Når man rammes af sygdom

„Jeg følte det som om jeg var blevet slået med en kølle.“ — John, efter at have fået at vide at han led af en svækkende sygdom.

„Jeg var bange.“ — Beth, da hun forstod hvor alvorlig hendes sygdom var.

AT FÅ at vide at man lider af en kronisk og invaliderende sygdom, eller at de skader man har fået som følge af en ulykke, vil være varige, er noget af det mest smertelige man kan opleve. Uanset om man får nyheden om sin dårlige helbredstilstand i rolige omgivelser hos sin læge eller på en travl skadestue, vil man ofte reagere med vantro. Det er næsten umuligt at være forberedt på at klare de stærke følelser man overvældes af når man rammes af et alvorligt helbredsproblem.

Fanget i en hvirvelstrøm af følelser

„EFTER at have fået at vide at jeg led af en livstruende sygdom, forsøgte jeg at skubbe min frygt i baggrunden, men følelsen af usikkerhed sled mig op,“ fortæller en ældre mand. Hans udtalelse viser at en fysisk sygdom også kan ramme én følelsesmæssigt. Alligevel er der mange som har været i stand til at klare situationen, og som kan forsikre andre om at det er muligt at udholde en kronisk sygdom. Men før vi drøfter hvad man kan gøre, vil vi se nærmere på nogle af de følelser man kan få når man rammes af sygdom.

Vantro, benægtelse, nedtrykthed

Det er forskelligt fra person til person hvordan man reagerer når man rammes af sygdom. Ikke desto mindre har både læger og patienter lagt mærke til at det ofte er nogle af de samme reaktioner sygdomsramte gennemgår. De første reaktioner kan være chok og vantro, som efterfølges af benægtelse: ’Det kan ikke være rigtigt,’ ’Der må foreligge en misforståelse,’ eller: ’Måske er der blevet byttet om på laboratorieprøverne.’ En kvinde beskriver hvordan hun reagerede da hun fik at vide at hun havde kræft: „Man har lyst til at hive dynen op over hovedet og håbe på at det hele er væk når man fjerner den igen.“

Men efterhånden som man begynder at se realiteterne i øjnene, kan benægtelsen vige for en følelse af nedtrykthed der hænger over én som en mørk og truende sky. Man plages af spørgsmål som: ’Hvor længe har jeg igen?’ og ’Er jeg dømt til at leve resten af mit liv i smerte?’ Man ønsker at man kunne skrue tiden tilbage til før man fik diagnosen stillet. Snart føler man måske at man er blevet suget ind i en hvirvelstrøm af andre smertelige og stærke følelser.

Usikkerhed, angst, frygt

En alvorlig sygdom fremkalder ofte usikkerhed og angst hos patienten. En mand der lider af Parkinsons syge, siger: „Det uforudsigelige ved min situation kan undertiden være meget frustrerende at leve med. Hver dag må jeg blot vente og se hvordan jeg har det.“ Sygdommen kan også gøre én bange. Hvis man pludselig, uden varsel, er blevet ramt af sygdom, kan man føle en overvældende frygt. Men hvis ens sygdom er blevet opdaget efter at man i mange år har bekymret sig over symptomer der var blevet fejldiagnosticeret, kan frygten komme mere snigende. I begyndelsen føler man sig måske lettet over at andre nu ved at man virkelig er syg, og at det ikke var indbildt. Men lettelsen bliver ofte ret hurtigt afløst af frygt når det i al sin gru går op for én hvad sygdommen indebærer.

Frygten for at miste kontrollen over sit liv kan også tage modet fra én. Hvis man helst vil klare sig selv, viger man måske især tilbage for tanken om at blive mere og mere afhængig af andres hjælp. Man kan være bekymret for om ens sygdom vil dominere hele ens tilværelse og være bestemmende for hvad man foretager sig.

