Kunsten at svare på spørgsmål

ET SPØRGSMÅL kan være som et isbjerg, hvor det meste ligger skjult under overfladen. Og det der ligger under overfladen, kan være vigtigere end selve spørgsmålet.

Den der spørger, er måske ivrig efter at få et svar. Men der er alligevel flere ting man må overveje inden man svarer — såsom hvor omfattende svaret skal være, og fra hvilken side man skal belyse emnet. (Joh. 16:12) Der kan endda, som Jesus nævnte for sine apostle, være tilfælde hvor en person spørger om noget som vedkommende ikke har krav på at vide, eller som ikke vil være til gavn for ham. — Apg. 1:6, 7.

Bibelen giver os dette råd: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kol. 4:6) Det betyder at vi må overveje både hvad vi vil sige, og hvordan vi vil sige det, inden vi giver et svar.

Hvilken opfattelse har spørgeren?

Saddukæerne forsøgte engang at lægge en fælde for Jesus ved at stille ham et spørgsmål der drejede sig om opstandelsen. De spurgte ham hvem en kvinde som havde været gift flere gange, skulle være gift med når hun blev oprejst fra de døde. Jesus vidste at saddukæerne slet ikke troede på opstandelsen. Da han svarede, tog han derfor ikke bare fat om spørgsmålet, men også om den forkerte opfattelse der lå bag. Ved hjælp af en mesterlig argumentation og en kendt bibelsk beretning gjorde Jesus dem opmærksomme på noget de aldrig havde tænkt over før — et klart vidnesbyrd om at Gud virkelig vil oprejse de døde. Hans svar forbløffede modstanderne så meget at de ikke turde stille ham flere spørgsmål. — Luk. 20:27-40.

Hvis du skal kunne besvare spørgsmål på den rigtige måde, må du prøve ligesom Jesus at se hvilken opfattelse spørgeren har, og hvad der ligger ham på sinde. En klassekammerat eller kollega spørger dig måske hvorfor du ikke fejrer jul. Hvorfor spørger han om det? Er han virkelig interesseret i en begrundelse, eller vil han bare vide om du gerne må more dig? Måske er du nødt til at spørge hvad der giver ham anledning til at stille spørgsmålet. Så kan du svare i overensstemmelse med det. Du kan også benytte lejligheden til at vise at når vi følger Bibelens råd, er vi skånet for de aspekter ved julen som gør højtiden frustrerende og byrdefuld for mange mennesker.

Lad os antage at du er indbudt til at fortælle en gruppe studerende om Jehovas Vidner. Du har først et oplæg, og derefter stilles der spørgsmål. Hvis spørgsmålene er oprigtige og ligefremme, kan du måske uden videre give et klart og enkelt svar. Men hvis de afspejler nogle almindelige fordomme, er det måske bedst at indlede svaret med nogle ord om hvad der ofte påvirker folks holdning i den slags spørgsmål, og hvorfor Jehovas Vidner har valgt Bibelen som deres autoritet. Ofte er det en god idé at betragte spørgsmålene som et fingerpeg om hvad spørgerne er særligt optagede af, og ikke som kritik — selv om de fremføres som kritik. Når du så svarer, har du lejlighed til at give tilhørerne et bredere syn på tingene, fortælle hvordan det virkelig forholder sig, og pege på den bibelske begrundelse for vores opfattelse.

Spørgerens syn på Bibelen

Når du bestemmer hvordan du vil svare, kan det være nødvendigt at tage hensyn til hvordan spørgeren ser på Bibelen. Det gjorde Jesus da han besvarede saddukæernes spørgsmål om opstandelsen. Han vidste at de kun anerkendte Moses’ skrifter, og brugte derfor en beretning fra Mosebøgerne som udgangspunkt. Som indledning til sit ræsonnement sagde han: „Men at de døde oprejses har også Moses angivet.“ (Luk. 20:37) Måske vil du også finde det en fordel at citere fra de dele af Bibelen som din modpart kender og anerkender.

Men hvad så hvis den du taler med, ikke anerkender Bibelen som autoritet? Bemærk hvad apostelen Paulus gjorde i sin tale på Areopagus, som vi læser i Apostelgerninger 17:22-31. Han forkyndte Skrifternes budskab uden at citere direkte fra dem. Om nødvendigt kan du gøre det samme. I nogle tilfælde må du føre adskillige samtaler med en anden før du kan henvise direkte til Bibelen. Når du så begynder at bruge Bibelen, er det nok klogt at give nogle gode grunde til at Bibelen er værd at tage i betragtning, i stedet for bare at erklære at den er Guds ord. Men dit mål bør selvfølgelig være at aflægge et klart vidnesbyrd om Guds hensigt og, når tiden er inde, slå op i Bibelen og lade den anden se hvad der står. Bibelens ord virker langt mere overbevisende end noget vi kunne finde på at sige. — Hebr. 4:12.

’Altid med ynde’

Jehova, der altid selv siger de rette ting på rette sted, opfordrer sine tjenere til at lade deres tale være „med ynde, krydret med salt“. (Kol. 4:6; 2 Mos. 34:6) Det betyder at vi altid bør tale venligt — også når vi synes at den anden ikke fortjener det. Vores tale må ikke være barsk eller taktløs; den skal bære præg af god smag.

Mange er jo udsat for et stærkt pres og må hver dag finde sig i en meget skrap omgangstone. Når vi henvender os til dem, kan det godt være at vi får et hårdt svar. Hvordan skal vi så reagere? Bibelen siger: „Et mildt svar afvender forbitrelse.“ Det kan måske også formilde en der er modstander af vores synspunkter. (Ordsp. 15:1; 25:15) For dem der er udsat for en rå tone hver dag, kan en opførsel og en stemme der vidner om venlighed, virke så tiltalende at de måske får lyst til at høre det gode budskab vi kommer med.

Vi har ingen interesse i at føre diskussioner med folk som ikke respekterer det der er sandt. Det vi ønsker, er at ræsonnere ud fra Bibelen sammen med dem der vil give os lov til at gøre det. Uanset hvilken situation vi kommer ud for, må vi huske at vi bør svare med venlighed, men samtidig med fast tillid til at Guds dyrebare løfter er pålidelige. — 1 Thess. 1:5.