende åndelige sundhed. De der underviser i udviklingslæren, i ateisme og i andre trosnedbrydende teorier bærer derfor en meget stor skyld. Det samme gør religiøse lærere der, i deres store iver efter at fremføre meninger der er moderne og „rigtige“, vender Guds ord ryggen. De og andre som har ladet sig fylde af verdens visdom, udbreder menneskers modstridende teorier.

Resultaterne kan i dag ses af enhver. Folk drives ikke af kærlighed til Gud og næsten, men af had og egoisme. Den rådne frugt de høster er den udbredte umoralitet, vold og håbløshed. Alt dette har hos ærlige mennesker vakt stor frygt, deriblandt frygt for at mennesket en dag vil ødelægge sig selv og hele kloden.