Vrede, skam, ensomhed

Følelsen af at man er ved at miste kontrollen over sit liv, kan også udløse vrede. ’Hvorfor lige mig? Hvorfor skal netop jeg straffes med denne sygdom?’ spørger man måske sig selv. Man synes at det er uretfærdigt og meningsløst at man er blevet syg. Også skam og fortvivlelse kan overvælde én. En mand der er lam, siger: „Jeg skammede mig sådan over det der var sket med mig blot på grund af en tåbelig ulykke.“

Alvorlig sygdom kan desuden resultere i at man isolerer sig fra omverdenen. Fysisk isolation kan let føre til at man isolerer sig socialt. Hvis man på grund af sygdom er bundet til hjemmet, kan man måske ikke længere se sine venner så tit. Og dog er det den menneskelige kontakt man mest af alt har brug for. I begyndelsen får patienten måske mange besøg og telefonopringninger, men efter et stykke tid er der færre og færre der kigger forbi eller ringer.

Eftersom det gør ondt at opdage at ens venner trækker sig bort fra en, reagerer man måske ved at mure sig inde. Det er forståeligt at man har brug for tid til at være alene før man igen kan klare at være sammen med andre. Men hvis man fortsætter med at isolere sig, risikerer man at den sociale isolation (hvor andre ikke besøger én) bliver til følelsesmæssig isolation (hvor man ikke har lyst til at omgås andre). Under alle omstændigheder kan man føle sig meget ensom og undertiden spekulere på om man overhovedet kan klare endnu en dag.a

Lær af andres erfaringer

Men der er håb. Hvis du for nylig er blevet ramt af sygdom, er der nogle praktiske skridt du kan tage, som kan hjælpe dig til at genvinde en vis kontrol over dit liv.

Oplysningerne i denne artikelserie kan selvfølgelig ikke løse dit helbredsproblem, men de kan hjælpe dig til at finde måder hvorpå du kan affinde dig med situationen. En kræftsyg kvinde opsummerer de forskellige faser hun har været igennem, med ordene: „Først benægtede jeg at jeg var syg, så blev jeg vred, og til sidst begyndte jeg at overveje hvad jeg kunne gøre.“ Du kan ligeledes overveje hvad du kan gøre. Og i den forbindelse vil det være godt at du rådfører dig med nogle der har stået i en lignende situation.

[Fodnote]

Hvordan man kan lære at leve med sin sygdom

DU KAN være forvisset om at de mange følelser du oplever i forbindelse med din sygdom, er forståelige. Selv om din sygdom eller dit handicap måske er en fysisk kendsgerning, gør dit sind modstand mod de forandringer sygdommen har været skyld i. Det kan føles som om du er i tvekamp med din sygdom — i en konkurrence mellem den du engang var, og den du måske bliver. Og lige nu ser det måske ud til at din sygdom har fået overtaget. Men det er muligt at bytte om på rollerne. Hvordan?

„Når man lider tab på grund af sygdom, føles det næsten som at opleve et dødsfald,“ siger dr. Kitty Stein. Når man har mistet noget så dyrebart som ens gode helbred, er det derfor kun normalt at man giver sig selv lov til at sørge og græde, ligesom man ville gøre hvis man havde mistet en af sine kære. Desuden er det måske ikke kun ens gode helbred man mister. En kvinde siger: „Jeg måtte sige min stilling op. . . . Jeg blev nødt til at opgive det selvstændige liv jeg altid havde levet.“ Alligevel er det vigtigt at se tingene i det rette perspektiv. Dr. Stein, som selv lider af dissemineret sklerose, siger: „Man skal give sig selv lov til at sørge over de kvaler ens sygdom har medført, men man må ikke glemme alt det man stadig er i stand til at gøre.“ Efter at man har fået kæmpet sig igennem den første svære tid, vil man opdage at man stadig har nogle vigtige ressourcer i behold — deriblandt evnen til at tilpasse sig.

