-
Resultater af forkyndelsen — „Markerne ... er hvide til høst“Guds rige hersker!
-
-
Jehova beskriver at folk „fra det fjerne“ strømmer til hans organisation. Henvendt til en „kvinde“, som i dag repræsenteres af den salvede rest på jorden, siger Jehova: „Du [vil] se det og stråle, og dit hjerte skal bæve og svulme, for til dig vender havets velstand sig; nationernes forråd kommer til dig.“ (Es. 60:1, 4, 5, 9) Og hvor er det sandt! De der har tjent Jehova i mange år, stråler virkelig af glæde når de ser hvordan antallet af forkyndere af Riget i deres land er vokset fra nogle få til mange tusind.
Hvorfor alle Jehovas tjenere har grund til glæde
16, 17. Hvad er en af grundene til at ’den der sår, og den der høster, fryder sig sammen’? (Se også rammen „Hvordan to traktater gjorde dybt indtryk på to personer i Amazonas“).
16 Du husker sikkert at Jesus sagde til sine apostle: „Den der høster ... samler frugt til evigt liv, så at den der sår og den der høster, sammen kan fryde sig.“ (Joh. 4:36) Hvordan ’fryder vi os sammen’ i det globale høstarbejde? På flere måder. Lad os se på tre af dem.
17 For det første glæder vi os over at se Jehovas engagement i arbejdet. Når vi forkynder Rigets budskab, sår vi sæden. (Matt. 13:18, 19) Når vi hjælper nogle til at blive Kristi disciple, høster vi frugten af arbejdet. Og vi føler alle sammen stor glæde når vi med beundring ser hvordan Jehova sørger for at Rigets sæd „spirer og bliver høj“. (Mark. 4:27, 28) Noget af den sæd vi sår, spirer først senere og bliver høstet af andre. Måske har du haft en oplevelse der minder om noget en søster ved navn Joan har erfaret. Joan, der blev døbt for 60 år siden, har sagt: „Jeg har mødt folk som har fortalt at jeg såede et sædekorn i deres hjerte da jeg forkyndte for dem for mange år siden. Uden mit vidende var der senere andre Jehovas Vidner der studerede Bibelen med dem og hjalp dem til at blive Jehovas tjenere. Jeg glæder mig over at det jeg såede, er vokset og senere blevet høstet.“ — Læs 1 Korinther 3:6, 7.
18. Hvilken grund til glæde er omtalt i Første Korintherbrev 3:8?
18 For det andet kan vi blive ved med at være glade arbejdere når vi husker Paulus’ ord: „Hver vil få sin egen løn efter sit eget arbejde.“ (1 Kor. 3:8) Lønnen bliver givet efter det arbejde man har udført, ikke efter de resultater arbejdet har givet. Den forsikring kan være til stor opmuntring for dem der forkynder i områder hvor forkyndelsen kun giver få positive resultater. Set med Guds øjne er ethvert Vidne som deltager helhjertet i arbejdet med at så, med til at ’bære megen frugt’, og han eller hun har derfor grund til at glæde sig. — Joh. 15:8; Matt. 13:23.
19. (a) Hvordan har Jesu profeti i Mattæus 24:14 noget med vores glæde at gøre? (b) Hvad bør vi huske til trods for at det måske ikke lykkes for os personligt at gøre disciple?
19 For det tredje glæder vi os over at vores arbejde opfylder en profeti. Tænk på det svar Jesus gav sine apostle da de stillede ham spørgsmålet: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Jesus sagde at en del af tegnet ville være et verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Talte han om arbejdet med at gøre disciple? Nej. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd.“ (Matt. 24:3, 14) Forkyndelsen af Riget — det at sæden bliver sået — er altså en del af tegnet. Når vi forkynder den gode nyhed, gør vi os derfor klart at selvom det ikke lykkes os at gøre disciple, så lykkes det os at aflægge „et vidnesbyrd“.d Ja, uanset hvordan folk reagerer, er vi med til at opfylde Jesu profeti, og vi har også det privilegium at være „Guds medarbejdere“. (1 Kor. 3:9) Vi har bestemt god grund til at glæde os!
-
-
Resultater af forkyndelsen — „Markerne ... er hvide til høst“Guds rige hersker!
-
-
21 Når vi ser omkring 100 år tilbage og kan se hvordan en lille gruppe af Guds trofaste tjenere er vokset til „en mægtig nation“, får det bestemt vores hjerte til at „bæve og svulme“ af glæde. (Es. 60:5, 22) Lad vores glæde og kærlighed til Jehova, „høstens Herre“, tilskynde hver enkelt af os til fortsat at gøre hvad vi kan for at fuldføre det største høstarbejde nogen sinde. — Luk. 10:2.
-