Sindslidelser — de gådefulde sygdomme

Irene aner ikke hvad der gik galt. „Jeg var 30 år, udearbejdende og mor til to børn,“ fortæller hun. „Jeg havde ganske vist nogle problemer, men de var ikke usædvanlige“ — det vil sige indtil de første tegn på hendes sygdom viste sig.

„En dag henvendte jeg mig til en vildfremmed kvinde og påstod at hun var min afdøde søster. Jeg var sikker på at det var hende — både stemmen og udseendet lignede. Det var første gang jeg gled bort fra virkeligheden.

Nogen tid senere da jeg var på vej hjem fra frisøren begyndte jeg at græde. Jeg troede helt bestemt at min mand havde forladt mig og at han havde taget børnene med! Men da jeg kom hjem var de der stadig alle sammen. Min mand kunne se at der var noget galt og tog mig med hen til en af mine søstre. Jeg var imidlertid overbevist om at hun ville slå mig ihjel! Derefter besluttede min mand at jeg skulle indlægges til undersøgelse.“

Sådan begyndte Irene sin lange, vanskelige færd gennem hospitalsindlæggelse, psykoanalyse, elektrochokterapi og medicinsk behandling — i et forsøg på at blive helbredt for den gådefulde sygdom der havde vendt op og ned på hendes liv.

PSYKISKE sygdomme er skyld i megen elendighed. Det Amerikanske Institut for Mentalhygiejne hævder at omtrent hver femte voksne amerikaner er plaget af en form for sindslidelse. „Verdenssundhedsorganisationen (WHO 1975a) oplyser at der i verdens udviklingsområder skønsmæssigt findes 40 millioner ubehandlede tilfælde af sindslidelser, og at måske 200 millioner mennesker lider af lettere psykiske forstyrrelser.“ — Third World Challenge to Psychiatry.

Men de kvaler sindslidelser medfører kan ikke gøres op i tal. „Kan du forestille dig,“ spørger moderen til en psykisk syg mand, „hvordan det føles at sidde hos lægen sammen med en søn der har brugt størstedelen af sit liv til gavn for andre, og vide at han ikke længere er den samme?“ Desuden betragter mange psykisk sygdom som en skamplet og omtaler ofte sindslidende med foragt (som tosser, gale osv.). I mange tilfælde har venner og slægtninge til psykisk syge ikke større forståelse for disse sygdomme end man havde i middelalderen — hvor man stemplede en sindslidende som ’besat af Djævelen’.

Sindslidelsernes gådefulde slør løftes

„Jeg var rædselsslagen ved tanken om at være psykisk syg!“ fortæller Irene. „Ord som ’skizofreni’ eller ’depression’ fandtes simpelt hen ikke i mit ordforråd. Som sindslidende var man stemplet. Det betød at man var ’gået fra forstanden’ eller at man skulle ’spærres inde’ på en ’galeanstalt’. Nogle af mine venner mente endda at jeg var dæmonbesat!“

SINDSSYGE, vanvid, galskab — ordene alene vækker frygt og fremkalder forestillinger om gummiceller og spændetrøjer. Men man er ikke nødvendigvis ’gal’ fordi man er psykisk syg. Og man er heller ikke nødvendigvis psykisk syg fordi man har en særhed eller en aparte personlighed.

De enkelte sindslidelser ytrer sig ved bestemte symptomer. For eksempel forårsager maniodepressiv psykose store følelsesmæssige udsving, hvor patientens sindsstemning svinger mellem opstemthed og depression. Ved dyb depression rammes patienten derimod ofte af „et alvorligt, lammende og vedholdende tungsind“.a Angstneuroser, som for eksempel fobier, kan praktisk talt lamme en person med ubegrundet frygt.b

I denne og den følgende artikel vil vi imidlertid rette opmærksomheden mod en sindslidelse der kan betegnes som indbegrebet af psykisk sygdom.

Skizofreni — de psykiske sygdommes mørkeste side

Mens Irene var indlagt på hospitalet, hændte det flere gange at hun tog fejl af andre personers identitet — hun omfavnede læger og sygeplejersker idet hun antog dem for at være slægtninge der i virkeligheden havde været døde længe. Hun bildte sig ind at hun kunne opfatte lugte som andre ikke kunne opfatte. Hun fik den idé at hospitalspersonalet ville tage livet af hende! „Engang måtte de spænde mig fast til sengen!“ fortæller hun.

Hvad fejlede Irene? Skizofreni, lød diagnosen — en sygdom der rammer mindst én ud af hundrede. I De Forenede Stater alene registrerer man mere end 100.000 nye tilfælde om året.c

Skizofreni er ikke ensbetydende med personlighedsspaltning i den forstand at patienten har to eller flere personligheder (en anden og sjælden sygdom), men vedkommende har en skadet personlighed. En ung mand ved navn Jerry beskrives af sin læge som et ’skoleeksempel’ på hvordan skizofreni kommer til udtryk. Det ene øjeblik er hans øjne tomme og udtryksløse, det næste øjeblik lyser de af had. Hans tale er usammenhængende og blandet med frygt („De har fået mig herhen for at slå mig ihjel med elektrisk strøm“) og vrangforestillinger („Det billede dér har hovedpine“). Indre stemmer terroriserer ham. Hans hjerne er gået amok.

Skizofreni fremkalder en lang række besynderlige symptomer: hallucinationer, indre stemmer, tankeforstyrrelser, ubegrundede angstfornemmelser og følelser uden relation til virkeligheden. Hvad er årsagen til dette? For blot et årti siden beskyldte man fra lægelig side forældre til skizofrene børn for at de drev deres børn til vanvid. Nu er nogle imidlertid af den opfattelse at det snarere er modsat. Forældre til et skizofrent barn er udsat for kolossale belastninger og stress.