-
Har dine sko en god pasform?Vågn op! – 2003 | 8. marts
-
-
Hvordan måler man fødder?
I mange år havde Erik købt sko i størrelse 44 1/2 eller 45 med medium vidde. I den samme periode var han konstant plaget af en ligtorn på en hammertå og en nedgroet tånegl på venstre storetå. Hans fodlæge foreslog at han fik målt sine fødder. Til Eriks forbavselse viste det sig at hans sko skulle have været størrelse 46 1/2, dog med F vidde. „F“ bruges om en smal fod. Men er to lineære mål, længde og bredde, nok til at sikre at man får den maksimale pasform og komfort? Hvad er den bedste måde at måle foden på?
I nogle lande er det almindeligt at bruge en ’Brannock-måler’. (Se foto.) Ved hjælp af den kan man tage tre mål: Længden af hele foden, afstanden fra hælen til fodbalden samt fodbaldens bredde. Men naturligvis har hver fod sin egen form og størrelse. Det er grunden til at vi prøver skoene før vi køber dem. Man kan dog nemt blive ført bag lyset. Du har sikkert været i en situation hvor du prøver et par sko som du virkelig godt kan lide, men desværre klemmer de en lille smule. ’Skoene vil efterhånden give sig,’ siger ekspedienten. Du køber dem, men fortryder det få dage eller uger efter at du er begyndt at bruge dem. Og det danner så optakten til din næste ligtorn, nedgroede tånegl eller knyst!
-
-
Har dine sko en god pasform?Vågn op! – 2003 | 8. marts
-
-
„Hensigten med at få målt foden er ikke, som nogle måske tror, at finde den nøjagtige skostørrelse.“ Hvorfor ikke? Fordi skostørrelsen kan være afhængig af mange faktorer som hælhøjde, model, mærke og hvilke materialer skoen er lavet af. Det gælder især i dag hvor standardmålene for fodtøj er forskellige fra land til land.
Når din fod bliver målt, er det vigtigt at du trækker tåspidsen på sokken eller strømpen lidt frem sådan at tæerne ikke bøjer. Ellers giver det et forkert billede.
Skal man sidde eller stå når ens fødder måles? „Måler man mens kunden sidder ned, springer man over hvor gærdet er lavest.“ Målene bliver ikke nøjagtige. Det er derfor en fordel at stå op. Regn ikke med at den venstre fod er den største. Få begge fødder målt!
-
-
Har dine sko en god pasform?Vågn op! – 2003 | 8. marts
-
-
[Illustrationer på side 20]
Brannockmåler
-