1. Hvorfor kan alle godt lide at være sammen med mennesker der er interesseret i deres ve og vel, som det fremgår af 1. Peter 3:8?

VI KAN godt lide at være sammen med mennesker der er interesseret i vores ve og vel. Vi holder af dem der prøver at sætte sig i vores sted og forsøger at forstå hvad vi tænker og føler. Det er skønt når andre ser hvad vi har brug for, og tilbyder deres hjælp, måske endda før vi selv har bedt om det. Ja, vi bliver glade når andre viser at de har medfølelseb med os. – Læs 1. Peter 3:8.

2. Hvorfor er vi nødt til at arbejde på at vise empati?

² Som kristne ønsker vi alle sammen at være medfølende, at vise empati. Men vi må også være realistiske og indrømme at vi kan være nødt til at arbejde på det. Hvorfor? For det første fordi vi er ufuldkomne. (Rom. 3:23) Det betyder at vi må bekæmpe vores medfødte tendens til at tænke mest på os selv. Dertil kommer at vores opvækst eller andre omstændigheder måske gør det svært for os at vise empati. Desuden kan det være at vi bliver påvirket af den mentalitet folk omkring os har. Her i de sidste dage er der mange der er egoistiske og ikke tager hensyn til andres følelser. (2. Tim. 3:1, 2) Hvad kan vi gøre for at overvinde det der kan forhindre os i at vise andre hensyn og medfølelse?

3. (a) Hvordan kan vi blive bedre til at vise medfølelse? (b) Hvad vil vi se på her i artiklen?

³ Ved at efterligne Jehova Gud og hans Søn, Jesus Kristus, kan vi blive bedre til at vise medfølelse. Jehova er indbegrebet af kærlighed, og han er det allerbedste eksempel med hensyn til at vise andre omsorg og medfølelse. (1. Joh. 4:8) Jesus var en perfekt afspejling af sin Fars personlighed. (Joh. 14:9) Hans liv på jorden var en demonstration af hvordan et menneske kan vise medfølelse. I denne artikel vil vi først se på hvordan Jehova og Jesus er opmærksomme på andres følelser. Derefter vil vi se på hvordan vi kan følge deres eksempel.

HVORDAN JEHOVA VISER MEDFØLELSE

4. Hvordan viser Esajas 63:7-9 at Jehova er dybt interesseret i hvad hans tjenere føler?

⁴ Bibelen viser at Jehova er dybt interesseret i hvad hans tjenere føler. Læg for eksempel mærke til hvad Jehova følte da israelitterne i fortiden gennemgik forskellige prøvelser. Guds ord siger: “Alt det der smertede dem, smertede ham.” (Læs Esajas 63:7-9). Senere erklærede Jehova gennem sin profet Zakarias at han tager det personligt når andre behandler hans folk dårligt. Jehova sagde til sine tjenere: “Den der rører jer, rører ved pupillen i mit øje.” (Zak. 2:8) Er det ikke en magtfuld illustration af den omsorg Jehova har for sit folk?

5. Giv et eksempel på at Jehova har gjort noget aktivt for at hjælpe sine tjenere.

⁵ Når Jehovas tjenere bliver udsat for noget ondt, nøjes han ikke med at have en passiv medfølelse med dem. Han gør noget aktivt for at hjælpe dem. For eksempel: Da israelitterne led under slaveriet i Egypten, forstod Jehova deres situation, og han besluttede at gribe ind. Han sagde til Moses: “Jeg har set mit folk i Egypten blive mishandlet, og jeg har hørt dem råbe om hjælp ... jeg ved jo hvor meget de lider. Jeg vil stige ned for at befri dem fra egypterne.” (2. Mos. 3:7, 8) Jehova havde medfølelse med sit folk, og derfor befriede han det fra slaveriet. Flere hundrede år senere, da israelitterne var kommet ind i det lovede land, blev de angrebet af fjender. Hvordan reagerede Jehova? Han “fik ondt af dem når de jamrede på grund af dem der undertrykte og mishandlede dem”. Igen blev Jehova bevæget af sin empati, og han hjalp sit folk. Han udnævnte dommere som reddede israelitterne fra deres fjender. – Dom. 2:16, 18.