En sømand kan ikke beherske en storm, men han kan klare sig igennem den ved at ændre på skibets sejl. Du kan måske heller ikke beherske den sygdom der ligesom en storm har vendt op og ned på dit liv, men du kan klare dig igennem den ved at ændre på dine „sejl“, det vil sige dine fysiske, mentale og følelsesmæssige ressourcer. Det har andre kronisk syge gjort. Hvad har hjulpet dem til det?

Skaf dig oplysninger om din sygdom

Efter at have sundet sig oven på diagnosen er mange kommet til den erkendelse at det er bedre at se den smertelige sandhed i øjnene end at leve i uvished. Mens frygten kan virke hæmmende, kan dét at vide hvad der sker med én, være en hjælp til at overveje hvad man skal gøre — hvilket ofte har en positiv virkning i sig selv. Dr. David Spiegel ved Stanford-universitetet siger: „Læg mærke til hvor meget bedre man har det med noget der bekymrer én, når man har en idé om hvad man kan gøre for at løse problemet. Ved at planlægge hvad man vil gøre, kan man få det bedre længe før man har taget skridt til at gøre det.“

Måske har man behov for at vide mere om sin sygdom. Et bibelsk ordsprog siger: „En mand der har kundskab, styrker sin magt.“ (Ordsprogene 24:5) En der er lænket til sengen, giver dette råd: „Lån nogle bøger på biblioteket. Få så meget at vide om din sygdom som muligt.“ Efterhånden som man får flere oplysninger om behandlingstilbud og metoder der kan hjælpe én til at tackle sin sygdom, opdager man måske at ens tilstand ikke er så slem som man havde frygtet. Det kan endda være man finder nogle positive aspekter.

Det er dog ikke nok at erkende sin sygdom rent fornuftmæssigt. Dr. Spiegel siger: „Denne indsamling af oplysninger er en del af en vigtig proces hvorved man lærer at acceptere og forstå sygdommen, samt at se den i det rette perspektiv.“ At acceptere at ens liv er blevet ændret, men ikke er slut, er en vanskelig og ofte langsom proces. Men at tage skridtet fra at forstå sin sygdom fornuftmæssigt til at acceptere den følelsesmæssigt er muligt. Hvordan?

En hårfin balance

Måske er der behov for at man ændrer syn på hvad det vil sige at acceptere sin sygdom. At se i øjnene at man er syg, er lige så lidt et udtryk for nederlag som det er for en sømand at acceptere at han befinder sig i en storm. En realistisk vurdering af stormen vil tværtimod få ham til at handle. At acceptere sin sygdom betyder heller ikke at man har lidt nederlag, men at man „er på vej frem i en ny retning,“ som en kronisk syg kvinde udtrykker det.

Selv hvis ens fysiske kraft er svækket, kan det være godt at minde sig selv om at ens mentale, følelsesmæssige og åndelige egenskaber ikke nødvendigvis behøver at være berørt. For eksempel har du måske stadig evnen til at tænke, organisere og ræsonnere. Du har måske også stadig et varmt smil, sans for at vise andre omsorg og evnen til at være en sand ven og en god tilhører. Og hvad der er allervigtigst: Du har stadig troen på Gud i behold.

Husk også at selv om du ikke kan ændre alle dine forhold, kan du stadig selv afgøre hvordan du vil reagere på dem. Irene Pollin ved Det Nationale Kræftinstitut i USA siger: „Uanset hvad sygdommen kræver af én, er man selv herre over hvordan man vil reagere på den.“ Det bekræfter Helen, en 70-årig kvinde med fremskreden dissemineret sklerose. Hun siger: „Det er ikke så meget selve sygdommen, men snarere den måde hvorpå man reagerer over for den, der er afgørende for om man genvinder sin ligevægt.“ En mand der har levet med et handicap i adskillige år, siger: „En positiv indstilling er som kølen på et skib. Den holder det oprejst.“ Ja, det er som der siges i Ordsprogene 18:14: „En mands ånd kan udholde hans sygdom, men en nedslået ånd, hvem kan bære den?“