6. Giv et eksempel på at Jehova også tager hensyn til sine tjenere når deres måde at tænke på er forkert.

⁶ Jehova tager altid hensyn til sine tjeneres følelser, også når deres måde at tænke på er forkert. Tænk for eksempel på profeten Jonas. Gud sendte ham til Nineve for at forkynde et domsbudskab mod indbyggerne. Da de omvendte sig, besluttede Gud at skåne dem. Det var Jonas ikke tilfreds med. “Han blev rasende” fordi hans domsprofeti ikke gik i opfyldelse. Men Jehova var tålmodig med Jonas og hjalp ham til at ændre sin måde at tænke på. (Jon. 3:10 – 4:11) Til sidst forstod Jonas det han skulle lære, og han blev endda brugt af Jehova til at nedskrive beretningen til gavn for os. – Rom. 15:4.c

7. Hvad viser alt det Jehova har gjort for sit folk?

⁷ Alt hvad Jehova har gjort for sit folk, viser os at han har empati med sine tjenere. Han er klar over hvilke smerter og lidelser hver enkelt af os har. Jehova ‘kender virkelig menneskers hjerte’. (2. Krøn. 6:30) Han kender vores inderste tanker, vores dybeste følelser og vores begrænsninger. Og “han vil ikke tillade at [vi] bliver fristet mere end [vi] kan klare”. (1. Kor. 10:13) Hvor er det trøstende at vide!

HVORDAN JESUS VISER MEDFØLELSE

8-10. Hvilke faktorer må have medvirket til at Jesus havde så stor omsorg for andre?

⁸ Da Jesus levede som menneske på jorden, viste han stor medfølelse med andre. Der må have været mindst tre faktorer der gjorde at han havde så stor omsorg. For det første var Jesus, som allerede nævnt, en perfekt afspejling af sin Fars personlighed. Han elskede mennesker, ligesom hans Far gør. Jesus glædede sig over alt det han havde hjulpet Jehova med at frembringe, men han var “særligt glad for” menneskene. (Ordsp. 8:31) Fordi han elskede mennesker, havde deres følelser stor betydning for ham.

⁹ For det andet vidste Jesus, ligesom Jehova, hvad der boede i andres hjerte. Han kendte deres følelser og motiver. (Matt. 9:4; Joh. 13:10, 11) Når Jesus mærkede at mennesker var ulykkelige, fik han derfor medlidenhed med dem og trøstede dem. – Esa. 61:1, 2; Luk. 4:17-21.

¹⁰ For det tredje havde Jesus selv haft nogle af de udfordringer andre havde. Det ser for eksempel ud til at han voksede op i en fattig familie. Han havde uden tvivl arbejdet sammen med sin adoptivfar, Josef, og kendte derfor til hårdt fysisk arbejde. (Matt. 13:55; Mark. 6:3) Og tilsyneladende døde Josef på et tidspunkt før Jesus’ tjeneste var slut. Derfor har Jesus sikkert kendt den sorg man føler når man mister en man holder af. Jesus vidste også hvordan det var at være i en familie med forskellige religiøse opfattelser. (Joh. 7:5) Alt dette – foruden andre faktorer – må have hjulpet Jesus til at forstå de udfordringer almindelige mennesker kan stå over for, og de følelser de kan have.

11. Hvornår kom Jesus’ omsorg for andre især til udtryk? Nævn eksempler. (Se forsidebilledet).

¹¹ Jesus’ omsorg for andre kom især til udtryk i forbindelse med hans mirakler. Når Jesus udførte mirakler, var det ikke fordi han følte sig forpligtet til det. Nej, han “fik inderligt ondt af” de mennesker der stod i en svær situation. (Matt. 20:29-34; Mark. 1:40-42) Forestil dig for eksempel de følelser Jesus havde da han førte en døv mand væk fra en menneskemængde og helbredte ham. Og tænk på den stærke medfølelse der fik ham til at oprejse en enkes eneste søn. (Mark. 7:32-35; Luk. 7:12-15) Jesus havde sympati med de mennesker, og han ønskede at hjælpe dem.

12. Hvordan viser Johannes 11:32-35 at Jesus havde medfølelse med Martha og Maria?

¹² Jesus viste også medfølelse med Martha og Maria. Han “begyndte at græde” da han så dem sørge over deres bror, Lazarus, der var død. (Læs Johannes 11:32-35). Det var ikke kun fordi han havde mistet en nær ven, at han græd. Han vidste trods alt at han ville give Lazarus livet igen. Han græd fordi han mærkede hvor stor smerte hans venner følte, og det berørte ham dybt.

13. Hvorfor er det opmuntrende at tænke på den medfølelse Jesus har?

¹³ Vi har stor gavn af at lære om Jesus’ medfølelse med andre. Han var selvfølgelig fuldkommen, og det er vi ikke. Men vi elsker ham for den måde han behandlede andre på. (1. Pet. 1:8) Og det er opmuntrende at vide at han nu regerer som Konge i Guds rige. Snart vil han fjerne al sorg og alle smerter. Han har selv været et menneske, og derfor har han de bedste forudsætninger for at hele de sår Satans styre har givet menneskeheden. Det er en stor velsignelse for os at vores Hersker er en der “kan sætte sig ind i vores svagheder”. – Hebr. 2:17, 18; 4:15, 16.

EFTERLIGN JEHOVA OG JESUS

14. Hvad motiverer Efeserne 5:1, 2 os til at gøre?

¹⁴ Når vi tænker over Jehovas og Jesus’ eksempel, føler vi os motiveret til selv at vise større medfølelse. (Læs Efeserne 5:1, 2). Vi kan ikke se ind i andres hjerter, sådan som de kan. Men vi kan alligevel prøve at forstå andres følelser og behov. (2. Kor. 11:29) I modsætning til folk i den selviske verden omkring os ‘er vi ikke kun optaget af det der gavner os selv, men tænker også på det der gavner andre’. – Flp. 2:4.

15. Hvem skal i særlig grad vise medfølelse?

¹⁵ Menighedens ældste skal i særlig grad vise medfølelse. De ved at de skal aflægge regnskab for de får der er betroet i deres varetægt. (Hebr. 13:17) For at kunne hjælpe deres brødre og søstre må de ældste være forstående. Hvordan kan ældste vise at de har medfølelse?

16. Hvad gør en medfølende ældste, og hvorfor er det vigtigt?

¹⁶ En medfølende ældste bruger tid sammen med sine kristne brødre og søstre. Han stiller spørgsmål og lytter derefter opmærksomt og tålmodigt. Det er særligt vigtigt når et af de dyrebare får ønsker at udøse sit hjerte, men kæmper for at finde de rette ord. (Ordsp. 20:5) Når en ældste villigt giver af sin tid, knytter han stærke bånd af tillid, venskab og kærlighed til sine trosfæller. – Ap.G. 20:37.

17. Hvad værdsætter mange brødre og søstre allermest hos de ældste? Giv et eksempel.

¹⁷ Den egenskab som mange brødre og søstre giver udtryk for at de værdsætter allermest hos de ældste, er at de forstår andres følelser. Hvorfor er det sådan? “Det er nemmere at tale med dem når man ved at de forstår en,” siger Adelaide. Hun tilføjer: “Om de har medfølelse, kan man mærke på den måde de reagerer på når man taler med dem.” En bror fortæller taknemmeligt: “Jeg så tårer i en ældstes øjne da han fik at vide hvordan min situation var. Det vil jeg aldrig glemme.” – Rom. 12:15.

18. Hvad kan vi gøre for at vise andre forståelse og medfølelse?

¹⁸ Selvfølgelig er det ikke kun de ældste der skal vise forståelse og medfølelse. Det kan vi alle sammen gøre i højere grad. Hvordan? Vi kan prøve at sætte os ind i de udfordringer som andre i vores familie eller i vores menighed har. Vis interesse for teenagerne, de syge, de ældre og dem der har mistet en af deres kære. Spørg ind til hvordan de har det, og når de svarer, må du lytte med fuld opmærksomhed. Lad dem mærke at du virkelig føler med dem i den situation de er i. Tilbyd at hjælpe på enhver måde det er muligt for dig. Dét er ægte kærlighed vist i handling. – 1. Joh. 3:18.

19. Hvorfor er vi nødt til at være fleksible når vi prøver at hjælpe andre?

¹⁹ Vi er nødt til at være fleksible når vi prøver at hjælpe andre. Hvorfor? Fordi mennesker reagerer forskelligt på modgang. Nogle er ivrige efter at udøse deres hjerte, mens andre er mere tilbageholdende. Vi ønsker virkelig at tilbyde vores hjælp, men vi bør undgå at stille spørgsmål som er for personlige. (1. Thess. 4:11) Og når andre begynder at åbne sig, opdager vi måske at vi ikke ser tingene på samme måde som dem. Men vi må indse at det er sådan de føler. Vi må være hurtige til at lytte, men langsomme til at tale. – Matt. 7:1; Jak. 1:19.

20. Hvad vil vi behandle i den næste artikel?

²⁰ Ud over at vise medfølelse i menigheden vil vi også gerne vise denne smukke egenskab i vores forkyndelse. Hvordan kan vi vise medfølelse når vi forkynder og underviser? Det vil vi behandle i den næste artikel.

1. Hvad er en af de mest hjertevarmende sider af Jesus’ personlighed? Forklar.

EN AF de mest hjertevarmende sider af Jesus’ personlighed er hans evne til at forstå de følelser vi ufuldkomne mennesker kan have. Mens Jesus var på jorden, var han ‘glad sammen med dem der var glade’, og han ‘græd sammen med dem der græd’. (Rom. 12:15) For eksempel blev han “overvældet af glæde og fyldt med hellig ånd” da hans 70 disciple kom tilbage og fortalte om en fantastisk forkyndertur. (Luk. 10:17-21) Og da han så hvor kede af det Lazarus’ pårørende var da Lazarus var død, “sukkede han ved sig selv og blev stærkt berørt”. – Joh. 11:33.

2. Hvad hjalp Jesus til at vise medfølelse med mennesker?

² Hvad var det der gjorde at denne fuldkomne mand kunne være så medfølende med syndige mennesker? For det første elskede Jesus dem, ja, som nævnt i forrige artikel var han ‘særligt glad for menneskene’. (Ordsp. 8:31) Hans kærlighed til mennesker havde fået ham til at sætte sig grundigt ind i hvordan de tænker. Apostlen Johannes skrev: “Han vidste hvordan mennesker er.” (Joh. 2:25) Jesus engagerede sig dybt i andre. Folk kunne mærke at han elskede dem, og det fik dem til at lytte til budskabet om Riget. Jo bedre vi bliver til at føle med andre, jo bedre vil vi kunne udføre vores forkyndelse. – 2. Tim. 4:5.

3-4. (a) Hvordan vil vi betragte forkyndelsen hvis vi har medfølelse med folk? (b) Hvad vil denne artikel komme ind på?

³ Paulus vidste at han havde pligt til at forkynde, og det samme er vi bevidste om. (1. Kor. 9:16) Men hvis vi føler med andre, vil vi ikke kun betragte forkyndelsen som en pligt. Vi vil have lyst til at vise folk at vi er interesseret i dem og hellere end gerne vil hjælpe dem. Vi ved at “der er større glæde ved at give end ved at få”. (Ap.G. 20:35) Jo bedre vi bliver til at betragte forkyndelsen i det lys, jo mere vil vi nyde den.

⁴ I denne artikel vil vi se på hvordan vi kan vise medfølelse i forkyndelsen. Først vil vi komme ind på hvad vi kan lære af Jesus og de følelser han havde for andre. Og dernæst vil vi gennemgå fire forskellige måder vi kan efterligne ham på. – 1. Pet. 2:21.

JESUS VISTE MEDFØLELSE SOM FORKYNDER

5-6. (a) Hvilken slags mennesker havde Jesus medfølelse med? (b) Hvorfor havde Jesus ondt af de mennesker han forkyndte for, som forudsagt i Esajas 61:1, 2?

⁵ Lad os se på en situation der viser hvor medfølende Jesus var. På et tidspunkt havde han og hans disciple forkyndt en hel dag uden pause. De havde ikke engang haft “tid til at spise”. Derfor tog Jesus disciplene med hen til et øde sted hvor de kunne være for sig selv og ‘hvile sig lidt’. Men en stor flok mennesker løb i forvejen hen til det sted som Jesus og disciplene var på vej til. Hvordan reagerede Jesus da han nåede frem og så de mange mennesker? “Han fik dyb medfølelseb med dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.” – Mark. 6:30-34.

⁶ Læg mærke til hvad det var der fik Jesus til at have medfølelse med de mennesker han talte til. Han så at de var “som får uden hyrde”. Måske lagde Jesus mærke til at nogle af dem var fattige og måtte arbejde hårdt for at kunne forsørge deres familie. Andre havde måske mistet nære familiemedlemmer i døden. Det var sikkert situationer Jesus kunne relatere til. Som vi var inde på i den forrige artikel, havde han måske prøvet præcis det samme. Jesus havde omsorg for andre, og han følte sig motiveret til at trøste dem med sit budskab. – Læs Esajas 61:1, 2.

7. Hvordan kan vi følge Jesus’ eksempel?

⁷ Hvad kan vi lære af Jesus’ eksempel? Ligesom ham er vi omgivet af mennesker der er “som får uden hyrde”. De kæmper med mange forskellige problemer. Og vi har lige det de har brug for – budskabet om Riget. (Åb. 14:6) Vi gør som vores store forbillede og forkynder den gode nyhed fordi vi har “medfølelse med de svage og de fattige”. (Sl. 72:13) Vi føler med folk og ønsker at gøre noget for at hjælpe dem.

HVORDAN VI KAN VISE MEDFØLELSE

8. Nævn en af de måder vi kan vise medfølelse på i forkyndelsen. Hvad kan det sammenlignes med?

⁸ Hvad kan hjælpe os til at vise medfølelse med dem vi møder i forkyndelsen? Vi må sætte os i deres sted og behandle dem ligesom vi selv gerne vil behandles.c (Matt. 7:12) Lad os se på fire specifikke måder vi kan gøre det på. For det første: Tænk på den enkeltes behov. Når vi forkynder den gode nyhed, har vi en rolle der ligner den en læge har. En god læge tænker over den enkelte patients behov. Han stiller spørgsmål og lytter opmærksomt mens patienten beskriver sin tilstand og sine symptomer. I stedet for at ordinere den første behandling han lige kommer i tanke om, vil lægen holde øje med patientens situation i et stykke tid så han bliver sikker på hvilken behandling der vil være den rigtige. Vi bør også tage hensyn til hvert eneste menneskes omstændigheder og synspunkter og ikke bruge samme fremgangsmåde over for alle.

9. Hvad skal vi ikke gå ud fra at vi ved?

⁹ Når du møder en i tjenesten, så gå ikke ud fra at du kender hans situation eller ved hvad han tror på, og hvorfor. (Ordsp. 18:13) Prøv i stedet at lære vedkommende at kende ved at stille taktfulde spørgsmål. (Ordsp. 20:5) Hvis det er passende i den kultur du er i, kan du spørge til hans arbejde, hans familie, hans baggrund og hans synspunkter. Når vi får personen til at åbne sig, lader vi i virkeligheden ham fortælle os hvorfor han har brug for den gode nyhed. Når først vi ved det, kan vi vise medfølelse ved at tage hensyn til vedkommendes specifikke behov og give ham den hjælp han har brug for, præcis som Jesus gjorde. – Se også 1. Korinther 9:19-23.

10-11. Hvad er endnu en måde vi kan vise medfølelse på, som omtalt i 2. Korinther 4:7, 8? Nævn et eksempel.

¹⁰ For det andet: Prøv at forestille dig hvordan folks liv er. På visse punkter kan vi relatere til deres situation. Vi er jo på ingen måde immune over for de problemer der rammer ufuldkomne mennesker. (1. Kor. 10:13) Vi ved at livet i denne verden kan være meget svært, og vi holder kun til det fordi vi får Jehovas hjælp. (Læs 2. Korinther 4:7, 8). Men tænk så på dem der kæmper for at overleve i denne verden uden at have Jehova som deres nære ven. Ligesom Jesus føler vi for de mennesker, og vi har lyst til at bringe dem “godt nyt om noget bedre”. – Esa. 52:7.

¹¹ En bror der hedder Sergej, kan bekræfte det. Før han lærte sandheden at kende, var han meget genert og indadvendt. Han havde svært ved at tale med andre mennesker. Men på et tidspunkt sagde han ja tak til et bibelstudie. “Ved at studere Bibelen lærte jeg at kristne har pligt til at fortælle andre om deres tro,” siger Sergej. “Jeg var helt overbevist om at det ville jeg aldrig kunne gøre.” Alligevel tænkte han på dem der endnu ikke havde hørt om sandheden, og han forestillede sig hvordan deres liv måtte være når de ikke kendte Jehova. De nye sandheder Sergej lærte, gav ham stor glæde og indre fred. “Jeg vidste at andre også havde brug for at lære disse sandheder.” I takt med at Sergej fik større medfølelse med andre, blev hans mod til at forkynde også større. “Til min store overraskelse,” siger Sergej, “fik jeg faktisk større selvtillid af at tale med andre om Bibelen. Det styrkede også mig selv i min nye tro.”d

12-13. Hvorfor skal vi være tålmodige med dem vi underviser? Brug en illustration.

¹² For det tredje: Vær tålmodig med dem du underviser. Husk at de måske aldrig før har tænkt over de sandheder fra Bibelen som vi kender så godt. Og mange har stærke følelser omkring det de tror på. De betragter måske deres tro som noget der binder dem sammen med deres familie, deres kultur eller deres samfund. Hvordan kan vi hjælpe dem?

¹³ Tænk over denne sammenligning: Hvad sker der når en gammel bro skal erstattes af en ny? Mange gange bliver der bygget en ny bro mens den gamle stadig er i brug. Når så den nye bro er færdig, kan man rive den gamle ned. Inden vi tilskynder folk til at give afkald på deres elskede “gamle” tro, er vi måske nødt til at hjælpe dem til at få en dyb værdsættelse af “nye” sandheder – bibelske lærepunkter der til at begynde med er helt ukendte for dem. Først på det tidspunkt vil de måske være klar til at give slip på deres tidligere opfattelser. Det kan tage tid at hjælpe folk til at gøre den slags forandringer. – Rom. 12:2.

14-15. Hvordan kan vi hjælpe dem der ikke kender håbet om evigt liv på en paradisisk jord? Nævn et forslag.

¹⁴ Hvis vi er tålmodige med dem vi møder i forkyndelsen, vil vi ikke forvente at de forstår eller accepterer sandheden fra Bibelen første gang de hører den. Nej, medfølelse vil få os til at give dem tid til at tænke over det Bibelen siger. Hvordan kunne man for eksempel hjælpe en til at forstå at Gud har givet mennesker et håb om at leve evigt på en paradisisk jord? Mange ved ingenting eller meget lidt om denne sandhed. De tror måske at døden er enden på alt. Eller også tror de at alle gode mennesker kommer i himlen. Hvordan kan vi hjælpe dem?

¹⁵ En bror fortæller om en metode han har fundet ud af virker godt. Først læser han 1. Mosebog 1:28. Og så spørger han den besøgte: “Hvor var det Gud ønskede at menneskene skulle bo, og hvordan skulle forholdene være der?” De fleste svarer: “På jorden, under gode forhold.” Dernæst læser broren Esajas 55:11 og spørger om Guds hensigt har ændret sig. Ofte vil den besøgte svare nej. Til sidst læser broren Salme 37:10, 11 og spørger hvad det fortæller om menneskenes fremtid. Ved at bruge Bibelen på denne måde har han hjulpet mange til at forstå at Gud stadig ønsker at gode mennesker skal leve for evigt i et paradis her på jorden.

16-17. Hvordan kan vi rent praktisk vise medfølelse når vi tænker på opfordringen i Ordsprogene 3:27? Nævn et eksempel.

¹⁶ For det fjerde: Vær på udkig efter hvordan du rent praktisk kan vise hensyn og omsorg. Hvad kan vi gøre hvis vi er kommet på et tidspunkt der ikke passer den besøgte? Så kan vi undskylde og tilbyde at komme tilbage på et bedre tidspunkt. Hvad så hvis den besøgte har brug for en hjælpende hånd? Eller hvis en der er bundet til hjemmet, har brug for en der kan løbe et ærinde? Måske kan vi hjælpe i den slags situationer. – Læs Ordsprogene 3:27.

¹⁷ En søster opnåede gode resultater ved at gøre noget der kunne virke som en lille ting. Medfølelse fik hende til at skrive et brev til en familie der havde mistet en lille nyfødt dreng. I sit brev skrev hun blandt andet nogle trøstende ord fra Bibelen. Hvordan reagerede familien? Den sørgende mor skrev: “Jeg havde den mest forfærdelige dag i går. Du aner ikke hvor meget dit brev betød for os. Jeg kan slet ikke takke dig nok eller sætte ord på hvor meget det trøstede os. Jeg må have læst dit brev mindst 20 gange i går. Det var så kærligt, omsorgsfuldt og trøstende. Vi takker dig af hele vores hjerte!” Der er ingen tvivl om at vi også vil opnå gode resultater hvis vi sætter os i andres sted når de kommer ud for noget svært, og så gør noget for at hjælpe dem.

HAV ET AFBALANCERET SYN PÅ DIN ROLLE

18. Hvor vigtig er vores rolle som forkyndere ifølge 1. Korinther 3:6, 7?

¹⁸ Vi kan gøre meget for at lære andre Gud at kende, men vi spiller trods alt ikke den vigtigste rolle. (Læs 1. Korinther 3:6, 7). Vi må have et afbalanceret syn på os selv som forkyndere, for det er Jehova der drager mennesker. (Joh. 6:44) Og i sidste ende er det den enkeltes hjertetilstand der afgør om han eller hun reagerer positivt på den gode nyhed. (Matt. 13:4-8) Husk at de fleste ikke lyttede til det budskab Jesus forkyndte – og han var den bedste Lærer der nogensinde har levet! Derfor bør vi heller ikke miste modet hvis mange af dem vi prøver at hjælpe, ikke reagerer positivt.

19. Hvilke gode ting kommer der ud af at vise medfølelse i forkyndelsen?

¹⁹ Der vil komme meget godt ud af det når vi viser medfølelse med andre i forkyndelsen. Vi vil nyde forkyndelsen meget mere. Vi vil mærke den glæde der kommer af at give. Og de der har ‘den rette indstilling så de kan få evigt liv’, vil få lettere ved at tage imod den gode nyhed. (Ap.G. 13:48) “Lad os derfor, så længe vi har mulighed for det, gøre godt mod alle.” (Gal. 6:10) Så vil vi opleve den glæde der er ved at ophøje vores himmelske Far. – Matt. 5:16.